Vi er flyttet! modkraft.dk



Mig og Scherfig, af Ove Sprogøe


Mig og Scherfig

Af Ove Sprogøe (1985)

For mange år siden faldt der en meget saftig appelsin i min turban. Radioens Novelleafdeling spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at læse Hans Scherfigs Den forsvundne Fuldmægtig som middagsføljeton. Og det kunne jeg godt. Jeg elskede Scherfigs bøger og sagde derfor ja tak. Og det var så mit første møde med det senere så elskede fænomen: serierne. I fjorten afsnit oprullede jeg Theodor Amsteds forunderlige og spændende livsforløb. Og jeg oplevede dengang – jeg har ikke gjort det siden, når det gjaldt radiostof - at folk standsede mig på gaden og spurgte: Hvad sker der i næste afsnit? – Senere er det blevet mere almindeligt for mig: Hvad kommer den næste Olsen – bande til at hedde? Eller: Får du Elisabeth Helle Virkner i enden af Matadorserien? Jeg elskede Scherfigs bøger inden oplæsningen, men jeg kom til at elske og beundre dem endnu mere, da jeg gik i gang med arbejdet med bogen. For man skal faktisk arbejde – bare lidt i det mindste – inden man sender fjorten afsnit af et mesterværk ud i æteren. Et sådant arbejde er tveægget. Positivt tveægget. man bliver forhåbentlig en bedre formidler af stoffet, og man får samtidig gennem den minutiøse gennemgang en endnu større og varmere beundring for forfatteren, så nu elskede jeg Scherfig endnu mere. Jeg var Scherfig – fan. Jeg skulle blive en endnu større fan.

Nogle år senere: Endnu en appelsin i samme turban: Oplæsning i radioen af den vidunderligt skarpe og ømme udlevering af Metropolitanskolen og alt dens væsen og uvæsen (Det forsømte Forår). Endnu et mesterværk, og endnu mere kærlighed til Scherfig. Og så faldt der gud - hjælpe - mig endnu en stor gul satan i min snart lidt for forkælede turban: Titelrollen i filmatiseringen af Den forsvundne Fuldmægtig. Nej, nu tør jeg ikke mere, tænkte jeg. Nu kan det kun gå galt. Det gik godt. Filmatiseringen faldt i publikums og pressens smag, den blev en stor succes. Og jeg er producent, instruktør, manuskriptforfatter og hele filmholdet dybt taknemmelig. Nu var Scherfig blevet en guru for mig. Jeg elskede ham. Ikke fordi han gav mig opgaver, men fordi opgaverne var, som de var. Og jeg tænkte, at nu måtte det da værre slut mellem mig og Scherfig, nu kunne jeg ikke forlange mere.

Indtil en dag i 1980. Jeg kom fra Frue Plads på vej mod Nørregade, skrår over gaden ned mod Alexandra, da en nydelig herre standser mig og siger: Undskyld jeg forstyrrer. Mit navn er Peter Abrahamsen (jeg kendte ham godt, selvfølgelig), kunne du tænke dig at synge nogle Scherfig – tekster på grammofonplader? Det skal ikke være omgående, men jeg vil bare lufte ideen for dig. – Det kunne jeg måske nok, – men det at synge er ikke rigtig min kop te, så mon ikke vi hellere skulle lade være. – Om du kan synge eller ej, skal jeg nok fortælle dig. De digte Scherfig har skrevet er der alt for få, der har kendskab til. Jeg er lykkelig over at have fundet dem frem, og jeg synes, du skal synge dem. Men nu sender jeg teksterne, og så kan du jo gruble videre. Der gik lang tid. Man kunne faktisk tale om den forsvundne grammofonplade. Men så kom der pludselig skred i foretagenet. Abrahamsen havde fået Holger Laumann til at skrive melodier til de meget forskelligartede tekster, og så snart de forelå skulle man nok sende mig et bånd, så jeg kunne øve mig derhjemme. – Jeg fik båndet og tak skal I have, hvor jeg øvede mig, for Laumann havde skrevet vidunderlig, men svær musik til de spændende digte. Og så havde han, for at gøre det let for mig, prikket musikken ud på klaver og saxofon. Sopransax hedder det vist, og jeg skulle senere erfare, at han var en fremragende sopransaxofonist. Nå, men jeg havde øvet mig. Blev kaldt til møde med producenten Peter Abrahamsen og komponisten Holger Laumann. Et dejligt møde, hvor vi diskuterede hvert nummer om hvordan og hvorledes. Så jeg gik iltet og optimistisk hjem, kulegravede teksterne endnu mange gange og blev gladere og gladere for dem og var lige ved at glæde mig til indspildningen. Dagen oprandt (dagene oprandt – det kan selvfølgelig ikke laves på én dag). Jeg mødte frisk og skidenervøs for, hvordan det skulle gå. – Studiet hed Sweet Silence Studio. Du godeste – tænkte jeg – det er et varsel. Sweet Silence. Ja – det var måske bedre med silence. – Studiet lå på Amager, det virkede trods alt lidt hjemligt. Pragtfuldt miljø, kaffe over hele dagen, hyggelige frokoster, indsidesnak om, hvilke skiver der sælger godt. Alt var fed flomme – hvis der bare ikke også skulle noget ned i rillerne. Men det skulle der jo. Og den lille forsagte skuespiller vovede sig en gang imellem ind i studiet, tog øretelefonerne på og beredte sig til en dyst med det allerede indspillede bånd. Laumann var hos mig hele tiden, gav mig indsats, når jeg skulle begynde, og udsats, når jeg skulle slutte. Ude bag ruden sad lydteknikeren og rev og sled i de forskellige spor, og Abrahamsen stod stor og mægtig ved siden af ham og opildnede mig gennem en højtaler til studiet. Og tonerne flød og hjernen stod på stilke, og pludselig blev der sagt: Tak – det var i orden. Næste nummer! Og så blev jeg sendt ind i et lille studie helt mutters–alene, i det store sad Fuzzy og i et tredje sad Sven Erik Nørregaard med sine trommer. Vi havde alle sammen øretelefoner på, og vores mikrofoner var eneste kommunikationsmiddel. Vi skulle lave en fællesoptagelse af et bestemt nummer (’ Whoopee’), og det skulle ske her og nu. Jeg skulle indtale digtet, Fuzzy og Nørregaard skulle " hænge på ", og så skulle det forhåbentlig være i kassen. Og øretelefonerne glødede og alle smed sig spontant ud i de oprørte bølger.– Da vi var færdige sagde jeg spagt: Jeg tror jeg snublede i et enkelt ord, kan vi ikke være spontane én gang til. Nej, skreg Fuzzy, det her kan kun laves én gang. Og derved blev det. Og nummer efter nummer kom i rillen, og så pludselig var vi færdige. Og så pludselig forelå pladen. Og jeg takker alle på studiet og musikerne og komponisten og producenten. Alle har hjulpet mig til endnu en Scherfig-opgave af de uforglemmelige. Det er så sundt, er der et digt der hedder. Ja – det er så sundt med lidt Scherfig en gang imellem.


Kilde: Hans Scherfig - forfatteren, maleren og kommunisten. Redigeret af Nils Frederiksen og John Poulsen (Tiden, 1985, 179 sider)

Denne side er sidst opdateret 17-09-2007


Tidsskriftnyt


Gaia: tidsskrift for international solidaritet (nr.81, forår 2017, 31 s.). Kvartalstidsskrift online med artikler om Trump og nyliberalismen, Etiopien, Cuba, Filippinerne, Israel og Columbia.

Against the Current (Issue 188, May-June 2017). Amerikansk socialistisk tidsskrift online med artikler bl.a. om Trumps politik, Latinamerikas højredrejning, Den Russiske Revolution og arbejderdemokrati + mange boganmeldelser.

Kritisk Debat (17. april 2017). Online med 16 artikler, bl.a. om Socialdemokraterne og højrepopulismen, Latinamerika, Frankrig, Indien, samt en længere artikel af Göran Therborn om ulighedens dynamik (fra New Left Review).

International Socialism (Issue 154, Spring 2017, 223 p.). Britisk kvartalstidsskrift online med artikler bl.a om Donald Trump og den neoliberalistiske verdensorden, antisemitisme og højrefløjen, den russiske revolution og Lenins April-teser, klasseanalyse, Frantz Fanon, Engels og menneskets forhistorie + boganmeldelser.

Se også:
Nyeste links på Modkraft Biblioteket
Nogle af de nyeste links tilføjet på Tidslinjen og linksamlinger på Modkraft Bibliotekets sider.



Aktuelle links

Kriseanalyser

Links med en marxistisk økonomisk blogger, nyere marxistiske bøger og socialistiske konferenceoplæg.

Michael Robert - blogging from a Marxist economist
"First-rate Marxist political economy, deployed for both analysis and polemic, lucidly explained and supported by illuminating graphs and tables."

Marxist books on the global financial crisis and capitalism
Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger (2016) af Michael Roberts og Anwar Shaikh.

Radical economic theories of the current economic crisis (pdf, 23 sider)
Union of Radical Political Economics, sommerkonference 2012.
Med bidrag fra Steve Keen, Andrew Kliman, David M. Kotz, Arthur MacEwan, Fred Moseley, Thomas I. Palley, Jack Rasmus, Michael Roberts, Anwar Shaikh og Richard Wolff.






Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer


Modkraft.tv

Stop ACTA nu Demonstration 25-02-2012

Billeder fra demoen mod ACTA lørdag d. 25/2-2012

Lavet af Filip S - http://lilit.dk



annonce

Seneste kommentarer

Henrik Chulu | Jens Voldby Crumlin | kl. 09:13
Kodeordene for et nyt samfundssystem er en ny økonomi som er frigjort fra (...)

Kontradoxa | amalie skram | kl. 00:16
@Grølheim Hvem og hvad giver dig din absurde tro på, at Assad-regimet (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:41
Hej alle, mange tak for jeres kommentarer. Mht debatten om mig/SF’ere på (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:31
Hej alle, lige lidt respons herfra - igen tak for jeres kommentarer. Mht (...)

Kontradoxa | Grølheim | kl. 21:30
@amalie; Jeg synes denne råben "konspirationsteoretikere" bliver mere og (...)

QueerKraft | Karl | kl. 15:01
Enig med Karen. Og så tror jeg at pointen med klummen både er at ærgre sig (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:25
@e lykke Fordi nogle oprørere i Libyen opfører sig som racistiske svin (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:23
@Amalie Skram Helt enig. Det er vildt grotesk, at der findes folk der (...)

Karen Helveg Petersen | Johannes | kl. 14:08
Man bliver jo næsten nødt til at spørge, af ren nysgerrighed (eller (...)

Jakob Lindblom | Bente | kl. 13:44
Nej jeg vil ikke slappe af Jacob. For jo du siger en hel masse.. Du eller I (...)

Dagen i dag

Se flere på Leksikon.org


Citater
At hjælpe de fattige med at komme ud af fattigdommen er ikke et spørgsmål om at være moralsk overlegen, medlidende, storsindet eller heroisk. Det er et spørgsmål om at holde op med at være idiot.

Tor Nørretranders. Videnskabsjournalist i bogen »Det generøse menneske«, 2002.

Flere citater