Vi er flyttet! modkraft.dk


Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

Af Elizabeth Japsen | 28. februar 2012 | 1 kommentarer

’Et Forslag jeg i Hiernen spandt, Som I ey skal befinde. At være slige Foster, som I Børne-Pander fødes; At jeg ey ved Naturens Dom Til Spinderok bør nødes. Jeg med et Forslag svanger gaaer, som Verden kunde gavne, Det er, at bie nogle Aar, Før man paa Børn sat Navne.’

’(...) Min Tanke er Med Navne ey at haste, Og, før man Tegn til Hierne seer, For Sviin ey Perler kaste, Men bie indtil siette Aar, See hvad et Barn vil arte; En Dreng at kalde Ingebor, Lucie eller Marthe, Hvis han en Rokke-Hierne har; En Pige kalde Peder, Hvis Tegn hos hende man blev vaer Til Viisdom, Dyd og Sæder.’

’Men, naar man vil Naturen vel Fra Vanen separere, See efter, om ens Naturel Sligt bør tilskrives meere, End Vanen og Optugtelsen, End Moder, Skik og Love, Jeg da paa nye tør hvesse Pen, Et Slag mod dennem vove.’

Medvirkende: Indtaling af tekst: Grete Tulinius Lydoptagelse, mix og redigering: Brian Larsen Kostume: Anna Rosa Hiort Lorenzen Idé, produktion og iscenesættelse: Gritt Uldall-Jessen Grafisk assistance: Mette Clausen og Line Thornberg Tak til Katrine Skovgaard, Jette Lund og Dorte Madsen.


Dem, der ligger på jorden, må man træde på

Af Elizabeth Japsen | 18. februar 2012 | 15 kommentarer

Jeg er en kvinde - en transkønnet kvinde. Jeg er opvokset i en lille familie i Nordjylland, uden den store forståelse for at mennesker kunne være anderledes end dem selv, så min hverdag bestod som regel af, at jeg blev banket med en bøjle, fordi jeg ikke var dreng i mit eget hoved, men følte mig anderledes.Men da jeg jo ikke var ret gammel, 7 -8 år, forstod jeg ikke særlig meget af, hvad der skete med mig, og da slet ikke hvorfor jeg blev straffet. Jeg tror mine forældre, som så mange andre på den tid, var meget uvidende om emnet, eller også var det skammen de frygtede, jeg ved det ikke.

Men årene gik, og jeg kom i skole i ca. 1965/66. Mine forældre holdt mig et år ekstra hjemme, da de nok håbede på, at jeg ændrede mig, men skete jo ikke. Dumpede i 4. Klasse da jeg hverken kunne læse eller skrive, så jeg blev flyttet til en anden skole, og havnede i en specialklasse for de “dumme” som vi blev kaldt af de andre børn og lærerne. Det hjalp mig da slet ikke, da jeg jo var en hel del anderledes end de andre i forvejen. Min lærer kunne ikke lide mig, og jeg fik hans “kærlighed” at føle næsten dagligt, både fysisk og psykisk, og hans opførsel gav dermed de andre elever en nærmest “legal” grund til at moppe mig. Men efter ca.1½ år blev jeg flyttet til en anden skole igen, men der gentog historien sig bare og senere skiftede jeg skoler to gange til, stadig med samme resultat. Så jeg pjækkede rigtigt meget fra skolen og særligt fra gymnastik, da jeg ikke ville være der sammen med drengene, da jeg jo følte mig som pige i mit sind - men desværre ikke i krop. Det hæmmede mig virkeligt meget. Gik ud af skolen i 9. Klasse med en rigtig dårlig karakter, men jeg havde jo ikke kunne koncentrere mig, da jeg følte mig utrolig forkert.Ja jeg hadede mit liv, og var ensom gennem hele min skoletid.

Da jeg var 16 flyttede jeg hjemmefra, da jeg ikke kunne holde ud at blive tæsket mere af min mor på grund af mit “indre køn” : Jeg begyndte straks at leve som pige, og endelig fandt jeg en fantastisk ro i min krop og i mit sind, en ro jeg virkelig havde savnet, Nu var jeg endelig den lige jeg altid havde været, og ingen skulle tvinge mig i drengetøj mere.Desværre blev min forbindelse til min familie så klippet over af dem, da de jo skammede sig frygteligt meget over, hvordan jeg var.

Havde utroligt svært ved at finde arbejde, så måtte nøjes med de få timer jeg fandt hist og her, men jeg overlevede. Men desværre var der jo mennesker, som ikke kunne lide mig, som den jeg var, og jeg begyndte at opleve volden igen. Selvom jeg levede ret afsondret fra andre mennesker og ingen venner havde, ja så var det som om jeg ikke kunne få lov at leve mit liv i fred,.

Gik til min læge, for nu ville jeg altså have hjælp så jeg kunne få et kønsskifte og et cpr. Nr. der hørte til mit køn. Jeg var 17 år, og måske lidt naiv, men mødet med min læge blev rigtigt ubehageligt, og jeg blev grinet ud, havde det rigtigt dårligt og isolerede mig endnu mere fra andre mennesker.

Efter ca. 3 år flyttede jeg til København, for jeg kunne jo ikke få fred og en fremtid hvor jeg boede, og var heldig at få en lille lejebolig i Nyhavn. Året var 1979, og jeg var 20 år, fandt rimeligt hurtigt nogle “venner” som kom samme sted i Nyhavn som jeg spiste min aftensmad hver dag. Vi kom i snak, og vi begyndte at hænge ud sammen, de var det man kalder Punkere, og var jo nok lige så forvirrede med hensyn til livet som jeg selv var; men det vigtigste for mig var, at de accepterede mig som pige/kvinde, ja godt nok hende den sære, men betød ikke så meget, jeg var glad, og jeg følte, at jeg var hjemme. Men det var jo ikke så idyllisk som jeg “troede” i starten, og endte med at vi kun festede og drak næsten hver dag, og selv om jeg var en af dem, begyndte jeg at trække mig lidt væk fra miljøet, men det blev der ikke set på med milde øjne, så jeg fik rent ud sagt bøllebank, så var det “venskab” ovre.

Flyttede fra København efter ca. 3 ½ år og endte i det nordlige Jylland igen, men det fortrød jeg meget hurtigt, for er der noget man ikke skal, ja så er det at skille sig ud fra mængden her oppe. Så mit mareridt begyndte bare igen, ja har ikke tal på hvor mange gange jeg har fået tæsk, men det har været tæt på at koste mig livet et par gange, og jeg har boet så mange forskellige steder, at jeg end ikke kan huske, hvor jeg har boet mere. Det har ovenikøbet været en rigtig dårlig oplevelse, at anmelde det til Politiet, og derfor har jeg heller ikke gjort det, de sidste mange gange, bryder mig ikke så meget om at blive ydmyget, når jeg står og har brug for hjælp.

Har i årenes løb arbejdet med flere forskellige ting, men for det meste i kortere perioder, da jeg ikke har kunnet finde et job, hvor jeg blev accepteret som menneske / kvinde. Der har altid været problemer med mit cpr.nr. Når man ikke er opereret kan man ikke få et nyt cpr nr, og derfor passer det jo ikke til mit udseende, så det giver jo masser af problemer.

2006/7 flyttede jeg tilbage til Sjælland og fandt et arbejde, som jeg kunne lide. Men desværre blev jeg fyret igen efter ca. 18 måneder, da en kommunalt ansat mente, at jeg kunne være skadelig for de unge mennesker, på grund af min påklædning.Vi lever åbenbart stadigvæk i middelalderen, for igen var det mit cpr. Nr./ kønsskifte eller mangel på samme, der spændte ben for, at jeg kunne få et ordentlig / tåleligt liv.

August 2009 var jeg i aftenshowet - og kort tid efter blev jeg endnu engang overfaldet - af en der havde set mig i tv.

Det er nu underligt at sidde her som 53 årig og kigge tilbage på et “liv”, hvor jeg som 17 årig bare bad om hjælp til kønsskifte/nyt cpr. Det kunne have givet mig et godt liv - men som jeg fortalte - lægen grinede mig ud af sin konsultation

Nu står jeg her i dag, og jeg nægtes stadig operation af seksologisk klinik og retslægerådet - man skulle tro at et+ liv som kvinde, fra jeg var 16 til 53, var bevis nok for at jeg mener det alvorlig - at det er sådan jeg er.

Jeg har skrevet til politikere siden jeg var 16 år, men har aldrig fået et eneste svar, har brugt 38 år bare for at finde ud af at jeg har været til grin, for tror bare det er blevet arkiveret lodret i skraldespanden - og desværre er vores nye regering lige så afvisende, selv Seksologisk Klinik og Sundhedsstyrelsen får man intet svar fra, når man skriver til dem.

Er ikke stolt af at indrømme det, men har et par gange i mit “liv” forsøgt at gøre en ende på det, sidst i 2008, men det mislykkedes, selv om jeg ikke tror mange ville have overlevet det. Sidder i dag med en mærkelig følelse, for aner ikke hvad jeg skal gøre mere, lysten til det hele siver langsomt ud af min krop, men klamrer mig til et lille spinkelt håb om at regeringen vil gå ind og hjælpe, så jeg endelig kan få lov at føle livet på den skønne måde, som alle i andre.


Enhedslisten svigter kapitalisme-kritikken

Af Elizabeth Japsen | 6. februar 2012 | 10 kommentarer

Blandt venstreekstremister råbes der altid op om, at vi skal huske kapitalisme-kritikken og, at det er vigtigt at pege på socialismen som løsningen på den uundgåelige tilbagevendende række af kapitalistiske kriser, der vil ødelægge alt liv på jorden og kaste millioner ud i armod og fornedrelse - udover de mange der allerede er det.

Og de har jo ret - disse venstre-ekstremister - og hvorfor kalder jeg dem så for ekstremister? Det gør jeg fordi, at nok så meget propaganda ikke vil ændre folks opfattelse af kapitalismen.

Kritik af kapitalismen skal altid tage udgangspunkt i folks egne erfaringer - altså være konkret.

Hvis kritikken ikke er konkret, så ender det i rene floskler - og det er en af venstrefløjens spidskompetancer - floskler.

En i uhyggelig grad konkret udsendelse om Grækenland kunne for kort siden ses på DR1 -horisont.

http://www.dr.dk/DR1/horisont/forsi...

Har du ikke set den endnu, vil jeg foreslå dig at gøre det nu. Her ses de konkrete konsekvenser af den økonomiske krise, der har ramt Grækenland i en sådan grad, at man rystes ved at se dette program. Væk er den hidtidige forestilling om Grækenland, som et forkælet land hvor demonstrationer handler om, hvornår man skal gå på pension - som 55 årig eller ej.

I ovennævnte udsendelse udtales det, at et egentligt sammenbrud af landets økonomi vil ske til marts (lige nu er det jo så februar....). Det forudsiges, at der vil opstå blodige optøjer, fordi der ikke længere vil blive udbetalt lønninger.

I dagens Politiken citeres Eurolandenes chef Jean -Claude Juncker for at have sagt i "Spiegel" , at dersom Grækenland ikke begynder at privatisere statsselskaber, vil der "ikke komme et nyt (hjælpe)program, og det vil så betyde en konkurserklæring til marts"

Her er det jeg savner Enhedslisten. For de er det eneste parti (SF har jo solgt den sidste rest af sin sjæl ved godkendelsen af europagten), der kan løfte kapitalisme-kritikken.

Det jeg efterlyser er meget konkret - jeg efterlyser en analyse, af hvad der ligger bag krisen i Grækenland og ikke mindst en kritik af de mulige løsninger, der er presset ned over hovedet på grækerne.

Jeg opfatter dette som en hovedopgave for et socialistisk parti, fordi den kapitalistiske forståelse er uimodsagt og altså enerådende - og dermed efterlades vi forsvarsløse.

Man kunne iøvrigt selvfølgelig ønske en analyse af andre lande end Grækenland - Ungarn eller Spanien, for at nævne de mest oplagte. Grækenland er dog et vigtigste - vi er i februar og konkurserklæringen ventes fremsat i næste måned....


LGBT politik - ny regering, nye muligheder - eller flere løftebrud ???

Af Elizabeth Japsen | 23. januar 2012 | 14 kommentarer

Seminar: LGBT politik - ny regering, nye muligheder?

Arrangør: Enhedslistens Queer Udvalg

Lørdag 11.2.2012 kl. 11.00 - lørdag 11.2.2012 kl. 15.00

Sted: Studiestræde 24, st., København

Fri adgang

LGBT POLITIK – NY REGERING, NYE MULIGHEDER?

LGBT politik er et område der er blevet forsømt i mange år, og et af de steder hvor Enhedslisten i dag har store muligheder for både at bevirke betydningsfulde forandringer, og profilere sig selv. Flere vigtige sager har fået opmærksomhed i løbet af det sidste år, men for mange er det et område der ikke findes meget politisk overblik over. Her er mulighed for at få gjort nogle grundlæggende og aktuelle problemstillinger klare, og diskutere hvad vi kan gøre for at fremme de nødvendige forandringer.

Søndag 11.02.2012, Studiestræde 24, st.

11.00 – 11.45 Vibe Grevsen, landsledelsesmedlem fra LGBT Danmark, sygeplejerske stud: Hvem undersøger undersøgerne?

Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet er nationalt behandlingssted for transkønnede. Der er en velkendt, udbredt utilfredshed blandt patientgruppen. Men hvordan varetager klinikken egentlig opgaven i forhold til lovgivning, internationale anbefalinger for behandling, og patient-tilfredshed?

11.45 – 12.30 Ole Markussen, LGBT Sundhed, projektleder, Videnscenter for LGBT sundhed

LGBT Sundhed har udarbejdet en rapport med overblik over LGBT sundhedsproblemer i Danmark www.stopaids.dk/uploads/pg_c... . På baggrund af den er et forslag til oprettelse af et nationalt videnscenter for LGBT sundhed blevet indsendt til hovedbestyrelsen. Hvorfor har vi behov for sådan et, og hvilken betydning vil det have?

12.30 – 13.00 Frokost pause

13.00 – 13.45 Chris, socialrådgiver: Tavshedens magt: Vi har slet ingen problemer her!

Det danske socialvæsen beskæftiger sig meget lidt med LGBT problemer, bl.a. fordi virkeligheden bliver usynliggjort gennem tavshed. Det er nødvendigt at sætte ord på hvad der foregår for næsen af os. Hvordan bryder vi tavsheden?

13.45 – 14.30 Stine Brix, sundhedsordfører, stud. med: Den aktuelle politiske situation

Hvad sker der lige nu på Christiansborg på LGBT området, i forhold til dagens emner og iøvrigt. Hvor kan menige medlemmer gøre en indsats?

14.30 – 15.00 Debat

Diskussion af dagens emner, og forslag til handling.


Ib med rosen i rumpen

Af Elizabeth Japsen | 17. januar 2012 | 2 kommentarer

Under 2 verdenskrig gik min moster på Kursus for småbørnslærerinder.

Bag denne forbløffende betegnelse gemmer sig arnestedet for alle moderne pædagoger - og dermed alt Anders Fogh og hans type ikke kan li´.

Det hele var sat i værk under ledelse af Sofie Rifbjerg og Sigrud Næsgaard blandt de fremragende lærerkræfter var O de Hemmer Egeberg, Bernhard Christensen, Astrid Gøssel, Sven Møller Kristensen, Inger Kristine Mortensen, Herluf Petersen, Ruth Højbjerg Petersen, Egon Mathiesen, Torben Gregersen og P.H.

Bag disse, for de fleste aldeles ukendte, navne, gemmer der sig en skare betydningsfulde kunstnere, litteraturforskere, psykologer, tegnere, pædagoger, musikere osv.

Alle samlet med tanken om, at reformere børneopdragelsen - væk fra terperiet, hen mod rytmik, tegning, og leg - alle børn kan tegne,som en typisk titel fra Ruth Højbjerg Petersen hedder. De var alle det man kalder kulturradikale eller kommunister - DF og co hader dem stadig - for de ville frigøre mennesket.

De var samlet på kursus, som det hed, og der lærte eleverne om psykologi, og skulle selv tegne og lave ler, og lave verden om. Og udenfor gik gestapo rundt og arresterede folk......

Igår døde en der var rundet af det univers - Ib Spang Olsen.

Og ham skal vi høre en lille historie om:

Han skulle hente min moster (de var i 20érne dengang) og kom iført en lang herrefrakke - og da han tog den af havde han kun en en smuk rød rose bagi.

Slut på historien :)


PKK og venstrefløjens forhold til deres metoder

Af Elizabeth Japsen | 13. januar 2012 | 14 kommentarer

Det er en demokratisk stats opgave at sikre, at dens medlemmer uanset baggrund, lever ligeværdigt - kulturelt og materielt.

Den tyrkiske regering lever på ingen måde op til dette enkle princip. Tværtimod. Deres grusomheder mod det kurdiske mindretal er mange og uhyggelige.

Mit formål med dette indlæg er derfor to ting :

1) at bede mere indsigtsfulde personer orientere os om PKKs forhold til bombninger nu om dage. (ved godt at PKK afviser at have brugt bomber i Ankara dette efterår)

2) Starte en debat om venstrefløjens forhold til PKK. Er der tale om en ukritisk hyldest til en oprørsbevægelse - uanset dens metoder ?

Baggrunden for mine - naive - spørgsmål er, utallige debatter med gode dansk-tyrkiske venner og veninder, der ryger totalt op i det røde felt, når ordet PKK, bliver nævnt. Det de husker, er bomber i tyrkiske byer.....

I håbet om oplysende og åben debat.


7 årig udvises som uintegrerbar

Af Elizabeth Japsen | 5. januar 2012 | 3 kommentarer

Kære Justitsminister Morten Bødskov

Da folketingsvalget var overstået og det var klart at DF og VK ikke længere skulle regere landet, trak jeg vejret lettet, Jeg tænkte : nu holder alle de skammelige udvisninger op. Nu skal vi ikke længere opleve børn skilt fra deres forældre.

Men - det fortsætter jo. Jeg vil opfordre dig til at stoppe alle udvisningsager indtil der er en afklaring på, den nye politik - for der kommer da en ny politik ikke...??

På mandag udvises den 7 årige Phattera og skilles fra sin mor, søster og stedfar.

Uintegrerbar, lyder begrundelsen.

Hvordan kan nogen sige sådan om et 7 årigt barn ? Uintegrerbar ...ja, men det er ufatteligt.

Indtil videre har du haft udvisningen stillet i bero - men det var jo ikke nok for nu er den tid gået - og selve afgørelse lyder som et citat fra en bog af Kafka.

Jeg arbejder til daglige med børn, der er svigtet af deres forældre - her er det staten, der svigter et barn.

Træd nu i karakter som den justitsminiser, der viste den menneskefjendske politik vintervejen.

Jeg håber, at læse din afgørelse i pressen mandag —"Nu er det slut med inhumane udvisninger - Phattera blir hos sin mor.

For hvad skulle grunden være til, ikke at gøre det ....?

med venlig hilsen


Obama- Occupy. Thorning - Øs rolle ....??

Af Elizabeth Japsen | 1 januar 2012 | 20 kommentarer

Dagbladet Information bragte i weekenden et længere interview med tre forskellige personer (desværre alle hvid middelklasse) om forholdet mellem Obama og Occupy bevægelsen.

Essensen af artiklen var, at Obama var båret frem og var med til at skabe en bølge af optimisme, men at han har svigtet den - at han i sin iver for at samle nationen, har svigtet og nu opleves som Wall Streets mand.

Dette svigt og den fortsatte arbejdsløshed og den udbredte fattigdom i USA, har udvilket sig til Occupy bevægelsen.

Vi ved endnu ikke hvordan den nye danske regering vil håndtere først og fremmest den store arbejdsløshed og varetagelsen af vores fælles goder (uskønt kaldet den offentlige sektor),og miliøet, men også flygtningereglerne - som Johanne fra Ø siger i Politiken idag, så fortsætter den borgerlige politik uændret.

DF og Venstre - nu sansynligvis ovenikøbet støttet af ultraliberalisterne i LA - står utålmodigt i kulissen og venter på at rykke ind og ifortsætte deres, deres hærværk mod alt, der er godt ved DK, er ikke til at holde ud at tænke på. Værre endnu - de ville tage en tilbagevenden til magten som et signal om for alvor at nedbryde fagforeningers magt, den offentlige sektor, forværre etniske og homo-bi-trans mindretals vilkår, indføre endnu mere straf fremfor socialindsats osv. Vi frygter alle, at de ryger tilbage på magten.

Thorning blev ikke valgt efter en bred folkelig bevægelse. Hun kom til, fordi folk havde fået nok af DFs indflydelse og på grund af krisen, sådan opfatter jeg det.

Men hvad sker der, hvis Thonrning viser sig lige så følgagtig overfor "wallstreet"/ EUs borgerlige økonomiske politik/bankpakkeideologien som Obama ?

Det er der i høj grad grund til at frygte, da Thorning har ikke taget afstand til europagten, som kritiseres kraftigt af folk fra egne rækker, såsom ETUC (fagbevægelsen i EU) og Poul Nyrup.

Både jeg selv og mange jeg taler med, er direkte bekymrede for, hvordan det kommer til at gå med arbejdspladser her i landet ? Ryger den sidste rest produktion til Kina ? Fortsætter krisen nedad, nedad nedad? Hvor langt går dette her ?

Der er altså en stor bekymring - men måske ikke helt så store forventninger ... bag den nye regering.

Derfor må vi have en vis tålmodighed med den.

Alt dette er egentlig ikke nyt i debatten.

Men ser vi på USA - Obama- Occupy ser vi på behovet for en bevægelse, en bevægelse, der på egen hånd rejser krav - uanset at de selv fik valgt Obama ind.

I USA har de andre politiske forudsætninger end vi - fx har de ikke en temmelig velorganiseret arbejderklasse (uanset svækkelsen af fagbevægelsen er det stadig tilfældet) og de har ikke partier som SF og Enhedslisten. Ja, jeg nævner osse SF, for de slås jo med dette tema)

Først og fremmest Ø er vigtig. Ø har gjort alt , sådan grundlæggende, man kunne ønske sig indtil nu - men et punkt savner jeg alvorligt - et punkt som kun Ø kan opfylde : en analyse og kritik af bankpakkevæsnet - muligheden for nye arbejdspladser.

Hverken jeg eller nogen jeg kender, kan sige, hvad der ville ske, dersom vi i DK og andre lande, nægtede at betale bankernes gæld ?

Det samme gælder med hensyn til at skabe arbejdspladser - kan en satsning på klimateknologi sikre landed økonomisk ?

Ø har udtalt sig om disse ting, jeg tvivler ikke på de gode intentioner - men meddelelsen herfra er : der er behov for flere indlæg, flere analyser - mere satsning på oplysning.

Når vi er bange for at vores børn kan få lærerpladser, om der er penge til pensioner på længere sigt, om klimaforværrelserne er ustandselige - for sådan kører verdens økonomien - osv - hvorfra skal så optimismen, troen på forandring komme fra ...???


Vi underviser i livet, Hr

Af Elizabeth Japsen | 28. december 2011 | 1 kommentarer

Videoen kan ses på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=wad5...

I dag var min krop en tv-transmitteret massakre.

I dag var min krop en tv-transmitteret massakre, der skulle passe ind i lydbits og ordknaphed.

I dag var min krop en tv-transmitteret massakre, der skulle passes ind i lydbits og ordknaphed, fyldt med statistik og afmålte svar

Og jeg øvede mit engelsk og lærte mine FN-resolutioner

Men alligevel, spurgte denne tv-mand tror du ikke alting ville blive løst, hvis I holdt op med, at lære jeres børn så meget had?

Pause.

Jeg ser ind i mig selv efter styrke til at vise tålmodighed, men tålmodighed er ikke på spidsen af min tunge, mens bomberne falder i Gaza

Tålmodigheden har helt forladt mig.

Pause. Smil

Vi underviser i livet, Hr.

Rafeef, husk at smile.

Pause.

Vi underviser i livet, Hr.

Vi palæstinensere underviser i livet, efter de har besat den sidste bid af himlen.

Vi underviser i livet, efter de har bygget deres bosættelser og apartheidmure, efter den sidste bid af himlen.

Vi underviser i livet, Hr.

I dag var min krop en tv-transmitteret massakre, der skulle passe ind i lydbits og ordknaphed

”Og bare giv os en historie, en menneskelig historie.

Ser du, dette er ikke politisk.

Vi vil bare fortælle folk om dig og dit folk, så giv os en menneskelig historie.

Men du må ikke nævne ordene "apartheid" og "besættelse".

Dette er ikke politisk.

Du er nødt til at hjælpe mig som journalist til at hjælpe dig, med at fortælle din historie, som ikke er en politisk historie”.

I dag var min krop en tv-transmitteret massakre.

Hvad med at du gir os en historie, om en kvinde i Gaza, der har brug for medicin?

Hvad med dig?

Har du nok brækkede lemmer og knogler til at dække for solen?

Gi mig dine døde, giv mig listen med deres navne i 1200 ord max.

I dag var min krop en tv-transmitteret massakre, der skulle passe ind i lydbits og ordknaphed og bevæge dem, der er følelsesløse for terroristers blod.

Men de havde det dårligt.

De havde det dårligt pga. kvæget over Gaza,

Så jeg gav dem FN resolutioner og statistikker og vi for fordømmer - og vi afviser - og vi beklager, og disse to sider er ikke ens - besætter og besat,

og ethundrede, tohundrede, tusinde døde.

Og mellem dette, krigsforbrydelse og massakre-, slipper jeg mine ord ud som gas og smiler "ikke eksotisk" "ikke terrorist",

Og tæller igen, Jeg tæller igen, et hundrede døde, tusinde døde.

Er der nogen derude?

Vil nogen lytte?

Jeg ønsker jeg kunne hyle min sorg ud over deres kroppe.

Jeg ønsker jeg kunne løbe barfodet i hver flygtningelejr og holde ethvert barn-, dække deres øre så de ikke blev tvunget til at høre lyden af bomberne resten af livet, sådan som jeg må.

I dag var min krop en tv-transmitteret massakre.

Ingen lyd-bid vil løse dette.

Og lad mig lige sige det klart: Dine FN-resolutioner har intet gjort for at stoppe det her.

Og ingen lyd-bits, ingen lyd-bits jeg kan komme på, uanset hvor godt mit engelsk bliver, ingen lyd-bit, ingen lyd-bit, ingen lyd-bit, ingen lyd-bit vil bringe dem tilbage til livet.

Ingen lyd-bit vil løse dette.

Vi underviser i livet, Hr.

Vi underviser i livet, Hr.

Vi palæstinensere vågner op hver morgen for, at undervise resten af verden, i livet, Hr.

Asmaa Abdol-Hamid & Elizabeth Japsen


Armod og incest

Af Elizabeth Japsen | 17. december 2011 | 42 kommentarer

2011 blev året med de mange skrækkelige sager om overgreb mod børn, vold og incest og armod.

Sagerne poppede op som paddehatte rundt om i landet – navnet Brønderslev blev lig med grov vold og misbrug af børn. Alle har hørt om disse sager, og, lykkeligvis, lyder råbet : det må ikke ske igen – og rundt om i landets kommunernes familieafdelinger er den store skræk, at den næste forfærdelige sag skal dukke op der.

Hvis man ikke vil nøjes med at indskrænke sig til forfældelse over, at der er børn der må leve under så uhyggelige forhold, må må man spørge sig selv :

Hvorfor sker det? Hvad kan der gøres?

Disse spørgsmål stiller ingen politikere eller journalister – vi gyser blot ved disse uhyggelige historier....

Sagerne er typisk dukket op i Udkants- Danmark – her er 20% af befolkningen førtidspensionister – og gad vide, hvor mange der er på understøttelse eller socialhjælp ?

Disse landområder er præget af lavere udddannelses niveau end resten af landet og mange familier, der ikke forlader egnen nogensinde og deres udsyn forbliver den eneste egn de kender, med der til hørende fastlåste moralopfattelser og kønsroller og opfattelser af børneopdragelse – påvirker dette ikke den samlede kultur ?

Hvad havde man egentlig forventet, når man sætter en så stor del af befolkningen udenfor samfundet ?

Når så mange ingen udsigt har til uddannelse eller arbejde, uden udsigt til at kunne bedre sine forhold?

Har man ikke forstået, at folk i sådanne situationer griber til flasken – og nu om dage også til hashen ?

Har man ikke forstået at mennesker går i opløsning, at vold opstår sammen med misbruget ?

Ved man ikke, at familiemønstre med incest ikke brydes under de her forhold – at følelsen af at sidde fast, går dybt ind i hele menneskets sjæl

Hvorfor skulle armod ikke få konsekvenser langt ind i familiernes kerne her i landet?

Hvorfor skulle det kun være i Grønland det skete – eller i slummen i sydamerika?

Nej, ikke alle, der lever under disse forhold begår incest og vold ..det ved jeg -og jeg ved osse, at der er incest i Hellerup og Gellerup - men men hvad er dit bud på de mange nye skæbner, der dukker op især i landets allerfattigste kommuner? ?


1 2 3 4 5 6 7 8 9 > ...



Aktivist på livstid. Fik min debut i en anti-Vietnamkrigsdemo som 13-årig og var ellers mest inspireret af de hollandske provoer, hvis røgbomber mod kongehuset afsluttede den kvalme efterkrigstid.
Jeg var aldrig hippie og flyttede derfor ikke på Christiania, men blev istedet medlem af Kommunistisk Arbejderforbund-marxister-leninister,http://www.leksikon.org/art.php?n=1413, og mener fortsat, at den organiserede arbejderbefolkning er den eneste varige samfundsændrende kraft. Kulturradikalismen er anden kilde ttp://www.leksikon.org/art.php?n=1483. Jeg bliver inspireret af rebeller http://www.youtube.com/watch?featur... til alle tider, fagforenings aktive http://www.youtube.com/watch?v=n8Kx..., antiracister,kunstnere, partisaner http://www.youtube.com/watch?v=epwy..., queeraktivister http://www.youtube.com/watch?v=vCmM... http://www.youtube.com/watch?v=Ignx... og filosoffer http://www.youtube.com/results?sear... Man kan ikke vide ret meget her i livet og det er begrænset hvad man kan gøre. Men lidt har osse ret. Lykkeligvis lever vi i et demokrati. Det skulle vi gerne blive ved med, helst et fuldt demokrati, som ikke slutter ved indgangen til Børsen.




Blogarkiv

28. februar 2012
Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts
1 kommentarer

18. februar 2012
Dem, der ligger på jorden, må man træde på
15 kommentarer

6. februar 2012
Enhedslisten svigter kapitalisme-kritikken
10 kommentarer

23. januar 2012
LGBT politik - ny regering, nye muligheder - eller flere løftebrud ???
14 kommentarer

17. januar 2012
Ib med rosen i rumpen
2 kommentarer

13. januar 2012
PKK og venstrefløjens forhold til deres metoder
14 kommentarer

5. januar 2012
7 årig udvises som uintegrerbar
3 kommentarer

1 januar 2012
Obama- Occupy. Thorning - Øs rolle ....??
20 kommentarer

28. december 2011
Vi underviser i livet, Hr
1 kommentarer

17. december 2011
Armod og incest
42 kommentarer

1 2 3 4 5 6 7 8 9 > ...

Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer


Modkraft.tv

Stop ACTA nu Demonstration 25-02-2012

Billeder fra demoen mod ACTA lørdag d. 25/2-2012

Lavet af Filip S - http://lilit.dk



annonce

Seneste kommentarer

Henrik Chulu | Jens Voldby Crumlin | kl. 09:13
Kodeordene for et nyt samfundssystem er en ny økonomi som er frigjort fra (...)

Kontradoxa | amalie skram | kl. 00:16
@Grølheim Hvem og hvad giver dig din absurde tro på, at Assad-regimet (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:41
Hej alle, mange tak for jeres kommentarer. Mht debatten om mig/SF’ere på (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:31
Hej alle, lige lidt respons herfra - igen tak for jeres kommentarer. Mht (...)

Kontradoxa | Grølheim | kl. 21:30
@amalie; Jeg synes denne råben "konspirationsteoretikere" bliver mere og (...)

QueerKraft | Karl | kl. 15:01
Enig med Karen. Og så tror jeg at pointen med klummen både er at ærgre sig (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:25
@e lykke Fordi nogle oprørere i Libyen opfører sig som racistiske svin (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:23
@Amalie Skram Helt enig. Det er vildt grotesk, at der findes folk der (...)

Karen Helveg Petersen | Johannes | kl. 14:08
Man bliver jo næsten nødt til at spørge, af ren nysgerrighed (eller (...)

Jakob Lindblom | Bente | kl. 13:44
Nej jeg vil ikke slappe af Jacob. For jo du siger en hel masse.. Du eller I (...)

Dagen i dag

Se flere på Leksikon.org


Citater
Det var blot et forspil, der hvor man brænder bøger brænder man også til sidst mennesker.

Heinrich Heine. Tysk digter (1797-1856).

Flere citater