Vi er flyttet! modkraft.dk



Digitalt forår

Af Henrik Chulu | 27. februar 2012 | 01:22 | 4 kommentarer |


Jeg havde æren og fornøjelsen af at tale til demonstrationen Stop ACTA. Tak til alle arrangører og deltagere for at gøre Danmarkshistoriens hidtil største internetpolitiske manifestation mulig. Her er talen:

Hej.

Det er så fedt vi er så mange. Det viser at internettet kan stå sammen, hvis vi sætter os for det. Når vi står her på en fin forårsdag i København, står vi ikke alene. Vi står sammen med hundredetusinder af andre mennesker over hele Europa. Og endnu flere i resten af verden der mener at internettet skal være frit og åbent.

Vi står her fordi internettets fremtid er truet. Internettet bliver truet af handelsaftaler som ACTA, aftaler, der forhandles i hemmelighed for at øge kontrollen med hvordan vi kommunikerer.

Ligesom med demokrati kan vi ikke tage internettet for givet og ACTA er en trussel mod internettet og et angreb på demokratiet. Derfor står vi her i dag.

Vi står her for at vise at internettet ikke bør begrænses på vegne af økonomiske særinteresser der ikke forstår internettet.

Jeg er blevet stillet et spørgsmål igen og igen de sidste fire uger: Hvad er der galt med ACTA? Det er heldigvis nemt at svare på. Der er tre ting galt:

For det første:

ACTA blev forhandlet bag lukkede døre. Men hvem sad med ved forhandlingsbordet? Det gjorde menneskerettigheds-, borgerrettigheds, og forbrugerrettighedssorganisationerne ikke. Det gjorde offentligheden ikke. Det gjorde ikke engang vores folkevalgte politikere.

Og hvad foregik der bag de lukkede døre? Det kunne man i lang tid kun finde ud af gennem WikiLeaks. Og det man fandt ud af var skræmmende. ACTA var en ønskeseddel over ting rettighedsindustrien ville gøre ved internettet. Den blev forhandlet på plads på vegne af rettighedsindustriens lobbyister, Men at lave en aftale om internettet, hvor kun rettighedsindustrien er repræsenteret, svarer til hvis vores udenrigspolitik blev dikteret af våbenfabrikanter.

Når aftaler grundlæggende handler om hvordan vi må kommunikere sammen, bør resten af samfundet blive hørt i fohandlingerne. Det blev det ikke med ACTA.

For det andet:

ACTA er sat i verden for at beskytte ophavsretten og andre immaterielle rettigheder, men den truer vores andre grundlæggende rettigheder. Vi står her ikke for at få adgang til al musik, film og spil gratis. Men fordi vi ikke vil tvinges til at købe kultur med en pistol for panden. Modstanden mod ACTA handler ikke om musik og film og computerspil. Det handler om retten til at kommunikere frit uden at blive censureret. Om retten til at være anonym og ikke at blive overvåget. Og så handler det om at være uskyldig – indtil det modsatte er bevist. ACTA er en trussel mod alle disse grundlæggende rettigheder.

For det tredje:

Ulykker kommer sjældent alene, som man siger, og ACTA er ingen undtagelse. ACTA er en del af en politisk trend. I USA var man for nylig tæt på at vedtage lovforslagene SOPA og PIPA, og for nylig blev de første dokumenter lækket fra ACTAs lillebror TPP. Alle forkortelserne dækker over politik der ikke føres på vegne af det fælles bedste, men på vegne af økonomiske særinteresser, der ikke ønsker forandring.

Her hjemme følger vi også efter i trenden med at indføre dårlig lovgivning. I øjeblikket bakser de inde på Borgen med noget de kalder brevmodellen. Den går ud på at sende advarselsbreve til de internetbrugere, som rettighedsindustrien mistænker for at krænke deres ophavsret. Det er internetudbyderne der skal betale for frimærkerne, og det betyder at regningen ryger videre til forbrugerne. Heldigvis er politikerne allerede begyndt at indse at det er en dårlig og dyr ide. Det synes jeg vi skal bakke dem op i.

Den trend som ACTA er en del af er på ingen måde ny. Gennem de sidste par hundrede år er ophavsretten blevet udvidet igen og igen, og igen og igen er håndhævelsen af ophavsretten er blevet strammet. Det er en proces der fortsætter og fortsætter, hvis ikke der bliver sagt stop. Og det er nu vi siger stop: Ikke flere udvidelser, ikke flere stramninger. Vi vil have ophavsretsreform, ikke aftaler der cementerer den nuværende lovgivning.

Internettet er en ny virkelighed, hvor gamle forretningsmodeller er truet. Løsningen er ikke at ødelægge internettet for at redde forretningsmodellerne. Underholdningsindustrien har brugt det sidste årti på at bekæmpe internettet, i stedet for at bruge det til at udvide markedet og gøre kulturen let tilgængelig. Det gjorde den også da kassettebåndet truede musikindustrien, og da videobåndoptageren truede filmindustrien. Det samme med radioen, pladespilleren og selv det automatiske klaver før det. Da trykpressen blev opfundet brokkede munkene på klostrene sig også.

Hver gang har en industri følt sig truet af en ny teknologi. Og hver gang har teknologien vist sig at udvide markedet. Og samtidig har teknologien udvidet alles muligheder for at udøve vores rettigheder. Hver gang har en gammel generation beklaget sig, mens den unge generation har grebet mulighederne og brugt teknologien. Internettet er vores tids pigtrådsmusik. De gamle forstår det ikke og vil bremse det. De unge bruger det til at kommunikere.

Heldigvis var ACTA dråben der fik bægeret at flyde over. Over hele Europa protesterer vi mod ACTA. Og flere og flere steder lytter de folkevalgte til hvad folk siger. Det er kun i Danmark at politikerne synes at have svært ved at høre hvad der bliver sagt. Der er ikke noget at komme efter, siger de ansvarlige ministre. ACTA ændrer ingenting. Men hvis ACTA ikke ændrer noget, hvorfor har vi så tiltrådt den?

Nede i Bruxelles har de til gengæld hørt hvad der bliver sagt. Europaparlamentet lytter heldigvis til hvad deres vælgere siger. Og det har været muligt at forklare dem, hvorfor de skal stemme nej til ACTA. Det har nu fået Kommissionen til at sende ACTA til EU-domstolen. Men det betyder ikke at ACTA er stoppet, bare at processen er trukket i langdrag. Der kommer til at gå et år eller måske to før der sker noget nyt. Men indtil da er der nok at tage fat på.

Vi kan starte med at sige til de danske politikere at de skal droppe brevmodellen. Vi kan starte med at fortælle de danske politikere at internetcensur er en glidebane.

Vi kan ikke tage det frie og åbne internet for givet. Selv når vi får lagt ACTA i graven, er kampen for internettet ikke slut. Den er knap nok begyndt.

Sidste år så vi en demokratisk vækkelse i Mellemøsten. Vi kaldte den det arabiske forår. Vi jublede da folk brugte internettet i forsøget på at skabe demokrati. Nu er det blevet forår igen. Både herhjemme og i resten af Europa. Igen bruger folk internettet i forsøget på at skabe demokrati. Vi står sammen her i dag for at kræve digitale rettigheder. Det er blevet forår i Danmark, lad os stå sammen om, at det bliver et digitalt forår.



Kommentarer


Kommentar af e lykke | 27. februar 2012 | 19:27

"Men at lave en aftale om internettet, hvor kun rettighedsindustrien er repræsenteret, svarer til hvis vores udenrigspolitik blev dikteret af våbenfabrikanter."

Hvad den sandsynligvis er - om ikke vores, så i hvert fald vores "venners".

God tale ellers.


Kommentar af Jens Voldby Crumlin | 28. februar 2012 | 08:21

En rigtig god tale om måske det vigtigst poliiske spørgsmål. Den digitale revolution og udbredelse af internettet på rekordtid, har forandret verden på en grundlæggende måde. Specielt unge menneker i hele verden har oplevet hvordan de kan dele erfaringer og koordinere aktiviteter på tværs af grænser og sprog. Den grundlæggende erfaring har været, at ved denne massive frie vidensdeling, bliver verden større og alle der byder ind rigere, uden et kommercielt marked. Det er denne systemnedbrydende kraft ved internettet som kapitalen forsøger at ødelægge. Opfindelsen af dampmaskinen var en trussel mod magthaverne i det gamle feudale samfund og banede vejen for det kapitalistiske samfund. På samme måde frygter de nuværende magthavere at internettet vil nedbryde det kapitalistiske samfund og bane vejen for et nyt samfund der ikke bygger på monopolmarked, kontrol med viden, og udbytning. Derfor er det ekstra sørgeligt at vores SF minister på området endnu engang følger op på SF´s nye slogan om al magt til kapitalen og forsvar for et økonomisk system som burde smides på historiens mødding. VI KRÆVER ET FRIT INTERNET. VI KRÆVER EN NY VISION FOR SAMFUNDET EFTER KAPITALISMEN !!!


Kommentar af Eric Witzgall | 28. februar 2012 | 09:46

Jeg synes, at det er en rigtig god tale, og jeg er helt enig i stort set alt der bliver sagt i den.

@ Jens: Jeg vil give dig ret i det du skriver, men i sluttningen af kommentaren skriver du:

"VI KRÆVER ET FRIT INTERNET. VI KRÆVER EN NY VISION FOR SAMFUNDET EFTER KAPITALISMEN !!!"

Kan du ikke uddybe det lidt mere? Det er nemt at kræve noget fra andre, men det ville være spændende at høre et udspil fra dig omkring en vision for det nye samfund?


Kommentar af Jens Voldby Crumlin | 29. februar 2012 | 09:13

Kodeordene for et nyt samfundssystem er en ny økonomi som er frigjort fra krav om vækst og udbytning, men istedet bl.a. bygger på erfaringerne fra alle de steder man har skabt komplementære valutasystemer som fremmer større bæredygtighed , socialt ansvar og en dynamik mod større lighed uden et stort statsapperat til omfordeling af ressourserne. En demokratisk økonomi, læs f.eks bogen fremtidens penge som giver masser af tankevækkende eksempler på hvad en grundlæggende ændring af vores pengesystem betyder. Afskaffelse af lønarbejdet. Lønarbejdet er kapitalismens systematiserede udbytning. Der er ingen grund til på sigt at fastholde lønarbejdet i et samfund hvor de enorme teknologiske landvindinger som bl.a. den digitale revolution har skabt, kan gøre, at vi kan få opfyldt vores behov for materielle goder med et minimalt indput af arbejde. Det nye samfund skal frisætte den enorme produktivkraft som bla. internettet repræsentere ud fra den erfaring som jeg skrev om i min første kommentar, at vi alle bliver rigere af at dele, og mere kreative af at arbejde efter lystprincippet. Kapitalismen udbytter og hegner kreativiteten inde i patenter, copyright og kontrol. Den nye vision for samfundet skal frisætte menneskehedens enorme potentiale for social og bæredygtig skaberkraft.


Kommentarfunktionen er lukket


Halvandengenerationsindvandrer.

Kandidat i filosofi og geografi fra RUC med fokus på æstetik og geopolitik. Skrev speciale om ophavsret, musik og fildeling.

Professionel musiker med en række udgivelser og turneer i baggagen.

Freelance webredaktør, skribent og kommunikationskonsulent.

Skriver på bloggen frikultur.dk, laver events for Creative Commons Danmark og er medinitiativtager til Bitbureauet.dk.




Blogarkiv

27. februar 2012
Digitalt forår
4 kommentarer

28. december 2011
Kulturpolitiske klimaforandringer
1 kommentarer

20. december 2011
Advarselsbreve til rettighedshyklere
8 kommentarer

1 oktober 2011
Koda erklærer danske musikbloggere krig
7 kommentarer

2. august 2011
Kunstværkets autonomi vs. autonom kunstkritik
40 kommentarer

26. juli 2011
Det politiske massemords anatomi
31 kommentarer


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer