Vi er flyttet! modkraft.dk



Revolution i Enhedslisten

Af Eskil Andreas Halberg | 4. oktober 2011 | 13:31 | 41 kommentarer |


Det var satans som det revolutions-ord pludselig kom tilbage i offentligheden. Hvem fanden går ind for revolution nu til dags? Gør jeg? Er du revolutionær eller hvad, begynder folk at spørge? Øøøhh… Det har jeg ikke tænkt over siden jeg var 14. Anledningen var naturligvis, at der i Enhedslistens principprogram optræder bøjninger af ordet revolution 18 gange. Revolution mig her og revolution mig der.

”Lidt støvet”

Enhedslistens Finn Sørensen og Rosa Lund – to helt nye flotte ansigter – forsøgte sig med et forsvar af principprogrammet i et debatprogram på DR2. Det var noget med, at revolution var nogle grundlæggende forandringer hvor befolkningen tager magten over samfundet. Og noget med at politiet og militæret ikke længere fandtes. Hvor sejt tænkte jeg. Totalt ynglings-samfund. Andre i Enhedslisten har talt om principprogrammet som noget støvet noget fra en svunden tid. Det skal skrives i et andet sprog ”så almindelige lønmodtagere forstår det”. Fair nok!

Men det går ikke. Det der revolution. For i TV kan man ikke sige, at man går ind for et samfund uden politi. Gør man det bliver man spurgt om alt muligt underligt af studieværter og kommentatorer som Mikael Jalving og David Rehling. Hvem skal så bestemme? Er det jer? Hvem er folket? Er folket dem der mener det same som jer?

Politisk fantasi i fjernsynet

I fjernsynet er der ikke plads til fantasi. Om det er et samfund uden politi eller revolutioner. Bruger man meget tid i fjernsynet er det dumt hele tiden, at sige revolution. Derfor duer det ikke at Enhedslisten siger revolution. Det virker dårligt på TV, simpelthen. Den politiske fantasi kommer ikke fra de politiske partier. Det er ikke nogen nyhed, men det blev endog meget tydeligt, med revolutionssnakken. Man kan ikke forsvare et statsløst samfund på TV. Det går bare ikke. Den politiske fantasi og bægeret efter et helt andet liv kan ikke forklares til folk, der stiller spørgsmål om realpolitik. For politisk fantasi har ikke noget med realpolitik at gøre.

Enhedslisten lever af, at folk stemmer på dem. Det gør folk når de kan genkende sig selv i Johanne eller de andre fra TV. Enhedslisten vil lave politik for fjernsynet og derfor må det statsløse samfund og revolutionen smides ud. Det er det eneste der giver mening. Ingen i fjernsynet tror jo på det statsløse revolutionære samfund.



Kommentarer


Kommentar af Liv Rolf | 4. oktober 2011 | 13:39

"For politisk fantasi har ikke noget med realpolitik at gøre". Her føler jeg mig (som sædvanlig) kaldet til at citere Judith Butler: "No political revolution is possible without a radical shift in one’s notion of the possible and the real"!


Kommentar af Ole Sandberg | 4. oktober 2011 | 13:56

Når Liv citerer Butler, så må jeg føle mig kaldet til at give det oprindelige citat, som jo er af Michail Bakunin (her på engelsk): "By striving to do the impossible, man has always achieved what is possible. Those who have cautiously done no more than they believed possible have never taken a single step forward".


Kommentar af lars | 4. oktober 2011 | 13:57

revolution og et samfund uden politi giver ikke mening på tv nej, men det giver endnu mindre mening ude i det vi andre kalder "virkeligheden". det er iøvrigt samme sted hvor de fleste godt er klar over at 90% af enhedslistens fremgang udelukkende skyldtes kombinationen af en sød og veltalene frontfigur ved navn johanne og nogle vælgere der er for dovne til at sætte sig ind i hvad der står med småt bag det veltalene ydre. men det virkede jo, så tillykke med det.

men fortæl mig lige hvad der skulle erstatte politiet? ingenting?

så naive tror jeg ikke på at der er nogen der er, så medmindre enhedslisten ønsker sig et dog-eat-dog samfund hvor dem der slår hårdest bestemmer må de vel have planlagt et alternativ?

er vi ude i noget stasi, eller?

hvad skulle der være i stedet for politiet?


Kommentar af Ole Sandberg | 4. oktober 2011 | 14:15

Lars: Hvis en patient har en ondsindet kræftsvulst, og lægen siger at den kan fjernes, så siger patienten vel ikke "men hvad der skulle så erstatte den?"

Nu siger jeg ikke at politiet er ligesom en ondsindet kræftsvulst. Det er bare en illustration af, at det ikke altid er sådan at hvis man vil fjerne noget, så skal der dødogpinemig være noget andet som overtager dets funktion. Lidt ligesom når monarkister spørger demokrater om de så vil have at vi skal have en præsident istedet for et kongehus... det giver jo ingen mening: hvis man vil af med noget, hvorfor i alverden antages det så at man vil have noget andet til at gøre det samme?

nej: Folk der går ind for et samfund uden politi går naturligvis ikke ind for et samfund med et STASI, som jo også er et politi. Det er en fjollet antagelse.

Hvis målet - både det langsigtede og kortsigtede - er et samfund med mindre konflikt i form af vold og den slags (det kan du vel godt være med på?), og hvor folk kan løse sine problemer og konflikter i nogenlunde fred og ro, så er mindre magtanvendelse i form af politi da den anden side af det samfund. Er politiet der ikke for at straffe (og af og til forhindre) vold og den slags? Giver det så ikke mening at der vil være mindre (måske til sidst slet ikke noget) politi i takt med at den slags forsvinder? Er det ikke i det mindste en målsætning man godt kan have uden at blive stemplet som ond? Naiv måske, men da ikke ond?


Kommentar af lars | 4. oktober 2011 | 15:39

hey, jeg er 100% tilhænger af et samfund hvor alle mennesker er gode ved hinanden og ingen ønsker hinanden noget ondt. men jeg ved også at mennesker har både gode og dårlige sider og at de har været oppe og slås med hinanden siden det andet menneske kom til, (læs en historiebog hvis du ikke tror på mig, det er ikke noget jeg finder på) så at tro at man bare kan fjerne politiet og så vil alle konflikter forsvinde med dem, det er forhåbentlig ikke det i tror på vel?

der må jo nødvendigvis være en eller anden form for kontrol eller konsekvens for at forhindre mennesker i at udøve vold/tyveri/drab osv osv osv.

bare for eksemplets skyld, lad os sige at enhedslisten fik alt gennemført, revolution, afskaffelse af politi og militær, osv osv.

selvom systemet så blev lavet om til noget bedre hvor alle havde lige meget (eller lige lidt), hvad skulle så forhindre grådige eller onde mennesker i at gå ud og overfalde røve og dræbe alt og alle for at få mere rigdom eller magt til dem selv?

eller bare helt almindelig hverdags kriminalitet, hvem skal holde øje med det?

er vi ude i noget landsdækkende nabohjælp, eller?


Kommentar af | 4. oktober 2011 | 15:55

I et samfund hvor alle nyder efter behov og yder efter evne, med en demokratisk planlagt produktion der dækker alles behov, hvem fanden skulle så have en interesse i at blive "kriminel"? Og i et ægte demokrati hvorfor skulle folk så bryde regler de selv har lavet?


Kommentar af Ole Sandberg | 4. oktober 2011 | 16:10

@ Lars: Jeg tror altså ikke at argumentet er sådan som du tolker det. Jeg tror ikke at Enhedslistens program mener, at man "fjerner politiet og så vil alle konflikter forsvinde". Jeg tvivler på at de mener at politiet er årsag til konflikter, og at konflikter vil forsvinde hvis man afskaffer politiet. Det er nok snarere den anden vej rundt - man starter med at forebygge konflikter (eller i det mindste at finde måder de kan løses på uden vold og magtanvendelse - hvilket politiet jo altså er en del af), og så bliver politiet overflødigt. Des mindre samfundsmæssig konflikt der er, des mindre er der vel behov for politi.

Idéen er jo at vi har et klassesamfund - dvs et samfund med indbyggede konflikter. Politiet udfylder en rolle i et sådant samfund. Socialister (som Enhedslisten vel er) ønsker at afskaffe klassesamfundet, hvilket vil afskaffe i hvert fald nogle af de konflikter vi kender. Der er ingen (tror jeg) der mener at klassesamfundet (og konflikter) pludselig forsvinder af at man afskaffer politiet her og nu indenfor det nuværende system.

NB. Jeg taler her ud fra min egen tolkning af Enhedslistens program. Jeg er ikke medlem af partiet og det jeg skriver må derfor stå på min egen regning :)


Kommentar af Ole Sandberg | 4. oktober 2011 | 16:14

Hov! Jeg overså en linie. Du har jo faktisk et forslag (som er langt mere konstruktivt end STASI-kommentaren): Ja, hvorfor skulle mere nabohjælp ikke være en mulighed? Des mere folk hjælper hinanden der hvor de bor, des mere de holder sammen og snakker sammen og lærer hinanden at kende - alt det der egentlig er kendetegnende for et rigtigt "samfund" (og ikke bare folk der tilfældigvis bor i nærheden af hinanden), des mere vil de vel blive i stand til at forebygge og løse deres interne konflikter uden at være nødt til at bede om hjælp fra udefrakommende og statslig magtanvendelse.

Det kan næppe gøre det alene, men det er da et godt forslag til én af mange ting der kan gøres.


Kommentar af Wugge | 4. oktober 2011 | 17:03

Hvis jeg husker rigigt, er det, som Øs program agiterer for, at politi og militær opløses og erstattes af folkemagtsorganer. Det er ikke specielt velformuleret - hvis jeg husker ret.

For det er uklart, om der menes at politi og militær skal demokratiseres, dvs. gøres til genstand for demokratisk kontrol - ikke kun fra parlamentariske organer, men også nedefra, som en slags virksomheddemokrati - ala dele af det portugisiske militær under nellikerevolutionen i 1974-75. Altså er en del af revolutionærdemokratisk proces, hvor alle dele af samfundet demokratiseres; arbejdspladser, boligkvarterer, statsinstitutioner - you name it.

Eller om det handler om nedlæggelse af dele af statsapparatet i en revolutionær proces, altså de dele der historisk har vist sig parat til at lave statskup - eksempelvis i Chile i 1973. Altså at det handler om at hindre væbnede og udemokratiske indgreb og kup mod en venstreudvikling.

Eller om det - som Ole Sandberg argumenterer glimrende for - er en revolutionær utopi, som måske, måske ikke kan lade sig gøre: Altså etablere et så radikalt demokrati at kriminalitet og ydre magtanvendelse overflødiggøres - det var vist det Finn Sørensen forsøgte at argumentere for i TV-udsendelsen, som Eskil referer til.

TV eller ej, Ø’s program er uklart - ikke kun for massemediernes journalister og forbrugere, men også for listen selv.

Og så tror jeg i øvrigt ikke på, at man kan udvikle en revolutionær strategi som en kogebogsopskrift - altså sådan en manual for at i den situation gør man det, og i denne gør man dat - sådan som dele af Ø’s principprogram lægger op til nu.

Jeg tror mere på opstilling af nogle politiske målsætninger som pejlemærkder, man vil arbejde for - uanset situation. Det giver langt større fleksibilitet.

For Danmark bliver aldrig Chile i 1970-73 eller Portugal i 1974-75 eller Rusland i 1917 eller Spanien i 1936-39 eller .... Det bliver - hvis der indledes en socialistiske udvikling i Danmark/Europa/Vesten - noget helt fjerde, et ukendt terræn, der helt konkret vil adskille sig fra alle andre forsøg på indledning af revolutionære samfundsforandringer.


Kommentar af Ole Sandberg | 4. oktober 2011 | 17:32

@ Wugge: I det hele taget er ordet "folkemagtsorganer" ret vagt og fuldstændig åbent for gætterier for folk der ikke er inde i jargonen. Ja - det program er "støvet".


Kommentar af Esben B. Sørensen | 4. oktober 2011 | 18:30

Wugge

Alle de tre ting du nævner er vel gode definitioner af "folkemagtsorganer" og behøver vel ikke at udelukke hinanden? "Folkemagtsorganer" er måske netop derfor en passende beskrivelse, et fleksibelt begreb der kan tilpasses situationen, altså netop det du efterlyser?

Det at enhver situation er forskellig fra alle andre situationer, og derfor adskiller herfra, er en trivialitet. Det gælder ikke blot om at finde det umiddelbart specifikke ved en bestemt situation, men ligeledes om at finde det der er gennemgående ved alle situationer. Her vil kapitalismens mest grundlæggende logik være det der netop er gennemgående for alle situationer i kapitalismens epoke, og derfor også det der skal optage os når vi forsøger at orientere os i den situation vi befinder os i i dag.


Kommentar af Adam | 4. oktober 2011 | 18:58

@Eskil: Jeg bryder mig ikke om et menneskesyn, der prioriterer politisk fantasi på bekostning af mennesker. Det er set gjort før i historien og med tragiske konsekvenser for menneskeheden.


Kommentar af bay | 4. oktober 2011 | 20:08

Hej igen Eskil Havde du ikke meldt dig ud af venstrefløjen ? Og skulle du så ikke droppe din blog eller melde dig ind igen?


Kommentar af Wugge | 4. oktober 2011 | 20:33

@Ole: Nu er jeg også selv lidt støvet. Efter solidaritetsarbejde med venstrefløjen på blandt andet besatte godser og fabrikker i Portugal i midten af 1970’erne og håbet om at opbygge noget lignende via fagligt og boligpolitisk arbejde i Danmark, er "folkemagtsorganer" ret konkret i min begrebsverden. Men jeg medgiver gerne at det vigtigste er finde, gerne nye og tidssvarende, ord og begreber for umiddelbare demokratiske styreformer på arbejdspladser og i boligområder.

@Esben: Min kritik af formuleringen i principprogrammet går på at det er uklart, hvad der menes - der er altså fandens til forskel på om yngre officerer demokratiserer militærsystemet indefra (som i Portugal) eller om en ydre (demokratisk) magt opløser antidemokratiske politi- og militærstyrker (som i Rusland - i al fald efter bolsjevikkernes magtovertagelse).

Derfor kan man heller ikke lægge sig fast på at politi og militær blot og bart skal opløses - men man kan selvfølgelig pointere at alle arbejdspladser, offentlige som private, skal demokratiseres.

Et principprogram skal ikke forsøge at foregribe konkrete begivenheder, som man ikke ved en dyt om kommer til at ske eller ej - i stedet skal det fastholde det principielle/almene: udbredelsen af demokrati til arbejdslivet og boligområderne.

Du har da ret i at det basalt set er banalt, men hvorfor er (mange) principprogrammer så udformet som atlasser med konkrete landskaber, man skal/kan bevæge sig igennem, i stedet for som stjernekort, der angiver målsætninger?


Kommentar af | 4. oktober 2011 | 21:00

"Without leaps of imagination, or dreaming, we lose the excitement of possibilities. Dreaming, after all, is a form of planning." Revolution might be a dream, but it’s still the plan.. Deal with it


Kommentar af Eskil Andreas Halberg | 4. oktober 2011 | 21:35

@Adam: Nu kan jeg lagt bedre lide politisk fantasi, end at et parti har planer for hvad andre skal mene om revolution. Min pointe er netop det modsatte af din opfattelse af mit indlæg. Et parti kan aldrig radikalt forandre samfundet netop fordi det har et repræsentationsproblem. Politisk fantasi kan alle have. Fantasi er noget alle kan onanere til. Fantasien er forbeholdt os mennesker. Partier kan ikke onanere. Partier kan ikke fantasere... Partier taler altid til folk, som arkitekter planlægger hvordan andre skal leve...

@Bay: Jeg har meldt mig ud, jo. Men det gør vel ikke, at min blog ikke længere bør være aktiv. Snarere tvær om. Venstrefløjen har vel netop brug for folk der har meldt sig ud af den. Ikke mindst så venstrefløjen kan råbe efter mig: "ha ha... prøv at se ham der ovre. Han er ikke med i venstrefløjen".


Kommentar af Morten G | 4. oktober 2011 | 21:38

Alt skal demokratiseres.

Og på en eller anden måde ender det altid med, at nogle bliver mere lige end andre. Der er altid nogle, som ved bedre og som føler sig kaldet til at bestemme på andres vegne.

Jeg kan ikke lade være med at glæde mig over det minimum af demokratisk sikkerhed vi har i form af forvaltnings- og offentlighedslov, af ombudsmandsinstitutionen og ikke mindst af grundlovens frihedsrettigheder.


Kommentar af | 5. oktober 2011 | 08:41

Hvis politikerne ikke kan sige revolution på TV, synes jeg hellere vi skulle droppe politikerne og TV end revolutionen. Er vores udgangspunkt revolutionen, eller at vi gerne vil i TV?


Kommentar af jinayauaya | 5. oktober 2011 | 08:49

Det spørgsmål har vi besvaret for længst........VI VIL I FJERNSYYYYYYYYYYYYYYYYYN!!!!!!!!!!!


Kommentar af | 5. oktober 2011 | 08:55

@ ingeting kl. 08:41 - Helt klart et relevant spørgsmål.


Kommentar af Vagn Rasmussen | 5. oktober 2011 | 14:24

I mange år har hovedindholdet i socialdemokraternes politik i hovedsagen været at bevare og ”udvikle” det kapitalistiske system (i social retning) på en bedre måde, end deres borgerlige modparter. Kapitalisme med et menneskeligt ansigt, kan man også kalde det.

Det gik godt, så længe kapitalismen havde råd til det, men nu strammer krisen.

SF, der oprindeligt var mere ”socialistisk”, har i jagten på midtervælgere og regeringstaburetter har under den lange valgkamp overhalet socialdemokraterne højre om. Man inviterede erhvervlivets spidser til at holde taler på deres kongres, og den tidligere ”kommunist” Ole Sohn er nu vækst- og erhvervsminister.

Ingen tvivl om, at begge parter – erhvervslivet og Ole Sohn – hilser forandringen velkommen. Partier af SF’s og socialdemokratisk type, er farligst, når de er i opposition. Deres opgave nu bliver at holde ro på bagsmækken, det vil sige i fagbevægelsen og andre former for bevægelser, der ikke er tilfredse med den udvikling, der er i gang.

Det, vi ser nu, er to ”arbejderpartier” – der støttet af et borgerligt parti - der er på vild flugt fra næsten alt, hvad de lovede før valget, og hvordan kan det i grunden være anderledes. Fremtiden tegner sort, sagde den nye statsminister. Dermed mente hun, at den kapitalistiske krise gjorde endnu flere angreb på befolkningens levevilkår nødvendig.

Enhedslisten fik en tredobling af stemmer og mandater. I stedet for 4 folketingsmedlemmer har vi nu 12.

Det er selvfølgelig glædeligt, men det vil samtidigt blive et problem for os.

Fremgangen for Enhedslisten rejser også problemer

Kan vi være sikre på, at den overvældende fremgang alene skyldtes, at folk var enige i vores politik? Det tror jeg ikke. Mange har stemt på os, fordi SF ikke længere er ”socialistisk” nok. Atter andre fordi vi var med til at gøre valget til en slags folkeafstemning mellem den såkaldte ”blå” blok og den ”røde”, hvor vores opgave ville blive at lægge pres på den nye og ”røde” regering.

Og valgresultatet vil betyde, at der vil blive ansat endnu flere mennesker på Christiansborg. Mennesker påvirkes også og måske ikke mindst af det sted, hvor de arbejder og tilbringer hele dagen. Ser man tilbage i historien vil man opdage, at højredrejningerne i arbejderpartierne har været tæt knyttet til udviklingen i og omkring parlamenterne.

Desuden risikerer vi, at en fastholdelse af det ”gunstige”, men også ”kunstige” valgresultat vil blive en hovedformålet med fremtidige valg. Jeg mener allerede at kunne konstatere nogle af de negative virkninger af denne forskydning af den indre magtbalance i Enhedslisten. For eksempel mener jeg ikke, at det var en tilfældighed at kræfter i partiet – herunder et medlem af Folketinget – var med til at rejse debatten om, hvorvidt den uafhængige ungdomsbevægelse, SUF, der gik imod partiets ledelse, da det gjaldt krigen mod Libyen, skulle fortsætte med at være den ungdomsbevægelse, som Enhedslisten samarbejder med.

Spørgsmålet om magten

”Magten” i Danmark ligger nu hos den ”røde” regering.

Når jeg også sætter ”magten” i gåseøjne, er det fordi, magten i den forbindelse er en stor illusion. De beslutninger, der virkelig har betydning for os alle, træffes ikke i nogen af de ”repræsentative” eller borgerlige parlamenter, men derimod af markedskræfterne ”frie” spil, som det altid vil være tilfældet under kapitalisme.

Men markedsmekanismerne betyder blandt andet, at kapitalismen er inde i en dyb krise, som vi endnu ikke har set enden på. Man forsøger at afværge krisen ved hjælp af bankpakker, hvad der kræver yderligere nedskæringer af befolkningens levestandard.

Derfor ser vi også næsten overalt – selv i USA foran børsen – hvordan folk i stigende grad protestester og mobiliserer mod nedskæringspolitikken.

At medvirke til omplantningen af denne internationale protestbevægelse til dansk jord, må efter min mening være den vigtigste opgave, Enhedslisten har i den kommende tid. Det må de 12 medlemmer af Folketinget hjælpe med til.

Men hvad sker der i grunden, når folk begynder at tage skeen i egen hånd. Vi kan ikke sige det nøjagtigt, men det kan da godt være, at de også begynder at stille krav om en meget mere direkte form for demokrati end den, vi har nu, hvor vores eneste mulighed for at bestemme over dansk politik er, når vi med års mellemrum kaldes til valgurnerne for at sætte kryds ved den kandidat eller det parti, som vi helst ser ved ”magten”.

Revolution er et anerkendt begreb

For mig er ordet revolution et almindeligt ord, som kan bruges i mange sammenhænge. For eksempel taler alle om den tekniske og den industrielle revolution, der havde deres baggrund i opfindelsen af nye værktøjer. Når alle synes enige om at kalde dem for revolutioner, er det fordi, de var gennemgribende forandringer, der fandt sted inden for en relativ kort periode.

Samfundsmæssige revolutioner i betydningen gennemgribende forandringer over en kort periode er også et anerkendt begreb. Alle historiebøger beskriver de gennemgribende forandringer, der fandt sted med borgerskabets erobring af magten fra enevælde og feudalisme, som revolutioner - fra den franske revolution i 1789, over revolutionsforsøget i Frankrig i 1830-erne og til revolutionsåret 1848. Det, der mest kendetegnede de fleste, var, at volden ikke kom fra de flertal, som krævede forandringer, men fra magthaverne, som ikke ville afgive magten.

Men i dag er revolution et fyord. For heller ikke de nuværende magthavere bryder sig om at miste magten. Da muren var faldet, var det almindeligt at hævde, at der nu ikke var brug for flere gennemgribende samfundsændringer. Forsøget på at ændre samfundet i ”socialistisk” retning var slået fejl. Den historiske udviklingsproces var så at sige gået i stå.

Repressionen

I første omgang forsøger man at forhindre forsøg på at ændre ved tingenes tilstand med vedtagelsen af diverse lømmelpakker. Når det ikke er nok, sætter man politi og domstole ind, som man blandt andet gjorde under afholdelsen af klimakonferencen i København.

Men at man heller ikke viger tilbage for at sætte hæren ind mod demonstranter, var chefen for det Jyske ingeniørregiment oberst C.G. Schöller (der boede på Wesselsvej i Viborg, og som i øvrigt en overgang var min genbo) et eksempel på, da han under afholdelsen af den første fælles dansk-tyske militære øvelse i den såkaldte enhedskommando mellem Vestre Landdelskommando (i Viborg) og den vesttyske hær, satte sine soldater ind med opplantede bajonetter for at sprede en demonstration af fredelige protesterende, der var samlet på torvet i Randers under øvelsen i 1964.

”De mennesker, der taler imod NATO, tænker ikke dybere over det, men i virkeligheden er den indstilling, der gives udtryk for, forbryderisk og landsforræderisk”, som obersten udtrykte det.

Vigtigheden af principprogrammet

Nye grundlæggende forandringer af samfundet vil blive ved med at dukke op – også som en følge af kapitalismens voksende krise. Som under andre revolutioner vil befolkningerne tendere mod at opbygge egne folkelige magtorganer, som vi også har set under rejsningerne i den arabiske verden.

Når vi kalder dem ”folkelige magtorganer”, kan det være, fordi vi ikke på forhånd ikke nøjagtigt kan sige, hvordan de vil komme til at se ud. I detaljerne vil vi først vide det mere sikkert, efterhånden som kampene skrider frem. Og i mine øjne er sådanne kampe simpelthen uundgåelige.

Tiden er ikke kommet til for Enhedslisten at afskaffe principprogrammet. Derimod nok til at skrive det om i et mere forståeligt sprog og til at forklare de mange nye medlemmer om dets betydning for Enhedslisten og vores fremtidige kamp for afskaffelse af kapitalismen og en overgang til et socialistisk samfund.


Kommentar af Stephan | 5. oktober 2011 | 16:09

jeg har skrevet for lang tid siden en flyver om hvorfor politiet er et undetrykkelsens og udbyttningens institution. http://sortefane.wordpress.com/2008...

for at være mere provokerende - politiet som institution har ekisisteret måske 300 år i europa og ind til fornyligt er de felste mennesker som båede i landsbyer på landet ikke engang haft hverdags konktakt med politiet. Største parten af verdens historien og det vil sige stenAldren i dk: ca.11.000 f.kr.-1-800 f.kr har der været ikke engang stat med miltær og politi, og disse samfund klarede sig faktisk meget godt - hvor af mange af dem vare meget mere lige end de samfund det kapitalstiske smafund i dag.

Samfund som ikke kender til politi og miltær er meget fredeligt og konsensussøgende - modsæt kapitalismen som med stats-institutionerne lykkedes at igennem tvinge konkurence-princippet ved at centralisere samtlige samfundets recurser for at disse kan udnyttes igennem krige og imperalisme udad til og indal til ved at bekrige bønder og arbejder - minoritets kulturer som ikke ville leve som flertalet (roma/sinti, indianer, Inuit, ...) Kropotking skriver meget godt om det i "Staten - dens historiske rolle" om dette: http://www.scribd.com/doc/7700032/S... i Cannada har man genindtroduceret tradtionelle retsprinciper, fordi de vestlige fungere ikke hos indianer og inuiterne og gøre ved at gøre situation blot være for dem.

Oprindelige folks retstradtion kan være et inspiration til et anarkstisk "retsvæsen" eks: http://www.dr.dk/p1/p1_temaer/Konfl...

Politiet - Det er noget som opstår med storbykulturen og fabrikkerne ved at det biver nødvedig at kontroller og disciplinere store folkemasser. Politiet og miltær er det som gennemtvinger på hver sin måde privat-ejedom, penge statens og generelt autoritær.

Lighed den i dag ikke faktisk lighed i forhold til goder, men lighed findes kun som abstrakt ideal i hovederne - man manger i virkeligheden: I princippet er alle lige, men i virkeliheden er dem flere penge mere lige på grund af pengen, bedre uddannelse, netværk og kulturelt kapital. Orwels: Alle er lige, men nogle er mere lige er dybest sæt borgerlig tænkning, fordi borgerligt lighed idealistisk og er rent og særkær manipulation. Eliten kan til enhver tid bruge rettighederne meget bedre i deres interesse end arbejderne som netop ikke har penge, viden, adfærds-koder, osv... til at skabe kapital, men for at overleve og få noget luksus, men det gælder ikke kun i forhold til penge men også: Ytringsfrihed, velfærde, uddannelse, ...osv. Eliten har bedre udgangspunkt, fordi deres muligheder og målet for at bruge de recurser de har andre forudsættinger og mål.

Politiet er med til at gennemtinge dette absurde frihedsbegræbt som er grundpillen til herarkikerne i samfundet.

Jeg tvivler dog at Ø overhoved ønsker at afskaffe politiet - fordi i Marxes teori er der først socialismen hvor arbejdere-styret bliver etableret med magt elelr væld i staten og på et eller andet uvist tilspunkt bliver der lavet kommunisme ved proletariates diktatur og enddnu sender ud i fremtiden skal staten dø borte og anarkiet bliver så indført om 1000 år. ML-marxistisk teorier er endu mere regid ved at kommunistpartier er den vigtigste magt faktor og ikke arbejderåden.

Folkemagt og -organserne betyder ikke afskaffelsen af politiet, men at man at politiet bliver styret af arbejderråde. Det har meget lidt med anarkisme at gøre, fordi det er en overgangsfasse, Sig selv betyder det ikke at staten bliver afskaffet, men blot lavet om under et andet ideologisk regime. Jeg tvivler meget på at selvsamme regime vil opgive monopolet på den dømmende, udøvende og bestemmende magt - det siger også teorien. Afskaffelsen af politi kræver at man afskaffer monopolet på magten, og det vil sige at alle kan have del af denne magt også politiske modstænder for så vidt dette ikke betyder at det betyder at magtmonopoler opstår og således staten og kapitalismen genskabes. Helt konkret må råds-demokratiet være dirket og tilalde andre råd med samme beføgelser og recurser vedsiden af hianden lokalt, nationalt og global uden at dette betyder magtkampe og konkurence i et føderalstisk sammenhold. Altså noget helt andet end et når kommunister kræver: "al magt til arbejderåden". Arbejderåden ophaver ikke magtmonpolet, fordi disse ergrundlaget til arbejderklassens-diktatur, med undtagelsen af de tyske anarko-syndikalister har alle rådsbevægelser været tænk til at være en del af af et arbejder-diktatur. Rådsdemokrati i et anarkitisk perspektiv kan ikke være på samme måde folkemagtorganiser som feks. Ø ønsker i parti-grogrammet at afskaffe politiet- og praksis vil Ø ikke lave dette, fordi Ø ikke vil afsfaffe staten, og som det ser ud lige nu vil ikke en stor del af folketingsgruppen engang tale om nogen revolutiuon - eller mindre radikale ting som socialstiske reformer igennem arbejderkontrol. Ingen fra Ø agitere fra folketingetstalerstol for arbejder konktrol som modtræk til nedskæringer.

Initativet til dette vil heller ikke komme der fra og sikker vil Ø - som radikal strategi vil det heler ikke ske fordi arbejderkotrol ender i reformisme (selvudbytting) ved at rådene bliver en af det stalige regime eller en antistatslig-bevægelse som ikke passer ind i marxstisk ideologi eller magttruktur som et partiet opbyging kræver og sætter grænser for frigørelsen ved: At parti afskaffer ikke sig selv og en stat afgiver ikke magten frivilligt.

Jeg syns du ser muligheder i Ø hvor der ikke er nogen.


Kommentar af Matias Jensen | 5. oktober 2011 | 18:45

Eskil, har du noget at sige? Eller er det endnu et indlæg der skal få dig til at lyde cool uden at diskutere de verserende emner i samfundet eller vores bevægelse?

Tænkte det nok.


Kommentar af Vagn Rasmussen | 5. oktober 2011 | 19:13

Kære Stephan

Du rejser mange spørgsmål på én gang.

Lad mig starte med, hvad vi synes enige om.

Hvad angår den periode i menneskehedens historie, hvor man så at sige levede fra hånden til munden i stenalderen, eller som andre kalder jæger-samler kulturen, og som Marx kaldte urkommunismen var der ingen klasser, ingen stat og intet politi.

Denne periode, hvor der herskede lighed mellem mennesker, eksisterede faktisk visse steder meget længe. I den grønlandske jæger- og samlerkultur, var det simpelthen nødvendigt for en jæger, der havde haft held på sin jagt, at han delte udbyttet med andre jægere og deres familier på bopladsen, for ellers risikerede han at dø af sult, hvis hans jagtlykke vendte.

At det var en god periode, hvad angår lighed, fraværet af udbytning, fraværet af stat og politi, kan vi sikkert blive enige om.

Men som sagt var forudsætningen for denne form for (ur) kommunisme netop, at man levede fra hånden og til munden. Der var intet socialt overskud fra ”produktionen”.

Men da der først kom et socialt overskud, blev dette ikke fordelt ligelig mellem alle mennesker.

Overskuddet blev stjålet af de stærkeste familier og mennesker. Jeg synes, der er en god forklaring at hente i Engels bog om ”Familiens, privatejendommens og statens Oprindelse”. Statsmagten er ifølge Engels at ligne med en ”bevæbnet flok mennesker”, der handler på vegne af overklassen.

Måske kan vi også blive enige om det.

Den voksende kapitalisme har imidlertid bragt os i en situation, hvor der i dag er rigeligt med tekniske, industrielle og økonomiske ressourcer. Det betyder, at kommunisme igen er blevet aktuel. Hovedproblemet er ikke, at der mangler ressourcer. Tværtimod medfører overskudsproduktionen, at samfundet ind i mellem går i stå på grund af kriser, der dybest set er et resultat af, at udbyttet stadig er på private hænder.

Men hvordan kommer vi fra et udbyttersamfund og til et kommunistisk samfund?

Her synes vandene at skilles mellem anarkister og marxister.

Anarkisterne synes at hævde, at man sagtens kan tage fat på at opbygge et klasseløst og statsløs samfund med det samme og umiddelbart.

Det tror jeg ikke er muligt. Over for os vil stå repræsentanter fra udbytterstaten, som bevisligt vil bruge alle midler til at forhindre os i at nå fem til det mål, som anarkister og marxister synes at have til fælles.

Vores vej må være at opbygge folkelige magtorganer, som vil eksistere i en periode efter at de afgørende kampe er forbi. De vil også tvinges til at danne en egen statsmagt i overgangsperioden baseret blandt andet på et system af centraliserede arbejderråd.

Opgaven for overgangsstaten er ene og alene at forsvare det nye samfund imod de rent faktiske forsøg på at vælte det nye system med militær magt.

Nu ved jeg godt, at de fleste anarkister ikke bryder sig så forfærdelig meget om Lenin, mens hans metode til at styrke arbejder-soldater og bonderådene i Rusland, eller sovjetterne, kan udtrykkes med ordene – tillid er godt, men kontrol er bedre.

Og her mente han ikke bolsjevikkernes eller statens kontrol med befolkningen, som han fejlagtigt er blevet skudt i skoene, men forsamlingernes kontrol med de delegerede, de sendte til sovjetterne. Lønnen skulle være den samme, som for de, der valgte dem, valgperioden var kun to måneder, og man kunne til enhver tid erstatte repræsentanter, der brød med det mandat, de havde fået fra deres vælgere, og erstatte dem med andre repræsentanter.

I øvrigt mente Lenin, at den måde man slap af med staten på, var at lade alle borgere i Sovjet skiftes til at varetage den døende statsmagts funktioner. Disse ideer findes i bogen ”Staten og Revolutionen”.

Nuvel: Den russiske revolution var kun det andet forsøg på at skabe et socialistisk samfund (der første var Pariserkommunen) og det var ikke noget særligt vellykket forsøg – mest på grund af den borgerkrig, der fulgte efter revolutionen og dels på grund af, at revolutionen i Rusland forblev isoleret trods dannelsen af soldater- og arbejdersovjetter i mere fremskredne lande, men også på grund af fejl, der blev begået at lederne selv. Men det var Stalins overtagelse af magten efter Lenins død, der slog det sidste søm i kisten på det foreløbige første forsøg på at danne en stat og en international bevægelse, der byggede på helt andre principper end dem vi kender fra andre partier, der hævder at repræsentere den arbejdende del af befolkningen.

Det kan godt være at du synes, at jeg ser muligheder i Ø, som ikke er der. Men det er i hvert fald det, jeg arbejder for.

Og jeg er faktisk optimistisk, hvad angår en fremtidig socialisme. For en af de ting, der også er skabt af kapitalismens rivende udvikling, er, at der aldrig før i historien har været så mange proletarer – i betydningen besiddelsesløse i retning af at eje produktionsmidler – som der er i dag. Og omvendt er de, der ejer produktionsmidlerne, aldrig været så få som i dag.

Med venlig hilsen

Vagn.


Kommentar af Rasmus EN | 5. oktober 2011 | 21:00

Angående fantasi og politi, vil jeg lige citere Rudolf Broby-Johansens "Vandring gennem det gamle København" og hans iagttagelser omkring Politigården:

"Her er det indeni, det foregaar. Der er et Halløj med prægtige Materialer, med Kalksten og aaret Marmor, med groft Puds og fintslebet Glas, med enkelte kraftigt formede dekorative Akcenter som Morgenstjerner og Lygteholdere i Bronze eller Stenhuggerarbejde, som de stjerneformede Kloakdæksler i Gaardens Flisebelægning og det hele lagt op til en storslaaet, voldsom Spillen Bold med overvældende, overdimensionerede og overeksponerede rumlige Virkninger. En Arkitektur uden Lige. Men en lidet demokratisk ramme om Byens Politi.

Vi er langt fra hin Middelalder, hvor Polititjenesten udøvedes af Byens Borgere på Omgang. Vi genoplevede ellers lidt af den gamle Aand under Krigen i Husvagttjenesten. Det er et Spørgsmaal, om ikke det, at disse Funktioner nu er overladt til et professionelt Politi, har være med til at svække det medborgerlige Ansvar. Det har været af Værdi at opleve sin By som Vagtmand patrouillerende om Natten i Gaderne i Kammeratskab med andre Borgere.

Polititemplet her er en Arena for Magtudøvelse, som man forstaar, Besættelsesmagten satte noget ind paa at besætte. En talentfuld Formulering for en Livsfølelse, Lebensraumpolitikerne kunde forstaa. Det er værd at erindre, at det var det romerske Erobrer- og Herskerfolk, som indførte Rumarkitekturen, de rumdannede elementer Buen og Kuplen, i Europa; de græske Demokraters Templer havde været en Blokarkitektur, beregnet til at ses udefra. Vi er på vores Vandring ud af den gamle danske By i dobbelt forstand gaaet sydpa. Det er på tide at vende om".

Hvis nogen kan bruge det til noget...


Kommentar af Stephan | 5. oktober 2011 | 22:10

hej vang

jeg tror at du falder for nogen maxistiske skrøner om både anarkisme. Marxismen også også store delle af anarksimen har en lag historie for reduktionisme i både forklaringer hvorfor verden var, er og bør være. bla. antager du at blot fordi et safund ikke har nok recuerser det har en "urkommunisme". Hvad vis nogle af disse samfund har faktisk haft overskudsproduktion og fravalgte et udvikle klasser og der af statslignede struktur. Der findes folkeslag der ind til for ikke så lang tid siden leve ved siden af stats-samfund som feks. i Latin amerika og ikke nogenside udvikede disse strukturer. Antropologen Pierre Clastres på pejer at samfund udvikler pågrund af en indre krise hvor samfundets styre og det religjøst styre blandes samen udivkles stater.

Jeg regner med at nogle samfund var urkommunistisk andre var det ikke, men selv dem der ikke var har været ofte været mere lige end det some er i dag i forhold til goderne mere. men det betyder ikke lighed gældt i religøse traditioner, køn, generations skel eller skel i mellem tilhørelses forhold.

At du bruger Lenin og gøre statling til synderen viser blot at du viser mig blot at du ikke engang serjøs orøver at tage fat i historiske skriving fra Russiske tid og andre revoltution, fordi var mange revlutioenr og bla. andet ikke ML-marxist kupede som var kom meget læger end den russiske. bla den i områder i hvedrussland, Ukraine og syd-sibirien som blev knust af Lenin og Trotzk, og den sidste af stalin. Hjemme siden Libcom.org har et hav af gode tekter som dette emne.

Det er underligt og sikkert meget måde din egen historie opfattelse at den mest udviklede og succesfulde revolution for gik bla. arbejder og bønder i Spanien. Sjovt nok var mest succesfuld bla. i provincen. feks. Katalonien og Aragonien hvor staten og enda selv CNT anarkisternes fagoforeningerne måtte blande sig uden om. Den historiske erfaring burde afvise al historiske determinisme og troen på at staten er en farbar vejen. Historie er et lort arguemet. Hvad skulle få en stat og dens byrokratiske overklase til at opgive deres privillegier? Selve arbejder-ledernde har jo også privilegier ved at stå i spissen af en bevægelse og som der igennem har et netværk og status som er meget højere end andre. det var enda et problem hos anarksiterne i Spanien at der udviklede sig et byrokrati og herarki som forhindrede revolutiones udvikling og succes i storbyerne. Hvofor skulle dette problem blev bedre med et råds-system som formelle påtager sig opgaver som en slags stats-aftager. historisk er der gode eksemper på råde som var uafhænigt af staten, men dem som var afhænigt ligegydligt om det var i Russland, ukraine eller Spanien ende med at gå i stå og blive kupet på grund arbejder-elitens nepotisme. "Anarkisterne synes at hævde, at man sagtens kan tage fat på at opbygge et klasseløst og statsløs samfund med det samme og umiddelbart.

"Anarkisterne synes at hævde, at man sagtens kan tage fat på at opbygge et klasseløst og statsløs samfund med det samme og umiddelbart."

jeg tror at det er en maxistisk skrøne som delvis er blevet et anarkstisk mantra, fordi blot fordi man her og nu vil leve anarkistisk, fordi man har muligheden og magten betyder det ikke at man gøre dette. Dette princip betyder blot at man forsøger så god man kan at smadre staten og at obygge nye råd - bla. også råds-demokrati eller noget der minder om det.

jeg tror fra et samfund er igang med en revolution til et der etabler er sig et anarki kan der gå noget tid - det bar ikke en overgang i marxistisk forstand - forskelige anarkstisk skoler har forkskellige syn på sagen. De fleste anarkister er do enig om at det ikke kan gå hurtigt nok. Anarkstiske kommunister kritisere ofte anarko-syndikalisme til ikke at ville være radikalt nok i deres overgang ved at syndikaterne og kooperativerne i deres opbyging gentager den kapitalistiske arbejdsdeling - sidste taler for en rådstrategi. Jeg går ind for en både og ove, fordi forskellige bevægelser i forskellige tider og lande har forskellige behove, men du har den samme ideologi som nage VS’er i begyndelse gik efter og bland en gruppe som hed sorte fane som hold til i huset i indreby i 1970’erne.

Jeg tror bar ikke på marxisme-anarkisme-syntese-ideologien(anarko-marxisme), fordi den var den dominerende i ideolologi på det nye venstre efter ungdsomsoprøret, og for mig et mislykkedes projekt. Den holder på to dogmer fra to ideologier - og jeg vil helst kom af med dogmerne og ideologierne. Jeg tror det er vigtig at ville lave andet og opbygge organisatioen som kan overtage statens funktion - men det betyer ikke at overtag eller lave en slags kopi.

Jeg personligt er begynde at opfatte ikkevolds-forsvar og konfikløsings-råd med inspiration fra cannadiskse indianer eller inander fra latinamerika som noget man kan lære af, men det er der lang tid til før vi når der hende og kan praktisere dette i store mådestok.


Kommentar af lars | 5. oktober 2011 | 23:19

hahahaha, den her side er altid god for et godt grin. nu sidder der sgu en flok akedemikere og med mange lange forklaringer kommer frem til at alting var bedre i stenalderen og at det må være målet at nå dertil igen!

i fucking love it:)

her er lidt mere brændstof til hjernen:

i taler om et "folkemagtsorgan" som om det altid er af det gode, men kan man ikke også kalde de danske nynazister for et "folkemagtsorgan"?

og hvordan sikrer vi os så at det er de "rigtige" der danner disse folkemagsorganer, og at der ikke bliver flere forskellige af disse folkemagtsorganer der vil bekæmpe hinanden fordi de har forskellige ideologiske synspunkter de ønsker gennemført?

kort sagt, hvornår vil revolutionen uundgåeligt gå fra at være fredelig til en ultra voldelig borgerkrig?

og hvor længe herefter går der før alle er blevet overbevist om at lige netop jeres ideologi er den rigtige vej at gå og stenalder paradiset indtræffer og vi alle er lykkelige?

og hvor mange menneskeliv må der ofres i processen?

og når vi så har skruet hele menneskehedens udvikling 200.000 år tilbage og alle er lykkelige, hvad skal vi så lave? starte forfra igen?

jeg syntes mere det lyder som en selvmordskult på hele menneskehedens vegne end en politisk ideologi, men den grænse har jo så på den anden side også ofte været hårfin op igennem historien, sjovt nok altid med et socialistisk eller kommunistisk afsæt... tilfældigt?

men held og lykke med projektet, i skal nok få solgt ideen til resten af verden.

(om en million år måske)


Kommentar af Stephan | 6. oktober 2011 | 01:37

nu er jeg fatisk ikke akademiker, men interiseret i hvordan samfundet har udviklet sig, fordi det kan på peje hvor det er på vej hende, og et faktum er at iden uprindelige befolking I USA havde en dobbelt så høj levealder end - den som på det tilsvarend tilspunkt hvide i europa havde tilbage i 1600 og 1700 talet pågrund af hygiene forhold, sult, krige, ,,, osv. - Hvad fortæller det om det vest og kapitalismen? Historien viser at et samfund har eksiter som ikke var kaptalstisk og et netop kpapitalismen er brutal og voldeligt - mere end alle kendte safund til sammen i kraft den har udviklet national staten som upykkede et byrokrati og historisk set ukent magt som gjordt to 2. verdenskrige muligt.

Jeg kan godt se at du synd der er akademisk, men utopier opstår ved at man kikke tilbage, fordi nutiden viser inge vejne.


Kommentar af Stephan | 6. oktober 2011 | 01:55

hej lars borgerkig opstår efter revolution . som altid er meget fredeligt, Jeg vid ikke om de har hør om fløjsrevolutionen i Prag, måske Murends Fald eller den æybtsk revolution?

Det er alt sammen også revolutioner som skete eller var næsten ikkevoldeligt. Det er fatisk noget du kan lære af - men måske skriver du kun for et provoker - men det gøre du nu ikke, fordi du tilhører det flertal som jo er afhænigt af folk som sesperat spørger social-revolutionære når krisen blive voldsom for råd når at tage jobs og rettigheder forsvinder i denblå luft. Der er brugt for nye ideer og veje ud af elendigheden er ikke igennem poltikerne, fordi de kun har lort for dig -Kik syd på - al modstend i dere genoptaget eller inspiret af udenomsparlamentarisk og social-revolutionære traditioner. Det er noget jeg ved noget om, Hvad vil du hvad der skeri dag i Portugal, Grækenland eller USA sker i DK? ingen ting, fordi du ikke vid noget om at lave protester og at lave modstand! Alt det kan blive snart relevant når euroen bryder sammen eller du brlive fyret fordi in job bliver uliciteret til udlandet. men persolig ulykke er det samme- lykkepiller brugen viser at de felste mennensker i dag har det godt. Mon hvorfor? pågrund af at markedet og autoritet stiller succes krav?


Kommentar af Vagn Rasmussen | 6. oktober 2011 | 11:50

Først til Lars:

Det er let at være ironisk.

Men for mit vedkommende har jeg lavet utroligt meget benarbejde i partier og bevægelser på venstrefløjen siden slutningen af 1950-erne. For eksempel var demonstrationerne i 1964, som jeg omtalte i min kritik af oberst oberst Schöller, hovedsageligt organiseret af SF’s daværende ungdomsorganisation, Socialistisk Ungdoms Forum, som jeg i denne periode var formand for.

Men udover det praktiske arbejde har jeg også været optaget af diskussioner med andre – især i forbindelse med ungdomsoprøret - om det, man lidt ironisk godt kan kalde ”den rette vej til socialismen”. I modsætning til måske dig, mener jeg, at disse diskussioner var nødvendige for, at vi kunne komme videre blandt andet i retning af at overvinde splittelsen og uenigheden på den yderste venstrefløj.

Men i de sidste 20 år har jeg haft min tid næsten fuldt besat med at lave et stykke særdeles praktisk internationalt solidaritetsarbejde, som har givet både mig og andre stor tilfredsstillelse, fordi vi direkte kan måle resultatet af vores arbejde.

Hvis du ønsker at vide mere om dette arbejde vil jeg henvise til hjemmesiden – www.intersol.dk – og især til følgende numre af nyhedsbrevet for STS, Intersol:

http://intersol.dk/intersol/publika...

http://intersol.dk/intersol/publika...

(Resten af nyhedsbrevene har vi stort set ikke haft tid til at lægge ud på hjemmesiden.)

Men jeg blev så provokeret, da Enhedslistens ledelse pludseligt fandt på - som et lyn fra en klar himmel - at bakke op bag NATO’s angreb på Libyen, så jeg for en periode har sat andre opgaver til side for igen at genoptage den ideologiske og teoretiske diskussion. Og den slags har en evne til at gribe om sig.

Til Stephan:

Jeg synes du rejser mange emner på én gang, så det er lidt svært for mig at få hold på, hvor du egentlig vil hen.

Jeg medgiver dig, at det var en lapsus at springe visse samfund blandt andet i Latinamerika over, men hovedindholdet i mit sidste indlæg mener jeg er god nok som en hovedforklaring på, hvordan klassesamfundene har udviklet sig igennem tiderne.

Og som jeg allerede har skrevet, så blev der også begået mange fejltagelser af Lenin og Trotskij. En af de alvorligste var efter min mening, at man nærede mistro til revolutionære bevægelser, der opstod af sig selv, som de derfor havde svært ved at kontrollere - under det store og hastige arbejde med at opbygge Den Røde Hær midt i en borgerkrig, der blev udløst af kontrarevolutionære kræfter.

Jeg synes også, det er svært at finde ud af, hvilken anarkistisk retning, du selv tilhører. Det, jeg kan gøre her, er at fortælle dig noget om mine egne erfaringer med en gruppe anarkister i Venstresocialisterne, hvor jeg sad i hovedbestyrelsen i mange år og i de første år tillige i forretningsudvalget.

Jeg tænker på de såkaldte ”blomsterbørn” eller Farum-socialister, som vi også kaldte dem.

De var i udpræget grad modstandere af enhver form for organisering.

I hovedbestyrelsen, hvor blandt den senere forfatter Inge Eriksen(fra Farum) også sad som en af deres repræsentanter, stillede de forslag om at afskaffe kongresser og en egentlig ledelse af VS og lade det erstatte med sendemandsmøder.

Dette ville have betydet, at alle forsøg national koordinering ville gå i stå, og at de lokale afdelinger kunne gøre præcist, som det passede dem selv – heraf ordet ”Farum-socialisme”.

Selv var jeg medlem af en af de største afdelinger, nemlig afdelingen på det indre Nørrebro, som i starten især bestod af mange arbejdere, der var kommet fra SF. Også her havde vi ”blomsterbørn”, og så mange af dem mødte op til afdelingsmøderne, at det til sidst var dem, der bestemte.

De havde blandt andet fået den ide, at hvert afdelingsmøde suverænt skulle afgøre, hvad det ville diskutere. Dette gjorde det umuligt, at man på et møde i afdelingen kunne aftale, hvad det næste møde skulle handle om.

Men de gik endnu videre. Da de syntes, at alle skulle have adgang til at udtrykke deres mening, gik ordet på omgang imellem alle deltagere i møderne. Dette gav de forunderligste resultater. Den første, der havde ordet, talte måske om krigen i Vietnam, som dengang var meget aktuel, den næste taler ledte måske emnet ind på oplevelser i sin barndom. Man startede i Øst, men endte i Vest.

Resultatet var, at de fleste af arbejderne simpelthen forsvandt.

Selvom jeg i hovedbestyrelsen var modstander af, at vi bare ekskluderede ”blomsterbørnene” - for vi havde nemlig ikke nogen eksklusionsparagraffer - så var jeg og det øvrige VS glade for, at de til sidst blev trætte af at lege parti og fandt andre græsgange.

Med venlig hilsen

Vagn.


Kommentar af Michael Andersen | 6. oktober 2011 | 14:21

"Det tror jeg ikke er muligt. Over for os vil stå repræsentanter fra udbytterstaten, som bevisligt vil bruge alle midler til at forhindre os i at nå fem til det mål, som anarkister og marxister synes at have til fælles."

Revolution er i sig selv en intetsigende betegnelse. Revolution er mobiliserende afledningsmanøvre brugt af insurrektionister på at dække over den sammenhængskraft der ikke er der. Revolution samler i opposition til det bestående uden at tages stilling. Vi er en del der har taget stilling og vil sætte os foran fjernsynets TV-avis med lettere tilfreds resignation når staten knuser en marxistisk eller anarkistisk insurrektionisme som ikke er en del af vores mål.

Markedsdirigerede socialister har f.eks. set konsekvensen af plandirigeret anarkisme og marxisme ender ud i centralisme og udbytning. Der er allerede indikationer på uoverkommelige divergente holdninger blandt anarkister, blandt anarkister og marxister, som i sig selv bliver blodigt, måske endda langt før udbytterstaten egentlig sætter sit repressionsapparat ind.

Det der adskiller sig fra de tidligere revolutioner, som blot gik på at afskaffe, så er der i dag tale om et relativt positivt problem, hvor det materielle eksistensnivo er løftet, så en oppositionen til det eksisterende har intellektuelt overskud til at udtænke visioner, der er radikalt andet end det bestående men også radiakalt andet i forhold til hinanden. Endda i sådan grad at det eksisterende i nogle tilfælde kan stille sig som et bedre problem.


Kommentar af The Red Fighter | 6. oktober 2011 | 18:28

Hvem siger at det er ENHEDSLISTEN der kan føre an i en revolution?

Enhedslisten er allerede indsyltet i det borgerlige parlamentarismes demagogiske manipulation og støtteparti for det man kan kalde VKO Version 2.0 nu med kvindelig statsminister.

Det regeringsgrundlag der er fremkommet fra Hotel Crown Plaza på Amager er udgydelser fra det sociale-liberale Danmark. Der er INTET rødt, overhovedet, fra S-SF-R udspilet, de er allerede gået tilbage på stort set alle valgløfter, inklusive det vigtige, at afskaffe kontanthjælpsloftet, starthjælp mv. Absolut løftebrud, Helle Thorning er bare Lars Løkke i smart spadser dragt!

Desværre viser valgresultatet den 15 9 2011 at over 50 % af danskerne, nok primært ejerboligejere, vil have et autoritært, borgerligt og småfascistiske privat (ejerbolig)samfund!

Bør Danmark deles op i to nye småstater, de blå i Jylland og de røde i resten af landet.

Nej det er ingen joke.

For hvis Helle T fortsætter med nedskæringspolitikken og Lars Løkke vender tilbage som statsminister vil der ingen offentlig sektor være om fire til fem år, dagpenge vil være nede på et halvt år, sygedagpengene afskaffet, førtidspension og mere af samme skuffe.

Så er DK et HELVEDE for svage, syge, handicappede, arbejdsløse mv. for de vil stort set ingen indkomst have. De der har lidt penge vil have forladt landet og slået sig ned under mere venlige himmelstrøg!

Men kan det øvrige venstrefløj, kommunister, antifascister og mange andre bare se på dette?

Nej, der bør startes en revolutionær bevægelse, gerne bevæbnet, i stil med den Cubanske revolution.

Ellers kan Enhedslisten og den øvrige venstrefløj ligeså godt stikke piben ind og opgive kampen her i landet og flytte til mere venstreorienterede verdensdele - for de vil i bedste fald spilde deres tid i Danmark og i værste fald ryge i spjældet på baggrund af "anti-terror-lovene"


Kommentar af lars | 6. oktober 2011 | 19:08

"der bør startes en revolutionær bevægelse, gerne bevæbnet, i stil med den Cubanske revolution"

flot, virkeligt gennemtænkt. thumbs up. (eller nånej forkert finger, sorry)

indsæt selv anders breivik kommentar her, jeg gider ikke spilede mere tid på jeres paranoide verdensopfattelse. kom ud i den virkelige verden, her er sgu ikke så slemt som i tror.

ps: både socialismen og kommunismen ER prøvet, det fungerede ikke.

get over it.


Kommentar af Michael Andersen | 6. oktober 2011 | 21:14

@lars

"ps: både socialismen og kommunismen ER prøvet, det fungerede ikke.get over it."

Nej, markedssocialisme med en demokratisk komponent er ikke prøvet. En model for det kan stilles op på den borgerlige økonomis egne præmisser og vise et sådan system er kapitalismen overlegen på samtlige punkter. Og så kan det implementeres uden revolution.


Kommentar af The Red Fighter | 6. oktober 2011 | 22:46

Den eneste vej frem er socialismen.....kapitalismen er færdig.....bare se på Athen, London, New York m.fl. OPRØR!


Kommentar af Stephan | 6. oktober 2011 | 22:59

vang - ja jeg kan kun være enig at anarksiter ikke børe være i partier, fordi disse har helt andre mål og metoder - som er grasrødder og udenomsparmalmetar. Jeg tror du mødte nogen anarkister som dybestet har været meget ung og fra et helt andet andet bagrund ent dig - derfor er ikke noget som du har oplevet men også anarksiter fra den gamle arbejderbvægelse mødte det samme problematisk - derfindes en egen traditon indefor anarksimen som tematisere mangel på organisations kultur, som jeg ikke er uenig med.

Jeg tror ikke på parti-programmer og også dem som anarkstern laver, fordi det er hændlnger og dens resulter som viser vilken vej en gruppe, parti eller organisation går. Hvad jeg savner ved Ø hvor recurseren går hen til alternative strukturer og evnet i forhold til konfliktløsing. demokratiserings kræv af "lov og orden" kræver et mentalitets og holdings skrift som ikke kommer af sig selv, f.eks.: støtte til projekter drevet af frivillige som arbejder på nørrebro eller beogerhuse skal drevet af venstreradikale. bla. partiet og NGO’er som normalt i udlandet.

I dag er det sådan et velfærdsstaten laver alle struktur hvad betyder også at den borgelige moral om noget for noget dominere alting, Med socialstaten kommer centralismen, herarkiern og pengenes mål rationalitet. beboerhuse bliver lever med nedskæringer og bliver lukket overalt .bla. i kbh for Ø er med til at lave nedskæringer. Jeg syndes at derfor giver Ø praksis i forhold til dens langsitede mål ingen mening.


Kommentar af Stephan | 6. oktober 2011 | 23:01

jeg kan se at jeg staver røve dårligt - undskyld ordblind/østriger der har for meget at sige på engang


Kommentar af bay | 7. oktober 2011 | 11:18

@eskil ... Hæ,hæ.. måske snarere pege fingre og sige "prøv at se ham der ovre.. han er en af dem, der jævnligt prøver at gøre sig interessant ved at sige at han har meldt sig ud af det ene og det andet som han stadig er totalt med i og fedtet ind i.. Typisk venstrefløj!" :-)

jeg griner stadig i skægget over at en post det ene og det andet fribytter-drømmende revo-fyr som dig kan identificere dine journalistvenners småflade ungdomsparlamentariker-fikserede artikelserie med "venstrefløj". Er det ikke lidt synd for revolutionens bønder og borgere fra 1789 og de stolte kommunarder og en hel masse andre og yngre sager, som vi kan lade ligge for nu? Måske var "rød blog" mere præcist, just for keeping it simple? Og den har du da vel forhåbentlig aldrig været "medlem af" selv om nogle af dem enkeltvis kan være rare nok at hænge med?

Nå, ikke mere mobberi over dit tidligere indlæg herfra. Dit aktuelle revo-kauseri er voldsomt godt fanget. "Totalt yndlingssamfund" ja... LOL


Kommentar af blabla | 7. oktober 2011 | 14:05

Det er altså pissesvært at forstå hvad i allesammen mener når i ikke staver ordene rigtigt eller bruger dansk grammatik...

@Eskil: "ynglings-samfund" ... et samfund for nyfødte og småbørn (ynglinge)?

"mener det same som" ... en same er en som bor i Lapland.

@Stephan: tak fordi du skriver at du er ordblind, det gør det nemmere at skulle bruge ekstra meget tid på at forstå din tekst :)


Kommentar af Jørgen R. Madsen | 8. oktober 2011 | 11:56

Jeg har ikke orket at læse Stephans tekster helt igennem pga. kombinationen af mange stavefejl og forkert grammatik. Brug af tekstbehandlingsprogram og copy-paste kan i det mindste fjerne en del af førstnævnte. Dertil kan en gennemlæsning inden endelig afsendelse bidrage til at andre sproglige fejl undgås, så debatten bedre kan fokussere på rent indhold.


Kommentar af johnny friis mikkelsen | 9. oktober 2011 | 12:20

re betyder på lat. tilbage volution betyder rulle ell. dreje altså rulle ell. dreje tilbage eller sagt på en anden måde at tage noget tilbage som nogen har taget det er hvad revolution betyder lærer man ikke det på uni? en berømt man sagde engang at i denne tid af løgn og bedrag er bare det at sige sandheden revolution


Kommentarfunktionen er lukket


Eskil Andreas Halberg

Er 27 år, Cand.scient.adm. ved Roskilde Universitet. Er projektorganiseret netværksaktivist på den udenomsparlamentariske venstrefløj og skribent på openhagen.net.

Politisk interesserer jeg mig for styresystemer, bypolitik, biopolitik, segregationspolitik og ideologikritik.

http://twitter.com/#!/eskilhalberg




Blogarkiv

23. februar 2012
Nu kommer der snart folketingsvalg
7 kommentarer

12. februar 2012
Sammenbrudstykker - en dagbog fra Athen
3 kommentarer

5. februar 2012
Svære tider på Modkraft
46 kommentarer

16. januar 2012
Kapitalismen er ikke et subjekt - men den opfører sig som et
44 kommentarer

28. november 2011
Depression som strejkevåben
8 kommentarer

24. november 2011
Enhedslisten – Et parti med principper
4 kommentarer

15. november 2011
Gæld er stavnsbindingens genindførsel
12 kommentarer

24. oktober 2011
Kritikkens død er politikkens genkomst
37 kommentarer

4. oktober 2011
Revolution i Enhedslisten
41 kommentarer

20. september 2011
Du ka’ få uden bilag. Du ka’ få brændt din bil af.
6 kommentarer

1 2 3 4 5 6 7 8 >

Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer