Vi er flyttet! modkraft.dk


Farvel og tak

Af Claus Pedersen | 31. december 2008 | 1 kommentarer

Modkraft.dk har gennem længere tid bevist, at de er venstrefløjens medie. Jeg tænker på live-dækningen af store aktioner, artikler om de små aktioner, et debatforum som bliver taget seriøst, et veludbygget arkiv og seriøse folk på og udenfor redaktionen. I skrivende stund giver modkraft.dk baghjul til de etablerede medier i dækningen af krigen i Gaza, og burde stå som et forbillede for den samlede danske presse.

Modkraft har formået at foretage en prioritering af deres kræfter, og det ser vi nu resultatet af. Der må endeligt ikke herske tvivl om, at jeg er uenig i flere af disse prioriteringer, men det er utroligt irrelevant ift. den styrke, det giver modkraft.dk at arbejde efter en bevidst prioritering. Sådan vil det altid være en seriøs organisation. Alle politik (eller forretningsområder) er vigtige, men der er bare nogle som er vigtigere end andre, og så må man prioritere sine kræfter.

Dermed har modkraft.dk brudt en forbandelse, venstrefløjen har lidt under i mange år. Den manglende evne til at prioritere. Vores mange aktivister og aktive shopper rundt mellem de emner, som nu en gang bliver bragt på banen af vores modstandere. Vi bliver tvunget til at være imod krigene, imod nedskæringerne, imod EU’s indflydelse, imod nedbrydelsen af retsstaten, imod samfundets racisme. Vi er kommet så langt, vi formår at formulere vores ”modstand” positivt. Vi er FOR fred, FOR forbedringer, FOR retsstaten mv. Vi er bare ikke kommet så langt, at vi kan ignorere en provokation eller en forringelse, for at arbejde på vores egne prioriteringer. Der er modkraft.dk kommet til.

Det er naturligvis urimeligt, at skære hele venstrefløjen over én kam, og jeg siger ikke, at vi ikke kan prioritere. Der findes mange gode folk, som holder deres fokus og arbejder kontinuerligt for deres personlige eller organisatoriske prioritering, men de er i mindretal. Det er folk på IF, i elevbevægelserne, i fagforeningerne, i Ungeren osv. Desværre har vi ikke formået at sprede evnen ud til de mange aktivister. Det er nødvendigt at sprede sin aktivitet for at uddanne os politisk, men vi mangler det andet ben i ligningen. Det kontinuerlige arbejde.

Jeg har selv revet mig i håret over, når aktivisterne forsvinder, når demonstrationen, aktionen eller festen har været afholdt. Og jeg har selv lavet forsvindingsnummeret mange gange. F.eks. som aktivist for IF uden nogensinde at deltage i et møde eller læse deres foldere. Eller for Forsvar Christiania, hvor jeg arbejdede på Roskilde Festivalen som aktivist uden at tage del i det store daglige arbejde.

Nu er tiden kommet for mig til at prioritere. Af familiemæssige årsager har jeg ikke haft så meget tid til at skrive blogs på modkraft.dk, og de få blogs det er blevet til i den seneste tid, har været om alt andet end min egentlige prioritering om ophavsretsrelaterede emner. Jeg har derfor bedt Modkraft.dk om en pause på ubestemt tid fra bloggeriet. Jeg ved ikke om jeg får charte blanche til at vende tilbage eller om mine blogs bliver stående. Det kan modkraft.dk bedst vurdere om giver mening. Under alle omstændigheder tusind tak til redaktionen for at lægge forbindelsen til rådighed for mig, og tak til jer som har læst mig, for at give mig jeres tid.


Højrefløj til politiledelsen

Af Claus Pedersen | 13. december 2008 | 2 kommentarer

Politiets øverste leder Torben Hesselberg er gået af. Det blev annonceret torsdag d. 11. december 2008. Nu varsler Venstre og Konservative, at de vil reformere hele politiets ledelse.

Jeg er ikke historiker, og jeg ser gerne en god mand som f.eks. Knud Holst forklare lidt om den nuværende ledelse (hvis det er noget, han har tid til at kigge på). Jeg forestiller mig, at den primært er udnævnt af Socialdemokratiske regeringer i mere eller mindre bredt samarbejde i Folketinget.

Det er oplagt, at Venstre og Konservative vil benytte den nuværende situation til at køre egne folk ind i centrale positioner, så fremtidens politimæssige vurderinger vil ligge stadig tættere på deres politiske værdier – straf, tvang, overvågning. Vi kender fra f.eks. Københavns Politi Hanne Beck Hansen, som har talt for en politisk løsning på Ungdomshus-sagen. Hun står næppe i køen til forfremmelser.

Jeg vil gerne dedikere en diskussions-tråd til viden om den nye politiledelse. Spil ind, hvis I kender de folk, som bliver udnævnt.


Pernille RT til Socialdemokraterne

Af Claus Pedersen | 5. december 2008 | 14 kommentarer

Pernille Rosenkrantz-Theil har meldt sig ind i Socialdemokratiet. Nyheden er vel efterhånden sivet ind hos de fleste, men vi er fortsat i den fase hvor de færreste omkring Enhedslisten har fået helikopter-blikket skruet på, og indset at der intet progressivt er i personhetz eller surhed. Der er dog ingen grund til at tilbringe mere tid i det selvvalgte bombeshock, og jeg vil gerne forklare hvorfor.

Pernille forlod Enhedslisten i foråret 2008 og smækkede godt og eftertrykkeligt med døren. Udmeldelsen blev leveret med grove beskyldninger mod unavngivne personer, Enhedslistens ledelse og Enhedslisten politik, så kun de mest sky-klap-ramte Enhedslisten-folk kunne tro, at Pernille fortsat kunne regnes blandt støtterne.

Samtidigt bedrev Pernille en skribentvirksomhed hvor fokus var på hverdagsbegivenheder og ukontroversielle emner. Et udtryk som stod i skarp kontrast til hendes tidligere profil som frontkæmper for Enhedslisten. Et skifte som kunne kædes sammen med hendes nye status som mor og tidligere medlem af Folketinget. Det kunne virke naturligt, at tage en slapper fra politikken.

Det var dog ikke tilfældet. Pernille havde iflg. hendes egne udtalelser stærke aktier i ”Asmaa-projektet”, som hun brugte som den officielle begrundelse for at forlade Enhedslisten. Begrundelsen giver ingen mening i lyset af hendes indmeldelse i Socialdemokratiet, og bør udelukkende ses som et udtryk for, at hun søgte en vej ud. Denne begrundelse kan også forklare, hvorfor hun var villig til at satse alt i Asmaa-projektet. Enhedslisten var ikke længere hendes parti, og hun var derfor villig til at ofre alt for at vinde et symbolsk slag mod racismen, ved at få et ”ægte” tørklæde på Folketingets talerstol.

I lyset af ovenstående er Pernille RTs indmeldelse hos Socialdemokraterne det bedste, der kunne ske for Enhedslisten.

De mange medlemmer af Enhedslisten som ikke forstår de mange signaler om politisk kursskifte fra Pernille, har nu fået et vink med en vognstang. Det er ikke alt, hvad Pernille siger og gør, der er til Enhedslistens bedste. Tiden er kommet til at tørre øjnene og komme videre. Kig i den politiske rygsæk og vurder, hvad du rent faktisk mener og kan forsvare, og smid det væk, som du blot mener, fordi Pernille sagde det samme.

Når det så er sagt, så tror jeg også, at Pernille er bedre placeret hos Socialdemokraterne. Her er der ressourcer til, at hun kan fordybe sig i det folketingsarbejde, hun er så dygtig til. Her er der dygtigere kollegaer til at sparre med, og endeligt har partiet en størrelse som gør, at hun bliver tvunget til at udvise en mere demokratisk og solidarisk adfærd. Fører-manererne fra Enhedsliste-tiden bliver hun nødt til at lægge på hylden, og det vil formentligt gøre hende til en dygtigere politiker. Jeg ønsker Pernille alt muligt held og lykke i de nye omgivelser.

Pernilles endelige afsked med Enhedslisten er en lang kritik af Enhedslisten politiske ukampdygtighed. Det er jeg ganske enig med hende i. Det er bare pudsigt, at hun først kunne se det, da hun selv tabte den politiske kamp omkring Asmaa. Pernille havde positionen og evnerne til at forandre de udemokratiske strukturer i Enhedslisten, hvis hun havde ønsket det. Men det er jo svært, når man selv nyder frugterne af den manglende styring.

Hvis Enhedslisten skal have noget positivt ud af Pernilles endelige afsked, så må det være den provokerende analyse af strukturen i partiet. Det er dog tvivlsomt, om det vil lykkes. Pernilles tidligere partifæller er nemlig så dygtige, at de ikke ejer tvivlens nådegave.

Til de mange medlemmer af Pernilles hadegruppe på Facebook, vil jeg sige: Pernille er den samme person som i sidste uge. Hun mener det samme som i sidste uge, og hun har de samme styrker og svagheder, som da I blev ”friends” med hende. Hvis I ikke har kunnet gennemskue hendes mange signaler, så vend blikket indad. Det er pinligt at se gode venner og bekendte i den gruppe.

Jeg forsøgte at blive Pernilles facebook-ven, da jeg så nyheden. Jeg ved ikke om hun vil have mig, men jeg håber, at hun tager det som et klap på ryggen (uden kniv).


Finanskrisen

Af Claus Pedersen | 20. november 2008 | 1 kommentarer

Finanskrisen rammer langsomt men sikkert nye brancher. Byggebranchen blev omtalt i onsdagens (d. 19.november) nyhedsudsendelser. Et indslag handlede om fyrede arkitekter og et andet om arbejdsløse murersvende. Endnu har krisen ikke betydet en stigning i arbejdsløsheden, hvilket stemmer meget godt med regeringens analyse af, at der er mangel på arbejdskraft. Der sker simpelthen det, at de arbejdsløse hurtigt får arbejde igen, eller at antallet af fyringer kompenseres af ansættelser i andre brancher.

En gammel kinesisk forbandelse lyder, ”Gid du må leve i interessante tider”, og det gør vi virkelig. Vi har kun begrænset erfaring med kapitalistiske kriser, og seneste alvorlige krise i kapitalismens center var i 1930’erne. Hvis vi igen skal vente 80 år inden næste krise, så må man sige at vi bør gribe den foreliggende krise til at sætte en ny økonomisk dagsorden.

Desværre er vi allerede i defensiven, da regeringen og store dele af pressen har iværksat en kampagne for dansk tilslutning til Euroen. Det er i mine øjne årtusindets politiske bluff-nummer, vi er vidner til.

Argumentet for at tilslutte sig Euroen er ganske kort opsummeret: Fordi vi står udenfor Euroen er vores krone kommet under pres, og dermed bliver vores rente tvunget op (for at forsvare værdien af kronen). Dermed bliver det dyrere at låne penge, og de personer som har den ene eller anden form for rentetilpasningslån, vil også blive påført ekstra udgifter. Dagbladet Politiken har lavet udregninger af, hvilken pris danskerne betaler for at stå udenfor Euroen. Konklusionen var 1.300 kr. om måneden for en ”gennemsnits husejer”.

Isoleret set er udregningen og konklusionen korrekt, men præmissen nærmer sig manipulation og en mere grundig analyse af finanskrisen giver en helt anden konklusion.

Præmissen

Først og fremmest skal man bemærke, at præmissen for konklusionen er, at Danmark, EU og verden befinder sig i en krise-situation. Argumentet for at tilslutte sig Euroen i den nuværende situation forudsætter altså, at det økonomiske system befinder sig i en konstant krise – eller i det mindste i en konstant risiko for krise. Det er en præmis, som ikke engang seriøse marxister kan tilslutte sig. Kapitalismen kan fungere i årevis (op til 80 år), uden at møde alvorlige kriser.

Analysen Dernæst bliver man nødt til at foretage en analyse, som inddrager flere faktorer end blot rente-spændet mellem Euro-zonen og Danmark, og en længere tidshorisont end en enkelt dag i november.

Historisk ligger den danske rente en smule over renten i Euro-zonen pga. den øgede usikkerhed omkring kronens stabilitet ift. Euroen. Denne usikkerhed er minimal, da Euro-zonen har forpligtet sig til at deltage i forsvaret af den danske krone, når rentespændet kommer over 2,25 %. I skrivende stund er renten i Euroland 3,25 % og den danske rente er 5,5 % – dvs. præcis det aftalte maksimum på 2,25 %.

Vi befinder os altså indenfor det rentespænd, som danske politikere har vedtaget som en god, sund økonomi ift. Euroen. Der er intet uventet ved dette rentespænd, og de fleste økonomer forventede også, at den danske rente ville følge Eurolands rentefald på 0,5 % fra d. 6.november 2008. Det er ikke sket, og det bedste bud på grunden er, at der spilles et politisk spil fra Nationalbankens side.

Det skal også bemærkes, at den engelske rente er på 3,0 % – altså 0,5 % lavere end renten i Euroland. Også den svenske og norske rente ligger ifølge Folkebevægelsen under renten i Euroland, og alle tre lande står udenfor Euroen.

Der er altså primært politiske grunde til at den danske rente er så ”høj”, som den er. Det er en vigtig pointe.

Rentens betydning for finanskrisen

Hvis vi graver et spadestik dybere, så spiller den lave Euro-rente og dermed den (tidligere) lave danske rente en vigtig rolle i krisens anatomi i Danmark.

Den nuværende krise har været undervejs i en årrække. Regeringen har været bevidste om den potentielle mangel på penge til investeringer i samfundet, og har postet ”kunstige” penge i forbrugernes lommer gennem flere år.

For det første gennem afdragsfrie lån, flexlån, skattestoppet med bl.a. fastfrysningen af ejendomsværdiskatten og øgede lånemuligheder for andelsbolig-havere. Det har givet en stor gruppe mennesker mulighed for at investere i boliger, deres økonomi ikke har kunnet bære. Folk er blevet opfordret til at investere deres potentielt forbedrede fremtidige økonomi. På denne vis trækker den danske krise tråde til de ”subprimelån” i USA, som spiller en vigtig rolle i krisen. Disse kunstige penge har givet forbrugerne mulighed for at foretage ikke-financierede engangsinvesteringer.

For det andet har den lave rente givet et falsk indtryk af de løbende omkostninger som følger investeringen i en bolig. Den lave rente giver en lav månedlig ydelse, hvilket er den afgørende faktor i beslutningen om at investere pengene – som svaret på spørgsmålet: Har vi råd til at betale den månedlige ydelse?

Den økonomiske politiks betydning

Endelig spiller regeringens økonomiske politik en vigtig rolle. Ved at fastfryse de offentlige investeringer forhindrer regeringen investeringer, som i høj grad ville afbløde krisens negative virkninger i form af fyringer i byggebranchen.

Jeg har tidligere forklaret, hvordan den ”høje” rente i Danmark er et positivt element ved at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. Argumenterne holder fortsat.

Løsningen

Det er vigtigt, at regeringen ikke får held til at vinde en Euro-afstemning på baggrund af krisen, men der en vigtigere kamp at vinde. Det gælder kampen om, ”hvordan vi klarede krisen”.

Der må ikke herske tvivl om, at vi ”klarer os gennem krisen”. Den politiske krig vi skal vinde, er at gøre det fuldstændigt klart, at det sker på grund af socialistiske tiltag, som ikke kan forklares eller forsvares indenfor markedsøkonomiens rammer. Det vi oplever overalt i verden, er, at kapitalistiske regeringer griber til plan-økonomiske midler for at redde virksomheder og arbejdspladser. Det gælder hver eneste gang skattekroner går ud til garantier, redningsplaner, opkøb af virksomheder mv.

Det er en afgørende pointe, at vi hver eneste gang understreger de socialistiske elementer i de økonomiske udspil, og ikke forfalder til den traditionelle kritik af disse udspil. Det kræver en mentalitetsændring. Nemlig accepten af, at der findes dårlige måder at forvalte en socialistisk økonomi. Vi må forkaste forestillingen om, at der findes én rigtig socialistisk økonomisk politik. Det eneste begreb vi er i stand til at knytte på de konkrete redningsplaner, er ”statskapitalisme”.

Begrebet er historisk ment som en negativ kritik af f.eks. den sovjetiske økonomi, og vi får nu dokumenteret, at denne form for økonomi er naturlig for kapitalismen i krisetid. Vi skal erkende, at der er tale om fremskridt ift. den rå kapitalisme, og omformulere begrebet positivt. Vi skal erkende, at der er tale om socialistisk økonomi, hvor investeringerne kun indirekte kommer befolkningen til gavn. Dvs. en ikke optimal politik, men dog bedre end de mulige alternativer.

Konsekvensen af denne tankegang er, at vi bliver nødt til at støtte op om de redningsplaner der lanceres – naturligvis med et hav af fodnoter om de mange bedre løsninger, der eksisterer, men ud fra erkendelse af at vi har behov for at beskytte vores produktion og arbejdspladser.

SF har trådt ind på denne vej, men uden dog at få spillet de nødvendige konklusioner ud. Enhedslisten holder sig fortsat til overordnede forslag om strukturelle ændringer af det internationale økonomiske system. Såvel SF som Enhedslisten mangler fortsat at foretage den nødvendige analyse af, at folk med variable lån må se deres økonomi krakelere.

Det er prisen for at spekulere i det kapitalistiske system. Vi skal naturligvis sikre disse mennesker et sted at bo, men det skal ikke ske via lavere rente. Det skal ske via opkøb af huse og lejligheder, så folk fortsat kan blive boende til normal husleje. Folk kan så senere få tilbudet om at købe deres bolig, når deres økonomi kan holde til det.

Alt i alt står vi til at tage den aktuelle politiske kamp, men eftersom hverken Euro-afstemning eller krise er overstået, har vi tid til at vende og vinde den. Det morsomme er, at danske virksomheder og forbrugere fortsat har stor fordel af at stå udenfor Euroen, og det kan vi godt overbevise befolkningen om. Men det kræver, at vi er parate til at prioritere og dermed få hænderne beskidte af konkret politik. Vi kan ikke vinde kampen med overordnede argumenter omkring øget kontrol og Tobin-skat.


Har brugergenereret indhold en fremtid?

Af Claus Pedersen | 29. oktober 2008

Dansk Journalistforbund har sagsøgt Connery.dk for krænkelse af et medlems ophavsret. Rettighedsportalen har researchet sagen, og der er flere facetter på historien, end der fremgår af omtalen i ComOn, og Newz.dk. Ikke desto mindre kan afgørelsen få betydning for driften af sites med bruger-genereret indhold i fremtiden.

Sagen opsummeret

Connery.dk har bragt 20 fotografier uden at rettighedshaveren har godkendt brugen af disse. Rettighedshaveren tog kontakt til sin fagforening, Dansk Journalistforbund, som nu varetager sagen på vegne af sit medlem. Connery.dk bliver så gjort opmærksom på de ”ulovlige” billeder, og fjerner dem umiddelbart efter. Nu har Dansk Journalistforbund (DJ) lidt utraditionelt valgt alligevel at forfølge sagen ved et privat søgsmål. DJ har derfor stævnet DotGEIL Media ApS, som ejer og driver Connery.dk og forlangt en erstatning på 65.000 kr.

Søgsmålet er utraditionelt, fordi denne form for sager typisk ender ved at krænkeren (dvs. Connery.dk) fjerner de pågældende billeder, når de bliver opmærksomme på krænkelsen. I den pågældende sag er der altså enighed om, at Connery.dk har krænket DJs medlems rettigheder iflg. Ophavsretslovens § 83. Uenigheden mellem DJ og Connery.dk er således ikke, om der har fundet en krænkelse sted, men om hvorvidt Connery.dk er ansvarlig for denne krænkelse.

Begrænset ansvar?

Umiddelbart er Connery.dk beskyttet af E-handelslovens § 16, hvor en tjenesteyder (Connery.dk) ikke er ansvarlig for information, der oplagres på anmodning af en tjenestemodtager (brugeren/oploaderen). Dansk Journalistforbund mener dog, at to forhold taler for, at denne regel om ”begrænset ansvar” ikke kan finde anvendelse i den konkrete sag.

For det første har Connery.dk profiteret på, at der sker krænkelser af andres ophavsret. DJ oplyser til Rettighedsportalen, at de håndterer krænkelser af deres medlemmers ophavsret forskelligt, alt efter hjemmesidens karakter, og her har det betydning, at Connery.dk er en kommerciel side.

For det andet er det DJs vurdering, at Connery.dk eksplicit opfordrer til at lægge billeder af ”babes” på deres hjemmeside. Connery.dk skriver: ”Hvem synes du er for fræk? Har du et link til nogle billeder af hende? Lad os se dem!”. Det påfører dem iflg. DJ dels en skærpet pligt til at holde opsyn med materialet og dels har mange ”babes-billeder” en så professionel karakter, at Connery.dk burde have skredet ind og afklaret rettighedsforholdet.

Principiel dom

Som det fremgår, er der en række konkrete forhold, som kan få betydning for den endelige domstolsafgørelse. Det er altså ikke sikkert, at sagen vil få betydning for andre end Connery.dk. Hvis afgørelsen lægger til grund, at Connery.dk har opfordret til opload af billeder, som de burde vide, var beskyttede, og at disse billeder har afgørende betydning for Connery.dks indtjening, bliver det svært at overføre afgørelsen til andre sager.

Det kan dog også ende med en principiel dom, hvor indehavere af hjemmesider med bruger-genereret indhold enten frikendes eller pålægges at ”gøre noget” for at afklare rettighederne til det oploadede materiale.

Der er triste perspektiver i sagen

Man skal bemærke, at argumenterne imod Connery.dk minder om argumenterne imod ”The Pirate Bay” i Sverige. I begge sager er en del af sagen imod de sagsøgte, at ”de burde have vidst”, at der sker krænkelser. Det er en trist udvikling, hvis et individ eller en virksomhed kan straffes for uvidenhed omkring deres brugeres opførsel. Det vil på sigt betyde dødsstødet til seriøst, kommercielle sider med brugergenereret indhold. Tænk hvis f.eks. ”Den Blå Avis” kan holdes ansvarlig for, om brugerne selv har rettighederne til de billeder, de oploader, eller hvis indehaverne af et debatforum skal tjekke, om der sker ”ulovlig” kopiering af andres tekster/argumenter i debatten.

Samtidigt skal det bemærkes, at Connery.dk har fjernet de pågældende billeder (i skrivende stund har de fjernet hele deres ”babes-tråd”). Iflg. en blogger har de også udleveret IP-adressen på den pågældende bruger, og det er svært at se, hvad de kan gøre mere.

Retssagen er sat til d. 6.januar


Tillykke til Luk Lejren!

Af Claus Pedersen | 27. oktober 2008 | 6 kommentarer

Mange gange tillykke med den flotte aktion! Det var utroligt, at I kom forbi politiets overdrevne kontrol, og fik hevet hegnet ned. Jeg glæder mig til at se flere billeder af hullede hegn og aktivister i lejren (ca. en trediedel nede i artiklen - kl.15.44).

I lyset af min tidligere kritik skal læseren vide, at det gjorde ondt at skrive ovenstående :-)

Jeg valgte ikke at skrive en blog om mine kritikpunkter, da jeg ikke mente, at det ville fremme noget som helst at gøre min mening mere fremhævet end modargumenterne. Jeg har omvendt valgt at evaluere på mine egen kritik på denne fremhævede plads, fordi jeg håber, at det kan være et bidrag til den vigtige evaluering, der skal i gang nu.

1) Luk Lejren benyttede Røde Kors’ lands-indsamling til at rejse kritikken af Røde Kors’ rolle som stats-godkendt lejr-administratorer. Denne kritik bør der samles op på, og den bør fastholdes i de kommende år. Kritikken har været så saglig og dominerende, at der vil være offentligt fokus på den også i fremtiden. Hvis der bliver overvejet at lave tilsvarende aktioner i fremtiden, vil det være problematisk, hvis man ikke har fastholdt kritikken mellem denne første aktion og de som eventuelt kommer.

Kritikken kan udvides med det faktum, at frivillige fra ”Netværket Gadens Førstehjælp” blev arresteret. Disse frivillige lavede blot samme arbejde som Røde Kors eller Amnesty er kendt og værdsat for at gøre. Hvad ville der være sket, hvis Røde Kors frivillige var blevet arresteret i Danmark eller et andet land for den sags skyld? Er arrestationerne ikke et indicium på, at Røde Kors’ rolle ikke bliver respekteret af det danske politi? Jeg forstår ” Netværket Gadens Førstehjælp” som et alternativ til Røde Kors i den pågældende konflikt, og det viste sig, at der var behov for 1.hjælp. Det bør Røde Kors bedes om at forholde sig til.

2) Det lykkedes at skabe en medie-interesse for forholdene i Sandholm-lejren. Denne interesse skal fastholdes, og de mange kontakter der angiveligt er etableret til beboere i Sandholm-lejren bør formidles til journalister på de store medier.

Uanset hvor normale og fornuftige ”vi” opfatter os selv som, så vil vi være mindre troværdige end førstehåndskilder fra lejren. Kritikken må ikke formidles som ”socialistisk”, men som et spørgsmål om almindelig medmenneskelighed og respekt for individerne i Sandholm-lejren.

3) Der skal foretages en vurdering af det fortsatte fornuftige i at sammenkæde forholdene i Sandholm med den racisme, der eksisterer i vores hverdag. De færreste mennesker i Danmark har en personlig oplevelse af Sandholm-lejren, men mange har direkte eller indirekte oplevelser med den ”lille racisme” i hverdagen. Hvis de skal overføre deres oplevelse til beboerne i Sandholm-lejren, så underkender vi den undertrykkelse Sandholm-lejren udfører. Måske tænker folk endda, at ”det nok skal gå”… Det er jo ikke os, der lever på madpakke-ordninger og bag pigtråd.

Væddemål

Jeg tilbød i mit tidligere indlæg et væddemål, som ingen har taget imod. Efter at have oplevet den store mobilisering trods medie-modvind og defekte DSB-toge tør jeg ikke genfremsætte væddemålet. Jeg håber og tror, at aktionen vil fastholde mange aktivister i solidaritetsarbejdet med Sandholm-lejrens beboere.

Afslutning

Jeg glæder mig til at opleve den kommende tids aktioner. Glæder mig til at aktivister på ugentlig basis klipper huller i hegnet, glæder mig til at læse beretninger fra besøg i Sandholm-lejren, glæder mig til at læse når Røde Kors tvinges til at forholde sig kritik til at 2 frivillige førstehjælpere blev arresteret.


Nazimusik og paragraffer

Af Claus Pedersen | 22. oktober 2008 | 7 kommentarer

Dansk politi arresterede d. 27.august to mænd i Nordsjælland med henblik på at udvise dem til retsforfølgelse i Tyskland. Den 7. oktober besluttede Justitsministeriet at gennemføre udleveringen, og sagen er spændende og skal nu afgøres af en domstol.

Den Europæiske Arrestordre

De to arresterede mænd – en dansk og en tysk statsborger – er eftersøgt af tysk politi for ”sigtes for racisme, opildnen til vold og medlemskab af en kriminel sammenslutning.” Dvs. medlemskab af en nazistisk organisation og spredning af nazistisk propaganda i form af musik. Sagen er efterforsket gennem flere år, og nu har de søgt om at Danmark udleverer de to mænd. Det spændende ved sagen er, at det ikke er forbudt efter dansk lov at udsprede nazistisk musik. Det er det til gengæld iflg. tysk lovgivning, og hvis danskerne udleveres, vil det ske ved hjælp af ”Den Europæiske Arrestordre”.

Den Europæiske Arrestordre er en af de uheldige konsekvenser af krigen mod terror, og åbner mulighed for at udlevere borgere for handlinger som ikke er strafbare i udleveringslandet. Det vil så vidt jeg er orienteret, være første gang det sker.

Der er også andre juridiske elementer tilstede i sagen. Dels er den forældet efter dansk lovgivning, da de påståede forhold er mere end 5 år gamle, og dels mener forsvarerne, at anklageskriftet er for uklart. Disse forhold er dog sekundære til den overordnede problemstilling. I kan læse med om disse elementer på den stærkt højreorienterede Balders Blog, som har en grundig fremstilling af sagen.

Jeg håber, at vi kommer til at se Enhedslisten på banen ift. at forsvare den gældende danske lovgivning imod terror-lovgivningen. Det ville også klæde partiet ift. troværdigheden som fortalere for et alternativt politisk system, hvor retssikkerheden ikke må komme under pres.


EU og krisen

Af Claus Pedersen | 19. oktober 2008 | 3 kommentarer

Den danske reaktion på finanskrisen har dels været en renteforhøjelse, dels en bankpakke. Renteforhøjelsen har skabt politisk debat om en evt. tilslutning til Euro’en, hvilken er sket uden modstand fra Euro-modstanden i Danmark. Denne artikel ridser kort situationen op, og forklarer hvorfor krisen har understreget vigtigheden af at stå udenfor Euro’en. Den bliver måske lidt langhåret hvis du ikke kender til økonomi, men forsøg at forstå den. Den er vigtig!

Krisen handler om at skaffe penge. Der er for få penge i omløb, fordi mange af de kunstige værdier i samfundet (i form af aktietab) er forsvundet. Det betyder mindre penge til nye investeringer, og dermed bliver udviklingen i samfundet sat i stå. Beregninger af væksten i samfundet er et forsøg på at måle denne udvikling. Tallet kaldes BNP (Brutto National Produkt). Væksten i BNP i EU-landene ligger typisk mellem 1 og 5%. Når der er pengemangel, bliver der ikke investeret så meget, og derfor falder væksten. Et land kan sagtens have negativ vækst. Der er intet kapitalistisk ved denne beregning. Det er blot en målestok, man kan benytte.

Stærk vs. svag valuta

Når en investor står med en pose penge, overvejer investoren, hvordan disse penge forrentes bedst. Ved en højere rente vil investoren oftere vælge at købe værdipapirer frem for at skyde pengene i andre/nye virksomheder. Da Danmark under krisen besluttede at sætte renten op, var det altså et forsøg på at trække flere penge til Danmark (at øge BNP). Denne intention bliver understreget af, at den danske stat har garanteret investeringer i danske banker. Det tiltrækker penge, når der ikke er en risiko ved investeringen.

Det bliver ofte hævdet i medierne, at renteforhøjelsen var et forsvar for den danske krones værdi, og altså var uhensigtsmæssig. Det er ganske simpelt ikke tilfældet. Renteforhøjelsen er en decideret statsstøtte til nationale virksomheder, og det bliver kun tolereret af det internationale samfund, fordi Danmark er så lille en økonomi.

Renteforhøjelsen betød helt sikkert, at den danske krone blev dyrere på de internationale markeder, så renteforhøjelsen var også et forsvar for kronens værdi. Det går bare hånd i hånd med tiltrækning af udenlandsk kapital.

Renteforhøjelsen har rejst diskussionen om, hvorvidt Danmark bør tilslutte sig Euroen. Præmissen for diskussionen er, at Danmark har stået svagere end nødvendigt, og at renteforhøjelsen var en negativ konsekvens af denne svage position. Det forholder sig helt omvendt. Fordi vi stod udenfor Euroen, kunne vi hæve renten og reducere konsekvenserne af den internationale pengemangel.

International vs. national kapital

Det kan hævdes, at det er urimeligt, at vi sikrer os den fordel, det er at hæve renten. At det værste som kan ske, er, at der kommer en international konkurrence om den højeste rente. Kritikken er sagligt begrundet. Verden kan ikke tåle en konkurrence om den højeste rente. Hvis vi havde deltaget i Euroen, ville vi have optrådt korrekt ift. verdens øvrige lande. Nu føler de, at vi "stjæler" investeringer fra dem. Vi tiltrækker penge, som ville være gået andre steder hen, hvis vi ikke hævede renten.

Inflation vs. arbejdsløshed

Det som på overfladen ligner valg mellem valuta-strategi og tiltrækning af kapital, er i virkeligheden et opgør med det centrale element i samarbejdet om Euro’en. Det er et valg i konflikten mellem risikoen for inflation mod sikring af arbejdspladser.

EU’s centralbank er sat i verden for at undgå inflation. Den er netop adskilt fra national kontrol, fordi den ikke må presses til at risikere inflation. Fogh-regeringens politik kunne altså aldrig lade sig gøre i EU. Fogh-regeringen valgte at forsvare nationale interesser, og har dermed reddet danske arbejdspladser.

De spørgsmål der står tilbage efter denne krise-håndtering er:

Hvordan kan det koste danske arbejdspladser at være tilsluttet Euro’en, hvis I påstår, at det vil være en fordel for Danmark?

Hvis vækst er formålet, hvordan kan det så være en fordel at være tilknyttet Euro’en, når vores BNP bliver mindre?

Disse spørgsmål kan kun besvares meningsfuld ved at henvise til en større sammenhæng som f.eks. EU’s ageren på verdensmarkedet. Spørgsmålet bliver da:

Vil vi opgive muligheden for at sikre arbejdspladser ved sætte renten op? Vil vi opgive det vigtigste politiske middel i omfordelingen af verdens rigdomme?

I væksttider uden pengemangel fungerer små lande som Danmark som små produktionsværksteder for de store økonomier. De store økonomier som USA, Indien, Kina, Rusland og ikke mindst EU sætter den verdensomspændende dagsorden for, hvilke produkter der skal produceres i f.eks. Danmark. Vi producerer nano-teknologi, fordi vi deltager i rumprogrammer financieret af USA’s regering, og vores enorme viden om økologi bliver ignoreret.

Vores renteforhøjelse er simpelthen kompensation for at holde vores viden og vores produkter ude af det internationale marked. Naturligvis bliver vores viden og produkter ikke holdt ude pga. en konspiration eller bevidst undertrykkelse. De er en simpel konsekvens af markedet, at de forsøger at tjene nogle penge. Omvendt er det også en konsekvens, at de små lande kan sætte renten op for at forsvare sig imod de store økonomiers kriser – fordi krisen kommer altid fra de store økonomier.

Hvis vi skal opgive vores ret til at forsvare os med rentestigninger, så må de store økonomier opgiver deres ret til at dominere markedet, og lade størstedelen af deres økonomi indgå i en international investeringsfond, som demokratisk prioriterer investeringerne i alle verdens lande.

Det er i sandhed en verden, det er svært at forestille sig, og alene derfor skal vi beholde vores ret til at forsvare den sunde industri i Danmark. Økologiske produkter, forskning i klima-spørgsmål, vedvarende energi mv. går ikke fri, når krisen rammer os.


Endnu et nederlag til APG

Af Claus Pedersen | 9. oktober 2008

Jeg har tidligere beskrevet hvordan Pladebranchens frontorganisation Anti-piratgruppen (APG) har lidt det ene nederlag efter det andet ved de danske domstole i sagen imod påståede "pirater". Mandag d. 6.oktober afsagde Vestre Landsret kendelse i endnu en "piratsag", og i følge Comon anerkender Pladebranchen nu nederlaget.

Pladebranchens talsmand Jesper Bay anerkender overfor Comon, at det ikke er muligt at straffe en påstået "pirat" uden at foretage en regulær "bevissikring" hos personen. Han siger:

"Det står klart, at de seneste domme kan tvinge AntiPiratGruppen til fremover i langt højere grad at foretage fysisk bevissikring hjemme hos piraterne. Det er naturligvis væsentligt mere ressourcekrævende. Ikke blot for AntiPiratGruppen og rettighedshaverne, men også for Fogedretten, der skal bistå rettighedshaverne i sådanne sager."

Den konkrete sag omhandler et erstatningskrav imod indehaveren af et trådløst netværk, og både Østre og Vestre Landsret har nu vurderet, at APG ikke kan vinde en sag alene på baggrund af trafik på en trådløs internetforbindelse.

Man må formode, at udmeldingen i Comon også betyder et stop for den sag ved Højesteret, som APG tidligere har varslet.

APG har nu tabt 4 afgørende sager imod påståede "pirater". Udover den nævnte sag fra Vestre Landsret er det:

Bortrejst familiefar frikendes

APG vandt i første omgang en sag imod en 50-årig familiefar fra Holstebro ved Byretten. Manden fastholdt gennem hele retssagen, at han var uskyldig, og at han havde været på ferie på tidspunktet for den påståede ulovlighed. Manden ankede dommen, og mens han ventede på, at Landsretten i Viborg skulle finde tid til at behandle hans sag, faldt der dom i en tilsvarende sag i Herning.

Arbejdende kvinde frikendt – flere havde adgang til computeren

En kvinde blev af APG hevet i retten for at have gjort ulovligt materiale tilgængeligt på nettet. Kvinden erklærede sig uskyldig, og kunne dokumentere, at hun var på arbejde på det pågældende tidspunkt. APG mente dog, at hun alligevel skulle dømmes skyldig, da hun ikke havde oplyst til dem, at hun var på arbejde, og fordi hun ikke kunne udpege den person, som var skyldig, når nu det ikke var hende. Heldigvis var dommeren uenig med APG og frifandt kvinden. APG blev dømt til at betale 45.000 kr. i sagsomkostninger til kvinden, og dermed besluttede APG at droppe sagen imod den 50-årige mand fra Holstebro – eller det troede man.

APG besluttede nemlig alligevel at hive manden fra Holstebro i retten. APG mente nemlig, at manden skulle betale deres sagsomkostninger, selvom de havde droppet sagen ved Landsretten. Det fandt Landsretten dog ikke var tilfældet, og frikendte manden for APGs krav.

2 kvinder frikendt – trådløs forbindelse

Denne sag er omtalt ovenfor. Østre Landsret frikendte 2 kvinder for APGs beskyldninger, da deres internetforbindelse var trådløs, og dermed kunne benyttes af andre personer. Denne afgørelse har stor betydning, eftersom det er en landsret, og dermed andet og sidste led i domskæden. Der er en teoretisk mulighed for at få prøvet sagen ved Højesteret, men der er ingen principielle forhold i afgørelserne, som tyder på, at det bliver muligt. APG har dog varslet at ville gøre forsøget.

Comon har lagt dommen på nettet her

Ny strategi fra APG

Pladebranchen varsler nu, at APG i fremtiden vil søge fogedens hjælp til at foretage bevissikring, hvilket vil kræve flere ressourcer og i sidste ende føre til øgede erstatningskrav. Det er en smart strategi i lyset af APGs tidligere erfaringer med fogedretten.

Fogedretten har tidligere givet APG carte blanche til at foretage de ønskede ransagninger af mistænktes bopæle, og dermed kan de forvente, at det også vil ske i fremtiden. Der er dog to afgørende problemer ved strategien. Begge problemer udspringer af, at teknologien har ændret sig de seneste år.

Hvor fildeling over internettet tidligere skete ved at brugerne (peers) gav hinanden adgang til bestemte mapper i deres computere, benytter de fleste sig i dag af bittorrent-teknologien, hvor man kun deler få filer ad gangen. Når der kun deles ganske få filer, bliver APGs mulige erstatningskrav tilsvarende små. Der er simpelthen et loft over den mulige erstatning for en krænkelse. Beløbet er i skrivende stund 10 kr. for en mp3-fil og hvis et album indeholder 10 sange, svarer det til et erstatningskrav på 100 kr. APG har tidligere fået tilkendt et tilsvarende beløb i "administrationsomkostninger", hvilket giver et beløb på 200 kr. per musikalbum. En spillefilm/biograffilm bliver værdisat til 70 kr. og dermed 140 kr. i samlet erstatningskrav. Der er endda sat spørgsmåltegn ved om disse beløb er for høje.

APGs 2 nye udfordringer

APG skal altså i fremtiden overbevise fogedretten om, at krænkelser på ned til 70 kr. skal medføre en ransagning, hvilket forhåbentligt ikke sker. Fogedretten bør fastholde propertionerne i sagerne og afvise et så grelt indgreb i borgerens retssikkerhed. Det kunne anses som en skærpende omstændighed, at APG kan påvise en ulovlighed på den pågældende persons internetforbindelse, men nu har begge landsretter altså fastslået, at det ikke er nok til at bevise et skyldsspørgsmål.

Det andet problem bliver, at selv hvis en ransagning finder sted, og en borgers computer afsløres med tusindvis af musik- eller film-filer, så står APG tilbage med den umulige opgave at bevise, at filerne er erhvervet ulovligt. Det er nemlig ikke ulovligt at opbevare sin musik på computeren, og det pågældende materiale kan altså være anskaffet på lovlig vis. I praksis ved vi, at folk benytter computeren som lager for deres musik, og de fleste mennesker har hundreder eller flere musik-filer på deres computere. Tænk på, at hvert musik-album indeholder ca. 10 filer. Selv den "skyldige pirat" vil kunne argumentere med, at filerne er anskaffet lovligt via egne cd’er eller indkøb på nettet. Det er også lovligt at beholde filerne, hvis man videresælger den originale cd.

Sådan er situationen for APG og pladebranchen, men den kunne være endnu værre.

APG har gennem årene udsendt tusindvis af truende erstatningskrav, som har truet modtagerne til at indgå forlig. Brevene har haft en karakter, så de ved flere lejligheder er blevet kritiseret af ophavsretsekspert og advokat Per Overbech, da brevene på ingen måde har givet udtryk for den usikkerhed om skyldsspørgsmålet, som dommene ved Østre og Vestre Landsret dokumenterer.

Desværre har medierne ikke kastet deres fokus på det forhold, at APG på denne måde har modtaget store pengebeløb ved forlig, som deres modpart formentligt har indgået på falske forudsætninger.

Hvis noget godt skal komme ud af denne situation, træder Folketinget til, og legaliserer den ikke-kommercielle fildeling. Dermed ville farcen omkring "anti-piratarbejdet" stoppe, og fokus kunne komme på de virkelige problemer. Det kommercielle misbrug og fordelingen af indtægter mellem pladeselskaber og de skabende kunstnere.


3 Strikes and you are out

Af Claus Pedersen | 2. oktober 2008

Debatten om fildeling og ikke mindst hvordan man håndterer denne folkelige, tværkulturelle, multietniske og internationale computer-disciplin, har efterhånden tager mange former.

Fra besynderlige løfter om at fjerne enhver mp3-fil fra internettet over trusler, erstatningskrav i million-klassen og senest til forsøget på at fratage "piraterne" deres internetforbindelse.

Den seneste indsats for at fratage borgerne deres internetforbindelse er et integreret element i IFPIs (Pladeindustrien) strategi for at bekæmpe den ulovlige kopiering, og den fortjener bestemt et nærmere blik.

IFPIs overordnede strategi for at bekæmpe den ulovlige kopiering er, at holde internetudbyderne ansvarlige for deres kunders handlinger. Det er en kontroversiel strategi, som med rette kan sammenlignes med at holde Postvæsenet ansvarlige for brevbomber eller Dansk Meteorologisk Institut for en dårlig høst. Ikke desto mindre har de haft forrygende succes ved de danske domstole, hvor Tele2 er blevet pålagt at lukke for adgangen til de lovlige hjemmesider www.allofmp3.com og www.thepiratebay.org.

Det seneste indsatsområde mht. internetudbydernes ansvar, er lukning af brugernes internetforbindelser, hvis de 3 gange downloader ulovligt materiale. IFPI har allerede fået delvis succes med denne indsats i Frankrig og England. I Frankrig har parlamentet indført reglen, og i England har teleselskaberne frivilligt aftalt, at mistænkte "pirater" skal have nedsat hastigheden på deres internetforbindelse.

Den franske og den engelske model har et fælles karakteristika, som er dybt bekymrende. Der er ingen retsprøvelse af, hvorvidt man rent faktisk er skyldig i den påstående krænkelse af ophavsretsloven. I Frankrig skal der nedsættes et nævn, som udsender email-advarsler om, at man er "på den sorte liste", og heller ikke i England kræves der beviser eller domfældelse, før borgernes internetforbindelse reduceres eller stoppes.

Det er ganske naturligt, at IFPI ikke ønsker en prøvelse af de påståede piraters skyld. I Danmark er det ikke lykkedes at samle beviser til at få dømt en eneste internet-fildeler. Tværtimod er flere påståede "pirater" blevet frikendt for IFPIs påstande.

Det er denne retstilstand IFPI nu forsøger at få ændret. Enten ved en ændret lovgivning eller ved frivillige aftaler med internetudbyderne. Det er dybt problematisk af 2 grunde. Den indlysende grund er, at uskyldige rent faktisk risikerer at blive frataget deres internetforbindelse. Det er et faktum at IFPI ved flere lejligheder har sagsøgt påståede "pirater" og har tabt sagerne. I fremtiden står den anklagede pludseligt med ansvaret for at bevise sin uskyld.

Den mindre indlysende, men måske vigtigere, grund er, at selv hvis der er tale om, at en "skyldig" bliver frataget sin internetforbindelse, så står straffen på ingen måde mål med forbrydelsen.

For det første er det slet ikke sikkert, at folk er opmærksomme på at de har begået en ulovlighed. Der findes intet register over beskyttet materiale, og i udbudet af gratis musik, er det fuldkomment umuligt at vurdere om et download af et nyt madonna-album er lovligt eller ej. For det andet er krænkelse ikke en strafbart efter straffeloven. Der er alene tale om en krænkelse af ophavsretslovgivningen, hvilket normal straffes med bøde og/eller erstatning.

For det tredje er internetadgang et centralt element i det moderne demokratiske samfund. Vi handler ind, går i banken, har kontakt med vores venner og bekendte, har kontakt til myndigheder og med tiden kommer vi også til at levere vores demokratiske stemme over internettet.

Når man fratager et menneske dets internetforbindelse, fratager man det i realiteten retten til at telefonere, sende breve, stemme, handle ind osv. Der er ganske simpelt ingen sammenhæng mellem den påståede krænkelse og straffen.

Heldigvis ser det ud til, at forslaget vil lide en fortjent død i det politiske system. Enhedslisten har stillet kritiske spørgsmål til forslaget, I EU-parlamentet blev forslaget stemt ned med bl.a. Socialdemokratiske stemmer og selv den danske regering har meldt negativt ud om forslaget.

Man skal dog ikke undervurdere IFPIs indflydelse på det politiske niveau. De har tidligere haft succes med at få øget straffene for ulovlig kopiering, og emnet fortjener langt større opmærksomhed, end det hidtil har fået. IFPIs pressetjeneste er velsmurt og dygtig, og det er op til de frie medier at behandle emnet seriøst, og ikke kun tage det op i forlængelse af IFPIs udmeldinger.


1 2 3 >



Denne blogger er ikke længere aktiv.
Tidligere talsperson for Globale Rødder, medstifter af »Piratgruppen«, tidl. hovedbestyrelsesmedlem af Enhedslisten og nu redaktør på Rettighedsportalen.dk. Forfatter til rapporten »Krise eller strategi? Pladebrancen 1995 - 2005«.




Blogarkiv

31. december 2008
Farvel og tak
1 kommentarer

13. december 2008
Højrefløj til politiledelsen
2 kommentarer

5. december 2008
Pernille RT til Socialdemokraterne
14 kommentarer

20. november 2008
Finanskrisen
1 kommentarer

29. oktober 2008
Har brugergenereret indhold en fremtid?

27. oktober 2008
Tillykke til Luk Lejren!
6 kommentarer

22. oktober 2008
Nazimusik og paragraffer
7 kommentarer

19. oktober 2008
EU og krisen
3 kommentarer

9. oktober 2008
Endnu et nederlag til APG

2. oktober 2008
3 Strikes and you are out

1 2 3 >

Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer


Modkraft.tv

Stop ACTA nu Demonstration 25-02-2012

Billeder fra demoen mod ACTA lørdag d. 25/2-2012

Lavet af Filip S - http://lilit.dk



annonce

Seneste kommentarer

Henrik Chulu | Jens Voldby Crumlin | kl. 09:13
Kodeordene for et nyt samfundssystem er en ny økonomi som er frigjort fra (...)

Kontradoxa | amalie skram | kl. 00:16
@Grølheim Hvem og hvad giver dig din absurde tro på, at Assad-regimet (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:41
Hej alle, mange tak for jeres kommentarer. Mht debatten om mig/SF’ere på (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:31
Hej alle, lige lidt respons herfra - igen tak for jeres kommentarer. Mht (...)

Kontradoxa | Grølheim | kl. 21:30
@amalie; Jeg synes denne råben "konspirationsteoretikere" bliver mere og (...)

QueerKraft | Karl | kl. 15:01
Enig med Karen. Og så tror jeg at pointen med klummen både er at ærgre sig (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:25
@e lykke Fordi nogle oprørere i Libyen opfører sig som racistiske svin (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:23
@Amalie Skram Helt enig. Det er vildt grotesk, at der findes folk der (...)

Karen Helveg Petersen | Johannes | kl. 14:08
Man bliver jo næsten nødt til at spørge, af ren nysgerrighed (eller (...)

Jakob Lindblom | Bente | kl. 13:44
Nej jeg vil ikke slappe af Jacob. For jo du siger en hel masse.. Du eller I (...)

Dagen i dag

Se flere på Leksikon.org


Citater
Da jeg var lille, kom der mange danskere til Malmø. Ofte for at købe billig kaffe. Også nu er der mange danskere i Malmø. En del kommer for at købe billige biler, nogle for at bo billigere. Men mange kommer, fordi der er indført love, som forbyder dem at leve i Danmark med den, de elsker, fordi han eller hun kommer et andet sted fra. Det er en skam! Men også storebror (Sverige, red.) og specielt de skånske storebrødre har al anledning til at se kritisk på sig selv, nu når højreesktremisterne i det Sverigedemokratiske parti med stor sandsynlighed kommer til at tage plads i den svenske rigsdag efter næste valg. Jeg ved, at den danske dronning er enig med mig.

Mikael Wiehe. Svensk-dansk musiker i en tale til bl.a. det danske og svenske kongepar under Öresundstinget, den 11. maj 2007.

Flere citater