Vi er flyttet! modkraft.dk


Når sundheden truer arbejdsmiljøet

Af Katrine Toft Mikkelsen | 17. januar 2012 | 4 kommentarer

I erkendelse af at styrkeforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager er langtfra lige har vi en række love og regler, der handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø. De farligste stoffer forbydes, der skal bruges værn ved farlige processer, der er arbejdstidsregler mm.

En af disse love er rygeloven. Rygeloven handler ikke om, hvorvidt du, jeg eller Kim Larsen må ryge eller ej. Den handler om at vi ikke må ryge på andre menneskers arbejdsplads – hvad enten det er en togvogn, et kontor eller et værtshus.

I debatten hører man ind imellem argumentet, at det skal være op til f.eks. den enkelte restaurationsejer om der skal være rygeforbud eller ej, og så kan de ansatte jo selv vælge om de vil arbejde der eller finde et andet job. Det vil svare til at man siger, at det skal være op til den enkelte arbejdsgiver om han vil sikre byggepladsen, om der skal bruges farlige kemikalier, om de ansatte udsættes for stress o.s.v. og så kan de ansatte selv vælge om de vil arbejde der eller finde et andet job. Man skal vist være mere end almindelig jubel-liberalist for at abonnere på det synspunkt – selvom man aldrig skal fraskrive muligheden af at kuglestøderen eller nogle af hans partikanmmerater vil synes, det er en god ide.

Arbejdsmiljøloven er langtfra perfekt og slet ikke omfattende nok, men rygeloven er endnu et skridt på vejen til at sikre at folk ikke bliver syge af at gå på arbejde.

Derfor er det også paradoksalt, at en utilsigtet virkning af rygeloven kan være med til at gøre arbejdsmiljøet dårligere. Som en konsekvens af at arbejdspladser er gjort røgfrie er der nu kommet fokus på, at rygerne holder pauser for at ryge. Og det fyger med opgørelser over, hvor meget dette ”koster” arbejdsgiverne i tabt arbejdsfortjeneste. Løsningerne på dette går fra, at rygerne skal ”stemple ud” når de holder pause, til at det skal være helt forbudt at holde pauser i løbet af arbejdsdagen.

Men pauser er en hårdt tilkæmpet rettighed. Pauser er nødvendige for at undgå at folk køres helt ned. Ingen kan arbejde 7½ time i træk uden pause – hvad enten man gør rent, sidder foran en computer eller murer vægge op. Det handler om et behov for både fysiske og psykiske pauser og socialt samvær med kolleger.

Så i stedet for at gøre det til et problem at rygerne holder pauser burde vi hellere vende det om og se på, hvordan vi sikrer at ikke-rygerne også får holdt pauser.


Først busser - så betalingsring

Af Katrine Toft Mikkelsen | 4. januar 2012 | 11 kommentarer

Den nye regering har lovet en betalingsring i eller om København og Enhedslisten bakker op – så det ser ud, som om der er flertal for idéen. Det er dog ikke helt klart, hvad formålet er: Er det at nedbringe trængslen på vejene i og omkring København så bilerne kan komme hurtigere frem? Eller er det at få ”Bilerne ud af Byen”, så vi slipper for den enorme forurening med de følger, det har for københavnerne i form af øget dødelighed mm.?

Hvis formålet er at komme trængslen til livs kan en betalingsring give god mening: De, der har økonomien og lysten kan vælge at betale for at krydse ringen og fortsætte med at køre i bil. Sådan er det jo i et kapitalistisk samfund: har du penge, så kan du få og har du ingen, så må du gå.

Hvis problemet er forurening, er selve idéen om en betalingsring lettere absurd: forurener bilen mindre, hvis ejeren har råd og lyst til at betale for at køre i København? Men bortset fra det halvhjertede forsøg med en delvis lukning af Nørrebrogade, har det ikke rigtig været muligt at skaffe opbakning til forbud mod at køre i bil i København.

Og så viser internationale erfaringer jo, at afgifter i form af betalingsanlæg og lignende virker: trafikken nedsættes – med positiv virkning på både trængsel og forurening.

Men hvis ikke det bare skal være en ekstra – og meget socialt skæv – skat, skal folk rent faktisk – også i praksis - have mulighed for at vælge en anden transportform. Det drejer sig både om de, der ikke har råd til at vælge fortsat at køre i bil på tværs af en betalingsring. Men hvis formålet – at nedbringe trafikken – skal opfyldes, skal også de, der har råd til at betale for at krydse betalingsringen gerne vælge en anden form for transport, fordi det åbenlyst er både bedre og billigere,

Jeg vil meget advare mod at man bare ser alle billister som nogle onde, asociale idioter. For nogle er bilen i dag den eneste (og i mange tilfælde billigste) måde at komme til og fra arbejde – særligt i en tidsmæssigt presset hverdag. Selvom eksemplet måske er fortærsket er det f.eks. et problem for den enlige mor i min omgangskreds, der skal nå at aflevere børnene, komme til og fra arbejde i en forstadskommune og hjem at hente børnene igen. Hun har hverken tid til at bruge den offentlige transport eller råd til at betale for at krydse en betalingsring.

Derfor må en betalingsring ikke indføres uden at man sikrer at de folk, der i dag kører i bil har et alternativ.

Det betyder, at der skal flere afgange på de eksisterende bus- og toglinier – og flere og bredere cykelstier. Flere steder er busser, tog og cykelstier fyldt til bristepunktet. Hvis betalingsringen får den ønskede effekt og flere tager cyklen eller den kollektive trafik er der simpelthen ikke plads!

Det betyder også at der skal laves flere ruter – f.eks. er det ofte meget omstændeligt at komme på tværs af byen – med mange skift og dermed et stort tidsforbrug til følge. Det vil i første omgang dreje sig om buslinier, da det jo tager en del år at få etableret tog, metro, letbaner eller hvad man ellers forestiller sig.

Og så skal taksterne i den offentlige transport sættes ned. Med de nuværende takster er det for mange dyrere at tage offentlig transport end at køre selv. Hvis en betalingsring betyder, at de enten skal betale mere for at køre i bil eller skifte til den dyrere offentlige transport, kan det for nogle være en ekstra udgift, der ikke kan rummes i budgettet.

Derfor kan jeg godt blive nervøs for rækkefølgen og ikke mindst finansieringen. Alternativerne skal være på plads senest samtidig med betalingsringen. Og finansieringen af udbygningen af den offentlige transport og takstnedsættelser må ikke afhænge af indtægterne fra betalingsringen. Hvad hvis betalingsringen opfylder sit formål og meget få vælger at krydse den i bil: skal taksterne så sættes op igen, fordi der ikke er det forventede provenu fra betalingsringen?






Jeg kæmper for et samfund, hvor der er plads til forskellighed, men med lige muligheder; Et samfund, hvor Kardemommeloven - »man må ikke skade andre eller sætte livet til og for øvrigt må man gøre, hvad man vil« hersker; Og et samfund, hvor det ikke er afgørende, hvad man har eller ikke har mellem benene. Kort sagt et samfund, hvor det forpligtende fællesskab sikrer, at alle har mulighed for at udnytte deres potentialer og udleve deres drømme.

Jeg er født i 1970, opvokset i Esbjerg og efter et par års ophold i Frankrig tog jeg til København for at læse statskundskab. På mit studium interesserede jeg mig særligt for arbejdsmarkedspolitik, fagforeningsorganisering og ligeløn.

Poltisk var jeg i min studietid aktiv i studenterpolitik gennem Studenterrådet og Danske Studerendes Fællesråd. Jeg har desuden været medlem af Rebel, Enhedslisten og Socialistisk Arbejderparti siden 1994. Jeg har bl.a. siddet i Enhedslistens Hovedbestyrelse og forretningsudvalg - dengang det hed arbejdsudvalg og vi var parlamentarisk grundlag for Nyrup-regeringen. Derudover var jeg bl.a. koordinator for kampagnen "For et andet Europa" op til EU-topmødet i Amsterdam. Jeg har desuden været opstillet til Folketinget på henholdsvis Vesterbro og i Ringkøbing.Skjern-kredsen. Jeg gik ud af Rebel, da jeg faldt for aldersgrænsen, men har fortsat mit medlemsskab af både Enhedslisten og SAP og sidder i dag i bestyrelsen for Enhedslisten København og i SAP’s landsledelse.

Arbejdsmæssigt arbejdede jeg som nyuddannet først nogle år i daginstitutionsafdelingen i Høje Taastrup Kommune, hvorefter jeg i 2006 blev ansat som faglig sagsbehandler i BUPL Hovedstaden, hvor jeg særligt beskæftiger mig med pædagogernes arbejdsmiljø.

Jeg er gift, mor til 4 (født 1999, 2004, 2006 og 2008) og bor i Brønshøj.




Blogarkiv

17. januar 2012
Når sundheden truer arbejdsmiljøet
4 kommentarer

4. januar 2012
Først busser - så betalingsring
11 kommentarer


Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer


Modkraft.tv

Stop ACTA nu Demonstration 25-02-2012

Billeder fra demoen mod ACTA lørdag d. 25/2-2012

Lavet af Filip S - http://lilit.dk



annonce

Seneste kommentarer

Henrik Chulu | Jens Voldby Crumlin | kl. 09:13
Kodeordene for et nyt samfundssystem er en ny økonomi som er frigjort fra (...)

Kontradoxa | amalie skram | kl. 00:16
@Grølheim Hvem og hvad giver dig din absurde tro på, at Assad-regimet (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:41
Hej alle, mange tak for jeres kommentarer. Mht debatten om mig/SF’ere på (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:31
Hej alle, lige lidt respons herfra - igen tak for jeres kommentarer. Mht (...)

Kontradoxa | Grølheim | kl. 21:30
@amalie; Jeg synes denne råben "konspirationsteoretikere" bliver mere og (...)

QueerKraft | Karl | kl. 15:01
Enig med Karen. Og så tror jeg at pointen med klummen både er at ærgre sig (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:25
@e lykke Fordi nogle oprørere i Libyen opfører sig som racistiske svin (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:23
@Amalie Skram Helt enig. Det er vildt grotesk, at der findes folk der (...)

Karen Helveg Petersen | Johannes | kl. 14:08
Man bliver jo næsten nødt til at spørge, af ren nysgerrighed (eller (...)

Jakob Lindblom | Bente | kl. 13:44
Nej jeg vil ikke slappe af Jacob. For jo du siger en hel masse.. Du eller I (...)

Dagen i dag

Se flere på Leksikon.org


Citater
Der er for få sure, gamle stoddere.

Kim Larsen. Troubadour, TV2 Nyhederne, 27. maj 2010, efter kritik af hans afstandtagen til dansk deltagelse i Afghanistankrigen.

Flere citater