Vi er flyttet! modkraft.dk



Smörgåstårta og svensk kontrol -en svensk fortælling del 1

Af Daniel Skovhus | 17. august 2011 | 15:56 | 4 kommentarer |


Jeg går for tiden som murarbejdsmand i Sverige. Og hvordan faen gik det lige til, at jeg fik æren af at skifte fag, møde det svenske arbejdsmarked og smage på fremmede kulturer? Jo, svensk kontrol og høje sikkerhedskrav.

Det danske murerfirma JOP havde vundet en byggesag i Sverige og min kammerat Silas, som er kongelig priviligeret murersvend, blev bedt om at finde en murarbejdsmand med teleskoplæsser certifikat. I både Danmark og i Sverige skal man have bestået et kursus i at betjene sådan en krabat. Forskellen mellem DK og S er bare, at i DK risikerer arbejdsgiveren at få en mindre bøde, hvis Arbejdstilsynet kigger forbi og fanger medarbejderen uden certifikat på fersk gerning. I Sverige får byggeledelsen prompte en dobbelt så stor bøde, hvis ikke de fra dag et har sikret sig en kopi af medarbejdernes certifikat og id-kort på kontoret. Krav som ministeren herhjemme mener, er så skrappe over for de stakkels byggefirmaer, at det i følge ministeren, meget belejligt, slet ikke er tilladt pga. EU-regler. Sjovt nok er det tilladt i Sverige, selvom broderfolket også er med i EU. Forbudssverige! Kontrolsverige! I 2009 havde svenskerne lige så mange dødsulykker på arbejdspladserne som i Danmark, selvom de har dobbelt så mange indbyggere. Og hvis vi havde samme sikkerhedsniveau som svenskerne, ville vi have haft 128 færre dødsulykker i 2008. Hvorfor skal sikkerhed og kvalitet vige for klamphuggeri? Spørger Silas. Det er sgu et meget godt spørgsmål.

Jeg nåede lige at tage teleskoplæsserkurset, inden VK-regeringen satte loft over, hvad efteruddannelse for ledige må koste. Siden februar må et kursus for en ledig max koste 3500 kr. om ugen. Der er desuden indført brugerbetaling, og den ydelse, man får under kurset samt eventuelt rejsegodtgørelse, er blevet skåret ned med 20%. Så i stedet for at udnytte folks ledighed til at give dem den fornuftige opkvalificering og videreuddannelse, har VKO i stedet afskåret ledige muligheden for at deltage i langt de fleste meningsfyldte kurser. Hvad er meningen er med den besparelse?

Havde det ikke været for det kursus, jeg lige nåede at tilluske mig, havde jeg sikkert stadig hutlet rundt med småjobs en uge her og en uge der. Men takket være et certifikat, en god kammerat og et effektivt svensk sikkerhedssystem, røg jeg med til Sverige og kan nu bryste mig af at være et kulturel erfaringmøde rigere: "Smörgåstårta" eller smørebrødstærte på dansk.

Fredag før den svenske industriferie bød byggeledelsen på frokost for alle 25-30 arbejdere på pladsen (noget jeg har svært ved at forestille mig en dansk byggeledelse ville gøre). Smørebrødstærten består af roastbeef, skinke, rejer, æg, laks, appelsin, ananas, maderin og vindruer. Hele herligheden rørt godt sammen med massere af mayo og delt i lag af sødt hvidt brød lige som en lagkage. Og mens jeg sad og tyggede mig igennem dette pragteksemplar af svensk folkelig kultur, tænkte jeg over hvor meget man egentlig lærer om sit eget lands kultur, skikke og samfund, når man møder andres.

Ja tak til svensk sikkerhedskontrol, nej tak til smørgåsen.

Flere spændene opdagelser efter mødet med det svenske arbejdsmarked følger, efterhånden som stenene kommer op at stå derovre...



Kommentarer


Kommentar af J. Poulsen | 19. august 2011 | 16:11

Herligt forfriskende at få en sådan rapport fra arbejdsmarkedet. Og så fra ’hinsidan’! Bare du nu ikke bliver beskyldt for ’arbejderisme’... Kammeratlig hilsen J. Poulsen


Kommentar af JØP | 19. august 2011 | 16:16

Hæ-Hæ! Mycket bra! JØP. Köpenhamn


Kommentar af Den røde kok | 21. august 2011 | 00:46

Jeg er sikker på at det svenske arbejdsmarked har sine fordele, men det der er altså en ulækker ret der ødelægger ellers gode råvarer. Uanset hvor folkelig den er


Kommentar af Anarcho-Oscar Larsen | 27. september 2011 | 13:19

Mmmm, smörgåstårta. En af få ting fra hjemlandet som jeg savner her i Danmark - det og en anarkosyndikalistisk faglig bevægelse ;). Håber du får fornøjelsen af at møde et LS eller en sektion af SAC, og at du får tid til at skrive næste svenske historie (hvis der ellers er flere) når du ikke har travlt med SUF-ELU’s interne affærer ;).


Kommentarfunktionen er lukket


Daniel er udlært tømrersvend, 29 år og opvokset på Fyn. Han bor i dag i en almennyttig boligforening på Amar med sin kæreste Mette, der er uddannet pædagog og sin lille nyfødte datter Marie, som er verdens dejligste baby.

- Som formand for Ungdommen i 3F-BJMF kæmper Daniel for, at fagforeningens unge og lærlinge lærer at læse deres lønsedler, bruge deres overenskomst, kræve sin ret og være stolte af deres fag.

- Daniel er medlem af Enhedslisten, hvor han kæmper for, at klassekampen bliver prioriteret langt højere. Der mangler et parti, der kæmper for arbejderne i Danmark. Politik på venstrefløjen skal være mindre elitært og tage almindelige menneskers problemer seriøst.

- Hvis ikke den klassekamp tog så forbandet meget af hans tid, ville han købe sig et hammondorgel og supplere tømrerjobbet med en karriere inden for suppe, steg og is-branchen.




Blogarkiv

25. september 2011
Velkommen til Enhedslisten Ungdom
93 kommentarer

17. august 2011
Smörgåstårta og svensk kontrol -en svensk fortælling del 1
4 kommentarer

4. maj 2011
Når vandet er gået, er der kun en vej ud
15 kommentarer

1 maj 2011
Vi er ikke stærkere end det svageste led
8 kommentarer

3. april 2011
Brok, brok, brok
33 kommentarer

10. februar 2011
Fyret: Så må vi sgu vente lidt med den Skoda
25 kommentarer

8. februar 2011
Langeland har ikke brug for en mandekommission
12 kommentarer

17. januar 2011
Tilbage på lægterne
6 kommentarer

2. januar 2011
To skridt frem og et tilbage
28 kommentarer

27. december 2010
Arbejd, arbejd...
18 kommentarer

1 2

Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer