Af Kasper Bjering Søby Jensen | 21. december 2010 | 14:58 | 22 kommentarer |
Den sidste uges tid har jeg tilbragt med en 20 måneder gammel dreng med skoldkopper. Derfor har jeg også set uforholdsmæssigt meget børnefjernsyn. Og bl.a. adskillige gange hørt børn genfortælle og blive bekræftet i den fejlopfattelse, at »vi holder jul fordi vi fejrer Jesu fødsel«.
Som så mange andre socialister, er jeg sekulær ateist af den mere aggressive slags. Og da jeg også selv har abonneret på forestillingen om julen som en kristen fest, har jeg i de sidste 15 år forsøgt at dyrke fænomenet mindst muligt. Andre socialister (og atheister) bryder helt med julen og erklærer at de fejrer vintersolhverv.
Men i virkeligheden er det at lade modstanderen løbe af med det der i grunden er vores. Jul har nemlig ikke det fjerneste med kristendommen og Jesu fødselsdag at gøre. Jul er derimod navnet på en gammel skandinavisk/germansk festlighed, der markerer midvinter.
Ordet jul er formentlig afledt af ordet Jólner, som er det oldnordiske navn for den nordiske overgud Odin. Og festens navn stammer dermed formentlig fra at denne har været en hyldest til Odin. For så vidt er der altså tale om en religiøs ceremoni.
Når kristendommen alligevel har erobret julen, skyldes det et af verdenshistoriens første og største spin. Det starter med det såkaldte juleevangelium, som der vidst er almindelig enighed om blandt sagkundskaben er en sød, men helt sikkert ikke sand historie om en jomfrufødsel i en stald i byen Betlehem for ca. 2000 år siden. Omkring den tid hvor det romerske imperium gjorde kristendom til sin statsreligion, blev Jesu fødsel bekvemt placeret på dagen for den romerske solfest, 25. december.
Den kristne fejring af Jesu fødsel hedder på dansk kristmesse. Det navn har dog trods kirkens fortidige forsøg, aldrig vundet fodfæste i Danmark (jeg husker kun at have hørt det brugt i Martin Jensens anbefalelsesværdige middelalderkrimier om Assens-byfogeden Eske Little).
Dette i modsætning til de engelsktalende lande, hvor man fejrer Christmas, mens det engelske ord for den skandinavisk/germanske julefest, yule, vidst er ret ukendt (jeg husker kun at have hørt det brugt i bogen (og filmen) Harry Potter and the Goblet of Fire hvor der holdes Yule Ball).
Men hvis forklaringen på at vi fejrer jul ikke er, at vi markerer fødslen af en betydningsfuld prædikant, hvad er den så? Ja, her må man som materialist gribe til videnskaben.
Planeten Jorden bevæger sig i en bane omkring stjernen Solen. Banen er med god tilnærmelse tæt på at være cirkelformet. Jorden ligger derfor i en fast afstand af ca. 150 mio. km. fra Solen. Solen er et rent energicenter, der konstant frastråler enorme mængder energi og dermed forsyner Jorden med alt den energi dens indbyggere har til rådighed (med undtagelse af en lille smule der kommer fra radioaktive processer). Solen er altså drivkraften bag alt liv, vækst og aktivitet.
Jorden drejer heldigvis også rundt om sig selv. Hver gang Jorden har bevæget sig en hel tur omkring solen, har den drejet 365,25 gange om sin omdrejningsakse. Den flytter sig altså ikke ret meget i forhold til solen, i løbet af en enkelt omdrejning. Derfor fordeles solenergien løbende jævnt på Jorden, frem for kun at falde på en halvdel ad gangen. Jordens krumme overflade gør dog, at der stråler mere solenergi ind pr. overfladeareal på midten end på polerne. Derfor er der varmt i Afrika og koldt på nord- og sydpolen.
Det er nærliggende at forestille sig at Jordens omdrejningsakse står vinkelret på det plan dens bane ligger i. Hvis det var tilfældet ville alle døgn være ens. 12 timer med sol og 12 timer uden. Der ville således heller ikke være årstider. Formentlig ville menneskene i så fald aldrig have opfundet tidsenheden ”et år” [1] og vi ville helt sikkert aldrig have opfundet julen.
Jordens akse hælder imidlertid 23,5º i forhold til vinkelret på dens baneplan. Aksen holder imidlertid altid sin orientering – den drejer så at sige ikke, når Jorden bevæger sig rundt om solen. Det betyder at aksens ene ende (den vi bor tættest på, kaldet nord) altid peger mod stjernen Polaris, også kendt som Nordstjernen. Af samme grund står denne stjerne samme sted på himlen i løbet af et døgn.
Når en fikseret hældende akse drejer omkring et centrum, må denne nogle gange vende ind mod centrum og nogle gange vende væk fra centrum. Dette fremgår af følgende figur. Det tidspunkt hvor Nordpolen peger direkte mod solen, vil man på den nordlige halvkugle opleve som den længste dag, midsommer eller sommersolhverv. Og når den peger direkte væk fra solen, oplever vi det som den korteste dag, midvinter eller vintersolhverv.

To gange om året peger aksen hverken mod eller væk fra solen, dem kalder vi så jævndøgn. Her er dag og nat lige lange. I perioden mellem jævndøgn, hvor nord peger væk fra solen taler vi om vinterhalvåret. Her er solen fremme færre timer pr. døgn og solen rammer mere skævt ind på os. Derfor bliver det køligere og vi får vinter. Samtidigt peger sydenden ind mod solen og derfor har den sydlige halvkugle sommer. Og omvendt.
Da solen er altafgørende for menneskets produktion af mad på marken, har det at følge med i dens opførsel og især at lære mønstrene i disse at kende, været helt nødvendigt til alle tider. Derfor har mennesket også fra de tidligste tider haft tjek på, hvornår det var vinter- hhv. sommersolhverv. Og vi har fejret disse begivenheder, formentlig alle steder på kloden som ligger langt nok fra ækvator, til at årstiderne gør en markant forskel.
Som marxist må man være klar over hvor altafgørende produktionen er for menneskets bevidsthed. Solhvervsfejringerne er ikke bare mytiske skikke begrundet i religiøse tosserier. De er først og fremmest markeringer, som har at gøre med vores aller vigtigste produktivkraft, solen. Det er udtryk for fejring af menneskets produktive omformning af naturen til forbedring og berigelse af sit eget liv. Af samme grund burde man som socialist nok gå mere op i høstfester, end vi gør.
Det er ideologisk altså ikke uden betydning, at man tager kampen op med den religiøse fordrejning af solhvervsfesterne. Sommersolhverv har vi tabt af navn. Sankt Hans aften er formelt set en fejring af Johannes Døberens fødsel. Det er der til gengæld ikke nogen der tænker over. For vintersolhverv har vi vundet navnet jul, til gengæld tror alle at det handler om Jesu fødsel.
Næste gang nogen spørg dig, hvorfor vi fejrer jul, så giv dem det videnskabeligt-materialistiske svar: Fordi Jordens akse hælder 23,5º i forhold til vinkelret på dens baneplan.
I morgen den 22. december er det årets korteste dag. Derfor ønsker jeg alle Modkraft-brugere:
God jul!
[1] Et år kunne dog teknisk set godt være fundet som den tid det tager "nattens stjernehimmel" at "dreje en omgang" om Jorden.
Kommentar af Matias Jensen | 21. december 2010 | 17:22
Fint redegjort, dette er der mange der ikke ved.
Glædeligt solhverv!
Kommentar af Thomas | 21. december 2010 | 19:54
I grunden syntes jeg det er lidt mærkeligt, at der skal en begrundelse til at holde fest! Burde det ikke kræve en god grund at lade være!
Jeg tror, jeg vil fejre, at det i dag er den sidste tirsdag i denne uge!
Skål
Thomas
Kommentar af Thomas A.W. | 21. december 2010 | 23:05
Haha. Synes godt om ovenstående indlæg!
Men stadig fremragende blogpostering!
Kommentar af Jørgen Lund | 22. december 2010 | 11:30
Hej Kasper
Ja, hvorfor fejrer vi jul? Hvem er "vi" ? Du bruger det farligste ord i det danske sprog om ... hvem?
Du ligger vel ikke under for forestillinger om en dansk fælles folke-jul?
Der er mange årsager og mange måder at fejre jul - eller lade være, eller fejre noget andet samtidig.
Din forklaring om den store produktivkraft solens betydning, er da mere kedelig tl højtlæsning og rimer heller ikke så sjovt som Peters Jul og andre!
.
Men din historie er da en alternativ julefortælling der er kandidat til optagelse i linksamlingen om andre sider af julen:
http://modkraft.dk/tidsskriftcentre...
Kh
Jørgen Lund
som stadig har to dage tilbage i sin Jordens akse hælder 23,5º i forhold til vinkelret på dens baneplan-kalender..
Kommentar af esben lykke | 22. december 2010 | 12:10
Agressive sekulære ateister giver mig altid kuldegysninger.. på samme måde som religiøse fundamentalister. To stykker af samme alen.
Kommentar af Claus Pedersen | 22. december 2010 | 12:22
Kære Jørgen Lund og Esben Lykke
Nu ved I, at I bliver i dårligt humør af at læse Kaspers klumme. Så kan I sætte et kryds i kalenderen om ikke igen at besøge den, og dermed gøre livet lidt lettere for jer selv.
Med ønsket om en god fejring af jordens hældning Claus
Kommentar af Mogens Duclos Julsdorf | 22. december 2010 | 12:43
Jamen så kan du jo fejre det ved tænde op i svastikagrillen på Hundige Strandvej eller gå ud i skoven tænde et bål og råbe ugga bugga.
Jeg fejrer i al fald ikke jul på den måde du beskriver.
Kommentar af Kristine Niss | 22. december 2010 | 13:04
Hej Kasper
Det sjoveste er næsten tanken om at vi ikke ville have opfundet et år - hvis aksen stod vinkelret på baneplanet. Gad vide om man tradinelt har haft denne enhed i kulturer tæt på ækvator, hvor alle dage altid er lige lange?
Glædelig jul :) Kristine
Kommentar af Tore Lindvang | 22. december 2010 | 13:15
Kirkens spindoktorer var jo særdeles dygtige dengang. Ikke nok med, at man tilfældigvis lod Jesus fødes sammenfaldende med den gamle tradition, man var også uhyre dygtige til at tilpasse sig lokale skikke, således at kristendommen ikke sås som modsætning til de lokale skikke. På den måde gjorde man missioneringen meget lettere.
Kommentar af Ole | 22. december 2010 | 14:46
@ Kristine: Hvis Jorden havde stået vinkelret i forhold til Solen, så ville rigtig meget have været anderledes - for meget til at jeg kan gøre mig forestillinger om det. Men med den nuværende situation, tror jeg nu nok folk omkring Ækvator har opereret med år og årstider. Bare ud fra nogle andre faktorer end dem vi bruger. Det meste af Ækvator har nemlig årlige regntider og tørketider (som jo også er ret vigtigt for høsten). Det har dog også noget med Jordens hældning at gøre (samt fordelingen af Jordens landmasse i forhold til vandareal og andre ting). Regn og vind på Ækvator bliver nemlig påvirket af "vores" årstider - når det er varmt eller koldt på de store landarealer nordpå, så trækker de globale vinde i forskellige retninger og giver altså en slags årstid på "midten" også. Monsun-regnen på Ækvator er dermed lige så årstidsbestemt som varmen og kulden i Danmark.
Iøvrigt er det nogle af disse globale - og komplicerede - fænomener, der har struktureret livet på Jorden (høst, regn, tørke, orkan osv - forhold der er afgørende for hvordan mennesker lever), som kan blive forandret af globale klimaændringer (når Sydpolen f.eks. smelter og frigiver en storlandmasse mod Syd kan de ændre de globale vind- og havstrømme, forandrede temperaturer i havet kan forandre golf-strømmen der giver os varme, forandrede temperaturer i atmosfæren kan give nye globale vinde og mere uforudsigelige monsuner/orkaner/tørke, osv... jeg er ingen ekspert og selv eksperterne kan ikke forudsige disse komplekse forhold nøjagtigt, men ). Sådan en jule-diskussion rummer altså væsentlige politiske perspektiver :-)
Kommentar af Ptr. | 22. december 2010 | 15:45
Aggressive, sekulære ateister og religiøse, to stykker af samme alen..?? Så det vil sige at et sekulært samfund er på linje med et reaktionært, religiøst teokrati? Relativistisk sludder.
Kommentar af Martin Andersen | 22. december 2010 | 16:50
Den er god nok, og påske kan også skrives ind under den selvom Jesus så rent faktisk blev korsfæstet i påsken. Højtiden er oprindelig fejring af forårsjævndøgn, det er derfor ikke tilfældigt at kristmessen bliver fejret 25. dec selvom Jesus højst sandsynlig ikke blev født på det tidspunkt. Symbolikken skal nemlig passe med påske: ved vintersolhvervet begynder dagene at blive længere igen (et håb fødes), ved forårsjævndøgn bliver dagen længere end natten (lyset har overvundet mørket). Det sjove ved profeti er at der en tendens til at religiøse folk gerne vil have det til at gå i opfyldelse og i århundrede omkring Jesu liv har der været adskillige lignende historier. Soltilbedelse er at finde i maaange af nutidens religioner, jeg undrer mig ofte over hvorfor det er nødvendigt at sådan "dyrke afguder" måske er solen ikke mystisk nok, men der er god grund til at fejre det alligevel. Solhvervene har altomfattende konsekvenser for vores liv, især her i norden, så ja jeg fejre heller ikke Jul for Jesus skyld, Glædeligt jul og Vintersolhverv lige meget hvad i tror på. :)
Kommentar af vivi | 22. december 2010 | 17:42
Jeg tror, skotterne bruger ordet yule. Her i hvert fald lært det at kende i en skotsk krimi.
Kommentar af Kasper Bjering Søby Jensen | 22. december 2010 | 21:38
@Kristine og Ole: Det er spændende overvejelser. Og det at studere Jordens placering i solsystemets betydning for vores opførsel på Jorden er en ret spændende ting. F.eks. er det helt normalt at kulturer inddeler året i 52 uger af 7 dage, hvilket kan forklares med at 7 dage er den tid det tager månen at bevæge sig hvert af faserne fra ny til halv, fra halv til fuld, fra fuld til halv og fra halv til ny. Det har været nemt at holde regnskab med. Og når den havde gjort det 52 gange (svarende til 13 fulde gennemløb), begyndte årets cyklus forfra. En sådan kalender gør det nemt at holde styr på hvornår man skal så og høste, mv., samt hvornår man skal fejre solhverv, jævndøgn, mv.
Jeg er enig med Ole’s vurdering af, at året også udviser rutiner ved ækvator, fordi det gør det nærmere polerne. Hvad der derimod kunne være spændende var at finde ud af, om originale kulturer fra disse egne har fejret solhverv. Det har de næppe. Selvom der er små variationer i dagens længde, er de næppe store nok til at betyde noget. Derfor har de ikke noget der minder om vores jul, men fejrer formentlig regntid, tørketid, mv. i stedet.
@Alle: Jeg tror på at man skal føre ideologisk kamp for det videnskabelige verdensbillede overfor mystiske verdensbilleder baseret på (over)tro om guder, engle, nisser, spøgelser, jordstråler, mv. Mystiske forklaringer driver ikke verden fremad, men kan være en udmærket sutteklud når folk føler afmagt (det Marx kaldte "folkets opium"). Det må og skal være en kollektiv opgave at opdrage til at forstå verden, ikke til at tro alt muligt. Socialister bør orientere sig meget mere mod denne ideologiske kamp, end tilfældet er i dag.
Kommentar af eshus | 23. december 2010 | 00:20
Kasper skrev "Jeg tror på at man skal føre ideologisk kamp for det videnskabelige verdensbillede overfor mystiske verdensbilleder baseret på (over)tro om guder, engle, nisser, spøgelser, jordstråler, mv. Mystiske forklaringer driver ikke verden fremad, men kan være en udmærket sutteklud når folk føler afmagt (det Marx kaldte "folkets opium")"
Menneskets kulturhistorie har nu masser af eksempler på samfund hvor religionen har drevet verden, om ikke frem, så i hvert fald rundt. At se dette kræver dog, at man prøver at se en fremmed kultur igennem dens egne øjne og ikke dem som Marx rendte rundt med for 150 år siden. Det er selvfølgelig fristende at stemple en kultur som feks. den gamle ægyptiske som reaktionær og uoplyst, eftersom de rendte rundt og lavede templer og pyramider i nærved 3000 år uden at opfinde lokomotiver og mobiltelefoner. Jeg tror bare ikke, at det er en opfattelse, der gør verden mere oplyst, men mere en opfattelse der holder ind fast i egen uvidenhed. Kulturer der for os er fremmede kan måske ikke lære os noget om kvantefysik, men de kan lære os mere om hvad det vil sige at være menneske.
Kommentar af Thomas | 23. december 2010 | 07:47
Hej Kasper,
som socialist må jeg melde helt pas på den "ideologiske kamp" for et videnskabeligt verdensbillede. Bla. fordi jeg mener man gør videnskaben en bjørnetjeneste ved at hævde at den alene "kan drive verden fremad". Forestillingen om at solen er verdens centrum revolutionerede videnskaben, men kan idag betragtes som en forestilling på linie med nisser og trolde...
Det er ikke overtro og myter, der er problemet, det er derimod manglende ydmyghed fra dem der tager patent på sandheden. "Folk der ved hvad der er bedst, hærger verden som en pest!"
God jul/yule/solhverv/hældningsfest mmm.
Thomas
Kommentar af esben lykke | 23. december 2010 | 10:12
Kære claus
Hvorfor i al verden skulle jeg dog ikke besøge internetsteder, der er skrevet af mennesker, hvis holdning jeg ikke deler?
Hvis det skulle være kriteriet, så var det nok lettere at trække stikket helt ud.
Nej, det er gavnligt at forsøge at forstå fundamentalister, religiøse og sekulære.
Derudover kunne jeg ikke have sagt det bedre, end Thomas gør det.
glædelig jul
Kommentar af Nikolaj Villumsen | 23. december 2010 | 11:31
Tak for forklaringen Kasper! Måske Enhedslistens Sankt Hans arrangement i Utterslev Mose skulle omdøbes til et Solhvervs-arrangement for at få den korrekte marxistiske betegnelse... :)
Kommentar af Kasper Bjering Søby Jensen | 23. december 2010 | 11:57
@Eshus: Jeg medgiver at du har ret og at jeg nok i skyndingen formulerede min kommentar om religion lidt hurtigt. Det forhold at religion har fået mennesker til at foretage sig ganske irrationelle ting som at bygge store templer og stable hele pavekirken på benene (verdens første rigtige internationale sammenslutning), har uomtvisteligt drevet verden fremad. Mens en rationel fokusering på alene at dyrke marken næppe havde gjort det. At det så har kostet liv, blod, sved og alt muligt andet fra de arbejdende masser er en anden sag. SiD udgav i 1987 værket "Det arbejdende folks kulturhistorie" som afdækker disse forhold ganske tilgængeligt.
Jeg vil derfor gerne præcisere mit udsagn til at være, at "religion ikke kan drive vores moderne verden fremad".
@Thomas: Ydmyghed er altid klogt. Og fremskridt skal altid vurderes i deres historiske kontekst. Alligevel er jeg uenig med dig. Mystik er en individuel beskæftigelse, som ikke har blivende værdi for menneskeheden i almindelighed, mens videnskaben er en kollektiv bedrift der går fremad. Hvor mystikken skifter fra person til person, samfund til samfund og tid til tid, uden at man kan tale om progression, er det omvendt med videnskaben, De samfund der vælger videnskaben fra til fordel for mystikken går i stå. Måske er jeg bare en ukuelig modernitetsfanatiker og fremskridtsoptimist. Men jeg tror på at udvikling er det bedste for os.
Kommentar af Claus Oreskov | 23. december 2010 | 14:28
Mon julen virkelig var en fest for overklasse guden Odin? Snare er julen en fest som både høj og lav fejrede på forskellig vis, ligesom i dag. I mit proletariske barndomshjem var der f.eks. ikke meget af ”Peters Jul” kan jeg love jer og selv ”Højt for træets grønne top” var vi godt klar over ikke var skrevet til folk af vores klasse. Nå det var et sidespring – men den megen snak om nisser alle vegne i julen – leder tanken hen på de folkelige forestillinger. Dengang den absolutte overklasse dyrkede deres gud Odin, dyrkede almindelige mennesker, natur ånder, så som nisser, dværge (der boede i sten) og andre muntre små væsner.
Kommentar af Nicolai | 28. december 2010 | 09:00
Julen er poesi. Uden poesi intet liv. Gaver kan være et fint tegn på kærlighed. Pynt er farverigt i en mørk tid. At synge sammen kan være dejligt.
Jule er nok ligesom fodbold - unødvendigt - men sjovt og farverigt og en fin tid for en barnlig sjæl.
Kommentar af Ole | 5. januar 2011 | 13:46
Jeg ser ikke megen grund til at holde jul. Heller ikke til fodbold for den sags skyld, men det er en anden problematik. Eller nytår. Hvorfor disse kæmpefester uden nogen egentlig betydning eller indhold. Så hvorfor ikke bare ignorere disse højtider? De fleste ikke-muslimer ignorerer Ramadanen fx. Så hvorfor ikke ignorere den kristne jul? Poesi? - snarere porno...Og nytåret er en stor støj- og møgforurening. Er det virkelig nødvendigt?
Kasper Bjering Søby Jensen, 31 år, cand.scient. i matematik og fysik fra RUC, ph.d.-studerende i matematikkens didaktik samme sted.
Har været aktiv i SFU og SF siden midten af 90’erne. I dag medlem af SF’s landsledelse (en loyal Villy-støtte). Har i perioder lagt sine kræfter i elev- og studenterbevægelsen, anti-krigs bevægelsen, Danmarks Sociale Forum, m.v.
Er især optaget af spørgsmålene om, hvordan venstrefløjen og arbejderbevægelsen genskabes som folkelige bastioner, hvordan det moderne socialistiske projekt ser ud og hvordan marxismen som praktisk og teoretisk redskab kan udvikles og bruges til at løse de to opgaver.
Er født og opvokset i Skovlunde, men bor nu med sin kone og to sønner i Vejleåparken i Ishøj, en af Danmarks største almene boligafdelinger. Uvidende journalister kalder det ofte for ”en ghetto”, men reelt er det et kludetæppe af etniske minoriteter, hvoraf Kasper selv tilhører den største, nemlig "danskerne".
Er passioneret Brøndby-tilhænger, glad for skak og interesseret i arbejderhistorie.