Vi er flyttet! modkraft.dk



Gæld er stavnsbindingens genindførsel

Af Eskil Andreas Halberg | 15. november 2011 | 14:03 | 12 kommentarer |


Noget tyder på, at vi kan anskue politiske og sociale konflikter gennem gæld. Måske har gældssamfundet erstattet velfærdssamfundet, hvor gælden har taget form af kontrol.

I den seneste tid har forskellige kommentatorer og forskere fået en stigende interesse for gæld. Det er ikke overraskende, da gæld spiller en fuldstændig afgørende rolle for de sociale og politiske uroligheder over hele verden.

Den græske stat skylder eksempelvis 15.000.000.000.000 kr. til banker og andre finansielle institutioner. Spanien, Portugal, Irland og andre lande i Europa har lignende problemer.

Gælden er blevet produceret, og den bliver i høj grad fortsat produceret af bankernes og kreditinstitutioners låne-produkter. Renter er prisen på penge, og er i den forstand en nyere form for udbytning, som næsten alle i dag bliver underlagt. Gældens politik styres ikke kun af staterne, men også af de globale banker og kreditinstitutioner. Rentespekulationen kan umiddelbart se ud som bankernes værk. Men det stikker langt dybere. Problemet kan ikke isoleres til kritik af bankerne.

Gæld som klassekamp

Som bl.a. Ole Bjerg, som er ph.d. ved CBC, på det seneste har beskrevet, må vi betragte gældspolitikken med klassekampens begreber. Ole Bjergs pointe er grundlæggende, at bankerne udbytter sine kunder ved at gældssætte dem. Derfor består den nye klassekamp i relationen mellem skyldnerne og kreditorerne.

En anden pointe kunne være, at middelklassen opstod i Europa under velfærdsstaternes opbygning igennem låneprodukter. Arbejderklassen kunne låne til deres forbrug, således at deres levevilkår blev umiddelbart forbedret. Men pengene var lånte. Gælden kan derfor forstås som et forsøg at udskyde klassekonflikterne til fremtiden, netop fordi lån er fremtidig gæld.

Arbejderklassen tog form af en middelklasse for lånte penge. På lånt tid. Datidens lån til arbejderklassen var en måde, hvorpå kapitalen kunne geninvesteres og konflikterne kunne udskydes.

Den aktuelle krise er måske et udtryk for, at denne udskydelse af de politiske konflikter gennem låneprodukter til parcelhus og privatbilisme ikke kan holde længere. Middelklassens levestandard skal betales tilbage nu. Fremtidens politiske konflikter er blev til nutid gennem gældens politik.

Gælden ligger bedst i borgernes lommer

Den måde gælden er fordelt på i Danmark er meget anderledes end eksempelvis i Grækenland. Den private gæld i Grækenland er meget lav. Det er staten, der skylder pengene.

I Danmark er det anderledes. Den danske stat har offentlig gæld, men ikke på 120 eller 150 procent af BNP. Til gengæld er danskerne de mest forgældede i verden. Forskellen på Grækenlands og Danmarks gæld er altså, hvordan den er fordelt mellem det offentlige og de private husholdninger. Den danske stat har udliciteret eller privatiseret gælden. Den har forskudt risikoen for tabet fra statens anliggende til et privat anliggende. Gælden ligger bedst i borgernes lommer, kunne man sige.

Gæld er kontrol

Det forekommer rimeligt at antage, at det velfærdsstatslige fleksible og højtudviklede videnssamfund har forskudt gælden fra et statsligt centrum til decentraliserede og individualiserede netværk. Alle har gæld i Danmark.

Den danske gældspolitik har taget form af et magtapparat, der har kontrolsamfundet som sit forbillede. Gælden er blevet en del af statsapparatet, men decentralt. Gennem gælden kan livet kontrolleres på individuelt niveau. Gældssamfundet er et kontrolsamfund, der udspringer af en neoliberalisme fra neden. En frivillig individualiseret gældssætning båret frem af civilsamfundet selv.

Har man lånt til en bolig, en bil, et sommerhus, et studielån, en kassekredit, et forbrugslån, er man dog stadig tvunget til at arbejde. Gælden tvinger os til at arbejde i mange år frem. Kapitalen og staten er ikke adskilt, men styrker hinandens positioner.

Et eksempel på neoliberalisme fra neden kunne eksempelvis være andelsboligmarkedet.

Foghs angreb på andelsboligen

I starten af 00’erne deregulerede Fogh-regeringen lånemarkedet, så nye og mere spekulative låne-produkter blev udbudt, samtidig med at det blev muliggjort at låne i sin andelsbolig. Disse nye låne- og gældsætningsmuligheder muliggjorde en ødelæggelse af andelsboligen, der i dag kan sammenlignes med en ejerbolig.

Bevægelsen mod et boligmarked på liberalistiske markedsvilkår, blev dog i høj grad drevet frem af civilsamfundet, der så mulighederne for, at hæve andelskronen og komme til hurtige penge. Det var delvist borgerne selv, der stod for liberaliseringen, med en faderligt hjælpende hånd fra Fogh-regeringen. At man i mange tilfælde i dag er tvunget til at låne store pengebeløb for at få et sted at bo bliver en form for arbejdstvang.

Gælden tvinger en høj arbejdstid frem, fordi de månedlige udgifter til renteafdrag er enorme. Tilmed er boligboblen i dag sprunget, hvilket betyder, at folk i stigende grad er teknisk insolvent. De kan ikke længere flytte og er tvunget til at arbejde den store gæld af.



Kommentarer


Kommentar af | 15. november 2011 | 23:23

Fantastisk fornuftig tekst.

Markedsgørelsen af andelsboliger blev for øvrigt et væsentligt redskab til i meget konkret forstand at styre og vinde valg i VKO-tiden: En mindre markedsstyret del af boligmarkedet var lukket og alle var nu i praksis afhængige af en regering som brugte trusselspropaganda op til valgene: Det og det vil det betyde for sin økonomi hvis du stemmer rødt. Hvorimod du under VKO ejer din egen bolig og nærmest tilhører overklasssen. Inderliggørelsen af kapitalismen og relationen til de partier som mest eksplicit beskytter den. Mange særdeles venstreorienterede - særdeles venstreorientede! var med på vognen fra mikro... det var en ynk at se hvad der skete i andelsboligforeningerne på Nørrebro i de år.

Jeg tror ikke historisk set det er helt så entydigt, hvad angår gæld og velfærdsstaten fra fx begyndelsen af 1900-tallet og frem. F.eks. betød også opsparing en del på det tidspunkt - hvilket også var med til at gøre kapitalisme tilegnelig og arbejdsglæden sød. Men det kunne man jo undersøge nærmere. Med parcelhusæraen så helt sikkert ja.

Any way: Så er næste skridt jo bare.. Gældsaktivisme.


Kommentar af | 15. november 2011 | 23:26

ps og det er altså ikke for at prøve at kloge mig på dit indlægs bekostning at jeg snakker med. Det er super vigtigt hvad du skriver - og det her kan der nemlig rykkes på.


Kommentar af T | 16. november 2011 | 08:14

Man kan da ikke først kalde det frivilligt at låne penge, og derefter kalde det tvang når de skal betales tilbage. Det er selvmodsigende.

Mener du at privatpersoner ved lov skal fratages muligheden for at låne penge?


Kommentar af Kim Ingemann | 16. november 2011 | 09:05

Rigtig god og tankevækkende analyse


Kommentar af Jakob Lindblom | 16. november 2011 | 10:36

Godt gået Eskild. Selv om kapitalismens udvikling har flere og andre facetter, så sætter du fingeren på et overset og vigtigt emne, nemlig velstandssamfundets disciplinerende effekt overfor både stater og individer.

Man kan jo så tilføje - blot som supplement - at den anden side af den individualiserede disciplinering er hele propagandaen om forbrugslykke osv. som indfanger folk.

Problemet er jo så, at man siden arbejderbevægelsens start har haft som fokus, at folk har ret til materiel lykke, undgå fattigdom, fast arbejde, fast ejendom osv. og derfor har der kørt et parløb med kapitalismen for at sikre arbejderklassen dette, som langt hen ad vejen har været drevet af gældssætning og væksthysteri herhjemme og udbytning globalt.

Det helt store problem er jo, at folk via propagandaen og frygten for fattigdom og vel sagtens med rette forventer og efterspørger dette og det giver nogle enorme udfordringer for den revolutionære venstrefløj i forhold til at formulere alternativer, som kan rumme dette paradoks, eller paradokser. 1) hvordan undgår vi gældssætning og dermed den disciplinering, som foregår, 2) hvordan undgår vi materialisme på et ikke-bæredygtigt plan og endelig 3) hvordan realiserer vi dette samtidig med, at vi tilgodeser folks berettigede forventninger om et liv med en ordentlig levestandard?

Svaret på disse spørgsmål er vel langt hen ad vejen samtidigt svarene på, hvordan vi kommer ud af den åndelige armod om her og nu forbedringer og vækst på kapitalismens præmisser, som hærger selv på venstre side af det politiske spektre.


Kommentar af Eskil Andreas Halberg | 16. november 2011 | 11:54

@T: Angående det der med frivillig og tvang. Det er jo også formelt set frivilligt om man vil arbejde og lade sig udbytte. Men hvis man ikke vælger arbejde får man en dårligere levestandard. Det er jo kapitalismens egentlige genistreng. At ens valg fremstår som frivillige, men jo reelt er forbundet med disciplinen/tvang. Den samme figur mener jeg godt man kan overfører på gældssætning.

Det der med lovgivning har jeg ikke forstand på.


Kommentar af Morten G | 16. november 2011 | 13:26

@Eskild: Man skal jo have mad og et sted og bo og varme om vinteren og tøj på kroppen.

Så i realiteten er der 3 valgmuligheder:

1. At arbejde og derved acceptere udbytningen.

2. At være selvforsynende.

3. At lade andre betale gildet.


Kommentar af Margit Kjeldgaard | 16. november 2011 | 14:01

Ja, fin pointe, men der mangler en aktionsform.

Problemet med gældsætningen er, at vi ikke kan aktionere mod den. I forhold til betalingsboykot overfor dumme udlejere og kommunen, som ikke leverer gode daginstitutioner, er vi lige. Vi har lige meget at miste og har een og samme modpart og noget vi vil opnå. Men i forhold til gælden er vi ikke lige. F.eks. har nogle lånt til luksusvilla ved Strandvejen, andre har nuppet et SMS-lån for at få den lækre kjole med hjem. Personligt kan jeg ikke oparbejde samhørighed og solidaritet.

Men jeg medvirker gerne i en bevægelse mod "købetvangen". F.eks. synes jeg det ville være rigtigt godt at fejle Buy Nothing Day (se http://www.adbusters.org/campaigns/bnd ) i Danmark.

Dernæst mener jeg lovgiverne skal sætte stopper for de dyre og usikre lån, dvs. der skal være loft over renten og ingen flexlån og afdragsfrie lån.

Endeligt bør boligejere kunne komme ud af kasinoøkonomien, som de er blevet fristet ind i, enten fordi de ikke kunne finde en ledig lejebolig eller fordi de ikke kunne forestille sig at priserne både går op og ned. Jeg mener, stat eller kommune skal tilbyde at købe ejerboligerne til vurderingsprisen og lade folk blive boende som lejere til en omkostningsbaseret husleje.

En anden fin sociolog, Jørgen Øllgaard, har netop udgivet bogen, "Paradisvænget" om hvordan boligejerskabet forvandler os til småborgere (ligusterfacister, kaldte Politiken os); sådan nogle der har fået så travlt med at opnå den herskende attraktive livsform, at vi skal have to (vellønnede) fuldtidsjobs. Sådan nogle, som egentlig er lønarbejdere, men deler interessefællesskab med kapitalisterne og bliver os selv nok. Klapper i hænderne når boligpriserne stiger og holder øje med kurserne på de aktier, vores pensionsopsparing består af. Som Marx sagde: den samfundsmæssige væren bestemmer bevidstheden. Derfor skal socialister sørge for at ændre små og store strukturer i samfundet. Rød omfordeling er ikke nok.

Jeg synes også det var en fin artikel i Politiken om Ole Bjerg og billedet af den gældsatte som en udbyttet stakkel. Og jeg vil også anbefale hans bog "For tæt på kapitalismen", hvor han sammenligner ludomaner, narkomaner og shopaholics, som stadigt utilfredsstillede individer; individer, der blot følger de almindelige normer i samfundet. Altid spændende at læse sociologer, der bevæger sig ind på økonomiens område.


Kommentar af Brian Svensson | 16. november 2011 | 21:22

Når en boligejer ikke længere kan betale sin gæld, sker det at boligen ender på tvangsauktion. Så kan den så blive købt, ofte af en af långiverne, til mindre end den gæld der er i boligen. Den fallerede tidligere boligejer hæfter så for den del af gælden der ikke er indfriet, selvom han ikke længere ejer en bolig, eller noget som helst andet. I mange tilfælde flere hundrede tusinde kroner. Den bank eller kreditforening, som har ydet lånet udfra 80% af markedsværdien, og som reelt har vurderet helt forkert, bevarer deres krav overfor den boligejer de har lånt flere penge til, end huset var værd. En rimelig lovændring, med mange gode sidegevinster, kunne være at långivere med sikkerhed i faste værdier, ikke kan kræve mere end værdien af det de har lånt til. Har de udlånt 2 millioner i et hus der, efter to auktioner, kun kan sælges for 1,5 million, må de afskrive resten - som en konsekvens af deres egen forkerte vurdering. Så vil mange undgå at være forgældede resten af livet efter eks. skilsmisse med efterfølgende tvangsauktion. Og kreditgiverne blive tvunget til at være mere omhyggelige med udlånene, samt mere interesserede i at opnå en god pris for det der er pant i.


Kommentar af Brian Svensson | 16. november 2011 | 21:42

@Margit K. : Ja, der burde være et renteloft således at renter over et fastsat niveau kategoriseredes som åger-renter og derfor var forbudt. Mange "noble" finansierings-institutioner er ikke blege for p.t. at kræve 15-20% i udlånsrente på eks. kassekreditter, samtidig med at deres aller-aller bedste indlånsrente er 3,5%. Jeg har set forbrugslån i eks. ELGIGANTEN og EXPERT på over 30% i renter og omkostninger om året. Osse her burde det gælde, at hvis varen blev afhentet eller tilbageleveret, bortfaldt restkravet. Man burde ikke kunne skylde mere på en vare, end varens værdi.


Kommentar af Per Mortensen | 16. november 2011 | 22:28

Margit skriver, at Marx sagde: Den samfundsmæssige væren bestemmer bevidstheden, Marx sagde også, at det var proletarernes fysiske indsats, der var den vigtigste del af samfundets materielle grundlag, og gl. Marx mente, at kapitalisternes kriser bl. a. kunne beskrives med en lov om profitratens fald.

Eskild mener, at gældskrisen kan forstås, som et forsøg at udskyde klassekonflikterne til fremtiden, fordi lån er fremtidig gæld, og jeg mener, at udsagnet om, at de høje lønninger er forkert, som begrundelse for eksport af produktive virksomheder fra DK. Kapitaludgifter og markedsføring er nok en faktor 10 højere, end lønudgifterne er for masseproducerede forbrugsgoder.

Planøkonomi, og hermed indirekte socialisme, er kommet for at blive, men lige nu tænker kammeraterne på Borgen meget på en rød omfordeling. Det er ikke nok, men de skal jo begynde eet sted. VKO regeringens 10 år har jo gjort DK til en led banditstat, med angrebskrige, hemmeligt politi, kronvidner, og folkedomstole.

Derfor er det dejligt, at læse en så fantastisk fornuftig tekst + kommentarer. Så lad os glemme alle spindoktorer, hjemmestrikkede bankanalytikere, og småborgerlige havenisser, og komme i gang med en ordentlig snak om: Samfundsmæssig væren, materielle grundlag, profitraternes fald, lån er fremtidig gæld, markedsværdier, åger, kapitaludgifters eget liv, osv.


Kommentar af Peter S | 17. november 2011 | 15:34

Hej Eskild.

Jeg er meget enig i din udlægning, jeg har selv argumenteret for denne analyse og jeg mener at den rammer hovedet på sømmet.

Tak for en intelligent kommentar.


Kommentarfunktionen er lukket


Eskil Andreas Halberg

Er 27 år, Cand.scient.adm. ved Roskilde Universitet. Er projektorganiseret netværksaktivist på den udenomsparlamentariske venstrefløj og skribent på openhagen.net.

Politisk interesserer jeg mig for styresystemer, bypolitik, biopolitik, segregationspolitik og ideologikritik.

http://twitter.com/#!/eskilhalberg




Blogarkiv

23. februar 2012
Nu kommer der snart folketingsvalg
7 kommentarer

12. februar 2012
Sammenbrudstykker - en dagbog fra Athen
3 kommentarer

5. februar 2012
Svære tider på Modkraft
46 kommentarer

16. januar 2012
Kapitalismen er ikke et subjekt - men den opfører sig som et
44 kommentarer

28. november 2011
Depression som strejkevåben
8 kommentarer

24. november 2011
Enhedslisten – Et parti med principper
4 kommentarer

15. november 2011
Gæld er stavnsbindingens genindførsel
12 kommentarer

24. oktober 2011
Kritikkens død er politikkens genkomst
37 kommentarer

4. oktober 2011
Revolution i Enhedslisten
41 kommentarer

20. september 2011
Du ka’ få uden bilag. Du ka’ få brændt din bil af.
6 kommentarer

1 2 3 4 5 6 7 8 >

Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer