Vi er flyttet! modkraft.dk



Koda erklærer danske musikbloggere krig

Af Henrik Chulu | 1 oktober 2011 | 20:39 | 7 kommentarer |


Der gror spinat i det musikalske vækstlag. Koda jokker i den og kræver beskyttelsespenge for YouTube-klip på »usolidariske« danske blogs.

Danske musikbloggere er »usolidariske,« skriver direktør for Koda, Anders Lassen, i et debatindlæg i Politiken. Kritikerne af Kodas nye blogpolitik er »snæversynede og trænger til at vågne op.«

Blogpolitikken går kort fortalt ud på, at bloggere skal betale Koda for at gøre musik tilgængelig, uanset at de har indgået aftaler med musikkens rettighedshavere og derudover ikke har nogen omsætning i forbindelse med deres skriverier.

Argumentationen i resten af indlægget er usammenhængende, grænsende til det pinlige. Lassen sammenligner bloggere, der bruger deres fritid til at skabe opmærksomhed om ny musik uden nogen økonomisk gevinst, med både Danmarks Radio, Roskilde Festival og »den lokale cafe.«

Problemet med blogpolitikken er, at den forsøger at trække penge ud af et kredsløb, hvor der i udgangspunktet ikke løber nogen penge rundt. Ikke-kommercielle foretagerne, hvor langt størstedelen af musikblogs hører under, er netop kendetegnet ved ikke at have nogen omsætning.

Blogpolitikken er, som Søren Storm Hansen skriver, udtryk for, at Koda vælger at fokusere enøjet på deres principper og se bort fra virkeligheden. I stedet for at koncentrere sig om at trække penge ud af de kredsløb, hvor der faktisk er penge i omløb, fx ved at få en aftale på plads med YouTube, går Koda efter musiklivets yngste spirer.

Der et stort potentiale i blogs generelt, men på nuværende tidspunkt er det et potentiale for en levende dansk internetkultur og ikke for økonomisk gevinst for Kodas medlemmer.

Dialog: Et tilbud du ikke kan modstå

At betale Koda for at lægge et YouTube-klip med musik på ens blog, svarer til at betale en gangster beskyttelsespenge. Selv om Koda inviterede de danske musikbloggere ind til dialog om blogpolitikken, er virkeligheden den, at bloggerne har fået et tilbud de ikke kan modstå. Ikke fordi det er godt tilbud, men fordi alternativet er at gå rettens vej, og i modsætning til Koda har musikbloggerne ikke deres egne ophavsretsadvokater ansat på fuld tid.

Blogpolitikken er i sin natur en trussel mod kommunikationsfriheden på internettet, i og med at det ikke er defineret, hvad en musikblog egentlig er. Er det blogs der kun handler om musik, eller skal blogs der kun en gang i mellem handler om musik, hvilket nok er hoveparten af danske blogs, også betale efter Kodas blogpolitik? Det tætteste man kommer på en definition af ordet ‘musikblog’ er, hvem Koda vælger at kræve penge ind fra.

Det står ligeledes ikke klart, hvorvidt mikroblogs som Twitter og Facebook tæller som blogs. I så fald skal rigtig mange danske Facebook-brugere pludselig betale Kodas bloggingafgift, når de poster musikvideoer fra YouTube. Og er profiler på bloggingsystemer som WordPress.com eller Tumblr.com dækket af Kodas blogpolitik eller er det kun hvis en blog har registreret et .dk domæne?

Adspurgt svarer Koda via Facebook, at de »er med på at det giver en hel række afgrænsningsspørgsmål :-) [sic] Det må vi bare forholde os til løbende. Det afgørende for os er, hvem der har ansvaret for det site, hvor musikken præsenteres og ikke hvilken server musikken trækkes fra.«

Hvis Kodas blogpolitik kun gælder musikblogs på egne domæner, er det latterligt overhovedet at bruge tid på at diskutere sagen, endsige for Koda at bruge kræfter på den, da det drejer sig om ganske få blogs og derfor et ubetydeligt økonomisk udbytte.

Hvis det derimod er brugeren som er ansvarlig for indholdet på fx. WordPress.com eller Tumblr.com, giver det Koda et afgrænsningsproblem, som organisationen ikke »bare« kan forholde sig til »løbende.« Der er ikke nogen principiel forskel på at have en blog på en tjeneste som WordPress.com og så at have en profil Facebook.

Musikbloggere forén jer! Eller…

Det er vigtigt at have organisationer der kæmper for kunstneres rettigheder. Det er imidlertid pinligt at se, at Koda ikke forstår at vælge sine kampe. Organisationen jokker først i det musikalske vækstlags spirende spinat ved at sende skyhøje regninger til danske musikblogs. For at redde sit image indbyder den så til dialog om sin blogpolitik for derefter at gøre i nælderne og kalde sine kritikere usolidariske.

Som en kommentar til kritikken af Kodas blogpolitik skriver Troels Abrahamsen, at lige som Koda og andre organisationer gennem hundrede år har organiseret sig i kamp for kunstnernes rettigheder, bør musikbloggerne danne deres egen organisation og kæmpe for deres rettigheder.

Problemet er imidlertid ikke organisatorisk, men snarere at organisationer som Koda forvalter et forældet juridisk system. Ophavsretten, med sin tildeling af monopoler på fremførelse og eksemplarfremstilling af værker er ikke opdateret til måden internettet fungerer på teknologisk, eller den måde det bliver brugt socialt til at udveksle kultur.

Blogpolitikken er udtryk for, at man forsøger at transplantere en forældet tankegang over på en innovativ teknologisk udvikling. Resultatet bliver, at den innovation, som musikblogs potentielt udgør, bliver kvalt ved fødslen. Hvis blogpolitikken ender med at blive håndhævet konsekvent, vil den, som Lukas Kaldan skriver, endvidere medføre, at danske musikelskere i højere grad vil benytte udenlandske musikblogs til at opdage ny musik, blogs som i meget lille grad gør det danske vækstlag tilgængeligt.

(Musik)bloggere forén jer! Seriøst.

Det er imidlertid ikke en dårlig ide for danske bloggere generelt at organisere sig omkring en fremadskuende internetpolitik. Organisationer som Koda og DMF står i dag, på trods af deres faglige rødder, skulder ved skulder med pladeselskabernes organisation IFPI i RettighedsAlliancen, og har derfor, som Claus Pedersen skriver, »fået en lektion i klassekamp for den kreative klasse.«

Hvor RettighedsAlliancen generelt står for en gennemført reaktionær internetpolitik, findes der heldigvis en lang række organisationer som står klar med bud på politikker, der baserer sig på den innovation, som internettet tilbyder. Fx opdaterer Creative Commons ophavsretslovgivninger verden over med en licensstruktur der gør dem kompatible med internettets muligheder for at dele indhold.

Selvom Koda har etableret en forsøgsordning i samarbejde med Creative Commons Danmark om at gøre licenserne tilgængelige for sine medlemmer, følges denne mulighed med en klar advarsel om brugen. Det har, sammen med den besværlige proces, som det er for Kodas medlemmer faktisk at bruge licenserne, medført, at utroligt få medlemmer har valgt at benytte de facto standarden for lovlig deling og genbrug af kreativt indhold på internettet.

Koda burde spare kræfterne fra sin RettighedsAlliancen-inspirerede blogpolitik, og bruge dem på at udvikle nye modeller for musikbrug der udnytter internettes potentiale for deling af indhold, i stedet for at hæmme det.



Kommentarer


Kommentar af En musiker | 2. oktober 2011 | 21:54

Hørt! Lige meget hvad man mener om både ophavsretten og "pirateriet", så vil KODAs seneste påfund her ikke give os musikere bedre økonomiske vilkår.

De fleste musikblogs vil ikke formå at efterkomme KODAs økonomiske krav, og kan så enten lukke eller snyde sig uden om. I begge tilfælde er udbyttet for kunstnerne nul.

Personligt har det kun gavnet mig, når andre har haft lyst til at dele min musik.


Kommentar af Ulli | 3. oktober 2011 | 09:05

Henrik: Tak for at give overblik over denne sag. Jeg har et spørgsmål:

Mener/tror du at Creative Commons-licensen vil give musikerne forbedrede muligheder for at tjene penge på deres arbejde? F.eks. ved at tillade musikbloggere og andre at gengive værker, uden om KODAs rigide jurister?

Jeg synes Claus Pedersen opridser situationen godt i den artikel du linker til. Vi mangler en ny model for distribution af musik, og nu har arbejdsgiverne taget teten med streamingtjenester som Spotify osv. Er der perspektiv i CC set i den sammenhæng, som du ser det?

Peace!


Kommentar af MC Staten | 3. oktober 2011 | 09:44

Ulli, uden at kunne svare for Henrik, kan jeg som musiker give mit eget besyv med.

CC licensen giver musikere en enestående mulighed. En mulighed for ikke at vælge mellem to yderligheder: A) Ingen rettigheder til musikken= Du tjener ikke en rød reje, heller ikke selvom et stort reklamebureau gør dit mesterværk til Coca-Colas nye jingle. Til gengæld kan alle høre det. B) Alle rettigheder til musikken, forvaltet af Koda= Du tjener penge på din musik, til gengæld bakker du op om RettighedsAlliancen og står på samme side som pladeselskaber der konstant forsøger at røvrende dig, og mennesker har ikke nødvendigvis mulighed for at høre din musik lovligt= Færre lyttere= Færre koncertgæster.

Mulighed CC) Delvist rettighed til din musik= Alle kan dele og lytte, så alle har adgang til din musik, men du tjener stadig penge der hvor det gælder: Når du er ude og spille koncerter, når din musik spilles i radioen, hvis den bliver brugt til reklamer. Kort sagt giver CC dig kontrol over dine værker uden at gå på kompromis med princippet om at kunst ikke skal være for dem med pengepungen.

Det blev muligvis lidt rodet, men jeg har heldigvis lavet to (lidt) sure sange om emnet, så nu vil jeg skamløst reklamere for mit eget lir ;)

http://soundcloud.com/mcstaten/pirat http://soundcloud.com/mcstaten/patent


Kommentar af Mik | 3. oktober 2011 | 14:35

Ok Henrik, men hva så med alle de andre der også promoverer ny musik? Små og store spillesteder, TV, Radio o.s.v....Skal de så heller ikke betale for at bruge andres musik? Jeg synes det er en sympatisk tanke at dem der ikke har nogen penge ikke skal betale men er det ikke lidt urealistisk i et kapitalistisk samfund?


Kommentar af Ulli | 3. oktober 2011 | 15:06

@MC Staten: Jeg har heller ikke lyst til at være affilieret med Rettighedsalliancen. Jeg må dog indrømme, at jeg tænker på, hvordan jeg som musiker får bedst mulig løn, før jeg tænker i mere idealistiske baner. Så mit spørgsmål handler egentlig, sådan lidt klassekampsagtigt om, hvorvidt CC mon er et middel vi musikere kan bruge til at opnå bedre vilkår. Hvad oplever du?


Kommentar af MC Staten | 4. oktober 2011 | 02:23

Ulli, enormt relevant tilgang til tingene, biggup for det!

Jeg oplever, fornemmer og føler at CC er et middel til at presse pladeselskaberne, for det tager en del af magten fra dem. Fordi det er et middel til at presse dem, kan vi bruge det til at opnå bedre forhold. Dog vil jeg sige at de forhold kun opnås den dag vi får gjort op med ’skruebrækkere’. Den dag musikere ikke længere lader sig nøje med 5 bajere og en kebab for at spille på spillesteder med lønnet personale. Jeg er helt nede med at Unghus m.fl som fungerer på frivillig arbejdskraft selvfølgelig ikke skal betale kunstnere, det er imod stedets natur. Men ude i den ’ virkelige verden’ skal vi fandme kræve vores ret, og om nødvendigt forhindre folk der spiller for at spille, i at gå på scenen.


Kommentar af Sune Køter | 4. oktober 2011 | 09:09

Jeg vil godt lige blande mig kort. KODA dummer sig med at gå efter menigmand og ikke rykke sig på sine principper, men samtidig er de også ved at kæmpe en kamp der betyder eksistensberettigelsen for den professionelle sangskriver og komponist.

KODA-chekken er det der gør at man som sangskriver og komponist lige kan få hovedet ovenvande en gang om året (to hvis man skriver nye sange), og derfor synes jeg at al snak om creative commons er tvivlsom fra sangskriver/komponist synsvinkel, eftersom det helt sikkert gavner forbrugeren og producenten, men direkte skader komponisten.

Derimod er det klart at selve ideen om at KODA varetager alle rettigheder fra din musik - og f.eks. går efter folk der spiller din musik på nettet - er fuldstændig hjernedød. Og de skyder sig selv i foden, fordi de giver foder til de mange musik brugere og producenter (tag ikke fejl: KODAen værste fjende er producenterne, da de betaler rimeligt mange penge til KODA/NCB) der vil gøre alt hvad de kan for at fremstille KODA som grådige bæster, der vil røve de stakkels musikelskere.

Sagen er: KODA er arbejdskamp, en kamp for sangskriveres/komponisters rettigheder overfor producenterne, men det er til grin når man går efter amatørene og entutiasterne. Jeg ved ikke hvordan man lovligt kan gøre det, men f.eks. skulle der være et klart kriterie som en tidligere også har snakket om: Hvis der er penge indblandet skal der betales, hvis ikke skal der ikke.

Og så kunne man helt klart godt indføre en paragraf der hed, at hvis komponisten gav tilladelse til det, var det selvfølgelig i orden, men det er nok for at undgå studehandler at man er bange for det. KODA er helt klart bange for at lave huller, fordi det er meget svært at forudse konsekvensen, og de er oppe imod en hel stor pengemaskine - støttet af forbrugerne - der gerne så at KODA smuldrede og musikken blev frit tilgængelig... Til at tjene penge på.

Jeg støtter KODA, men jeg er selvfølgelig dybt kritisk over når deres politik går ud over musikken og dens entutiastiske støtter!


Kommentarfunktionen er lukket


Halvandengenerationsindvandrer.

Kandidat i filosofi og geografi fra RUC med fokus på æstetik og geopolitik. Skrev speciale om ophavsret, musik og fildeling.

Professionel musiker med en række udgivelser og turneer i baggagen.

Freelance webredaktør, skribent og kommunikationskonsulent.

Skriver på bloggen frikultur.dk, laver events for Creative Commons Danmark og er medinitiativtager til Bitbureauet.dk.




Blogarkiv

27. februar 2012
Digitalt forår
4 kommentarer

28. december 2011
Kulturpolitiske klimaforandringer
1 kommentarer

20. december 2011
Advarselsbreve til rettighedshyklere
8 kommentarer

1 oktober 2011
Koda erklærer danske musikbloggere krig
7 kommentarer

2. august 2011
Kunstværkets autonomi vs. autonom kunstkritik
40 kommentarer

26. juli 2011
Det politiske massemords anatomi
31 kommentarer


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer