Vi er flyttet! modkraft.dk


»Grækenland står allerede i lort til halsen, ingen grund til at gå dybere«

Af Charlotte Lund | 2. juli 2011 | 4 kommentarer

Besætningen på Tahrir og deres medaktivister på de øvrige skibe er både forvirrede, frustrerede og foragede over det græske offensiv mod flotillen.

Den noget utraditionelle beslutning om at holde flotilleskibene tilbage med militær magt, uden for alvor at give en begrundelse, kommer som et chok for aktivisterne. De troede at hvis de på deres tur skulle få problmer med en regering ville det nok blive den israelske.

Det startede med enkelte indsigelser om vandtankenes størrelse. Så blev det længden på bænkene, som vist nok ikke levede helt op til bestemmelserne. Derefter skulle samtlige besætningsmedlemmer udfylde en række formularer om blandt andet deres fædrede ophav. Og tilsidst blev den amerikanske flotillekaptajn fængslet og hans skib sejlet i arrest på en nærliggende militærbase - med last, bannere og råbende aktivister ombord.

Den officielle forklaring på de mange forsinkelser og det endelige sejleforbud er, at de græske myndigheder ikke kan garantere for flotillafolkets sikkerhed, derfor vil de med alle midler sørge for at de bliver i de græske havne (Havne hvor de i øvrigt to gange er blevet udsat for fatal sabotage). Men den forklaring prøver end ikke havnefogeden på Kreta at opretholde længere.

- I modsætning til dem, der på femte år blokerer Gaza, bryder vi ikke nogen love. Det er derfor helt absurd i den grad at få sine demokratiske rettigheder tilsidesat i landet der opfandt demokrati, siger Josy Dubié, der er tidligere senator for det belgiske grønne parti.

I de sidste par dage har aktivisterne derfor demonstreret i gaderne i Skt. Nikolas, den by i det sydlige Kreta for skibet Tahrir nu har ligget for anker i en uge længere end planlagt.

- Athen står i flammer og IMF viser tænder, man skulle ikke synes at Grækenland havde brug for at impotere andre landes konflikter for tiden. Man kunne måske få den tanke at de ikke gør det gratis, men på langt sigt tror jeg ikke det gavner grækerne, at deres regering med magt forhindre aktivister i at udføre en lovlig solidaritetsaktion i et halt anet land, siger Vivienne Porzsolt fra australske Jews Against the Occopation.

Hun bakkes op af danske Gunna Starck, som nu er igang med at samle dansk og europæisk venstrefløj i en fælles protest imod den græske regerings kontroversielle særlov.

- Grækenland står allerede i lort til halsen rent politisk, der er ingen grund til at de graver sig dybere ned. Forbudet burde udløse massiv fordømmelse fra alle politiske bevægelser, som er tilhænger af menneskerettighederne.

Størsteparten af flotillefolket håber stadig på en sejltilladelse, og har indstillet sig på at vente et stykke tid for at få den. Imellemtiden er de fleste flyttet ud på båden, hvorfra de planlægger daglige protester rundt omkring i den lille turistede fiskerby.


»Spørg aldrig en undertrykker om tilladelse«

Af Charlotte Lund | 30. juni 2011 | 2 kommentarer

»Når kolonisering af andre folks land begynder, slutter erhver tale om reelt demokrati«. Det mener Robet Lovelace, han tidligere høvding for Ardoch Algonquin og nuværende professor i Indigenous Studies på Queens University.

– Varer fra det internationale samfund til den palæstinensiske befolkning behøver ikke en tilladelse fra Israel, for det er slet ikke Israels beslutning, fastslår han med et slag i bordet.

Han er delegeret på flotillaskibet Tahrir på vegne af Canadas oprindelige befolkning ’First Nation’. En befolkningsgruppe, som han i øvrigt mener har meget tilfældes med palæstinenserne.

– Vi er begge blevet fordrevet fra det land, som tidligere tilhørte os. Vi mener begge at jorden, vi bor på, er hellig, og vi er i mange tilfælde begge afhængige af andres velgørenhed, siger han.

Det er efter hans mening et uværdigt liv, som ikke på nogen måde kan forenes med hverken menneskerettigheder eller global retfærdighed. Derfor har det været vigtigt for ham at sejle med på flotillen.

– Man kan kalde det sikkerhedshensyn. Man kan kalde det etnisk udrensning. Man kan kalde det terrorfrygt. Men mest af alt er det imperialisme, når Israel gør krav på stadig mere af det land, som FN og mange andre trods alt stadig mener tilhører palæstinenserne.

Og her er lasten mindre vigtig end selve sejlturen. Det handler om værdighed, og ikke godgørenhed, når flotillen bringer sine varer til Gaza, efter Robert Lovelaces mening.

– Når den stærke part bruger magt mod den svage for at trumfe sin vilje igennem, er det imperialisme i sin reneste form. Det får enhver tale om demokrati til at klinge hult i mine ører.

Han er derfor også lodret uening med dem, som mener at flotillen er en støtte til udemokratiske kræfter i Palæstina. Flotillen har for ham kun et formål: At stoppe en ulovlig blokade. Andre problemer må man så kæmpe for at ændre bagefter.

– Flotillen tager ikke stilling til, hvordan de skal regere Gaza, det handler om palæstinensernes ret til at regere sig selv. Det er en universal pligt at kæmpe for retten til selvstyre. Også for dem vi ikke nødvendigvis er enige med. I hvert fald hvis vi mener, at vi er blevet klogere siden mine forfædre blev fordrevet.


Skibet er ladet med...

Af Charlotte Lund | 28. juni 2011 | 23 kommentarer

Tirsdag blev de varer offentliggjort, som båden Tahrir skal bringe til Gaza.

- Vi medbringer medicin for i alt 30.000 dollars, som skal gives til en række klinikker i og omkring Gaza By, fortæller Guido Gorissens fra den belgiske delegation, som læge på Tahrir er han overordnet ansvarlig for håndteringen af medicinen på båden.

Eftersom Tahrir er en passagerbåd, og ikke et fragtskib, er det dermed også et af de skibe i flotillen med det mindste lastrum. Det er også gået ind i overvejelserne om køb af medicin.

- I samarbejde med røde kors gav de palæstinensiske hospitaler os en liste med den medicin, de pt. mangler mest. Eftersom vi ikke har så meget plads gik vi efter de dyreste præperater på listen, der som udgangspunkt også er de sværeste for palæstinenserne selv at få fat i.

JPEG - 249.8 kb
Guido Gorissens håber at hans varer når frem til Gaza By

Det drejer sig især om anæstesisk og antibiotisk medicin, og i modsætning til sidste års flotille, hvor en del af medicinen var tæt på sidste salgsdato, kan alt medbragt medicin minimum holde sig til 2014, fortæller han.

- Et af Gazas helt store problemer er deres begrænsede muligheder for at redde for tidligt fødte børn, hvis lunger ikke udvider sig. Derfor har vi prioriteret at købe medicin der afhjælper det. Men vi har også et lager af hjerte- og blodtrykspræperater med.

Men en mindre båd med en sejltid på mindst tre dage, har også sine begrænsninger, må Guido Gorissens erkende.

- Det er også et presserende behov for insulin og adrenalin, men det har vi desværre faciliteter til at opbevare rigtigt på Tahrir.

Ifølge Geneve-konventionerne er en besættelsesmagt forpligtet til at gøre sit yderste for at gøre det muligt at eftersøge og evakuere syge og sårede. En forpligtelse som Røde Kors mener, at Israel har problemer med at leve op til.

Læs artiklen »Røde Kors kalder Gaza-blokade ulovlig« hos Jyllandsposten

Det gør de blandt andet på baggrund af FNs Goldstone Rapport, som anklager Israel for at have begået krigsforbrydelser mod den palæstinensiske civilbefolkning i Gaza under den tre uger lange angrebskrig i januar 2009. En krig som kostede 14 israelske soldater og knap 1.500 palæstinensere livet.

Og som har efterlandt det palæstinensiske landområde i en katastrofal hummanitær forfatning, som ifølge Guido Gorissens gør det meget farligt for Gazas indbyggere at være afhængig af medicinsk behandling.

JPEG - 213.9 kb
Medicinen pakkes kasser på skibet Tahrir

Det er ikke første gang, at han bringer medicin til besatte områder. Som udsendt for Læger Uden Grænser har han arbejdet i Pakistan og Afghanistan. Foruden en række palæstinensiske landbyer på den besatte Vestbred, hvor han har arbejdet i en årrække.

- Jeg deltager i flotillen fordi blokaden er en katastrofe, også set fra et medicinsk synspunkt. Rapporter fra UNHCR viser, at siden den blev iværksat for fem år siden er den helbredsmæssige tilstand faldet drastisk i Gaza, især blandt børn. Så jeg mener det både er kriminelt og fatalt, hvis Israel vælger at konfiskere medicinen.Sådan som de gjorde sidste år.

De øvrige skibe vil også medbringe medicin, som udover byggematrialer, udgør størsteparten af lasten i dette års flotille.


»Man giver jo heller ikke voldtægtsofferet skylden, vel?«

Af Charlotte Lund | 27. juni 2011

- Mit stærkeste våben er at jeg ikke gør noget ulovligt.

Det 68-årige australske eks-parlamentsmedlem for De Grønne er træt af at hendes deltagelse på Gaza-flotillen bliver set som en provokation.

- At nogen bliver provokeret over at en gruppe fredsaktvister handler inden for rammerne af international lov, må stå for deres egen regning. Jeg plejer at sammenligne det med de folk som mener, at voldtægten blev begået, fordi offerets kjole blev opfattet provokerende, ikke at voldtageren brød loven, forklarer hun.

JPEG - 203.1 kb
Det kan aldrig være en provokation at kræve internationale love overholdt, mener Sylvia Hale

Hun taler om den grænse omkring 20 sømil ud for Gazas kyst, som Israel kontrollerer, selvom det, ifølge FNs konventioner, er palæstinensisk område. Og som hun og omkring 400 andre aktivister agter at bryde om få dage.

Det sker uden opbaknig fra hendes lands regering.

- Blokaden af Gaza er dømt ulovlig men det er der desværre ikke rigtigt nogen, der tager sig af. I Australien har vi en lang og uklædelig historie for ukritisk at følge USA på alle udenrigspolitiske områder, og Israel er ingen undtagelse, mener hun.

Læs Sylvia Hales kronik »Joining the freedom flotilla to break Gaza blockade is a necessity« i The Sydney Morning Herald

Men på det område tror hun at der er ved at ske forandringer i den australske offentlighed. I det seneste år er opbakningen til BDS-bevægelsen, som kræver sanktioner mod Israel så længe de overtræder international lov, vokset massivt.

- Det er særligt sket i de store byer på østkysten. Det var også et af de områder i verden der hurtigst tog den sydafrikanske antiapartheid-kampagne til sig i sin tid. Folk er begyndt at sammenkæde de to ting, tror jeg, især efter at Desmond Tutu gav bevægelsen i sin ubetingede støtte tidligere på året, fortæller hun.

Men hun har også en mere personlig agenda bag valget om at sejle med.

- Da jeg sammen med en gruppe parlamentsmedlemmer besøgte Gaza sidste år kunne jeg ikke se andet end manglende skoler, job, frihed, fremtid og drømme. Jeg har et treårigt barnebarn og kan slet ikke forestille mig hvor forfærdeligt det måtte være at se hende vokse op i et sådant samfund.


»Ethvert israelsk forsøg på at stoppe os er hamrende ulovligt«

Af Charlotte Lund | 27. juni 2011 | 11 kommentarer

Free Gaza-bevægelsen har retten på sin side. De er inviteret af Gazas befolkning og er dermed i deres fulde ret til at at krydse grænsen mellem internationalt og palæstinensisk farvand på turen ind mod Gaza By.

Og det betyder også at Israel bryder loven, hvis de prøver at forhindre flotillens planer.

Det mener i hvertfald Dylan Penner fra Ottawa. Som reræsentant for Jews For Justice er han én af hovedskræfterne bag det canadiske skib Tahrirs deltagelse i den internationale båddelegation, der om få dage vil prøve at bryde den israelske blokade af den palæstiensiske vestkyst.

- Det handler i lige så høj grad om at udfordre Canadas stiltiende accept af Israels grove og kontinuerlige brud på international lov, som om at lægge pres på den israelske regering om at ophæve blokaden, siger han.

JPEG - 157.2 kb
Dylan Penner mener ikke, at Israels blokade af Gaza sker i hans, eller nogen andre progressive jøders, navn

Efter Dylan Penners mening er forholdende i det palæstinensiske område så uacceptable, at det er folks demokratiske pligt at forsøge at forbedre dem.

- Gaza er verdens største åbne fængsel, og efter fem års blokade uden nævneværdige protester fra verdenssamfundet, er du som demokrat er nødt til at gøre noget.

Det agter han så at gøre sammen med omkring 30 andre canadiere, som udgør den største delegation på det skib, som de deler med Belgien, Australien og Danmark.

- Hvis Israel endnu en gang sender militæret efter os er det dem, som bryder international lov, ikke os. Og hvis de endnu en gang arresterer os og fører os til Israel mod vores vilje, bryder de loven endnu en gang, siger han.

Det budskab har han svært ved at finde genklang for hjemme i Canada, navnlig i hans eget jødiske bagland.

- Det er da en udfordring som jøde at være kritisk overfor Israels lovovertrædelser. Den israelske lobby i Canada er meget stærk og de er ikke blege for at kalde os både forræddere og selvhadere.

Det har, ifølge ham, også været medvirkende til at den canadiske regering fornyelig kaldte flotillen for en »unødig provokation af deres israelske venner«. Men han mener dog, at tingene ser ud til at ændre sig.

- I løbet af bare tre år er Jews For Justice blevet en landsdækkende organisation i Canada. Der er mange, der har behov for at fortælle at Israels statsterrorisme ikke sker i vores navn, og det er flotillestøtten i høj grad også et udtryk for.


Egypten: Opgøret, vi blev snydt for i 1981

Af Charlotte Lund | 28. februar 2011 | 2 kommentarer

At egypterne kalder det ’De unges revolution’ betyder ikke at det kun er unge mennesker, der demonstrerer. Veteranerne fra 1970’ernes demonstrationer, som blev slået ned med hård hånd, er også med på Tahrirpladsen.

- Det er jo det her, som vi blev snydt for i 1981, da mordet på Sadat satte en stopper for enhver form for forsamlingsfrihed. Vi har ventet lige siden, men nu er ventetiden endelig forbi, og Egypten kan langt om længe vågne op til en ny dag, siger den 61-årige kemiprofessor Bahaa Awward med stor begejstring i stemmen.

- Vores kamp blev udsat på ubestemt tid, og tyranniet kunne fortsætte i årtier. Vi har en talemåde i, der lyder ’Ingen lyd er højere end slagmarkens’ og nu er det os der kontrollerer den slagmark, tilføjer han.

JPEG - 62.9 kb
Bahaa Awward. Privatfoto.

Skammen fra seksdageskrigen skylles væk

Han kalder sig selv anarkist af den gamle skole, men har dog – i mangel af bedre – været en central del af kommunistpartiet i Egypten siden begyndelsen af 1970’erne.

Nu sidder han kæderygende og holder hof på en træstub i solen i midten af pladsen, omgivet af en større gruppe beundrere, primært yngre mænd, der med en ikke ringe mængde ærefrygt har introduceret ham for Modkraft.

- Jeg tilhører jo generationen, der voksede op med skammen efter seks dages krigens nederlag, det har lammet aktivismen her i landet i generationer. Men det er de unge jo heldigvis forskånet for, og hvis du kigger dig omkring kan du jo se, hvad al den mangel på selvhad kan føre til, siger han.

Han peger ekstatisk på den tusindtallige menneskemængde, der omgiver ham hele pladsen rundt, inden han udråber sin næste sætning:

- Regimet har været gift med Israel siden dengang, på trods af alt det, de gjorde imod vores palæstinensiske brødre. Men nu er det vist på tide med en skilsmisse, det handler revolutionen jo også om.

Kedlen eksploderede

Han mener at revolutionen var en uundgåelig respons på regimets stadig mere voldelige midler i kampen for at holde folket nede.

- Trykket blev så stort at kedlen eksploderede, ganske enkelt. Og det har medført en kædereaktion af dimensioner, med tusindvis af andre eksplosioner, eksempelvis på arbejdspladserne, det er simpelthen ikke fysisk muligt at rulle det tilbage nu, det ved jeg jo fra mit arbejde på kemisk fakultet, siger han.

- Allerede fra den 28. januar var de så bange for os, at generalerne ikke turde udfører regimets ordrer, som de ellers altid har gjort. Da de nægtede at skyde på os var løbet for længst kørt for Mubarak, tilføjer han og ryster sit hoved med teatralsk forbløffelse over graden af stupiditet i journalistens næste spørgsmål.

- Hvad mener du med, om vi vil vinde? Vi har allerede vundet. Fjernelsen af resten af den korrupte top er bare detaljer. Da Mubarak blev så bange for folkets stemme at han lukkede alle kommunikationsveje – først twitter, siden facebook og til sidst telefonnettet – havde han jo tabt.


Egypten: De frie fagforeninger rejser sig

Af Charlotte Lund | 27. februar 2011 | 22 kommentarer

Demonstrationerne i Cairos gader er i lige så høj grad en faglig kamp, som de er sociale og politiske. Det mener Ahmed Ezzat fra den troskistiske fraktion Revolutionære Socialister.

Det er ikke så nemt at finde det lille rodede partikontor, heller ikke for de lokale. I hvert fald måtte den bandende taxichauffør lave en del cirkler, før vi endelig nåede frem til den nedlagte fabrik i Cairo-forstaden Giza, fra hvis baghus en trappe fører op til en dør med en påmalet knyttet hånd.

Når man så kommer indenfor levner kæmpeplakater af Lenin og Trotskij, en masse røde bannere og endnu flere tomme kaffekrus til gengæld ikke meget tvivl om, at jeg har nået mit bestemmelsessted

JPEG - 178.7 kb
Fællesskabet fra Tahrirpladsen er nu ved at udvikle sig til rød splittelse i Egypten. Foto: Charlotte Lund

- Vi kalder os en socialistisk videnscenter, for det var ulovligt for os at være et parti under Mubarak, forklarer Ahmed Ezzat, en 28-årig menneskerettighedsadvokat, der i kraft af hans flair for det engelske sprog i dagens anledning er blevet forfremmet til talsmand for Revolutionære Socialister.

Hans parti arbejder for tiden på højtryk for at trække de demonstrerende unge, og revolutionen generelt, i en socialistisk retning. Men også for at støtte op om de mange nye fagforeninger som dannes i disse dage.

JPEG - 134.9 kb
Fællesskabet fra Tahrirpladsen er nu ved at udvikle sig til rød splittelse i Egypten. Foto: Charlotte Lund

Syndikaterne knopskyder

Demonstranternes kamp begrænser sig efter partiets mening nemlig ikke til kun at omfatte den politiske sfære.

Også medierne, domstolene, virksomhederne og ikke mindst landets store fagforeninger lå – med omfattende brug af korruption og partimedlemmer fra Mubaraks parti på i de ledende stillinger - fuldstændigt under for regimet.

- Den statskontrollerede fagforening, som havde patent på den faglige kamp i Egypten, var helt åbenlyst styret af Mubarak. Det blev især tydeligt de dens tidligere formand blev gjort til arbejdsminister, siger han.

Men det har ændret sig nu, ifølge Achmed Ezzat har arbejdspladserne i den sidste måned oplevet flere strejker, fællesmøder og kontante krav om lønforhøjelse og bedre arbejdsvilkår end der sammenlagt har været de sidste fire år.

- Det er gået fuldstændigt amok på det faglige område. Mindre syndikater inden for de forskellige brancher er vokset frem i rekordfart, siger han.

For eksempel har omkring 15.000 tekstilarbejdere, 12.000 maskinarbejdere og 10.000 lædergarvere organiseret egene fagforeninger udenom den statsstyrede, og mange flere er på vej, fortæller han og tilføjer at den faglige kamp er en hel naturlig forlængelse af folkets opgør med Mubaraks regime.

- Man kan sige at den faglige kamp er andet kapitel af revolutionen her i landet. Mubaraks tråde har i årevis trængt helt ud på arbejdspladserne. Og det er dem, vi skal til at kappe nu.


Hæren var strategisk – ikke demokratisk

Af Charlotte Lund | 26. februar 2011 | 3 kommentarer

Den egyptiske venstrefløj er bekymret over militærets rolle i revolutionen. Og over det meste af befolkningens ubetingede begejstring for dem.

- Folk laver hyldestsange om de modige demokrater i uniformers ære, men de glemmer at alle generalerne faktisk blev indsat af Mubarak, siger Amr Mohammad som arbejder som IT-supporter i en lokal menneskerettighedsorganisation.

JPEG - 62.1 kb
Foto: Charlotte Lund

Hvem vil støtte en taber?

Han mener at forklaringen på, at det egyptiske militærs besluttede sig for at forholde sig neutralt passive til revolutionen - i stedet for, som politiet, åbenlyst at støtte Mubaraks regime ved at tæske og skyde demonstranterne – skal findes i ønsket om at være på vinderholdet snarere end ideologiske årsager.

- Hæren har aldrig haft ambitioner om at trække Egypten i en demokratisk retning. De lavede ganske enkelt en strategisk vurdering om, hvilken hest, der nu engang var mest fordelagtig at spille på. Mere romantisk er det altså ikke, siger Amr Mohammad og fortsætter:

- For første gang i landets historie stod folk i milliontal og krævede regimet afsat. Hæren råder over omkring 500.000 soldater, så en konfrontation kunne ikke undgå at være blevet særdeles blodig, med store tab på begge sider.

Han tilføjer, at selv hvis samtlige soldater skulle gå med til at skyde på deres demonstrerende skolekammerater, som det i stor stil har været tilfældet, var militæret langtfra sikker på at kunne ende som sejrherre. Og den situation lagde et så stort pres på generalerne, at de så sig nødsaget til at skifte side.

- Man kan sige, at de gav sig for at undgå, at det gik alt for vidt. At demonstrationerne for eksempel ikke vil sprede sig til resten af byen. De sætter alt ind for at forhindre for store forsamlinger udenfor zonen omkring Tahrir-pladsen.

Soldat stod bag demonstrationerne

Det har dog ikke betydet, at hæren har holdt sig helt til de demokratiske spilleregler. De egyptiske menneskerettighedsorganisationer er allerede begyndt at indsamle beretninger om overgreb begået af militærfolk.

- Der verserer flere historier om demonstranter, der er blevet tilbageholdt af militæret, for så at blive overgivet til politiet for så at blive tæsket sønder og sammen og tilbageholdt i dagevis i kældrene under de tilbageværende politikontorer, siger Amr Mohammad, som mener, at det er de menige soldater som man kan takke for at omfanget af disse episoder trods alt har været relativt beskedent.

- Faktisk var den ene af de to unge mænd, der arrangerede og facebook-indkaldte til de første demonstrationer, Abderrahman Mahsour, selv soldat. Desværre blev han kort efter indkaldt til træning i Sinai-ørkenen, så han nåede ikke selv at deltage i de demonstrationer, han havde været med til at igangsætte. Men vi glæder os til at fejre ham, når han har udstået sin værnepligt.


Demonstranter i Cairo: »Vi mangler stadig regimet«

Af Charlotte Lund | 25. februar 2011 | 6 kommentarer

Revolutionen slutter først, når alle ansvarlige for den systematiske undertrykkelse er væk fra magtapparatet. Det er det klokkeklare budskab fra de tilbageværende demonstranter i Cairo.

Kampen mod det egyptiske regime er ikke afsluttet med præsident Mubaraks afgang, den er kun lige begyndt. Tahrirpladsen fyldes stadig dagligt med demonstranter i hundredevis, og mindst lige så mange soldater.

– Mubarak styrede jo ikke landet alene og langt størstedelen sidder stadig på deres poster, hvor de nu er i fuld gang med at vaske deres hænder, fortæller Mamoud Fakher, som er at finde blandt de tilbageværende demonstranter.

Mubarak var ikke alene om at undertrykke

Han mener ikke at opgøret med det egyptiske styres systematiske undertrykkelse er gjort med at, som han så kontekstbevidst selv udtrykker det, fjerne pyramidens øverste sten men bevare dens fundament. Korruption og magtmisbrug trænger meget længere ned i systemet.

– Samtlige beslutningstagere, det være sig regering, ansvarlige i centraladministrationens og de styrende organer i landets medier har jo været med til at legitimere undertrykkelsen af os i årevis siger han.

JPEG - 74.5 kb
Demonstration foran »The Principal Bank for Development & Agricultural Credit« i Cairo. Foto: Charlotte Lund

Hvis egypterne skal mene noget med deres revolution, er de simpelthen nødt til at rydde ud blandt samtlige af regimets opretholdere, ifølge Mamoud Fakher. De skal erstattes med folk, der ikke har været en del af det gamle system, ellers vil det gamle magtmisbrug blive videreført mener han.

Propagandamaskinen stadig velsmurt

Meget af vreden samler sig om landets medier, som gennem hele forløbet støttede op om Mubarak, for så at vende på en tallerken, da han trådte tilbage.

– Både de nationale og de private tv-stationer omtalte os som et lille antal bøller og viste billeder af tomme gader, selvom vi stod mere end en million mennesker og krævede regeringen afsat, siger Mamoud Fakher.

Så sent som i mandags gik en minister på TV og beskyldte uimodsagt samtlige demonstrationer for at være arrangeret af udlændinge og demonstranterne for at være betalt af USA og Israel. Et udsagn som demonstranterne har meget svært ved at genkende, og som medvirker til den kedelige tendens med, at udlændinge stadigvæk bliver overfaldet i stor stil.

– De store tv-stationer har hele tiden prøvet at svine vores motiver til, mens folk fra regimets top er gået fri. Det var meget ubehageligt for sådan en som mig, der ellers altid har stolet på, at nyhederne fortalte sandheden.


Egypten: Ned med politiet. Hurra for militæret

Af Charlotte Lund | 22. februar 2011 | 2 kommentarer

Folk kræver strenge straffe til de ledende politifolk, til gengæld bliver de egyptiske soldater hyldet som helte.

Man skal helt ind til centrum af Cairo for at se, at der er en endnu uafsluttet revolution i gang. Først ved 6. oktober broen begynder de første udbrændte biler at blokere vejbanen.

Så tager det også revanche. Pigtråd, tomme patronhylstre, bemandede kampvogne og en kampklædt soldat for hver 10. meter langs fortovet minder som at undtagelsestilstanden stadig tages alvorligt.

Ned med politiet

Selvom politibetjente utvivlsomt er Egyptens næstmest hadede befolkningsgruppe efter korrupte regeringsmedlemmer - Et udsagn, der bekræftes af den begejstrede graffiti på den nedbrændte politistation, der plejede at være nabo til mit hostel – er deres fravær også årsag til en del bekymring.

- Sikkerhedssituationen er fuldstændigt ude af kontrol. I min gade har bander udnyttet lovløsheden til at plyndre og rasere adskillige lejligheder. Folk laver private vagtværn derude nu, fortæller Aalaa Mohammed Attia, som læser til farmaceut.

Alligevel ønsker hun ikke politiet tilbage. Ifølge hende var luften af korruption efterhånden blevet så tyk, at omkring 70 % af betjentenes indkomst bestod af bestikkelse. Og omfanget af deres fysiske magtudøvelse antog gradvist mere og mere groteske dimensioner. For helt at kulminere til den første milliondemonstration den 28. januar.

- Jeg vil aldrig nogensinde glemme den behandling, vi fik på Tahrirpladsen. Jernkøllerne var næsten det mindste, for de skød nærmest uhæmmet omkring sig. Uagtet om det var børn eller folk med hænderne i vejret, det stod i vejen for dem. Jeg håber, vi får mulighed for at retsforfølge dem, når alt det her er overstået, fortæller hun.

Hurra for militæret

Derimod har hun en del ros til overs for landets soldater, hvis talstærke militære tilstedeværelse repræsenterer tryghed for både bander og korrupt statsapperat.

- Jeg takker hver dag gud for at militæret endte på vores side, ellers er jeg helt sikker på, at vi var endt ligesom Tunesien, siger Aalaa Mohammed Attia.

At dømme på de mængder af blomster foran byens mange kampvogne - og de mange børn der sidder ovenpå dem – er der en del, der deler hendes opfattelse.

- Det skyldes nok at der aldrig rigtig har været særligt meget korruption indenfor militæret, og slet ikke blandt fodfolket, sådan som det fungerer i Tunesien og Libyen. Det har også betydet at de ikke, som politiet, kunne købes af regimet til at dræbe folk. Det giver mig også grund til at tro, at de vil hjælpe os med at indføre mere demokratiske tilstande, siger hun.


1 2



Modkrafts Charlotte Lund er, som eneste danske journalist ombord på nødhjælpsskibet Tahrir, der er en del af en international flotille, som vil forsøge at bryde Israels blokade af Gaza.

Læs hendes blog og artikler fra turen her.

Læs artiklen »Grækenland forbyder Gazaskibe at sejle« hos Modkraft.

Læs artiklen »Amerikansk skib - måske - på vej mod Gaza« hos Modkraft.

Læs artiklen »Endnu et Gazaskib saboteret« hos Modkraft.

Læs artiklen »Lene Espersen: Situationen i Gaza er uacceptabel« hos Modkraft.

Læs artiklen »Flotilleskibe frygter sabotage« hos Modkraft.

Læs artiklen »Gazaskibe i PR-stormvejr« hos Modkraft.

Læs artiklen »Første Gazaskib er sejlet« hos Modkraft.

Læs artiklen »Tidligere borgmester med på Gazaskib« hos Modkraft.




Blogarkiv

2. juli 2011
»Grækenland står allerede i lort til halsen, ingen grund til at gå dybere«
4 kommentarer

30. juni 2011
»Spørg aldrig en undertrykker om tilladelse«
2 kommentarer

28. juni 2011
Skibet er ladet med...
23 kommentarer

27. juni 2011
»Man giver jo heller ikke voldtægtsofferet skylden, vel?«

27. juni 2011
»Ethvert israelsk forsøg på at stoppe os er hamrende ulovligt«
11 kommentarer

28. februar 2011
Egypten: Opgøret, vi blev snydt for i 1981
2 kommentarer

27. februar 2011
Egypten: De frie fagforeninger rejser sig
22 kommentarer

26. februar 2011
Hæren var strategisk – ikke demokratisk
3 kommentarer

25. februar 2011
Demonstranter i Cairo: »Vi mangler stadig regimet«
6 kommentarer

22. februar 2011
Egypten: Ned med politiet. Hurra for militæret
2 kommentarer

1 2

Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer


Modkraft.tv

Stop ACTA nu Demonstration 25-02-2012

Billeder fra demoen mod ACTA lørdag d. 25/2-2012

Lavet af Filip S - http://lilit.dk



annonce

Seneste kommentarer

Henrik Chulu | Jens Voldby Crumlin | kl. 09:13
Kodeordene for et nyt samfundssystem er en ny økonomi som er frigjort fra (...)

Kontradoxa | amalie skram | kl. 00:16
@Grølheim Hvem og hvad giver dig din absurde tro på, at Assad-regimet (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:41
Hej alle, mange tak for jeres kommentarer. Mht debatten om mig/SF’ere på (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:31
Hej alle, lige lidt respons herfra - igen tak for jeres kommentarer. Mht (...)

Kontradoxa | Grølheim | kl. 21:30
@amalie; Jeg synes denne råben "konspirationsteoretikere" bliver mere og (...)

QueerKraft | Karl | kl. 15:01
Enig med Karen. Og så tror jeg at pointen med klummen både er at ærgre sig (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:25
@e lykke Fordi nogle oprørere i Libyen opfører sig som racistiske svin (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:23
@Amalie Skram Helt enig. Det er vildt grotesk, at der findes folk der (...)

Karen Helveg Petersen | Johannes | kl. 14:08
Man bliver jo næsten nødt til at spørge, af ren nysgerrighed (eller (...)

Jakob Lindblom | Bente | kl. 13:44
Nej jeg vil ikke slappe af Jacob. For jo du siger en hel masse.. Du eller I (...)

Dagen i dag

Se flere på Leksikon.org


Citater
Der er for få sure, gamle stoddere.

Kim Larsen. Troubadour, TV2 Nyhederne, 27. maj 2010, efter kritik af hans afstandtagen til dansk deltagelse i Afghanistankrigen.

Flere citater