Vi er flyttet! modkraft.dk



Blekingegade-sagen - Tidslinje 1963-1991 : Fra KAK til Manifest-KA

Blekingegade-sagen. Tidslinje 1963-1991 og materialer om den politiske og teoretiske udvikling i organisationerne bag sagen gennem 3 årtier.


Forord
Bøger
Film
Baggrundsmateriale og leksikaartikler
Tidslinje 1963-1991 : Fra KAK til Manifest-KA


Se også Tidsliste - Uddrag af Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden bd. 2, s. 516-523.

1963

14. juni
Med offentliggørelsen af Kinas Kommunistiske Partis 25 teser om den kommunistiske verdensbevægelses generallinie træder modsætningen i den stalinistiske bevægelse (mellem Sovjetunionens Kommunistiske Parti og Kinas Kommunistiske Parti) åbent frem. Bl.a. opstilles fire hovedmodtigelser for verden af i dag: 1. Modsigelsen mellem den socialistiske lejr og den imperialistiske lejr; 2. Modsigelsen mellem proletariatet og bourgeoisiet i de kapitalistiske lande; 3. Modsigelsen mellem de undertrykte nationer og imperialismen og 4. Modsigelsen blandt imperialistiske lande og blandt monopolkapitalistiske grupper. Alle disse 4 hovedmodsigelser brydes i Asien, Afrika og Latinamerika, hvor mange lande endnu kæmer for deres selvstændighed nationalt, politisk og økonomisk.

6. september
Første nummer af Politisk Revy. (Ophørte med nr. 508 i 1987)

1. november
Demonstrationer og buddistiske munkeselvbrændinger i Sydvietnam fører til CIA-støttet kup imod præsident Ngo Dinh Diem, en katolsk adelsmand, der myrdes af egne generaler. Amerikanernes engagement under Diem var vokset på 2 år fra 1.000 til 16.000 mand.

22. november
USAs præsident John F. Kennedy myrdes i Dallas, Texas og Lyndon B. Johnson overtager præsidentposten.

December

Kommunistisk Arbejdskreds KAK dannes af DKPere, der er kritiske overfor Danmarks Kommunistiske Partis ledelse, som de beskylder for revisionisme og knæfald for Socialdemokratiet. Formålet er ikke at være et selvstændigt parti, men et kritisk debatforum, der vil genrejse DKP, som revolutionært parti. Blandt stifterne er Gotfred Appel, Benito Scocozza og Ulla Houton. Sammen med flere andre DKPere ekskluderes de senere fra DKP.

Fra december 1963 udgives bladet Orientering, først og fremmest med kritiske artikler vendt mod DKPs ledelse.

1964

31. marts
Militæret i Brasilien vælter præsident Joao Goulart. Starter 20 års militærdiktatur.

August
USA bruger Tonkin-bugt-episoden som påskud for at sende flere tropper til Vietnam til støtte for styret i Sydvietnam. USA har dog allerede under præsident Kennedy i flere år haft special-styrker og militær-rådgivere i Vietnam.

22. september
Til folketingsvalget vil KAK ikke anbefale at stemme på DKP. I Orientering forklares det, at en stemme på DKP vil føre arbejderbevægelsen et skridt væk fra socialismen. "Vi kan som socialister heller ikke stemme på noget af de andre partier! Vi kan som politisk aktive heller ikke optræde som sofavælgere! Vi ønsker fortsat at give udtryk for vort krav om socialisme, også ved valgene til det borgerlige folketing! Der er da kun én udvej: Stem socialistisk - Stem Blankt!"

Med nr. 8, oktober 1964 skifter bladet navn til Kommunistisk Orientering. Det markerer samtidig, at KAK skifter til at være en egentlig organisation, der arbejder for at genrejse et revolutionært kommunistisk parti i Danmark. Fortsat ligger hovedvægten i bladet på kritikken af Sovjetunionen, DKP og revisionismen.

Gotfred Appel og Benito Scocozza rejser i de følgende år flere gange til Kina for at etablere kontakt til Kinas Kommunist Parti.

1965

21. februar
Den sorte muslimske leder Malcolm X myrdes i New York.

Februar
USA bomber i Nordvietnam, efter af Den Nationale Befrielsesfront FNL i Sydvietnam har angrebet amerikanske baser.

8. februar
KAK mener at arbejderklassen kan vækkes til solidaritet med det vietnamesiske folk og indkalder til den første demonstration mod Vietnam-krigen. Over 3000 løbesedler bliver uddelt blandt københavnske arbejdere, især skibværftsarbejdere på B&W. Til demonstrationen kom der kun 15-20 mennesker - hovedsagelig KAK’s egne medlemmer.

2. april
USA invaderer den Dominikanske Republik med 20.000 marinesoldater, for at ’beskytte amerikanske interessser’ - d.v.s. beskytte militærdiktaturet mod et folkeligt oprør.

12. juni
ANC-lederen i Sydafrika, Nelson Mandela, idømmes livsvarigt fængsel for kampen mod apartheid-regimet.

Oktober
KAK tager initiativ til den første indsamling af penge til et spedalskheds-sanatorium i Vietnam. Under overskriften "Støt Vietnam" hedder det: "Parolen i Vietnam er: ’Befri syd, forsvar nord og genforen fædrelandet!’ Men det vietnamesiske folk kæmper ikke blot for sig selv. Dets kamp mod de amerikanske imperialistiske angribere på Sydvietnams jord og i luften over Nordvietnam er en kamp for freden i hele Indo-kina, i hele Sydøstasien, i hele verden. Vietnams folk kæmper også for os." Erklæringen er ud over Gotfred Appel underskrevet af en lang række kendte danskere. (K.O., 2. årg., nr. 7, oktober 1965)

30. oktober
Kup i Indonesien, og Suhartos militærdiktatur har magten i 32 år til maj 1998. I løbet af 1965 og 1966 myrder militæret med amerikansk hjælp mellem ½ og 1 million kommunister og sympatisører, mens titusinder sætte i kz-lejre.

1966

14. januar
I lyset af den voksende modstand mod USA’s krig i Vietnam, danner KAK Vietnam-komiteen. KAK tilfører den gryende Vietnam-bevægelse en klar kommunistisk og anti-imperialistisk linje. Det bliver begyndelsen på en stor og bred bevægelse, som er med til at bevidstgøre mange af den tids unge. En del af disse tilslutter sig KAK. KAK udgiver bladet Vietnam-Solidaritet fra juni 1966 til januar 1967.

Benito Scocozza forlader KAK på grund af uoverenstemmelser omkring klasseanalysen.

September-november
Over 3 nr. af Kommunistisk Orientering lægger KAK sit verdensbillede frem. Som et svar på spørgsmålet: "Hvorfor har vi [KAK] gjort støtten til Vietnam til hovedsagen i vort arbejde? Vil vi da ikke først og fremmest arbejde for socialismen i Danmark? Er det da ikke stadig vort erklærede mål at genskabe et sandt kommunistisk parti i Danmark?"..."Jo, men vi ser ingen modsigelse mellem de to ting. Tværtimod" KAK har tilsluttet sig Kina’s kommunistiske parti’s generallinje forslag om de fire hovedmodsigelser (14. juni 1963). Vietnam er brændpunktet, USA er hovedfjenden og "ønsker vi socialisme i Danmark, må vi foruden at bekæmpe vor egen storkapital først og fremmes bekæmpe og afsløre den amerikanske imperialisme." "Disse [landene i syd] undertrykte nationers og folks kamp og i hvert fald delvise sejr er en forudsætning for arbejderklassens sejr i den socialistiske revolution i de gamle kapitalistiske lande" Arbejderklassen i det udviklede Vesteuropa og Nordamerika indtager en dobbeltstilling. Den er på een gang udbyttet, idet den producerer merværdi, og bestukket fordi dens levestandard og dermed dens økonomiske og kulturelle behov og dens faglige krav er baseret på årtiers deltagelse i den imperialistiske verdens koloniale og neokoloniale rov. Men KAK mener stadig, at arbejderklassen er modtagelig for marxisme. Hovedopgaven er at rejse den danske arbejderklasse til kamp mod USA-imperialismen, og aktiv støtte til Vietnams og andre undertrykte folks kamp.

1967

April
Højreorienterede officerer tager magten i Grækenland og afsætter den folkevalgte (socialdemokratiske) Papandreo-regering.

4.maj
Demonstration mod oberst-kuppet i Grækenland ved den græske ambassade.

Juni
Israel indleder en krig mod de omkringliggende arabiske stater. På 6 dage besætter de Sinai-halvøen og Gazastriben fra Ægypten, Vestbredden og Øst-Jerusalem fra Jordan og Golan-højderne fra Syrien.

Oktober
I USA demonstrerer titusindvis mod Vietnamkrigen.

10. december
SF splittes og Venstresocialisterne (VS) dannes.

11. december
The Popular Front for the Liberation of Palestine PFLP dannes af medlemmer af Arab Nationalist Movement ANM, med lægen George Habash som leder. PFLP dannes efter nederlaget i 6-dages krigen i juni 1967. Israelerne har besat yderligere en del af Palæstina, og krigen har vist, at palæstinenserne ikke kan forvente hjælp fra de reaktionære arabiske stater, og de ser zionismen som et led i det imperialistiske vesten. Det er derfor nødvendigt at bekæmpe både imperialismen, zionismen og de reaktionære arabiske stater. PFLP går fra starten ind for en demokratisk stat i Palæstina med samme rettigheder for både palæstinensere og jøder.

1968

KAK udgiver "Perspektiverne for socialisme i Danmark", som en 10 siders pjece. Artiklen har tidligere været bragt i ”Kommunistisk Orientering” 3. årg., nr. 3-5, 1966.

16. marts
Amerikanske soldater begår massakre på vietnamesiske kvinder og børn i My Lai.

29. marts
KAK opretter ungdomsorganisationen Kommunistisk Ungdoms Forbund (KUF). Bladet "Ungkommunisten" begyndte at udkomme i januar 1968, og bliver nu KUF’s blad.

27. april
Voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi foran den Amerikanske ambassade i København.

Maj
Studenteroprør med besættelser af universiteter og gadekampe med politi i Vesteuropa og USA. Studenterne kræver demokrati og medbestemmelse.

August
Tropper fra Warszawa-pagten invaderer Tjekkoslovakiet og afsætter den reformvenlige Alexander Dubcek. Dermed er det slut med "foråret i Prag".

15. September
Kommunistisk Forbund Marxister-Leninister (KFML) dannes med Benito Scocozza som formand.

Oktober
KAK udgiver "To linjer", der kommer i 6 hæfter hver på 6-7s., som tillæg til Kommunistisk orientering (5. årg. nr. 18, 2. oktober 1968 - 6. årg. nr. 2, 30. januar 1969)
"To linjer er ved at blive trukket klart op i den vesteuropæiske, antirevisionistiske kommunistiske bevægelse."
Skrevet som led i en større diskussion med det svenske Kommunistiska förbundet marxist-leninisterne (KFML). KFML blev dannet i sommeren 1967 og "stillede fra sin start på ovennævnte antirevisionistiske, prorevolutionære grundlag, men den stillede sig i spørgsmålet om de aktuelle opgaver for revolutionære kommunister i vor kapitalistiske verden på en linje, der klart var en anden end den linje, der er lagt frem af [...] KAK ..."
"KAK har i interne skrivelser til KFMLs ledelse gentagne gange forsøgt at få en kammeratlig diskussion igang om disse to linjer,[...]. Vi fik aldrig svar fra KFML, før et af organisationens organer, "Gnistan", i april i år indledte et voldsomt, åbent angreb på os af den af os repræsenterede linje."
"Vi tager kampen op - og vi gør det med glæde. Marxismen har altid udviklet sig gennem kamp, og den er ikke bange for kamp. Kampen mellem de to linjer skal og må føres - ikke blot mellem KFML og KAK, men i hele den imperialistiske verden. Af denne kamp afhænger denne verdens fremtid." Igennem debatten fremlægges KAKs snylterstatsteori.

1969

Januar
Richard Nixon bliver republikansk præsident i USA.

Marts
Militære sammenstød mellem Sovjetunionen og Kina på grænsen mellem de to lande.

1. april
Kina’s Kommunistiske Parti KKP afholder sin 9. kongres. I et særnummer af KO (nr. 7, maj 1969) tages der fat på en diskussion af et punkt "Hvordan ser der ud i Vesteuropa?" KAK er her ganske uenig med KKP, når f.eks. Lin Piao i beretningen siger: "En hidtil uset gigantisk, revolutionær massebevægelse er brudt ud i Japan, Vesteuropa og Nordamerika, kapitalismens ’hjerte’-områder." Særnummeret bringer derefter en række artikler fra det kinesiske nyhedsbureau om KKP’s syn på Vesteuropa specielt under "ungdomsoprøret" i 1968. KAK foreslår en kammeratlig debat i den kommunistiske verdensbevægelse om situationen i Vesteuropa og vurderingen af den. KAK gør opmærksom på, at de allerede i 1967 uden held forsøgte at få gang i en sådan debat. Heller ikke dennegang lykkes det at få en debat igang. I løbet af efteråret afbryder KKP forbindelserne til KAK, ligesom den kinesiske ambassade i København afbryder den aftale de havde med KAK’s forlag Futura om trykning af materialer, som f.eks. "Mao’s lille røde" på dansk.

5. maj
Voldsomme demonstrationer ved SAGA-bio på Vesterbrogade i København. Anledningen var premieren på en amerikansk propagandafilm om Vietnam, krigsfilmen "De grønne djævle" med John Wayne i hovedrollen. Under demonstranternes kampe med politiet, dukker en gruppe "vilde engle" op for at støtte politiet. På 3. dagen danner nogle af demonstranterne "Aktionskomiteen af 7 maj". Af de fire medlemmer, var der en fra KUF. Den 8. maj tages filmen af plakaten. På et pressemøde træder Aktionsgruppen offentligt frem, og forklarer sig i en erklæring, der også forsvarer anvendelsen af vold. I medierne er der en heftig diskussion om vold og ytringsfrihed. Også hos KUF og KAK giver begivenhederne anledning til kritik og selvkritik.

I Ungkommunisten (nr. 5, maj-juni 1969, s. 2-8) skriver de under titlen Psyk-krig, at "samarbejde mellem reformister og kapital i statsadministrationen og alle andre steder, har frembragt et samfund, hvor praktisk talt alle modsætninger er dækket af vældige dyner af provensiel småborgerlighed. I de større imperialistiske lande er det endnu ikke lykkedes at skabe en sådan atmosfære. Der kan man dog stadig finde grupper i eller dele af det arbejdende folk, som ikke helt har undergivet sig systemet"... "Vi må hele tiden huske, at der i dette land gennem mange, mange år har været en politisk atmosfære, hvor kun oppositionens jamren over den siddende regerings kassebedrøverier har afbrudt stilheden. Derfor kan politiske handlinger som Saga-demonstrationerne vække en sådan opsigt, som tilfældet var. Både fordi demonstrationernes indhold generede magthaverne, og fordi formen gav lidt af den sensation, småborgerlige mennesker ynder at svælge i." Efter en kort beskrivelse af filmen og hvorfor det var vigtigt, at standse den, skriver KUF "Demonstrationerne ved Saga var ikke, som så mange andre præget af svaghed og reformisme. Man appellerede ikke til magthaverne, støttede sig ikke på borgerlige autoriteter og lod sig ikke bremse af nogen kasketklædt gruppe." Efter en kritik af andre progressive, som har udtalt sig til medierne, vender de blikket mod sig selv og aktionskomiteens udtalelser. "Efter deres udsagn kunne man tro, at det var en revolution, man oplevede, og ikke en forsvindende minoritet, der prøvede at bekæmpe imperialistisk propaganda." "Vi beklager, at KUF ikke spillede den rolle i 7. maj-komiteen, som KUF burde have spillet. Vi ønsker ikke at være med til at udvikle den opfattelse, at politiet spiller nogen speciel rolle i statsapparatet, og at kampen skal rettes netop imod det. Vi mener ikke, at slagsmålet ved Saga Bio forklares ved Mao’s ord: ’Historien viser, at alle reaktionære kræfter på tærsklen til udslettelse fører en sidste desperat kamp mod de revolutionære kræfter...’ Men vi vil mene, at man ved denne lejlighed så spirerne til det, der vil blive fremtidens antiimperialistiske bevægelse."... "En del mennesker har opdaget, at de selv kan og ikke behøver formynderskab."

Og den 18. juni udkom K.O. nr. 8 med en forsideartikel: "Apropos Saga-demonstrationerne: De mange og de få", der var signeret af GA- (Gotfred Appel). Han indleder med at afvise den borgerlige presses skriverier om vold og meningsdiktatur som ligegyldige. "For kommunister ligger problemet i forbindelse med Saga-demonstrationerne et helt andet sted. Det kan deles op i to punkter: 1) Tjener demonstrationer af denne art på kort eller langt sigt til politisk opdragelse af arbejderklassen og den brede arbejdende befolkning, eller gør den det ikke? 2) Tjener demonstrationer af denne art på kort eller langt sigt til opbygning af revolutionær styrke, til formering af den socialistiske revolutions subjektive kræfter?"..."Det er almindelig kendt, at reaktionen i arbejderklassen som helhed [...] både hvad angår selve tanken om at tvinge filmen af plakaten [...], og hvad angår de former, som demonstrationerne antog - i almindelighed var enten direkte negativ og afvisende eller præget af mangel på interesse for spørgsmålet overhovedet. Det er således klart, at denne demonstration ikke umiddelbart havde en mobiliserende virkning, at den ikke umiddelbart havde den virkning at højne klassens bevisthed om nødvendigheden af antiimperialistisk kamp." GA konstaterer, at selvom den danske arbejderklasse opjektivt har interesse i at kæmpe mod imperialisme og erstatte den med socialisme, så er den sig ikke dette behov bevist. "I dagens Danmark er situationen den, at ingen opgave, ingen politik, ingen arbejdsstil, der sigter mod antiimperialistisk, antikapitalistisk, socialistisk kamp kan bringes i overensstemmelse med arbejderklassens og massernes nuværende krav, og ingen antiimperialistisk, antikapitalistisk, socialistisk kamp vil umiddelbart ’styrke vore bånd med masserne’." Derefter afviser GA at det så betyder, som "mange modstandere på ’venstrefløjen’ har villet stikke os i skoene", at man slet ikke skal handle. Men det bliver "tale om politiske aktioner i en situation, hvor de ikke kan blive masseaktioner, men kun aktioner fra mindre gruppers side." Efter at have konsulteret Lenin og Mao, kan GA konstatere, at de ikke kan give svaret, da de var aktive på et tidspunkt, hvor "masserne indhøstede egne politiske erfaringer gennem egen politisk kamp" og Lenin påviste "det forkerte og skadelige i smågruppers aktioner for at skabe ’politiske sensationer’, der ingen mobiliserende eller opdragende virkning har på disse masser." Men "det er imidlertid lige så klart, at masserne i dagens Danmark ikke indhøster egne politiske erfaringer, da de ingen egen kamp fører! I dag findes der grupper [...] af unge mennesker og [...] enkeltpersoner blandt de klassebevidste arbejdere og folk fra andre samfundslag, der [...] er opfyldt af antiimperialistisk harme og handlelyst. Kan smågruppe-aktioner [...] have en anden betydning - en positiv betydning?" Til det svarer GA, at erfaringen endnu er for lille til "at et velbegrundet og underbygget svar kan gives. Vi må skaffe os mere erfaring gennem flere aktioner og demonstrationer - af alle former!"

30. juli
Den kinesiske ambassade opsiger aftalen med KAKs forlag Futura.

Oktober
KAK sender 2 KUF’ere til Jordan for at få træning og kontakt med PFLP.

1970

April
USA invaderer Cambodia efter længe at have udført hemmelige bombetogter mod landet.

September
PFLP kaprer 4 fly, de 3 sættes ned i en nedlagt engelsk militærlufthavn i den jordanske ørken. Det fjerde er for stort og flyves til Ægypten. I ørkenen står flyene i nogle dage før de tømmes for passagerer og sprænges i luften. Gotfred Appel og Ulla Houton, der er på besøg hos PFLP, overværer det hele på nært hold.

Flykapringen bliver anledningen til et voldsom vestligt pres på den arabiske verden for at gøre noget. Den palæstinensiske modstandsbevægelse er blevet en betydelig magtfaktor. Jordans vestlig orienterede kong Hussein indleder i september 1970 et blodigt angreb mod de palæstinensiske flygtningelejre, hvorunder 15-20.000 mennesker bliver dræbt. De palæstinensiske organisationer må gå under jorden og flytter deres hovedkvarterer til Libanon. Palæstinenserne havde der allerede i 1969 opnået indre selvstyre i flygtningelejrene og ret til militære baser i bestemte områder i Sydlibanon. Det er gået over i historien som "sorte september".

20.-25. september
Verdensbanken holder kongres i København. Venstrefløjen har i gennem lang tid forberedt sig på mødet, bl.a. med informationmateriale og demonstrationer, som de siger skal være fredelige. En række mindre grupperinger, deriblandt KUF, mener at målet må være at standse mødet. Da det er umuligt at komme frem til Bellacentret blev konfrontationen sat til Kgs. Nytorv, hvor der en aften skulle være festforestilling for deltagerne. Det kommer til voldsomme kampe mellem politi og demonstranter og det hele spreder sig til sidegaderne i indre by, hvor mindre grupper støder sammen med politiet, bygger barrikader og sætter ild til. Ligesom en række banker og multinationale får smadret ruderne. Politiet er indimellem ved at miste kontrollen, bl.a. fordi demonstranterne havde organiseret deres egen radiotjeneste, der kunne aflytte politiets radio og sende besked rundt til grupperne om politiets bevægelser. Politiet ransager KUF’s lokaler på Svanevej, samt adskillige private hjem. Her finder de lagre af stave og molotovkocktails. Gotfred Appel bliver efterlyst, men indfinder sig senere på Politigården. Her kan han fortælle, at han og Ulla Houton lige er kommet hjem fra Jordan, og at han ikke aner, hvad de unge mennesker, han har lejet førstesalen ud til, har haft gang i. Gotfred Appel får lov til at gå igen, men derefter bliver KUF’erne trukket hjem fra gaden. I alt blev 101 anholdt i forbindelse med de voldsomste uroligheder siden besættelsen. Ca. 20 blev dømt, heriblandt Finn Ejner Madsen, som blev taget med tasken fuld af molotovkocktails. Han fik den hårdeste straf på et års fængsel.

Efter Verdensbank-demonstrationerne holdt KAK og KUF lav profil i henved et år. Ungkommunisten ophører helt og Kommunistisk Orientering begynder først igen af udkomme i december 1974.

1971

30. januar
I to klummer i Information går Gotfred Appel imod ”den ’revolutionære’ venstredynes” kampagne mod EF. ”Fællesmarkedet skaber rammerne for endnu en gigantisk udvikling af de samfundsmæssige produktivkræfter. Set med marxismens øjne betyder det, at Fællesmarkedet bringer den dag nærmere, da kapitalismen har udtømt alle sine muligheder og vil føre den ud i den dybtgående – denne gang ikke blot nationale, men mangenationale – krise, der vil tvinge arbejderklassen til revolution.” (Fællesmarkedet og marxismen, Information 30/1 1971)

1972

Forår
KAK opretter Tøj til Afrika, TTA, og i årene efter oprettes flere afdelinger landet over, som efter inspiration fra Liberation Support Movement, USA og Canada, skal indsamle tøj til befrielsesbevægelser, der administrerer flygtningelejre i det sydlige Afrika. MPLA i Angola, ZANU i Zimbabwe og FRELIMO i Mozambique. Senere arrangeres også loppemarkeder.

1. maj
KAK/KUF udsender løbesedlen "Det kuldskære bagstræb" i anledning "af grædekone-paraderne mod dansk tilslutning til EF".

8. Juli
Redaktøren af PFLP’s blad Al-Hadaf, forfatteren Ghassan Kanafani og hans niece dør, da en israelsk bombe eksploderer i hans bil i Beirut.

September
Palæstinensere fra "Sorte September" tager ni israelske sportsfolk ved OL i München som gidsler og dræber to. På vej til et fly, som skal bringe gidsler og gidseltagere ud af landet, åbner det tyske politi ild og alle gidsler bliver dræbt.

2. oktober
Folkeafstemning om Danmarks tilslutning til Det europæiske Fællesskab EF. Tilhængerne vinder afstemningen.

1973

Januar
Fredsaftale i Paris mellem Vietnam og USA.

September
I Chile styrtes den demokratisk valgte Salvador Allende’s socialistiske regering af et amerikansk støttet militærkup under ledelse af general Augusto Pinochet. Under kampene dør Allende og tusinder af venstreorienterede dræbes eller fængsles.

Oktober
Yom Kippur-krigen bryder ud mellem Israel og Syrien/Ægypten. Oliekrisen starter.

1974

August
Richard Nixon træder tilbage som USAs præsident, efter Watergate-skandalen, hvor det blev afsløret, at han havde aflyttet Demokraterne’s parti-hovedkvarter.

1975

KUF opløses og medlemmerne optages i KAK.

April
De røde Khmerer med Pol Pot i spidsen tager magten i Cambodja. FNL indtager Saigon og det sydvietnamsiske regime kapitulerer. USA’s tropper må skyndsomt flygte ud af Sydvietnam.

1976

Juli
Nord- og Sydvietnam forenes til en erklæret socialistisk stat.

September
Mao Zedong dør.

November
Demokraten Jimmy Carter bliver USAs præsident.

1977

November
Kvinderne i KAK under ledelse af Ulla Houton indleder en kampagne mod mandschauvinismen i organisationen. En lang række af de mandlige medlemmer stilles for et tribunal bestående af kvinder, og med godkendte mandlige medlemmer som støtter. Mændene sættes bl.a. til at læse ”Kvindebevægelsens Hvem Hvad Hvor” og se filmen ”Tag det som en mand, Frue” (1975), hvor kønsrollerne er vendt på hovedet. I løbet af vinteren og foråret 1978 udarter kampagnen. Enkelte mænd udsættes for tæv. Kampagnen minder på mange måder om afhøringerne af sigtede i processerne i Moskva i 30’erne og Østeuropa i 50’erne, men bygger også på det kinesiske princip om ’kritik og selvkritik’, som i en anden form udmyntede sig i Tvind-imperiet på samme tid.

1978

4. maj
Det er gået op for flere af de centrale aktører i kønsdiskrimineringskampagnen, at den er kørt helt af sporet, og på deres initiativ indkaldes til en række møder udenom ledelsen. Godfred Appel og Ulla Houton indkaldes for at give deres redegørelse. Godfred Appel møder op alene og foreslår et halvt års stilstand, hvorefter ledelsen vil redegøre for, hvad der gik galt. Herefter beslutter forsamlingen at ekskludere de to.

Gotfred Appel og Ulla Houton, der fortsætter under det gamle navn KAK, nægter at anerkende eksklusionen. I ”Kommunistisk Orientering” skriver de, at de har ekskluderes resten af medlemmerne. De tilslutter sig den kinesiske teori om de 3 verdener med Sovjetunionen som hovedfjenden, og forsøger igen at optage de gamle kontakter til Kina’s Kommunistiske Parti.

Efter 3 måneders diskussioner splittes medlemmerne i 2 organisationer.

Manifest - Kommunistisk Arbejdsgruppe (KA), der mener, at det er på tide at komme videre, og Marxistisk Arbejdsgruppe (MAG), som samler en del af resten.

MAG forsøger at fortsætte kritiske studier af fortiden og hvad der gik galt, samtidig med at de forsøger at udvikle en ny politik og fortsætte det praktiske solidaritesarbejde. Men uden held og de opløser sig selv i løbet af 1980. En del af medlemmerne fortsætter i andre organisationer.

KA går i gang med at opbygge en ny organisation og udvikle det teoretiske grundlag.

Også TTA Tøj til Afrika splittes.

Nogle grupper ude i landet, bl.a. Ollerup Klunserne, følger Gotfred Appel og Ulla Houton. De vælger i overensstemmelse med 3-verdens-teorien bl.a. at støtte Pol Pot i Cambodia.

I København går en del med KA. Sammen med andre organisationer, der laver praktisk støttearbejde til befrielsesbevægelser, arrangerer de månedlige loppemarkeder. Overskuddet går til humanitær støtte til bl.a. flygtninge i det sydlige Afrika og den arabiske Golf.

September
Israel og Ægypten indgår i en fredsaftale i Camp David, USA. Palæstinenserne får ikke noget.

1979

Januar
Et folkeligt oprør vælter Irans Shah, der flygter ud af landet. Ayatollah Khomeini gør Iran til en islamisk republik. Venstrefløjen, der var meget aktive under oprøret, taber magtkampen mod Khomeini og må flygte ud af landet. Det sovjet-orienterede kommunistparti Tudeh vælger at støtte Khomeini i en periode, men da Khomeini senere vender sig mod dem, må de også flygte for livet.

December
Sovjetunionen invaderer Afghanistan.

1980

Juli
USA boykotter OL i Moskva.

August
I Polen fører strejker blandt skibsværftsarbejdere til dannelsen af den uafhængige fagforening Solidarnosc med Lech Walesa i spidsen.

September
Iraks diktator Saddam Hussein angriber Iran med støtte fra USA. En blodig krig, der kommer til at vare de næste 8 år.

15. september
Holger Jensen fra KA bliver dræbt ved en tragisk trafikulykke i Århus.

1981

Januar
Republikaneren Ronald Reagan bliver præsident i USA.

De amerikanske gidsler i Teheran frigives.

December
Den polske regering erklærer undtagelsestilstand og arresterer Solidaritets leder.

1982

17. september
Massakrer mod flygtningelejrene Sabra og Chatila i Libanon, udført af kristne fascister, der samarbejder med israelske tropper.

1984

Juli
Sovjetunionen boykotter OL i Los Angeles.

1985

Marts
Gorbatjov bliver ny leder i Sovjetunionen.

1986

Februar
Gorbatjov lover reformer i sovjetunionen.

17. november
Tøj til Afrika og dets samarbejdsorganisationer beslutter at stoppe med loppemarkederne, pga svigtende indtægter, og starter i stedet Café Liberation på Islands Brygge (april 1988). Stedet skal fungere som en café med god mad og musik, og drives hovedsagelig med frivillig arbejdskraft. Det lykkes aldrig at generere et overskud før caféen må lukke i kølvandet på de første anholdelser i sagen i april 1989.

1988

April
Sovjetunionen beslutter at trække tropperne hjem fra Afghanistan.

3. november
Kuppet i Købmagergade.

1989

Januar
George Bush bliver Præsident i USA.

Maj
Ungarn åbner sin grænse mod Østrig.

Juni
Kina slår hårdt ned på demonstranter på og omkring Den Himmelske Freds Plads. Demonstranterne kræver mere demokrati.

13 april
De første anholdes i det, der senere blev kaldt "Blekingegade-sagen". I medierne kaldes gruppen først "Liberation-gruppen" pga. de anholdtes tilknytning til Café Liberation.

2. maj
Carsten Nielsen kører galt på Kongevejen ved Birkerød. I bilen finder Politiet et giroindbetalingskort adresseret til en lejlighed i Blekingegade 2. Her findes et større våbenlager og drejebøger til flere røverier. Dermed tager sagen for alvor fart.

I løbet af 1989 arresteres adskillige KAere og tidligere KAKere for kortere eller længere tid.

November
Berlin-muren væltes af demonstrerende Østtyskere.

1991

2. maj
Dommen falder i restsagen. 3 personer idømmes ti års fængsel, en schweizer får otte, mens tre andre medlemmer får henholdsvis syv, tre og et års fængsel - for Købmagergaderøveriet, groft hæleri, overtrædelse af våbenloven og omfattende dokumentfalsk.


Tidsskriftnyt


Gaia: tidsskrift for international solidaritet (nr.81, forår 2017, 31 s.). Kvartalstidsskrift online med artikler om Trump og nyliberalismen, Etiopien, Cuba, Filippinerne, Israel og Columbia.

Against the Current (Issue 188, May-June 2017). Amerikansk socialistisk tidsskrift online med artikler bl.a. om Trumps politik, Latinamerikas højredrejning, Den Russiske Revolution og arbejderdemokrati + mange boganmeldelser.

Kritisk Debat (17. april 2017). Online med 16 artikler, bl.a. om Socialdemokraterne og højrepopulismen, Latinamerika, Frankrig, Indien, samt en længere artikel af Göran Therborn om ulighedens dynamik (fra New Left Review).

International Socialism (Issue 154, Spring 2017, 223 p.). Britisk kvartalstidsskrift online med artikler bl.a om Donald Trump og den neoliberalistiske verdensorden, antisemitisme og højrefløjen, den russiske revolution og Lenins April-teser, klasseanalyse, Frantz Fanon, Engels og menneskets forhistorie + boganmeldelser.

Se også:
Nyeste links på Modkraft Biblioteket
Nogle af de nyeste links tilføjet på Tidslinjen og linksamlinger på Modkraft Bibliotekets sider.



Aktuelle links

Kriseanalyser

Links med en marxistisk økonomisk blogger, nyere marxistiske bøger og socialistiske konferenceoplæg.

Michael Robert - blogging from a Marxist economist
"First-rate Marxist political economy, deployed for both analysis and polemic, lucidly explained and supported by illuminating graphs and tables."

Marxist books on the global financial crisis and capitalism
Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger (2016) af Michael Roberts og Anwar Shaikh.

Radical economic theories of the current economic crisis (pdf, 23 sider)
Union of Radical Political Economics, sommerkonference 2012.
Med bidrag fra Steve Keen, Andrew Kliman, David M. Kotz, Arthur MacEwan, Fred Moseley, Thomas I. Palley, Jack Rasmus, Michael Roberts, Anwar Shaikh og Richard Wolff.






Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer


Modkraft.tv

Stop ACTA nu Demonstration 25-02-2012

Billeder fra demoen mod ACTA lørdag d. 25/2-2012

Lavet af Filip S - http://lilit.dk



annonce

Seneste kommentarer

Henrik Chulu | Jens Voldby Crumlin | kl. 09:13
Kodeordene for et nyt samfundssystem er en ny økonomi som er frigjort fra (...)

Kontradoxa | amalie skram | kl. 00:16
@Grølheim Hvem og hvad giver dig din absurde tro på, at Assad-regimet (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:41
Hej alle, mange tak for jeres kommentarer. Mht debatten om mig/SF’ere på (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:31
Hej alle, lige lidt respons herfra - igen tak for jeres kommentarer. Mht (...)

Kontradoxa | Grølheim | kl. 21:30
@amalie; Jeg synes denne råben "konspirationsteoretikere" bliver mere og (...)

QueerKraft | Karl | kl. 15:01
Enig med Karen. Og så tror jeg at pointen med klummen både er at ærgre sig (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:25
@e lykke Fordi nogle oprørere i Libyen opfører sig som racistiske svin (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:23
@Amalie Skram Helt enig. Det er vildt grotesk, at der findes folk der (...)

Karen Helveg Petersen | Johannes | kl. 14:08
Man bliver jo næsten nødt til at spørge, af ren nysgerrighed (eller (...)

Jakob Lindblom | Bente | kl. 13:44
Nej jeg vil ikke slappe af Jacob. For jo du siger en hel masse.. Du eller I (...)

Dagen i dag

Se flere på Leksikon.org


Citater
Vi oplevede også i 1960´erne og 1970´erne at blive kaldt antiamerikanske, fordi vi protesterede mod USA's krigsførelse i Vietnam. Men vi fik inspirationen til vores protest fra amerikanere. Vi lyttede til Bob Dylan, Joan Baez, Simon & Garfunkel og læste Jack Kerouac, William Faulkner og Mary McCarthy.

Mogens Lykketoft. Om forholdet mellem Europa og USA, tidsskriftet Ræson nr. 1 2002.

Flere citater