Vi er flyttet! modkraft.dk


Den sødeste dreng - eller soldater i krig for hvad?

Af Bente Hansen | 3. marts 2011 | 10 kommentarer

Jeg fik mig omsider taget sammen til at se Armadillo, en udmærket dokumentarfilm. Dens form er et sted midt mellem »arrangeret virkelighed« og så den gamle hæderkronede form, »fluen på væggen«. Det var ikke det, der gjorde mig trist, men den mærkværdige krig som den skildrer.

For ingen ved ret beset, hvorfor vi er der, og alle er holdt op med at spørge, fordi det vil være så ubarmhjertigt overfor de sårede og de dødes familier, hvis vi stiller spørgsmålstegn ved missionen.

De udsendte soldater selv svarer som regel, at de gerne vil være med til at gøre en forskel, og den forskel vil de risikere liv og lemmer for, selv om både de og deres familier kan ende i stor ulykke. Og ingen journalister vover at følge op på spørgsmålet med et: hvilken forskel?

Hvis filmen har tænkt sig at vise krigens meningsløshed, så har den formidlet sit budskab ganske godt:

Vi finder vores hær langt ude i et ørkenlignende område, hvorfra små grupper drager ud og går i krig mod noget, der ligner lokalbefolkningen - måske er det talebanere, måske er det frihedskæmpere, måske er det bare folk, som er klemt mellem deres egne krigsherrer og vores soldater. De er filmens bad guys - og vores er de gode. Sådan må det vel være.

Det som gjorde mig mest tung om hjertet ved filmen var, at en af soldaterne kendte jeg, fra han var ganske lille. Han kom i vores hjem, og min søn kom i hans. De sov hos hinanden og legede orkere og elvere og troldmænd. Han var den sødeste dreng, og det ser han ud til at være endnu. Han var sin venlige og kloge mors eneste barn. Hvordan har hun det mon nu? Jeg ringer ikke og spørger, for det er så længe siden. Jeg tænker: bare der ikke sker ham noget.

Men som land må vi jo vide, hvorfor vi er der, og det ved vi (som land) ikke. Først var vi der for at gøre det af med Bin Laden og hans bande. Det kunne man ligesom godt forstå - men det lykkedes ikke ligefrem, og gennem de mange års krig har der siden været andre årsager på tapetet. Der var ønsket om at indføre demokrati i Afghanistan, og det trak også lidt ud, men så blev det nævnt, at vi skulle udvikle markedskræfterne. Det kommer vel efterhånden, men var også utydeligt. Så var der politiet, som skulle udvikles, og da der var alt for mange opiumsrygere blandt de unge politifolk, gik det også lidt sløvt. Nu om dage er det mest kvinderne og de små piger, der snakkes om. Det er et ædelt formål, og det har store perspektiver - og her er markedet for nye krige stort.

Selv mener jeg, at vi er der, fordi Fogh skulle have den krig på sit CV for at få stillingen i NATO (men folk bliver så rystede, når jeg siger det) - og man kan jo også gætte på, at der skal være mulighed for at bygge en transportvej for de enorme olieressourcer, som måske skal føres gennem landet.

Men det er alt sammen gætterier - og langt fra vores soldaters hverdag og deres begrundelse for at være der.

PS: Foruden Armadillo er der to bøger, som er virkelig anbefalelsesværdige i denne forbindelse. Dels Thomas Rathsacks »Jæger i krig« - den er et soldatens selvportræt af de sjældne - velskrevet og ærlig. Og så er der Lars Husums fine roman (hans anden) »Jeg er en hær« - den er fiktion, men skildrer også soldaternes psyke, drømme og fald.


De nationalkonservatives dagsorden i public service aftalen

Af Bente Hansen | 18. februar 2011 | 9 kommentarer

DRs public service-aftale, som noget højrøstet kræver fokus på en “kristen kuturarv”, har af forståelige grunde fået mange på barrikaderne – både traditionelt kulurradikale, almindelig fredsommelig venstrefløj og kendte ateistiske bannerførere.

Det er ikke så underligt, for undertonen er umiskendeligt farvet af de nationalkonservative teologer omkring Dansk Folkeparti.

Det er ærgerligt, for public service-begrebet skal jo ikke være indsnævrende og ekskluderende. Og slet ikke udsende signaler, der er tænkt som halve krigserklæringer overfor andre trossamfund. DR er for alle, såvel religiøse som skeptiske og/eller aktive ateister.

Flertalsreligionen, som kristendommen unægteligt er og har været i mere end tusind år, skal selvfølgelig have sin plads, men det skal de mange små mindretals-trossamfund og deres medlemmer også. Præcis som ateister skal have det. Sådan har det da også stort set været praktiseret i årevis – helt uden erklæringer med eksluderende undertoner.

DR kunne med fordel have skelet til Folkeskolens “fælles mål” fra 2009, der om kristendomskundskab siger, at formålet er, at eleverne skal opnå kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske - og dets forhold til andre.

Den siger videre, at eleverne gennem mødet med de forskellige livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen og i andre religioner og livsopfattelser, kan få et grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.

Det “kristne” kan da godt nævnes i public service-erklæringen, men det ville være langt mere frugtbart, at sige noget om vores tusindårige historie, som jo ikke kan adskilles fra hverken kristendom, enevælde, landboreformer, arbejderbevægelse eller jødisk og anden indvandring. Det hele er vel vores “kulturarv”.






Bente Hansen, dansk forfatter, mag. art. i litteraturhistorie, født 1940 og opvokset i Vestjylland. Siden 1958 fast bopæl i København.

Forfatter til digtsamlinger og en række bøger med politisk, kvindepolitisk og alment kulturelt indhold, debatteater og en enkelt børnebog. Har været aktiv i de progressive bevægelser siden begyndelsen af 1960´erne, antikrigsbevægelser, socialistiske bevægelser og feministiske bevægelser.

Bente Hansen er på 15. år medlem af menighedsrådet i Københavns Domkirke




Blogarkiv

3. marts 2011
Den sødeste dreng - eller soldater i krig for hvad?
10 kommentarer

18. februar 2011
De nationalkonservatives dagsorden i public service aftalen
9 kommentarer


Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer


Modkraft.tv

Stop ACTA nu Demonstration 25-02-2012

Billeder fra demoen mod ACTA lørdag d. 25/2-2012

Lavet af Filip S - http://lilit.dk



annonce

Seneste kommentarer

Henrik Chulu | Jens Voldby Crumlin | kl. 09:13
Kodeordene for et nyt samfundssystem er en ny økonomi som er frigjort fra (...)

Kontradoxa | amalie skram | kl. 00:16
@Grølheim Hvem og hvad giver dig din absurde tro på, at Assad-regimet (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:41
Hej alle, mange tak for jeres kommentarer. Mht debatten om mig/SF’ere på (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:31
Hej alle, lige lidt respons herfra - igen tak for jeres kommentarer. Mht (...)

Kontradoxa | Grølheim | kl. 21:30
@amalie; Jeg synes denne råben "konspirationsteoretikere" bliver mere og (...)

QueerKraft | Karl | kl. 15:01
Enig med Karen. Og så tror jeg at pointen med klummen både er at ærgre sig (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:25
@e lykke Fordi nogle oprørere i Libyen opfører sig som racistiske svin (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:23
@Amalie Skram Helt enig. Det er vildt grotesk, at der findes folk der (...)

Karen Helveg Petersen | Johannes | kl. 14:08
Man bliver jo næsten nødt til at spørge, af ren nysgerrighed (eller (...)

Jakob Lindblom | Bente | kl. 13:44
Nej jeg vil ikke slappe af Jacob. For jo du siger en hel masse.. Du eller I (...)

Dagen i dag

Se flere på Leksikon.org


Citater
Da jeg var lille, kom der mange danskere til Malmø. Ofte for at købe billig kaffe. Også nu er der mange danskere i Malmø. En del kommer for at købe billige biler, nogle for at bo billigere. Men mange kommer, fordi der er indført love, som forbyder dem at leve i Danmark med den, de elsker, fordi han eller hun kommer et andet sted fra. Det er en skam! Men også storebror (Sverige, red.) og specielt de skånske storebrødre har al anledning til at se kritisk på sig selv, nu når højreesktremisterne i det Sverigedemokratiske parti med stor sandsynlighed kommer til at tage plads i den svenske rigsdag efter næste valg. Jeg ved, at den danske dronning er enig med mig.

Mikael Wiehe. Svensk-dansk musiker i en tale til bl.a. det danske og svenske kongepar under Öresundstinget, den 11. maj 2007.

Flere citater