Vi er flyttet! modkraft.dk



Danish Defence League på tur i SFO’en

Af Jakob Lindblom | 22. februar 2012 | 14:53 | 25 kommentarer |


Efter at have læst Sarah Bruuns blog om DDL’s demonstration og den planlagte moddemo, og ikke mindst kommentarerne under bloggen, så føler jeg sgu trang til at dele en antifascistisk oplevelse af de federe med jer og samtidig løfte pegefingeren og være lidt morfaragtig overfor nogle af jer og sige hov hov, unge mennesker, husk solidariteten…

Oplevelsen først.

For et par år siden (kort efter venstrefløjssangerinden Natasjas død) stod jeg som så ofte før på tribunen til en superligakamp. På det tidspunkt var klubben ved at få en lille gruppe af 16 til 20-årige højreekstremistiske fans af typen skinker. I ved, de der skaldepander, der efter et par timer i solen ligner en udkogt Jaka-bov, og efter tre fadøl også opfører sig som en.

Normalt hørte vi ikke meget til dem, men pludselig den dag trængte de igennem i en sangpause fra de andre fans. Og de sang sgu en gammel børnesang, eller rettere brugte melodien fra en. Nemlig sangen om at danse på Jamaica. Blot havde de ændret teksten til Jamaica, Jamaica, Jamaica – vi nakkede Natasja på Jamaica…

Først reagerede flere af os med lidt vantro latter, en ironisk klappen og for nogle af os en op-og-ned bevægelse i håndledet med en halvt knyttet hånd over hovedet. Universelt fodboldsprog. Det fede var imidlertid ikke at opleve højrefløjens nye sangskat eller vores fantasiløse reaktion på den. Nej, det fede var, da de var holdt op, og der var et øjebliks stilhed, hvor en halvgammel mand brølede igennem det hele: Har I lært den sang i SFO’en, snothvalpe?

Det var så fedt. Der var ikke nogen konfrontation, der var ikke noget vold, men der var en massiv antifascistisk sejr. De der ti-femten tosser lignede sgu pludseligt Jaka-bov. De var knaldrøde i hovedet. De var frustrerede og kunne ikke tage til genmæle, og så var de først og fremmest til grin med et par hundrede fans, som højlydt skreg af grin over dem. Vi hørte INTET til dem resten af kampen.

Og så tilbage til Sarah Bruuns blog og Danish Defence League.

Det kan være, at I kalder mig vattet, gammelmandsbelærende og uradikal. I don’t give af damn…

Men jeg bliver nødt til at sige, at hvis nogen af dem, som i debatten under Sarahs blog slår til lyd for blokadeforsøg og aktive konfrontationer rent faktisk mener det og har tænkt sig at gøre noget ved det, så er I dælme usolidariske og ganske uvidende overfor situationen, som vi slås med i Århus.

Nu er det et par år siden, at jeg selv deltog mere aktivt i det antiracistiske arbejde i Århus end blot at møde op til arrangementer nu og da, men hver gang en af kammeraterne slås ned og overfaldes, så skal vi i Århus døje med stupide politifolk og en (næsten) entydig borgerlig århusiansk presse i JP-Århus, TV2-Østjylland m.fl., der har travlt med at udråbe det til en bandekrig. Måske med Stiften som eneste halvhæderlige undtagelse.

Hver eneste gang skal der skabes en stemning, der går på, at venstrefløjen er lige så slem som højrefløjen, at ofrene dermed næsten selv er ude om det, og at det at være racist skam ikke er værre end at være antiracist.

Dette billede slås vi enormt med i Århus. Uanset om det er ”pæne parlamentsfikserede byrådskandidater fra Enhedslisten” eller folk fra det venstreradikale miljø, der overfaldes, så skal vi høre politiets skingre, semifascistoide sang om ”bandekrig”. Det skal dog siges, at enkelte betjente har været professionelle og gode, men hvad nytter det, når chefen bagefter kommer med sit nonsens i pressen? Om det er det højt besungne ORG-netværks angivelige indflydelse, som gør sig gældende, det aner jeg ikke.

Men faktum er, at hvis der sker så meget som det mindste lille blokadeforsøg eller konfrontationsforsøg, så risikerer vi at tabe det arbejde med at brede det antifascistiske arbejde bredt ud og imødegå politiets og pressens løgne, som mange af os har knoklet for. Vi eller rettere I risikerer kort sagt at give dem ret og bombe det antifascistiske arbejde i Århus mange år tilbage.

Og det er det, som jeg mener, er pokkers usolidarisk.

Det handler ikke om, at jeg ikke også gerne ser en effektiv blokade, hvis situationen var anderledes og styrkeforholdene nogle andre. Kære venner. Det er de bare ikke!

Det det handler om er, at hvis alle jer gode antifascistiske aktivister derude mener det alvorligt med at være solidariske, så skal I også være det i praksis. Hvis I vil hjælpe den antifascistiske kamp i Århus, så må I lytte til Sarah Bruun, Antiracistisk Netværk og de andre seje antifascister i Århus, som planlægger en Århus For Mangfoldighed-demo, og som ikke ønsker konfrontationsforsøg, som kan skade deres arbejde enormt.

Husk på, at solidaritet ikke bare handler om at føre egne kæpheste i ringen. Solidaritet handler om at sætte sig i andre menneskers sted og bidrage til DERES kampe, og det uanset om det er ulandssolidaritet, hvor vi ikke bare skal komme som den hvide mand og belære og føre vores kampe, men derimod pinedød må lytte til og føre solidariteten på de lokales præmisser, hvis ellers de er progressive. Og det gælder også arbejdskampe, hvor solidaritet ikke består i, at komme og pålægge en arbejdskamp nogle andre præmisser eller kampformer end dem, som fører kampen er klar til.

Bevares, vi kan råde hinanden og debattere, men lad være at overtage vores kamp. Det gælder i ulandene, i de faglige kampe, men også i det lokale antifascistiske arbejde.

Hvis I i stedet tager jeres egne kampformer og regler og søger konfrontationen, så kæmper I måske for os, men ikke med os, og så er I hattedamer og meget lidt solidariske overfor dem, som skal blive i byen, når jeres bus er kørt. Som min anekdote i starten gerne skulle vise, så er den antifascistiske sejr ikke afhængig af konfrontationen. Lad os udstille DDL i antal, lad os gøre grin med dem, evt. overdøve dem med en larmedemo – hvad ved jeg. Men søg for vores skyld ikke konfrontationen eller blokaden.


PS: Og så til noget helt andet. Hvis ikke du, kære læser, har været inde og skrive under på kravet om en folkeafstemning om den reaktionære, udemokratiske og dybt borgerlige finanspagt endnu, så fis ind og gør det på disse link til Folkebevægelsen eller hos Enhedslisten.



Kommentarer


Kommentar af X | 22. februar 2012 | 15:31

Fuld respekt for den modstand der er blevet, og fortsat bliver, kæmpet, i Århus !
En ting skærer i øjnene, "vores kamp" !
Det her er ikke en særskilt gruppes kamp eller modstand ! Dette er demokratiets kamp, mod undertrykkelse, racisme, had og vold, som findes i alle afkroge af samfundet, og i hele landet !
Derfor : Lad de antifascistiske demonstranter kæmpe deres kamp, som de selv vælger det !


Kommentar af Leif Donbæk Thomsen | 22. februar 2012 | 15:38

Hej Jakob.

Super fed blog!

Jeg er meget enig, det er jer der kæmper med problemet hverdag og det er er jer der skal tage konsekvensen når vi andre er taget hjem. Derfor er det også jer der laver reglerne.

Vi andre skylder sgu bare at stille op når i kalder, vi ses d.31!


Kommentar af Jakob Lindblom | 22. februar 2012 | 16:10

Hej X

Det er ikke fordi, jeg ikke mener, at det er alles kamp, men jeg mener faktisk, at de lokale bedst kan vurdere, hvad der gavner. Under den spanske borgerkrig gav det mening at tage ned og kæmpe sammen med de spanske republikanere. Under naziborgens tid i Nørresundby gav det mening at tage op og synge med de lokale - efter deres anvisning!

Min pointe er, at nogen gang skader ting mere, end de gavner og en konfrontation i Århus i det politiske klima, som findes nu, ja det vil skade - sandsynligvis selv hvis det vil lykkedes, selvom jeg mere tror på, at politiet vil forhindre det og al presse vil handle om bandekrig og så og så mange venstreorienterede anholdte og bla bla. Og så har vi altså balladen og den kamp, som vi har lavet mange af os i mange år, er ødelagt. Derfor vil jeg ikke acceptere, at alle bare selv kan kæmpe, som de vil.

Men lad mig spørge dig. Tror du ikke, at nogen aktionsformer til tider kan skade mere end de gavner? Og tror du ikke på de forhold, som jeg beskriver i Århus?

@Leif, tak!


Kommentar af Anders V. M. | 22. februar 2012 | 16:27

Spot on, Jakob.

@ X: "En ting skærer i øjnene," skriver du, og med ’en ting’ mener du så hele pointen med indlægget. Prøv at tænke lidt over, om dit primære mål faktisk er at kæmpe mod racismen, ELLER om det egentlig mere handler om at få et adrenalin-rush, én på opleveren og en machoagtig følelse af sammenhold. Hvis det sidste ikke er tilfældet, synes jeg, du skal droppe voldsromantikken og lade være med at spille naziernes spil.


Kommentar af Harold | 22. februar 2012 | 16:38

@jakob

Jeg er sådan enig i, at man skal have respekt for lokale kampformer. Men hvis vi skal være lidt seriøse, så bliver vi nok nødt til at erkende, at Århus ikke er en samlet venstrefløj, hvor vi er enige om tingene. Det er let at sige, at alt det vi ikke kan lide kommer ude fra, men der er jo faktisk også lokale, meget markante forskellige tilgange til kampformer. Generelt synes jeg faktisk, at der på den antifascistiske venstrefløj er en nogenlunde accept af hinandens kampformer. Men det kræver forventningsafstemning, og der kan vi hurtigt gå galt i byen, hvis vi postulerer, at der er et samlet os og et dem, der kommer udefra. Og det er bestemt ikke tilfældet for Århus. Det er nok vigtigere at Århus bliver enige eller finder en måde at rumme uenigheden, således at man med en vis autoritet kan fortælle andre, hvad man ønsker.

Hvad angår din gode oplevelse, så skal man huske, at hvad der føles som en sejr for os, ikke nødvendigvis er et nederlag for vores modpart. Vi kan sagtens grine af dem, uden at de nødvendigvis føler sig latterliggjorte. Dermed ikke sagt, at det ikke er den strategi, vi skal vælge, men begge parter kan sagtens føle sejr. Det tror jeg dog ikke var tilfældet i din konkrete oplevelse, men vi ved jo fra fascisters fortællinger, at de sagtens kan synes, det er fedt at blive mødt af store folkelige moddemonstrationer, fordi det bekræfter dem i forestillingen af at være den lille elite, der har set sandheden. Når man er blevet aktiv fascist, bliver man jo ikke overrasket over, at folk synes man er en nar, det kan måske bare føles meget fedt.

Hvis I var forfaldet til hooligansproget, som du antyder, at I var ved at gøre i den konkrete situation, så havde I netop givet dem det, de ønskede, og det de havde forventet. Det bør du og andre fodboldgængere nøje overveje, for det er det, vi generelt bør undgå. I tilfældet med EDL bør vi måske gøre en undtagelse. En stor bred larmedemo er meget muligt også det fascisterne ønsker, når de vil demonstrere i Århus, MEN på trods af det mener jeg godt, at det kan være en god strategi alligevel, da der i Århus’ tilfælde godt kunne være brug for en fed fælleskabsgivende oplevelse for venstrefløjen. Men det at venstrefløjen får en sejr ud af det, er ikke det samme som, at fascisterne får et nederlag. Selvom vi får en fed oplevelse, får vist vores foragt og høster almindelig sympati, så får fascisterne stadig networket, skabt kontakter, bliver stærkere og bliver bekræftet i deres fjendebilleder.


Kommentar af Silja | 22. februar 2012 | 16:56

Jeg synes du overser en ret central pointe: Demoen den 31. marts er IKKE et lokalt anliggende. Der er ikke tale om at en masse århusianske fascister vil demonstrere (som det f.x. var tilfældet ved Karsten Holt-demoen i februar 2006), men fascister fra hele landet (ja sådan set hele Nordeuropa).

Det har altså den konsekvens, at en succes til DDL/EDL den 31. marts ikke kun giver et større problem i Århus, men også kan være med til at skabe grobund for fascistisk opblomstring i de områder hvor de ellers kommer fra (Sønderjylland og hovedstadsområdet fx).

Så hvis du føler at der en større modstand mod at lade det hele foregår på "lokale præmisser" end normalt (Nørresundby, Langeskov og Viborg som gode eksempler), så er det nok derfor.


Kommentar af Jakob Lindblom | 22. februar 2012 | 17:53

@Harold, jeg skal naturligvis give dig ret i, at der også er folk i Århus, som sikkert ønsker konfrontation. Jeg har dog ikke hørt noget til dem, endnu, og det er et meget lille miljø. Ang. deres sejr eller ej, så vil skinkerne jo altid uanset hvad forsøge ud ad til at sælge det som sejre. Også ligegyldigt, hvor massivt det var et nederlag. Se bare på, hvordan Søvndal sælger betalingsringsnederlaget som en sejr - uden sammenligning iøvrigt. Men det er "part of the game"... Denne blog er dog også skrevet til de århusianere, som måske / måske ikke er uenige, så for mig er den mit bidrag til en forståelse af, hvordan situationen bredt set er i Århus, og et håb om at få dialogen, så vi undgår, at en lille gruppe risikerer at ødelægge det for de mange og for en bred antifascistisk manifestation. Uanset hvad, så er en ting stensikker. Nemlig, at fortællingen om bandekrig næsten er det, som legitimerer fascisterne allermest OG booster deres ego allermest. Derfor er det et selvstændigt mål at undgå dette.

@Lilja, jeg mener simpelthen ikke du har ret. Hver fucking eneste gang jeg har været i Greve, Langeland, Kværs, Kollund eller andre steder, så har jeg rettet mig efter demonstrationskodekset, uanset om det har været AFA eller andre, der har arrangeret. Og det uanset om det var mod Hess-marcher og andet, hvor der forventedes svenskere, jydenazier eller tyskere. Huset i Nørresundby blev også forsøgt gjort til en regional fæstning - alligevel var det naboerne, som traf valget om aktionsform.

Men Lilja, uanset din indvending, så kunne jeg tænke mig at høre, hvorvidt du er åben for, at ens valg kan skade mere end det gavner, og at der er forskel på aktionsformer, og hvornår de giver mening? Og har den århusianske situation absolut ingen betydning for dig?


Kommentar af jjm | 22. februar 2012 | 23:11

Kære Jakob og alle andre.

Først lige en kommentar til din oplevelse: Hvordan kan du kalde det, at en gammel mand alene råber af en flok nazier for en massiv antifascistisk sejr?

Ud over det er jeg enig i, at vi ikke skal komme og ødelægge jeres antiracistiske arbejde i Århus. Men jeg vil dog tillade mig at komme med et par kommentarer til dit indlæg og til sidst et spørgsmål.

For det første: Er det så ikke et lidt dårligt udgangspunkt at starte med hvad politiet og pressen synes og mener om venstrefløjen? Hvis det er de kræfter vi skal gøre tilpas så burde vi vist melde os ud af vores partier, gå hjem på sofaen, tænde for fjernsynet og ellers bare passe vores arbejde - uden at brokke os.

Udgangspunktet for at tale om, hvad en moddemo skal og bør må starte et andet sted. Vi skal bruge alt hvad vi har af midler på lokal mobilisering. Vi skal ud på skoler, arbejdspladser og boligkvarterer. Vi skal holde debatmøder og vise film om kampen mod nazismen og aktivere vores klassekammerater. Ved på den måde at lave en stor demo bliver vi mindre afhængige af, at de kan lide os i pressen. Samtidig får vi også et meget bedre billede af hvad stemningen er. Jeg er med på at vores strategi ikke for alt i verden skal være en blokade eller en konfrontation, hvis det ikke er der folk er. Men at afskrive muligheden i så ihærdige vendinger som du gør, tyder enten på at du allerede har været ude og forsøge at mobilisere og tale med folk eller også er du for hurtig og meget defensiv.

For det andet: Det store problem lige nu er ikke hvad folk ønsker sig for en demo eller har skrevet af kommentarer på div. blogs. Det store problem er derimod at der endnu ikke er kommet løbesedler man kan have med ud til skoler og arbejdspladser, og at venstrefløjen i Århus endnu ikke er i total kampagne-mode (som den fx er op til et folketingsvalg).

Hvis det ikke snart sker så får du helt ret, så bliver vi ikke mange nok til at lave en blokade eller bare lave en demo der kommer i nærheden af nazierne – måske heller ikke i antal. Men så er det en selvopfyldende profeti og så giver vores diskussion kun mening for folk der bruger deres tid på nettet frem for at mobilisere i virkeligheden.

I øvrigt så synes jeg ikke, du er præcis når du slutter din blog med: Lad os udstille DDL i antal, lad os gøre grin med dem, evt. overdøve dem med en larmedemo – hvad ved jeg. Men søg for vores skyld ikke konfrontationen eller blokaden.

At overdøve dem med en larmedemo er da også en konfrontation? Vi skal finde de konkrete former som passer til stemningen i byen og forstå at konfrontation er mange ting. Vi skal ikke skade arbejdet i Århus ved at komme ude fra og fortælle jer, hvad i skal gøre. Men du afskriver mulighederne for at give nazierne et reelt nederlag på forhånd, for at tækkes politi og den borgerlige presse. Det styrker altså ikke det antinazistiske arbejde hverken i Århus eller i resten af landet.

JJM


Kommentar af Emil | 23. februar 2012 | 00:23

En blokade kan sagtens være noget spraglet gøglerfis der gør det svært for pressen at sælge budskabet om northfacebanden til verden... Alt det kræver er bare et par hippier og at folk lader det sorte tøj ligge hjemme i skabet.


Kommentar af Jakob Lindblom | 23. februar 2012 | 07:29

Tak for kommentaren JJM

Du kan måske have ret i, at jeg forholder mig til virkeligheden, som jeg er omgivet af - herunder også presse og politi. Det er såmænd naturligt, hvis man som jeg mener, at antifascistisk arbejde skal bredes ud og omfatte de 99 % af befolkningen, som I andre sammenhænge (dine også ikke sandt?) fremhæves som magiske.

Faktum er, at højrefløjen i Århus har vundet enormt meget ved bandekrigstilgangen fra politi og presse. Sagen er, at det for os herovre næsten er umuligt er isolere dem som ekstreme, fordi enhver, som kæmper imod dem meget hurtigt selv betegnes ekstreme. Det er det, som er så fandens skadeligt og som blåstempler tosserne som en gang røvere og soldaterleg!

Så kan du mene, at jeg afskriver en masse, tjo, men jeg kender jo da for pokker situationen herovre og agerer ud fra virkeligheden, og den er altså sådan, at vi får umuligt ved at få byen med, hvis vi ikke er ekstremt obse om at kommunikere det rigtige, herunder også at undgå konfrontation.

Vi skal sku da netop lægge os i slipstrømmen af Utøya og Breivik og gøre det, som nordmændene gjorde så fandens stærkt. Nemlig insistere på menneskelighed og mangfoldighed!

PS: At du så mener, at det er fallit at en mand råbte i min anekdote, så var der flere, det var bare det ene magic moment, som demaskerede dem totalt, og sådan kan det nogen gange være.

PPS: Ang. din kritik af aktivitetsniveauet, så kontakt arrangørerne eller dine partikammerater og hør, hvad du selv kan gøre. Der sker allerede en del.


Kommentar af Silja | 23. februar 2012 | 07:58

Nu hedder jeg altså Silja, ikke Lilja.

1: Ja, naturligvis er jeg åben for det. Hvis (men det kommer jo ikke til at ske) der kom en bus med sortklædte autonome, iført raidhuer og bøllerør, der gik med i den fredelige demo og ved først givne lejlighed brød ud, baldrede ruderne i McDonalds og løb tilbage i demoen, så ville det være et valg der skadede mere end det gavnede. Det er et karikeret eksempel, men det er da vist logik for burhøns at man kan skade mere end man gavner, hvis man ikke tænker sig om.

2: Naturligvis er der forskel på aktionsformer. Stating the obvious. Jeg er ikke ud på at nogen skal tvinges til noget de ikke vil, men jeg synes det er dybt problematisk at man i bredere kredse i Århus (læs: Antiracistisk Netværk) er blevet så vanvittigt forskrækkede for JP Århus at man næsten konsekvent vælger defensive udmeldinger og strategier. Så længe venstrefløjen altid stiller sig selv i offerrollen ("De onde nazister er efter os") i stedet for at gå lidt mere aktivt til værks ("Vi forbeholder os retten til at forsvare os selv hvis det bliver nødvendigt") så kommer man aldrig til at tiltrække mennesker der rent faktisk er interesserede i at tage kampen op på andre planer end det der pseudosnak om ’mangfoldighed’ der bliver lukket ud i stride strømme for tiden..

3:: Den århusianske situation har skam stor betydning. Jeg kan bare ikke se hvad det er folk mener at en super "bred" men tandløs demo den 31. marts skal kunne gøre. Hvis den folkelige opbakning I taler om er så afhængig af om presseomtalen er god eller dårlig, så har I jo på forhånd afskrevet jer fra nogensinde at smide de skide nazister ud af byen. Så kan I gang på gang på gang snakke om mangfoldighed og LO og borgmesteren og gøglerklovne fra Mejlgade, men så snart demoen er opløst så styrer nazisterne igen gaden, og folk bliver igen sendt på hospitalet.

Summa summarum: Jeg synes det er fedt at forsøge at mobilisere bredt, og det er sejt at der gøres et forsøg på at komme ud andre steder end man "plejer", men jeg synes det er megaproblematisk at man fokuserer så meget på hvad pressen skriver i stedet for at snakke om hvad man gerne vil opnå med dagen; f.eks. at få en sejr på gadeplan for en gangs skyld. Med 1300 tilmeldte til demoen på Facebook må det være muligt at lave en effektiv blokade og jeg mener at man begår en gigantisk fejl ved ikke at tage den chance.


Kommentar af Jakob Lindblom | 23. februar 2012 | 08:08

Undskyld navnefejlen, Silja.

Jeg er i princippet enig med dig i at det kunne være fedt, hvis tingene var anderledes og, at vi er tvunget i defensiven. Det er jo det, denne demo forhåbentligt kan give gejst til at ændre og starte det lidt sejere træk. Og jeg er principielt ikke imod selvforsvarsstrategier. Men i mine øjne er vi bare ikke der lige nu med denne demo!


Kommentar af Sarah Victoria Bruun | 23. februar 2012 | 08:45

Jeg er fuldstændig enig med dig, Jakob, og dit indlæg lægger i fin tråd med min egen blog om selvsamme emne.

Vi får ikke lov til at demonstrere i nærheden af EDL’erne, hvorfor det bliver temmelig svært at blokere. Hvad vil I så, folks, bryde politiets blokade? Tror I selv på at vi så får opbakning med befolkningen i Århus? Vi skal passe meget, meget på her.

Jeg kender kun alt for godt til nazi-vold-situationen i Århus, men tror simpelthen ikke på, at vi får det afværget ved at blokere deres demo. Kunne man ikke snarere forestille sig, at de blive gale? Hvornår har vi i Danmark sidst blokeret for en nazi-demo uden efterfølgende at få dårlig presseomtale? Det giver kun nazierne blod på tanden.

Hvis vi for alvor vil have nazierne ud af byen (eller bare væk fra gaderne), skal de gøres til grin. Til skamme. De skal vide og føle, at Århus’ befolkning er hamrende uenige i deres synspunkter, og at de (synspunkterne, ikke nazierne) ikke er velkomne i vores by.

Jer der så gerne vil blokere: Hvordan tænker I rent faktisk at vi i praksis kan gøre det UDEN at få dårligt presseomtale, UDEN at miste støtten i befolkningen (som vi jo sådan set lige skal vinde først), UDEN at tabe denne kamp??

Ja, jeg taler også meget om pressen. De er den fjerde statsmagt, de har meget magt. Det kan vi ikke lige nu gøre så meget ved. Til gengæld kan vi sørge for at medierne ikke får de grimme billeder af os, men derimod af nazierne. Og er vi for alvor kommet langt...


Kommentar af Mette | 23. februar 2012 | 12:45

@Sarah: hvordan adskiller man en nazist fra hans/hendes synspunkter?

Jeg mener, at både Jakobs og Sarahs blogindlæg mangler at tage fat om roden i hele den her ’hvad stiller man op, når nazier beslutter at demonstrere/marchere i ens by?’-debat. Og jeg vil egentlig koge det ned til to punkter, hvor jeg tror uenigheden ligger: Er udgangspunktet for demoen i jeres optik et nazifrit Århus den dag? Eller er det at have en dejlig dag på Rådhuspladsen, få noget god presseomtale og så....hvad?? Og det hænger nok sammen med næste punkt: at jeg ikke forstår, hvordan det er I mener at nazisme og fascisme i det hele taget bekæmpes generelt?

Jeg vil også gerne starte med et eksempel på en massiv, anti-fascistisk sejr for at præcisere, hvor det er, jeg er i tvivl om hvad I mener:

I Tower Hamlets i London hvor jeg bor (og som er et af de mest multikulturelle områder i England), annocerede EDL en demonstration i september sidste år. Dette resulterede i en fænomonal mobilisering til en moddemo, hvis formål var, at holde EDL ude af området. Presset fra lokalbefolkningen gjorde, at de for det første af politiet ikke fik lov at forsamle sig over for den moské, de havde tænk sig. Derefter fik de lov af en ejer af et supermarked ikke langt fra samme moské at forsamles på taget af supermarkedets parkeringshus. Denne tilladelse blev dog hurtigt trukket tilbage efter en massiv strøm af klager og trusler om boykot af selvsamme supermarked.

Derefter kom der en udmelding fra først en, så to og så tre pubber, hvor de havde tænkt sig at mødes før deres demo, at de ikke ville huse dem - igen pga klager og telefon- og mailstorm.

Sidst men absolut ikke mindst annoncerede jernbanearbejderne på den togstation i Østlondon hvor EDLs tog skulle ankomme på dagen, at de ville lukke stationen ned, hvis nogle prøvede at køre et tog ind fyldt med EDLmedlemmer.

Alt dette tilsammen betød, at EDL havde en fuldstændig fragmenteret demo, da de måtte køres dertil i busser og heller ikke havde nogle steder at forsamles. De prøvede stadig at komme ind i området, men moddemoen på dagen var bred og folkelig, men stadig også radikal nok, til at holde dem ude.

Pointen med denne anekdote er at illustere, at det ikke handler om konfrontation for konfrontationens skyld, men fordi, det er den eneste måde at forhindre fascister i at overtage gaden og vokse på. Og lige til orientering var det også denne del af historien medierne fokuserede på, selvom jeg som andre mener, at det er en fuldstændig bagvendt måde at anskue tingene på, at vi skulle måle vores succes efter hvad den borgerlige presse og politiet mener om os.

Hvis fagforeninger, skole- og gymnasieelever, lærere, buschauffører, kassedamer, pensionister, universitetsstuderende, EL, SF, S, you name it, alle har været med til at mobilisere til og deltaget i en succesrig blokade (hvadenten det er af en togstation, pub, supermarked eller direkte af EDLs demo på gadeplan), så er det da fløjtende ligegyldigt, hvad medierne og politiet buser ud med næste dag, hvis alle ved det er løgn? Men er som sagt i tvivl om, om du/I mener, det er målet at have et nazi-frit Århus d. 31.?

Forstår ikke helt Jakob, hvorfor det er ’din kamp mere end min kamp’ blot fordi jeg ikke bor i Århus? Fascisme bekæmpes vel på samme måde ligegyldigt om den stikker sit hoved frem i Århus, København, London, Ungarn, Italien eller på fucking månen: Ved fysisk at forhindre fascister i at forsamles, ytre sig, rekruttere eller på nogen anden måde få et ben til jorden. Ved at forhindre dem i at opbygge selvtillid og ved at marginalisere dem fuldstændig hver gang de pipper frem. Dette kræver to simple ting: at slå dem markant i antal og at have en taktik på dagen for, hvordan de kan konfronteres (igen, dette behøver ikke at være en voldelig konfrontation - det er det som regel ikke, hvis vi er mange nok).

Om disse ting og en sådan mobilisering kan lade sig gøre i praksis er jo selvfølgelig en altafgørende faktor. Men det må da for alle anti-fascister til enhver tid være udgangspunktet, at fascister ikke skal have lov til at marchere? At det måske i visse tilfælde så ikke kan forhindres, fordi vi ikke er mange nok, er en anden sag - og noget vi selvfølgelig må tage højde for og lægge dagens strategi efter.

Så er egentlig ikke uenig med dem, der argumenter for, at en blokade måske ikke er det, der kan lade sig gøre d. 31. - hvis vi står 50 mennesker mener jeg heller ikke, vi skal prøve at blokere eller blot komme i nærheden af dem. Men med udgangspunkt i historien, og i hvordan nazisterne i eksempelvis England blev besejret i 30’erne må det da altid være det perspektiv og den analyse vi har af, hvordan fascisme bekæmpes? Eller er det nok med én, gammel, råbende mand på et fodboldstadion eller hyr?


Kommentar af Jakob Lindblom | 23. februar 2012 | 14:23

@Mette, du løber nogle åbne døre ind. Hvis du ser min blog lægere oppe, så skrev jeg: Det handler ikke om, at jeg ikke også gerne ser en effektiv blokade, hvis situationen var anderledes og styrkeforholdene nogle andre. Kære venner. Det er de bare ikke!

Jeg tager ikke udgangspunkt i filosofiske overvejelser om strategi og metoder generelt, men i den konkrete taktik, den konkrete dag udfra de helt konkrete erfaringer, som vi har gjort os gennem flere år.

Om det er min eller din kamp, tja, det ER vores begges! Men den daglige kamp mod et nazifrit, WP-frit Århus er ikke noget, som kan gennemføres med dagsaktuelle tilstrømninger af busser, og hvis vi med vores konkrete erfaring mener, at blokadeforsøg o.l. skader den langsigtede kamp, så kan vi jo håbe på og bede om, at vores ønsker respekteres.

Du skriver som om det alene er en sejr, hvis man forhindrer dem i at marchere og du skriver, som om at lærere, gymnasieelever, S, SF’ere osv. kommer af sig selv. Det gør nogle, men vi bliver ikke mange, hvis ikke vi først opbygger den brede tillid og de brede markeringer. Og det er efter massive dårlige (og ufortjente) pressehistorier gennem en årrække, at vi er blevet så defensive, at vi ikke kan tillade os den luksus af skide på pressen, hvor gerne jeg end ville.

For mig må målet med denne demo ikke være at forhindre dem i at holde deres (selvom det kunne være lækkert med 10.000 fredelige demonstranter, som ville dette gennem en fredelig blokade), men jeg tror ikke på det, hverken i antal eller for politiet. Næh, mit håb er såmænd at få så stor en folkelig manifestation, som trækker så mange til, at snakken breder sig i de små hjem, i medierne, i skolerne osv. så det bliver dejlig uncool at være nazi i Århus.

Mit håb er, at det faktum at DDL kommer her, at det giver os mulighed for at profitere (undskyld det upassende ordvalg) på den stemning, som var efter Utøya, så vi kan få koblet WP, DDL m.fl. med den faktiske fascisme i stedet for blot, at det herovre, hvis man skal skære den lidt skarpt, bliver fremstillet, som nogle ballademagere, der slåsser mod andre ballademagere.

For dét trækker helt sikkert IKKE skolelæreren, buschaufføren osv. med til demo.


Kommentar af antidogma | 23. februar 2012 | 20:27

Er det slik noen tenker å beskytte seg mot svartkledde politiprovokatører?

En blokade er forresten nærmere sivil ulydighet og sabotasje. Ikke i seg selv et aktivt militant tiltak... Altså er en blokade ikke i utgangspunktet voldelig mener nå jeg.

Dessuten kan det jo faktisk være en folkelig styrke at det finnes mange nok folk som deltar på flere forskjellige markeringer mot brungrumset. Jeg kjenner ingen med hjertet og hjerne på rett sted som IKKE liker å ha alternativer å velge mellom. Det bør da alltid være plass til ulike former for motstand når brungrumset prøver å ta kontroll over gatene i en by. Forskjellige folk, samme mål! Nei til ensretting og monokultur!


Kommentar af Erik Salsø | 23. februar 2012 | 21:07

Hej Jacob

Det kommer vel næppe bag på dig at jeg fornemmer en vis bedrevidenhed i dit indlæg. Du taler som om nogle har patent på den antifascistiske kamp. Er det virkelig nødvendigt at sige, at det er en kamp der vedrøre os alle, og som alle har indsigelsesret på?

Men der er desværre nogle der føler de har mere at sige end andre, og det gælder desværre især den antifascistiske kamp. Jeg ved ikke meget om ARN, men jeg kender flere der har været med, og som er blevet udstødt og holdt udenfor. Og det er nærmere det der er problemet i den antifascistiske kamp: Bedrevidenheden, arrogancen og veterantyrraniet, som du med dit indlæg også bidrager til.

Jeg synes den måde du skriver om dem der vil en mere konfronterende og direkte linje, lugter lidt af det oppustede billede medierne har skabt af "farlige og voldelige venstreekstremister". En konfrontation eller direkte aktion imod højreekstremisterne, behøver ikke være voldelig. For mig handler det om at være så tæt på dem som muligt, for at gøre sig lydhør og for at have størst mulig effekt. Og det er selvfølgelig ikke noget man gør, uden at det er organiseret og at der er bred enighed om at gøre det.

Og jeg synes det er sørgeligt, at venstrefløjen skal ryge i totterne på hinanden, pga af det løgnagtige og virkelighedsfjerne billede medierne skaber af kampen. Når højreekstremister overfalder forsvarsløse i Mølleparken bliver det stemplet som "bandekrig". Uanset hvad der sker, vil medierne forsøge at udstille den yderste venstrefløj og den antifascistiske kamp. Skal man gøre hvad der er rigtigt og nødvendigt, eller bare spille efter pressens og politiets pibe, for at fremstå så pæne som muligt når hr og fru Danmark åbner for Ekstra Bladet?


Kommentar af Jakob Lindblom | 24. februar 2012 | 08:46

Hej Erik

Hvis man selv synes, at man har en viden og man giver udtryk for den, er man så bedrevidende?

Jeg har jo netop skrevet denne blog for at forklare situationen i Århus set med mine, og mange i ARNs briller. Jeg har netop søgt dialogen. Havde jeg lavet veterantyranni, så havde jeg nok i stedet mødt op i ARN og forsøgt at præge dem der. Det har jeg ikke, da jeg har tillid til dem, men jeg vil sgu have lov at tilkendegive mine syn på sagen, og jeg stiller blogdebatten til rådighed for, at folk kan være uenige. Det er i mit hoved ikke "at ryge i totterne på"...

Iøvrigt lægger jeg mig gerne fladt ned igen igen og siger, at vi ligger under for mediebilledet. Jeg kan bare ikke se, at vi - styrkeforholdene taget i betragtning - har andet valg netop nu.


Kommentar af Erik Salsø | 25. februar 2012 | 21:35

At lave en bred og folkelig demo er én ting, en anden er at forhindre at nazierne begynder at bruge Aarhus som fast mødested. Det kan ikke udelukkende handle om at skabe en antifascistisk bevidsthed i befolkningen. Det er også vigtigt, at man forhindre nazierne i at demonstrere, for at de ikke vinder fremgang. Ellers vil det højest resultere i, at begge parter for vind i sejlende.

Jeg synes det er en god indgangsvinkel, at man vælger at sige at demoen er "for" noget, istedet for udelukkende at fokusere på det man er imod, hvilket for nogle virker pessimistisk. På den ene side er bredden, men den er intet i sig selv. Det er vigtigt at fremhæve hvad der må bekæmpes, netop for at fremme de værdier man kæmper for. Der er nød til at være målretning, og man er nød til at gå ud aktivt og bekæmpe det der underminere mangfoldigheden, i dette tilfælde EDL/DDL.

Du bliver ved med at snakke om styrkeforhold, og at omstændighederne ikke er til at gå ud og stoppe demoen. Her bukker man under for det preds, som politiet og pressen ønsker at vi bukker under for. Et accept af "de faktiske omstændigheder", hvor presse og politi hetzer på de antifascistiske kræfter og stiller os i et dårligt lys, er i sig selv være et nederlag.

Det er ikke noget der afhænger af bestemte "styrkeforhold", at fascisme skal bekæmpes hvor end man møder den. Den skal bekæmpes uanset hvor den viser sit grimme ansigt, og der kan man ikke reducere sig selv nikkedukker, overfor de kræfter i samfundet der forsøger at udstille os og underminere vores kamp. Det er en opportunistisk tankegang, der i realiteten er intet andet end klassesamarbejde.


Kommentar af Howard | 27. februar 2012 | 22:15

Jeg synes, at det er lidt ærgerligt, at modstanden mod EDL/DDL er ved at blive monopoliseret og gjort til en ren Århus begivenhed. Det er jo ikke kun Århus, men hele Danmark og omegn som trækkes med disse typer. De er jo ikke kun jeres problem, så dit udsagn om solidaritet kan jo vendes og der kan spørges tilbage "er det ikke usolidarisk at gøre det til en Århus begivenhed, istedet for at se det fra et bredere perspektiv?" I dette tilfælde er det jo ikke kun Århus kamp, eller jeres by. Det er jo vores alles kamp.

Dermed ikke sagt, at jeg ikke har fuld forståelse for og forstår jeres daglige problemer og forstår betænkelighederne.

Men jeg sidder efterhånden med en fornemmelse af, at Århus egentlig ikke ønsker at der kommer nogen udefra, medmindre vi acceptere en form for andenrangs tilhørsforhold, som en slags fyld. Problemet er jo bare, at for at lykkes skal det være en fælles kamp. En kamp, hvor vi byder dem trods alle steder, om det så er i Nakskov, Næstved, Holbæk, Faaborg osv og ikke kun gøre det til en Århus ting. Som Silja skriver, så er jeg også bange for, at hvis vi følger den kurs, at vi scorer et gigantisk selvmål.

Viser erfaringerne fra Sverige og Tyskland ikke, at det er kombinationen af brede tilkendegivelser og blokader eller larm eller klovne som udstiller deres tåbeligheder, som er det som virker?

Det er da meget sødt, at der måske holdes en kulørt manifestation med sang og musik som viser mangfoldigheden. Sådanne arrangementer er vigtigt for det brede arbejde. Jeg er bare bange for, at det vil være en pyrus sejer. EDL promovere sig via en intimiderende retorik. Derfor er det vigtigt, at vi viser at vi ikke er bange for dem. Dermed ikke sagt, at der skal konfrontation til. Tværtimod. Den modigeste er vel den, som ikke viger og som vender den anden kind til - men som står fast og siger sin mening lige op i ansigtet og dermed viser, at man ikke lader sig intimidere.


Kommentar af Bavianen | 27. februar 2012 | 22:33

Selvfølgelig skal folk have lov til at bruge de aktionsformer de vil. Man kan jo kun opfordre til at denne bliver så folkelig så muligt, men man skal også lige passe på med, ikke at lukke sig for meget inde og kun diktere een aktionform, hvor alle fra øst-danmark, bare kan holde sig væk. Fordi det er jo også dét det handler om; at gøre demonstrationerne så mangfoldige så muligt. Allerede nu med alt det fnidder fnadder, kunne man jo bare frygte en tre gange værre situation end i Hundige sidste år og Hillerød februar 2006, med Bjarne Benlås og flaskekastende hætteklædte på den ene side og Sfu’ere, suf’ere på den anden side, som står fortørnede over begge parters opførsel. Politiet spiller jo også en stor rolle i Århus den 31. Om det allerede fra om formiddagen vil lukke ruten af hvor EDL etc. skal gå, med koncerthegn som i Malmö, er svært at spå. Men man kan jo kun håbe dette. Men som man tidligere har set hvordan dansk politi forbereder disse demonstrationer, kan det meget nemt komme til eskalation med masseanholdelser, hvis man ikke har en ordentlig, bare nogenlunde samlet agenda fra venstrefløjen. Bare se i Hillerød; der tog man bare en hel demonstration og gejlede ned ved Teglgårdssøen, to kilometer væk fra hvor det hele skulle foregå, hvor folk blev bonelocket og overfaldt groft af politiet. Dog vil jeg også være enig i at hvis man tror at man kan komme ind til demonstrationen (ihvertfalde i stort antal), så kan man godt tro om, hvis man bare er klædt i sort. For selv under SDU-marchen i Sverige, hvor man også kørte G13 konceptet, så jeg, hvis kun nogle få fra black blok slippe ind på stortorget, hvor ruten gik. I Århus kunne man mere frygte direkte konfrontation med gadekampe og tåregas, hvis bare een af parterne enten politiet eller aktivister, holder sig i offensiven. Så med andre ord ager i samlet flok og gennemtænk nøje hvilke aktionsformer, hvad enten man kommer fra Nordpolen eller KBH.


Kommentar af Jakob Lindblom | 28. februar 2012 | 07:45

Helt enig med bavianen om en samlet ageren, og det er jo så netop dette, som vi lægger op til og forsøger at samles om. Og alle er velkomne, hvis man respekterer demonstrationskodekset. Til Howard kan jeg sige, at sådan er det også, når vi tager andre steder hen. Og kom gerne som klovne med fest og larm, men undgå konfrontationen med DDL’er og politi. Det er såmænd det, som vi ydmygt beder om.


Kommentar af Bente | 28. februar 2012 | 08:13

Jammen hvad skal jeg sige. Jeg er grædefærdig over et så selvfedt og politisk indskrænket et indlæg.

Hele indlæget tyder på en ekstrem mangel på ægte indsigt i hvilke konsekvenser fascismen i praksis for mennesker som direkte bliver ramt af deres vold.

Jeg mener at kun en person som ikke har denne forståelse, kan med en sådan kynisme som Jacob kræve af andre, at de ikke må udføre deres egen politik eller reagere på de overgreb som de selv føler på egen krop. (jeg tænker her på indvandre, politiske aktivister, handikappede m.fl)

Når jeg siger kynisme i forhold til Jacobs "forbud" mod traditionelle militante blokader ol. så bygger jeg det på, at han udelukkende henviser til at hans eget arbejde vil lige skade.

Hertil kan jeg kun sige. Det er en en stor løgn hvilket 20 års AFA-aktioner har vist. Der har været talrige eksempler på at hvis dialogen og forståelsen er til stede kan div aktionsformer sagtens forenes!

Et andet af Jacobs argumenter mod konfrontation er pressens rolle. De borgerlige medier vil ifølge ham lave det klassiske "begge yderfløje er et fedt" stunt.

Jammen det har han givetvis ret i. Men i de tilfælde gennem årene hvor dette mediebillede er kommet klarest ud, har det skyldtes at div organisationer, partier mv har stået i kø for at distancere sig til "de militante" eller direkte taget afstand og kørt med på borgerlig mediehetz mod folk som sætter vores politik igennem i praksis. Hér burde jacob efter min mening hellere arbejde på at inkludere frem for at ekskludere.

Til sidst til hele diskussionen om at det er usolidarisk at være solidarisk. Den er så grotesk at det er til at græde over. Tror Jacob mon virkeligt at fascismen holder sig inden for bygrænser? At sammenligne antifascisters solidaritet med "den hvide mands bedrevidenhed i ulandssolidaritet" kan jo stå uimodsagt helt for sig selv..og folk vil grine!! Det stod skidt til hvis folk ikke måtte rejse i verden og hjælpe andre i deres kamp og her tale vi kun indenrigs.


Kommentar af Jakob Lindblom | 28. februar 2012 | 10:16

Slap af Bente...!

Jeg forsøger ikke noget som helst andet end at sige, at enhver politisk, herunder antifascistisk, begivenhed bør udløse en analyse af, hvilke virkemidler, som er bedst i den aktuelle situation. Jeg forsøger ikke at moralisere over alle mulige tænkte begivenheder. Jeg lægger min analyse frem, og beder folk forholde sig til de lokale arrangementer og ønsker ud fra vores virkelighed, som hverken er lige som Nørrebro, Dresden eller London, og så kan I diskutere dem.

Men lad være at lægge mig åndsvage ord i munden eller at gisne om mine erfaringer. Du aner INTET om, hvad jeg har været udsat for fra højretossers side. Og i weekenden blev endnu en kammerat overfaldet. Det er fandme alvor, så drop den tone! Sgu fanden, og undskyld mit sprogbrug, men det her er kraftedeme ikke nogen leg for os og du kan selv være kynisk, hvis ikke du fatter det her!

Og tag så lige at læs kommentarsporet, hvor du HELT sikkert kan finde svar på nogle af dine indvendinger.


Kommentar af Bente | 28. februar 2012 | 13:44

Nej jeg vil ikke slappe af Jacob.

For jo du siger en hel masse.. Du eller I har siddet og strikket den latterlige teoretiske idé sammen om at I folk som handler konfrontativt imod fascisterne i Århus d.31.marts er usolidariske.

Dette er efter min opfattelse ekstremt groft at beskylde med-antifascister for dette.

Det bunder måske i at du/I regner med at folk som har disse "lyster" er en homogen lille sortklædt gruppering af unge.

Hér er min pointe at du har regnet din tænkte udmelding forkert ud.

Yderligere er det efter min mening totalt forfejlet at tro at aktivister nogensinde kan få de borgerlige medier til ikke at fordreje vores side af sagen. Om vi så stod så stille som mus eller helt blev hjemme eksisterer muligheden for at de vender historien mod os.

Min pointe hér er at organiserede antifascister istedet aktivt går ind i at bryde pressens splittelsesforsøg.

Jeg siger ikke at du /I skal elske alle og enhver som stiller op med et jernrør, men I må kalkulere med at I ikke kan styre alle folk.

Der er derfor jeg tale om at folk har ret til at reagere ud fra egne følelser.

Hvad vil du gøre hvis nogle gamle mennesker fik så meget vrede ved at genopleve fascismen at de smed noget i hovedet far deres vindue?

Hvad vil du gøre hvis en gruppe af mørkhudede mennesker fik nok af al den had og spontant prøvede at konfrontere?

hvad ville du gøre hvis erfarne antifascister, som havde oparbejdet konceptet om at møde fascisterne med modstand overalt hvor de stikker hovederne frem, insisterede på at lave fysisk blokade?


Kommentarfunktionen er lukket


Socialist, debattør og EU-modstander. Faglig konsulent hos FOA Århus og før det uddannet cand.scient.pol. med speciale i EU-nationalisme fra Århus Universitet 2007.

Kritik betyder at gennemlyse noget med henblik på at ændre og forbedre dette. Er derfor både venstrefløjskritiker såvel som venstrefløjsaktivist. Hjertesagerne er modstanden mod EU, en styrkelse af venstrefløjens medier og kommunikation, så vi kommer bredere – og bedre – ud til flere end de allerede overbeviste, solidarisk velfærd, fagligt stof såvel som internationalt og noget så abstrakt som demokrati fra neden. Men deltager også gerne i debatter om integration, religion, køn og alt det andet, vi som venstrefløj roder rundt med.

Opvokset i Silkeborg, gift, småbørnsforælder, midlertidigt bosat i Århus på 11. år, fan af Silkeborg IF og aktiv i Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU plus det løse.




Blogarkiv

22. februar 2012
Danish Defence League på tur i SFO’en
25 kommentarer

19. januar 2012
SF skader de lavestlønnede
56 kommentarer

19. december 2011
Hvilken strategi, Enhedslisten?
25 kommentarer

20. november 2011
Strandvasker med guld i munden
17 kommentarer

17. oktober 2011
Bevægelsernes bevægelse – en toer.
3 kommentarer

9. oktober 2011
Vind en flaske Cuba-rom og gør en forskel…
12 kommentarer

29. september 2011
SUF vs. Enhedslistens Ungdom anno 2001
18 kommentarer

22. september 2011
Hvad nu, store (rige) Enhedsliste?
41 kommentarer

26. august 2011
Giv 12 minutter ekstra til klassekampen
10 kommentarer

9. august 2011
Er Søvndal en idiot?
12 kommentarer

1 2 3 4 5 >

Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer