Vi er flyttet! modkraft.dk

"This Machine Kills Fascists"

Linksamling til artikler, sites, leksika, videoer til Woody Guthrie 100 år

Sacco & Vanzetti

23. august 1927 henrettedes anarkisterne Sacco og Vanzetti i USA trods omfattende international solidaritetskampagne

Alle bloggere

Tilbage på lægterne

Af Daniel Skovhus | 17. januar 2011 | 17:01 | 6 kommentarer |

Mandag startede jeg på en ny plads i Valby. Den første af slagsen som svend. Jeg har, siden jeg blev udlært i september, gået ledig. Hold kæft, hvor har jeg været spændt på mit arbejdsliv som svend. Og i mandags blev der så taget hul på det. Jeg har prøvet at starte op på nye pladser flere gange før. Men den her gang er det sgu med et helt andet ansvar.

Ny hat på i Valby

Det er en tagsag i Valby. Fire ens tage med taglejligheder. Alt inklusiv. Fra nedrivning til indflytning. Ét groft tømrersjak river ned, monterer spær og lukker af. Ét fint snedkersjak følger i halen og monterer døre, køkken og gulv. Tømrersjakket og snedkersjakket. Jeg er røget på det grove hold. Fedt. Lige til mit temperament.

Formanden spørger: "Er du medlem af fagforeningen?". Min nye kollega Peter slår fast, at "her hører vi Radio Rødovre. Det har vi lært af stilladsarbejdene." Lærlingen kommer en halv time for sent. Kim gir basser, og dagsaktuelle Anita på 27 fra Ejby smiler frækt til mig fra plakatvægen. Det skal nok blive godt det her.

Peter er vel i midten af trediverne og den ældste svend i skuret. Dengang der var tryk på i byggeriet, prøvede han at være selvstændig og gik på akkord hos de større firmaer. I dag ser det anderledes ud. "Jeg ved godt, at man måske kunne lave flere penge, hvis man lavede det på akkord. Det sagde ham fagforeningsmanden også, da han var på besøg. Men kig dig omkring. Vi har polakker og arbejdsløse over alt." Den gang Peter gik på akkord, var jeg stadig lærling og så frem til min fremtid som svend.

Da jeg blev udlært sidste år, var det omkring halvdelen af hele afgangsholdet på 124 tømrere, der startede deres karriere på den store fællesakkord; A-kassen. Ikke fordi et par ugers pause efter en hektisk svendeprøve var så slemt. Det var tiltrængt. Og det er ikke fordi, jeg mangler ting, jeg kan tage mig til. Men efter 4-5 ugers ledighed, så vil man fandeme gerne have noget at rive i. Ud at bruge det man har lært. Og man opstiller nogle forventninger til arbejdsmarkedet. Jeg vil ikke ligge under løngennemsnittet. Jeg vil lave noget godt tømrerarbejde, der giver vigtige, gode erfaringer de første år. Jeg vil have nogle dygtige kollegaer, som er gode pladskammerater, og en mester der lader os passe os selv. Jeg vil producere noget gavnligt og bidrage til samfundet. Alle disse forventninger deler jeg med mine nyudlærte kollegaer.

Og samfundet har brug for os til at tage fat. Jeg selv og mine nyudlærte kollegaer står klar. Den offentlige bygningsmasse skriger på at blive energirenoveret. Stadig flere nye københavnere venter på en ny bydel i Nordhavn og en Metroring har lige været igennem udbudsrunde.

Enten bliver hele lortet sat i gang og bliver bygget af organiseret, lokal arbejdskraft inklusive lærlinge, skatteindtægter og lavere arbejdsløshed. Ellers bliver metroen bygget af italienere og Nordhavn af østeuropæere uden overenskomst. Vi står over for et pres, som risikerer at blive intensiveret, hvis ikke vores forbund får lagt pres på politikerne.

Dem, der risikerer at tabe, sidder først og fremmest i mit skur. Men hvis vi taber, så taber samfundet også milliarder på udgifter til dagpenge og tabte skatteindtægter. Og når det næste tømrerhold bliver spyttet ud i år, risikerer de at stå endnu mere svækket end mit svendehold fra 2010.

Og mens jeg står og gør klar til at modtage seks paller med gips, inden vi lukker taget, jingler en reklame hen over sendefladen på 105,9 mhz:

"Støt din lokale håndværker, for de støtter Radio Rødovre."

Kommentarer

Kommentar af Ole Sandberg | 17. januar 2011 | 20:13

"Enten bliver hele lortet sat i gang og bliver bygget af organiseret, lokal arbejdskraft inklusive lærlinge, skatteindtægter og lavere arbejdsløshed. Ellers bliver metroen bygget af italienere og Nordhavn af østeuropæere uden overenskomst."

Er det de eneste to muligheder? Du forklarer ikke hvordan det hænger sådan sammen. Hvad med muligheden for at noget bliver bygget af "polakker og italienere med overenskomst"? Den mulighed har de sgu da vel for helvede, Daniel? Både polske og italienske håndværkere kan da arbejde under overenskomst, så hvad blev der af den mulighed?

At de ikke alle gør det idag, det er en anden sag - du skriver jo ikke om idag, men om fremtiden. Og fremtiden, den bliver bl.a. skabt af hvad du gør den til. Jeg håber at du arbejder for en fremtid hvor arbejdere uanset nationalitet kan melde sig ind i en fagforening og arbejde under overenskomst.... men jeg synes sgu ikke rigtig jeg kan se noget i den retning i dine indlæg?

Hvis fagligt aktive har en sådan indstilling til klassefællerne, der er født i andre lande, at de i kraft af deres nationalitet per definition ikke er og ikke kan være inkluderet i overenskomsten og fagforeningen, så bliver dit fremtidsscenarie desværre en selvopfyldende profeti.

Kommentar af Patrick Kristiansen | 17. januar 2011 | 21:36

@Ole

Grunden til at de polske håndværkere bliver ansat er at de er billigere. Hvis valget står mellem en dansker fra arbejdsløshedkøen eller en polak til samme løn ville antallet af polakker blive reduceret ganske betydeligt.

Det tror jeg er grunden til at Daniel formulerer sig som han gør.

Kommentar af Claus Pedersen | 18. januar 2011 | 08:34

@ Ole: Du glemte selv en mulighed. At byggeriet af metro og nordhavnen bliver startskuddet til en international revolution, hvor arbejdere fra alle lande forenes og gør oprør støttet af fagforeninger, studenter bevægelse og diverse partier. Hvorfor nævnte du ikke den mulighed? Måske fordi den ikke er realistisk.

Hvis du har erfaringer med, at det er lykkedes at overtale udenlandske arbejdere til at organisere sig på pladser drevet af udenlandske firmaer, så synes jeg at du skal dele dem med os andre. Det vil virkeligt kunne gøre en forskel. Når jeg hører f.eks. Marcin fra 3F fortælle om erfaringerne, så er de virkeligt dårlige.

Et konkret eksempel er fra min lokale andelsforening, hvor et flertal i bestyrelsen (et flertal af Enhedsliste-medlemmer og sympatisører) har hyret en polsk virksomhed til at stå for diverse renoveringsopgaver. Et firma som ikke engang har besværliget sig med at registrere sig i RUT-registreret, og hvor vi skal høre formanden for bestyrelsen hævde at det "ulovligt" at give arbejderne overenskomstmæssig løn.

Jeg glæder mig til at høre om dine gode erfaringer.

Når det er sagt, kan du så støtte et politisk krav om at udbud af offentligt arbejdet skal ske med krav om danske overenskomster - når du ved at det vil udelukke udenlandsk arbejdskraft fra opgaven?

Kommentar af Stine | 18. januar 2011 | 12:51

@Patrick og Claus

Østarbejderne melder sig i fagforening beskrev en anden Daniel for nylig her på portalen.

Lad os da fastholde det perspektiv.

mvh

Kommentar af Claus Pedersen | 18. januar 2011 | 17:17

@ Stine: Tak for link. Den havde jeg ikke læst.

Det åbner jo for den spændende diskussion og du/Ole (og ikke mindst den danske fagbevægelse) ønsker at acceptere lavere løn for udenlandske arbejdere, og at overenskomster i fremtiden bliver lovstof?

Hvad siger du selv? Hvad mener du Ole?

Kommentar af bertel | 19. januar 2011 | 19:45

jeg kan desvære ikke se hvordan det er meget mere realistisk end modellen med revolution?

jeg tror ikke en disse på S/SF tomme løfter på dette område, og med hvilke styrke kommer vi til at se Harald og hans lejesvende i fagforsteningen sætte alt ind på at rede den europæiske arbejders forhold på et europæisk arbejdsmarkede?

jeg kan ikke se hvordan vi os der lever af håndens arbejde har andre muligheder end at arbejde for en fælles europæisk fagforening der tør sætte hård mod hård og ikke ligger under for den nationale middelklasses krav om evige luksus...

Kommentarfunktionen er lukket

Daniel Skovhus

Daniel er udlært tømrersvend, 29 år og opvokset på Fyn. Han bor i dag i en almennyttig boligforening på Amar med sin kæreste Mette, der er uddannet pædagog og sin lille nyfødte datter Marie, som er verdens dejligste baby.

- Som formand for Ungdommen i 3F-BJMF kæmper Daniel for, at fagforeningens unge og lærlinge lærer at læse deres lønsedler, bruge deres overenskomst, kræve sin ret og være stolte af deres fag.

- Daniel er medlem af Enhedslisten, hvor han kæmper for, at klassekampen bliver prioriteret langt højere. Der mangler et parti, der kæmper for arbejderne i Danmark. Politik på venstrefløjen skal være mindre elitært og tage almindelige menneskers problemer seriøst.

- Hvis ikke den klassekamp tog så forbandet meget af hans tid, ville han købe sig et hammondorgel og supplere tømrerjobbet med en karriere inden for suppe, steg og is-branchen.