Vi er flyttet! modkraft.dk



Det er dyrt at lave ny medicin, det er langt billigere at lave nye patienter

Af Lise Jonassen | 8. november 2011 | 20:37 | 20 kommentarer |


Nu er vi kommet i reparations-alderen. Jeg og mine venner. Én for én valser vi til lægen til rutine-tjek - nogle friske og raske, andre med diverse skavanker. Men syg eller frisk - alle kan vi risikere at komme hjem med recepter på diverse piller. Typisk kolesterol-medicin og/eller blodtryks-medicin. Eller lykkepiller.

Hvad sker der?? Er friske mennesker pludselig blevet syge, siden de skal ha’ medicin?

Norske mænd på piller

Samfundets svar er JA. I 2004 viste en norsk undersøgelse, at efter de gældende europæiske retningslinier var 90% af norske mænd over 50 år i en højrisikogruppe på grund af deres blodtryks og kolesterol-værdier. Tænk på det næste gang du havner på et norsk skisports-sted og ser beundrende på de sports-trænede nordmænd. Hvis de er 50+ burde de være på piller.

Skulle det virkelig være så usundt at leve i Norge? Eller kunne det tænkes, at der var noget galt med retningslinierne? Det er hvad speciallæge Uffe Ravnskov mener, og han refererer til undersøgelser der siger, at et højt kolesteroltal slet ikke er farligt for gamle mænd – og heller ikke er en risikofaktor for kvinder. Men at de undersøgelser bliver ignoreret.

Man kan under alle omstændigheder konstatere, at medicinalindustrien tjener styrtende, hvis det lykkes at få så mange til at tro, at de ikke kan leve uden piller.

En sygdom at være kvinde

Og det er ikke kun os halvgamle, der skal medicineres. Nyheden sidste uge var, at svenske kvinder, som har det dårligt før menstruationen, nu kan få udskrevet lykkepiller. Det er åbenbart blevet en sygdom at være kvinde, i alt fald hvis hun har hormonelle svingninger, og det er der jo ikke nogen kvinder, der slipper for i løbet af livet. Heldigvis.

Ifølge medicinalfirmaet Lundbeck lider op mod fem procent af alle kvinder i den fødedygtige alder af syndromet, som er kendetegnet ved irritabilitet, aggressivitet og humørsvingninger op mod menstruation. De 5 % kan blive en rigtig god indtægtskilde for Lundbeck. Måned for måned i omkring 40 år.

Midlet findes også i Danmark og kan bruges af lægerne, men har ikke helt fået det officielle blå stempel.

“Det er dyrt at lave ny medicin, det er langt billigere at lave nye patienter” – det var læge Lotte Hvas’ rammende kommentar til den nye menstruations-medicin. Hun er praktiserende læge og medlem af Etisk Råd.

Gule medicin-busser til børn

Børnene og de unge slipper heller ikke . For tiden kører der gule busser rundt til de danske skoler og reklamerer for ADHD-medicin - sponsoreret af medicinal-industrien. På godt 10 år er antallet af børn, der tager piller mod ADHD, vokset fra ca. 900 til flere end 11.000 børn. Børn der f.eks. er hyperaktive og impulsive.

Igen: Det er dyrt at lave ny medicin, det er langt billigere at lave nye patienter. Ingen kender langtidsvirkningerne af ADHD-medicinen.

Medicin og profitjagt hører ikke sammen

Jeg taler ikke imod al medicin. Synes f.eks. at insulin-medicin er en genial opfindelse. Men det er en absurditet, at den meste medicinske forskning foretages af medicinalfirmaerne. Forskningen burde kun ha’ ét formål: At gøre folk sunde og raske, og ikke blandes sammen med profitinteresser. Og medicinalfirmaerne har ingen økonomisk interesse i en sund og rask befolkning. De tjener penge på de syge.

Derfor skulle det være staten, som stod for forskningen. Og hvis det dermed viste sig, at der slet ikke er brug for alle de piller, ligger der jo også en enorm statslig besparelse og venter. For det er ikke småpenge, der i dag bliver givet i tilskud til medicin.

En regering, der kalder sig rød, burde straks tage initiativ til at gøre den medicinske forskning uafhængig af økonomiske interesser.

Og en regering, der kalder sig grøn, burde ikke bare se på, mens befolkningen bliver fyldt med piller og skal døje med alle deres bivirkninger.



Kommentarer


Kommentar af Lige meget | 9. november 2011 | 06:23

Hej Lise

Hvor er det en god debat du rejser. Sygliggørelsen af raske mennesker har taget overhånd, og medicinalindustrien lever af at opfinde nye sygdomme. Der ligger en opgave for os som mennesker i, at acceptere at kroppen kan forskellige ting på forskellige tidspunkter af livet, og fysikken giver forskellige mennesker forskellige fordele og bagdele.

Det er oplagt at trække en linie til debatten om fertilitetsbehandling, hvor fraværet af et barn bliver opfattet som en sygdom, selvom der ikke er noget helbredstruende ved "tilstanden". Her har vi som samfund skabt en opfattelse af, at det "gode liv" forlanger og kræver, at du kan producere et barn. Hvis vi sætter den debat lidt på spidsen, så er statstilskud til fertilitesbehandling, det samme som at sige at mennesker uden børn er syge - uanset om det er selvvalgt eller ej.

I sidste ende tvinger det kolosale antal "syge" og "sygdomme" os til at prioritere hvilke sygdomme vi ønsker at behandle, og her ved vi godt, hvad resultatet er: Sygdomme som rammer de fattige vil ikke blive behandlet.

Det eneste alternativt til de hårde prioriteringer af hvilke sygdomme der skal behandles, er at fratage medicinalindutrien retten til/muligheden for at definere hvad der er en sygdom, og den kamp kan jeg ikke se, hvordan vi kan vinde.


Kommentar af UweTellkamp | 9. november 2011 | 14:18

Jeg er enig i, at det er problematisk med diagnoser for symptomer, der egentlig bare opstår af kroppens aldring. Og dog: hvis et medikament kan afhjælpe et ubehag, der forekommer som en del af hvad vi vil definere som et normalt liv - skal vi da ikke benytte det?

Problemet må være, at der er nogle, der "in it for the money", altså jager profit. Det er ganske givet et træk ved medicinalindustrien, som bør tøjles - gerne politisk. Men reelt er det ingen løsning at tage forskningen fra industrien: hver gang danske regeringer (uanset farve) piller signifikant ved et forskningsfelts betingelser, giver det rystelser. Og god medicinsk forskning har brug for meget længere stræk og mere kontinuitet end en given dansk regering - der som regel maksimalt kun holder 10 år - kan sikre. Tildelingen af offentlige forskningsmidler er alt for tilfældig og frem for alt omskiftelig til at man kan grundlægge store programmer på den: der er brug for flere årtiers stabil finansiering.

Uanset hvad man måtte mene om Lundbecks metoder til profitmaksimering, er det de store fondsejede, forskningstunge virksomheder som netop Lundbeck, der sikrer forskningen den kontinuitet, Christiansborg aldrig vil kunne sikre. Den store, offentlige forskningsbevilling, der er en velsignelse når den tildeles af én regering, vil være en forbandelse, når den følgende regering inddrager den igen (spørg vindmølleindustrien eller Bjørn Lomborg!).


Kommentar af Morten G | 9. november 2011 | 16:41

"Det er åbenbart blevet en sygdom at være kvinde"

Jeg tror ikke, at det helt er sådan, det skal forstås. Pointen er tilsyneladende, at det er sygt at være irritabel, aggressiv eller humørsvingende eller have ondt.

Så er det jo kun et spørgsmål om tid, før man også finder en undskyldning for at prakke mændene pillerne på.


Kommentar af Lise Jonassen | 9. november 2011 | 20:44

Hej Uwe. Medicin, som giver en bedre livskvalitet skal selvfølgelig benyttes. Men jeg har oplevet det modsatte med flere af mine venner. De har fået det rigtig meget dårligere, efter de begyndte at tage medicin, konkret enten kolesterol-medicin eller lykkepiller. På grund af bivirkninger. Og at det er et generelt problem har jeg læst mig til i bogen: ”Sund skepsis og sund fornuft – danske læger sætter spørgsmålstegn”.

Her kan man også læse, at når det gælder lykkepiller, har medicinalindustrien i USA lavet mange undersøgelser med skiftende resultater. Og derefter valgt kun at offentliggøre de undersøgelser, der viste, at pillerne virkede rigtig godt. Det er problemet i en nøddeskal.

Det er muligt, at der er bedre kontinuitet i forskningen, når Lundbeck bestemmer - de har pengene og de har et klart mål: Det skal ende med medicin som kan sælges. Med overskud. Det er altid mere besværligt med demokrati.

Staten har ingen interesse i at pådutte folk medicin de bliver syge af, men kan afveje medicinens virkning og bivirkning mere objektivt over for hinanden. Og det offentlige har en kæmpe fordel, nemlig muligheden for at se helheds-orienteret på sygdomme og inddrage løsninger som kost, motion, akupunktur, anti-forurening, arbejdsmiljø og urte-medicin i et helt andet omfang end man gør i dag.


Kommentar af Lise Jonassen | 9. november 2011 | 21:43

Hej ”Lige Meget” :-) Tak for dit indlæg. Jeg har heller ikke en konkret køreplan, men man kunne vel starte med at forbyde lægerne at tage imod gaver fra medicinal-industrien. Jeg har været kommunalt ansat det meste af mit liv, og vi måtte selvfølgelig ikke tage imod gaver fra folk, for ellers kunne det jo nemt give sig udslag i forskelsbehandling.

Derfor har det altid undret mig, at læger har lov til at tage imod kurser, rejser og gaver fra medicinalindustrien. Det samme gælder for patientforeninger, som i dag kan blive sponsoreret at medicinal-firmaer.I Sverige overvejer man i øvrigt at forbyde dette.

Jeg giver dig ret i, at man ikke nødvendigvis er syg, fordi man ikke kan få børn. Men umiddelbart synes jeg alligevel godt samfundet kan støtte fertilitetsbehandling. Det gør mange menneskers liv rigere. Så hellere skære ned på støtten til overflødige medikamenter og medicin, som har så mange bivirkninger, at det gør mange menneskers liv ringere.


Kommentar af Sgt. Overkill | 9. november 2011 | 22:38

"Forskningen burde kun ha’ ét formål: At gøre folk sunde og raske, og ikke blandes sammen med profitinteresser."

Hvis det er hvad man ønsker, så er der kun et svar: Nationalisering af de instantser og sektorer, og sætte den under demokratisk kontrol, så forskningen og produktionen kan ske netop i forhold til de formål og interesser. Desværre går mange på venstrefløjen og gør sig de forhåbninger, men accepterer den ramme der er årsag til, at det hænger sammen på den måde.


Kommentar af Caroline | 9. november 2011 | 23:11

Gaveregnen fra medicinalindustrien til lægerne burde være en sag på størrelse med »multinassernes« skatteundragelser (uden øvrig sammenligning). Hvad endnu værre er, er det ofte mere end svært for læger reelt at modsætte sig medicinalindustriens gavmildhed eftersom mange specialiserede efteruddannelseskurser og konferencer kun foregår i dette regi.

Det er tankevækkende så lidt emnet diskuteres..


Kommentar af Lise Jonassen | 10. november 2011 | 05:28

Hej Morten G. Ja, hva med mændene? Som læge Henrik Dibbern sagde i TV-avisen, da han blev præsenteret for de nye menstruationspiller: ”Det næste bliver formentlig, at vi får en pille til mænd, når deres fodboldhold har tabt en turnering, for det kan de jo også blive meget kede af” Henrik Dibbern er formand for de praktiserende læger i Danmark og åbenbart ikke bange for at snakke medicinalindustrien midt imod. Opmuntrende.


Kommentar af Lise Jonassen | 10. november 2011 | 07:01

Du har garanteret ret i , Caroline, at det er svært for lægerne at vikle sig ud af et system, der er så indgroet i det danske samfund. Jeg håber alligevel, at der er mange, der vil gøre forsøget.

Det svarer jo til en situation, hvor det var Nestlé og Q8 der stod for efteruddannelsen af skatteforvaltningens personale. Tænk at lægerne her i landet skal stilles i en så urimelig situation, at de ikke kan få uafhængig efteruddannelse på mange områder. Det er en opgave for regeringen. En haste-opgave synes jeg.


Kommentar af Jan | 10. november 2011 | 11:36

Rigtig godt indspark i debatten om medicinalindustriens (og de provisionsbelønnede) lægers sygelig-gørelse af befolkningen. I år har vi mærkeligt nok ikke hørt de sædvanlige dommedags-trompeter om en influenza-epidemi, men det kan måske skyldes den ufatteligt gode og dybddeborende dækning hele emnet og bagmændene fik, ikke bare herhjemme (i Information) men også i udlandet. Vi (lægfolk) ved alt for lidt om langtidsvirkninger af megen af den medicin, der udskrives, og man kunne ønske sig, at regeringen besluttede, at ALLE ulemper SKAL offentliggøres, ligesom de passende kunne fortælle, hvem det er der scorer kassen på kalken. vh Jan

PS: Jeg er vild med dit CV ;-)


Kommentar af Frede | 11. november 2011 | 09:36

Hej Lise,

Den principielle debat er vigtig, og ja, det ville være oplagt at fjerne de økonomiske motiver for noget så vigtigt som medicinalforskning. Men man skal samtidig passe på at der - i retorikkens hellige navn - ikke blandes nogle ting sammen. Brugen af ’lykkepiller’ til at kurere alt muligt er sikkert overdimensioneret, og det er værd at kritisere. Men for nogle af os er SSRI-præparater (som er den lidt mindre sarkastiske betegnelse for ’lykkepiller’) i praksis livsnødvendige. Jeg ved godt at du sigter på medicin til raske, men imellem linjerne bliver det medicinen (som nogle af os trods alt har brug for), som bliver målet.

Pointen er, at jeg synes man skal være uhyggeligt varsom med ikke at blande kritikken af medicinalindustrien sammen med medicin og behandling.


Kommentar af Lise Jonassen | 11. november 2011 | 11:33

Mange tak for at nuancere debatten, Frede. Den antidepressive medicin har også sin berettigelse i de situationer, hvor den kan give mennesker livskvaliteten tilbage. Når man føler, man er havnet i et sort hul. Jeg har venner, der har fået livslysten tilbage på den måde.

Men jeg kender også mand, som fik SSRI-medicin , og som var meget plaget af bivirkninger. I hans tilfælde betød det , at alle muskler ligesom stivnede. Han faldt tilfældigt over en bog på biblioteket, som anbefalede natur-præparatet Perikon til depression. Og fik det langt bedre, efter han gik over til det.

Det ville være så godt, hvis det var lægerne, der var klædt på til også at bruge andre hjælpemidler end medicinal-industriens, som jo næppe kommer frem med en Perikon-pille. Det er der jo ingen penge i. Perikon er en naturlig urt, så den kan industrien ikke tage patent på.


Kommentar af Frede | 11. november 2011 | 12:35

Hej Lise,

Yeps. Som sagt er jeg meget enig i din grundpræmis. I hvert fald i dit oprindelige indlæg. Jeg oplever bare at der er et vist medicintabu på venstrefløjen, fordi der er en (meget berettiget!) kritik af industrien.

Mht. naturmedicin: Her er vi måske alligevel ikke så enige. Jeg synes der er god grund til at være ligeså skeptisk overfor industrien bag naturmedicin som overfor medicinalindustrien. Også her er der er en kæmpe industri bygget op omkring at sælge gøgl og humbug til folk, med et løfte om at de får det bedre. Og endda er det kun sjældent valideret og kontrolleret. Jeg kan ikke se hvorfor medicinalmagnaten skulle være væsensforskellig fra urtekræmmeren, bare fordi sidstnævntes produkter er lavet af planter...

Mange hilsner, Frede


Kommentar af Lise Jonassen | 11. november 2011 | 17:41

Hej Frede. Ja, der er også en stor urtekræmmer-industri. Og noget af det de producerer, er sikkert også humbug, som du skriver. Men at der også er noget, der virker, det har jeg, som sagt, selv oplevet i min vennekreds.

Som jeg ser det, har vi at gøre med to industri-komplekser, som begge laver noget godt og noget dårligt – for nu at forenkle det. Der er god grund til at være skeptiske over for dem begge, men der er også brug for, at man finder ud af, hvad der rent faktisk virker inden for begge område.

Det finder vi ikke ud af, når det er medicinal-industrien, der står for forskningen. Og dem, som det officielle Danmark tror på, selv om lægemiddelstyrelsen selv har indrømmet, at de slet ikke har ressourcer til at kontrollere, at forskningen foregår ”efter bogen”.

Det er åbenbart lidt anderledes i Tyskland: Jeg har f.eks. læst at lægerne dér i vidt omfang bruger naturmidlet Perikon til depressive tyskere.


Kommentar af Nanna | 12. november 2011 | 00:13

@Frede og Lise: Perikon har nøjagtigt de samme aktive stoffer som de mest udbredte SSRI-præparater, blot i mindre dosis; så det er dejligt for de patienter, der kan have gavn af Perikon i stedet for SSRI-præparater.

Netop pga. bivirkningerne ved SSRI, er jeg ikke bange for at den nye medicin mod præmenstruel dysfori (som altså ikke bare er det, "alle kvinder oplever af og til") vil blive noget, vi alle spiser som bolcher. Jeg har fuld tillid til, at de kvinder, der prøver en medicinsk løsning, selv er i stand til at vurdere, hvad der er det mindste onde - bivirkninger eller præmenstruel dysfori.

Venlig hilsen

Nanna


Kommentar af Jah man | 12. november 2011 | 17:05

Nanna:

Det passer overhovedet ikke. Perikon indeholder ikke de samme stoffer som ’de mest udbredte SSRI’ere’. Hvad er de mest udbredte? Det er rigtigt nok at Perikon er en SSRI, men perikon indeholder ikke Fluoxetin, Escitalopram, Citalopram eller hvad de nu ellers fylder på piller og sælger.


Kommentar af Lise Jonassen | 12. november 2011 | 18:36

Hej Nanna. Hvis en kvinde har fået ordineret PMS-medicin af sin læge, er det ikke let at finde ud af, om hun skal droppe den igen. Det kan være svært at spotte, om diverse dårligdomme er bivirkninger eller skyldes noget andet. Sporene efter den anti-depressive medicin skræmmer. Hver 12. voksne er i dag på ”lykkepiller”, selv om der er store bivirkninger.

Igen: Vi mangler uafhængig forskning, der kan svare på spørgsmålet, om der virkelig skulle være 5% af kvinderne, som har det så psykisk dårligt, at de er invalideret optil menstruationen, sådan som Lundbeck påstår. Hvis det er rigtigt, er det et kæmpe samfundsproblem, at så mange kvinder er månedligt invaliderede. Men jeg tillader mig at tvivle.

De kvinder, der har det virkelig dårligt, skal selvfølgelig hjælpes, uanset antallet. Det er bare ikke sikkert, at hjælpen skal være med en ny pille til medicinskabet. Uvildig forskning vil nok kunne komme med andre løsninger. Det kunne måske være et arbejdsmarked, der ikke presser folk så hårdt. Eller hvad med et samfund, som kan rumme kvinder, der er helt ude af balance en gang om måneden.


Kommentar af Frede | 13. november 2011 | 10:39

Hej med jer,

Jeg benægter slet ikke at noget urtemedicin kan virke. Og det er da kun godt, hvis perikum virker, det kender jeg intet til. Jeg oplever bare ofte at der følger en syret logik i den type diskussioner: fordi den etablerede medicinalindustri er ond (hvilket den uden tvivl er), er produkterne onde (hvilket de ikke nødvendigvis er). Og endnu værre; fordi den etablerede medicinalforskning ikke er fejlfri, er det bedre ikke at validere noget.

Jeg synes ikke at du, Lise, gør dig skyldig i det. Men det ligger altid som en ulidelig undertone i denne type debatter.

Det er ikke så afgørende når det handler om regulære kosttilskud. Men når det påstås at fx rødkløver-the kan kurere kræft, bliver det farligt. Der er jo absolut ingen som helst evidens bag det, men det lyder som et smertefrit alternativ for de mange desperate kræftsyge, hvoraf nogle potentielt dør, fordi de ikke har fået den rette behandling. Og selv om forskningen aldrig er perfekt, så er alternativet sgu skræmmende.

Som Lise skriver, så er løsningen utvivlsomt at gøre forskningen uafhængig af økonomiske interesser - man kan fx starte med at ulovliggøre patenter på medicin.


Kommentar af Caroline | 13. november 2011 | 12:06

At ulovliggøre patentering af ny medicin ville formentlig hurtigt helt stoppe medicinalfirmaernes forskning og udvikling af ny (og bedre) medicin. Det lyder rigtigt, men ville være et selvmål af de helt store. Der er i den grad brug for kontrol, både forskningsmæssigt og økonomisk, med medicinalindustrien, men der er næppe nogen hurtige, lette løsninger. Lises forslag om at al forskning i medicinudvikling skal lægges over i nationalt, offentlig universitetsregi holder formentlig heller ikke - heller ikke selvom patenterne i så fald ville tilfalde universiteterne. Hvilke lande mon ville være villige til at bruge hvor stor en del af deres BNP på en forskning, der er ekstremt dyr og langsigtet og ofte ingen vegne fører hen? Jeg tror helt alvorligt, at det er et spørgsmål, der må vente til efter verdensrevolutionen :-) Her og nu - og i fald revolutionen aldrig kommer - kunne vi imidlertid her i landet - eller i EU - begynde at stille langt større krav til medicinalindustrien. Begrænse deres muligheder for direkte og indirekte reklame (fx forbyde dem at forære udlandsrejser etc. til lægerne) skærpe godkendelsesprocedurer og kontrol med lægemidler og deres bivirkninger gennem offentlig forskning og sørge for at kurser, konferencer og seminarer for læger ikke længere kan hverken arrangeres eller sponseres af medicinalfirmaerne.


Kommentar af Lise Jonassen | 13. november 2011 | 17:38

Ja, Caroline, hvis dine forslag til kontrol med medicinal-industrien bliver gennemført, vil det da være et kæmpe fremskridt. Især hvis den offentlige forskning også kommer til at omfatte urte-medicin og andre ukonventionelle behandlingsmetoder.

Måske kontrolpengene relativt nemt vil kunne skaffes. Man kunne kikke nærmere på kolesterol-medicinen og på anti-depressiverne , som jo begge udskrives til absurd mange mennesker.

Er det rigtigt, at hver 12. voksne dansker, der har brug for lykkepiller? Og er det rigtigt,at næsten 600.000 mennesker skal have kolesterol-sænkende medicin? Der er centralt placerede fagfolk, der mener, at for de 200.000 af dem, er det helt overflødigt at tage den. Hvis det er korrekt, at de 200.000 fint kan leve uden medicinen, er der lige 90 millioner kr. mere i regionernes kasse pr. år – for det er hvad de får i tilskud. Det er da også en slat.

De penge kunne man passende bruge til industrikontrollen. Og til at oprette kurser og efteruddannelse af læger – uden for medicinalindustriens regi. Det sku’ da ihvertfald undersøges nærmere.

Og det var så mit lille amatør-bidrag til finanslovs-debatten ;-)


Kommentarfunktionen er lukket


Bor i Helsingør og får efterløn bortset fra om onsdagen, hvor jeg leder et lille malerværksted på et herberg. Jeg er 61 år.

Uddannet socialrådgiver, men deserterede for over 20 år siden fra et arbejde som sagsbehandler. Jeg var træt af, at jeg ikke kunne give borgerne den behandling de havde fortjent – det spændte politikerne ben for. Arbejdede herefter som kontorassistent på forskellige biblioteker.

Har tidligere være aktiv på venstrefløjen først og fremmest i kvindebevægelsen, men i de sidste mange år har mine vigtigste politiske diskussioner foregået mellem mig og fjernsynet. For en del år siden fandt jeg ud af, at de ikke lyttede, når jeg blandede mig i en TV-avis-diskussion. Så prøvede jeg at boykotte, når opblæste politikere tonede frem på skærmen. Det var der desværre heller ingen der tog sig af.

Så nu er jeg her.




Blogarkiv

26. februar 2012
Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde
2 kommentarer

21. februar 2012
Skal man have arbejde for at være en god nabo?
7 kommentarer

30. januar 2012
Når vold og mobning hører op - smukt skoleeksempel fra Helsingør
2 kommentarer

8. november 2011
Det er dyrt at lave ny medicin, det er langt billigere at lave nye patienter
20 kommentarer

22. maj 2011
Man vælger da selv sine rollemodeller
10 kommentarer

15. marts 2011
Havenisser, 68’erne og Collstrups giftgrunde
2 kommentarer

9. februar 2011
Mens de snakker om integration
2 kommentarer

17. januar 2011
Fra efterløn til efterforskning?
4 kommentarer


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer