Vi er flyttet! modkraft.dk



Man vælger da selv sine rollemodeller

Af Lise Jonassen | 22. maj 2011 | 11:26 | 10 kommentarer |


To unge, glade kvinder smiler til mig fra forsiden af Helsingør Dagblad. »Rollemodeller viser vej for integrationen« hedder overskriften. De to kvinder er blevet udnævnt til at være medlemmer af Helsingør Rollemodel-korps, fordi de har kæmpet sig vej til uddannelse mod alle odds.

Hvor er det fedt, tænker jeg, at de vælger at give deres erfaringer videre til andre, og ikke nøjes med at mele deres egen kage. Og hvor er det rart, at Helsingør Dagblad vælger at bringe historien på forsiden.

Alligevel er der noget, der skurrer i mine ører. Det er ordet ROLLEMODEL-KORPS. Jeg har nu tygget grundigt på dette mærkelige ord, og det smager ikke godt. For hvordan kan man blive udnævnt til at være rollemodel, altså til at være et forbillede??? Er et forbillede ikke noget man vælger selv???

Gode folk og dårlig titel

Avisen har nu ligget på mit skrivebord siden 4. april, og siden da har jeg diskuteret frem og tilbage med mig selv, om jeg skulle fare i blækhuset på grund af det ord. Bl.a. fordi jeg ved, at det er rigtig gode folk, som er rollemodel-koordinatorer i Helsingør. Og fordi det sikkert er det samme i andre byer.

Og fordi det er et par yderst sympatiske kvinder. På en dobbeltside inde i avisen får man historien om de to, hvis forældre har henholdsvis tyrkisk og arabisk baggrund. De har kæmpet sig vej til studentereksamen og uddannelser som henholdsvis sygeplejerske og folkeskolelærer. På trods af racisme for den enes vedkommende og manglende støtte fra hjemmet for den andens.

Nu skal de ud og holde foredrag på uddannelses-institutitioner, i ungdomsklubber mm. For det er det rollemodel-korpset går ud på, at unge med etnisk minoritetsbaggrund fortæller om deres erfaringer med fx at finde praktikpladser og tage en uddannelse. For at de dermed kan bane vej for andre unge.

Et helt igennem godt og nødvendigt projekt.

Bortset lige fra den titel de unge bliver udstyret med: Rollemodel. Et alt for stort ord til et uddannelses- projekt.

Kan andre definere ens forbilleder?

Der er elleve med i Helsingør rollemodel-korps, og der er sådanne korps over hele landet. Konceptet er udviklet i samarbejde med Integrationsministeriet , se www.brugforalleunge.dk. Her kan man i øvrigt også bestille foredrag af forældre-rollemodeller!!

Men i et demokrati vælger man sine forbilleder selv, på samme måde som man vælger sit politiske ståsted selv. Ingen skal derfor diktere mig mine rollemodeller.

Men jeg kan åbenbart også ånde lettet op – jeg behøver slet ikke leve op til nogen modeller. De skal først og fremmest være modeller for etniske minoriteter, og hvis jeg ser grundigt efter i slægtstavlerne, kan jeg kun præstere at være 3. generations indvandrer – og kun i en af grenene.

Jeg ville faktisk også være lidt ked af, hvis mine forbilleder skulle være nogen, der blev udpeget af et råd, som var blevet nedsat af et par offentlige instanser i samarbejde med et ministerium.

Gad vide om etniske minoriteter ikke også har det sådan? Hvad nu, hvis man allermest beundrer sin gamle bedstemor, som har klaret at holde sammen på familien på trods af, at hun er flygtning og analfabet? Eller en nabo, som har banket en grønthander-butik op. Er det ikke OK?

Når offentlige myndigheder støtter, at unge fra indvandrer-familier inspirerer andre unge til at få en uddannelse, er det et skridt frem for integrationen. Men når de samme myndigheder samtidig prøver at definere etniske minoriteters idealer - får det en drejning henimod den Pind’ske assimilations-drøm.*

Hvis korpsånden breder sig

Forestil dig, at denne rollemodel-trend breder sig:

Hvis Sundhedsministeriet nedsatte rollemodelkorps, af kernesunde folk som har under 5 sygedage om året?

Eller måske et rollemodel-korps af kvinder i flade sko ? (Jeg har nemlig lige læst, at det er usundt at gå i høje hæle i mere end et par timer om ugen. )

Eller hvis Trafikministeriet nedsatte et rollemodel-korps af bilister, som aldrig har fået en bøde.

Artiklen fortæller i øvrigt, hvordan den ene af kvinderne i folkeskolen var blevet mødt med konstante drillerier og hånende tilråb som perker, terrorist, abe eller sorthårede muslim. Bl.a. derfor kunne man få den tanke, at den etniske majoritet i den grad trængte til at lære noget om integration.

Har Integrationsministeriet mon tænkt på at nedsætte lokale rollemodel-korps af ærke-danskere, som med deres personlige levemåde har fremmet integrationen. Det kunne f.eks. være ved at bekæmpe Dansk Folkepartis fremmed-fjendskhed?

Nå, ikke!

* Også selvom rollemodel-koordinatorerne i Helsingør ser mangfoldigheden, som en styrke og opfordrer til at man lever med sin historie og sine kulturelle erfaringer. Rigtig godt. Det rimer bare ikke helt med, at idealerne er defineret på forhånd.



Kommentarer


Kommentar af Franzie | 22. maj 2011 | 11:35

Tænk sig at vi er kommet der ud, hvor rollemodeller er nogle der tager i mod tilbudet om gratis uddannelse og hyldes, fordi de ikke begår kriminalitet og ikke har udsigt til et liv på offentlig forsørgelse. Er det ikke herligt, at vi i integrationens navn hylder den slags succeshistorier?


Kommentar af Lise Jonassen | 22. maj 2011 | 17:30

Til Franzie

Jo, det er faktisk fint, at vi sætter særligt fokus på de unge, som har måttet kæmpe ekstra meget for at tage en uddannelse.

Og det er godt, vi har gratis uddannelse i Danmark, men der kan være andre ting, som kan gøre det sværere, at komme igennem uddannelses-systemet. Det kan eksempelvis være ordblindhed eller andre problemer med at tilegne sig boglig viden. Det kan være penge-mangel (man kan f.eks. ikke leve af SU og det er ikke altid nemt at få arbejde) eller at man er vokset op i en familie, hvor der ikke er tradition for uddannelse. Eller det kan være, at man bare har rigtig dårligt selvværd.

Jeg synes, det er vigtigt at samfundet støtter op om netop de unge, så det ikke kun er dem, som har nemt ved det, som får en uddannelse. Det gælder for en del pære-danske unge og selvfølgelig også for nogle unge fra indvandrer-familierne, som udover almindelige problemer kan blive udsat for fremmed-fjendske tilråb, som jeg nævner et eksempel på.

Det må også være svært, at skulle forhold sig til holdninger fra folk, som ikke kan høre noget om etniske minoriteter uden at tænke på kriminalitet. Det synes jeg f.eks. dit indlæg bærer præg af.


Kommentar af Franzie | 23. maj 2011 | 17:22

@ Lise Jonassen : Der er ikke noget der er gratis. "Gratis" betyder bare, at det er betalt af andre. Mit syn på de problemer kædeindvandringen har medført kommer fra de statistikker der udarbejdes hvert år. Men ud fra det du skriver, går jeg ud fra at du bor i en af Helsingørs ghettoer, hvor du virkelig kommer tæt ind på huden af indvandringens konsekvenser. Eller er du lige som alle andre fortalere for det multikulturelle i behørig afstand af problemerne?


Kommentar af Claus Pedersen | 23. maj 2011 | 19:57

Kære Franzie

Sikke noget vrøvl, at der ikke er noget som hedder "gratis".

Gratis betyder, at du får stillet noget til rådighed uden at du skal betale for det. Hvis du vil forsøge at blive taget seriøst som debattør, så drop dine smart-ass bemærkninger. Er det Henrik Dahl du har taget citatet fra?

Hvis vil have eksempler på andre gratis glæder, så kan det at kigge ud af vinduet være et eksempel. Det betaler hverken du eller andre for. Et tredie eksempel kunne være, hvis du får "gratis" adgang til en fodboldkamp. Der bliver ikke lagt ekstra i billetten for de øvrige tilskuere, selvom du kommer "gratis" ind.

Og i øvrigt tak til Lise for sjove tanker om, hvad en rollemodel er.


Kommentar af Lise Jonassen | 23. maj 2011 | 20:11

Til Franzie. Vi har ingen ghettoer i Helsingør, men mine nærmeste naboer er indvandrere, og jeg har i mange år arbejdet i en afdeling, hvor der var 15-20%. nydanskere.

Du ku’ måske ha’ brug for en lille historie fra Det Sociale Boligselskab, hvor jeg boede i en årrække: Problemet var, at der var en pakistansk familie, som smed affaldet direkte ned i affalds-skakten uden at komme det i en pose. Skakten blev mere og mere ulækker og begyndte at lugte fælt. Naboerne var vrede og fortvivlede, snakkede med andre om det og gik til sidst til bolig-bestyrelsen. For hvad skal man gøre, når der er nogen, der overhovedet ikke tager hensyn til andre???

Indtil en kvinde i nabo-opgangen, fandt på at gå ind til familien medbringende en pose med tilhørende lukke-klips. Hun fortalte familien, hvordan man skulle smide affaldet i posen, og de var rigtig glade for at få det at vide. Siden fik hun tit og ofte et nybagt brød forærende af dem.

Der var aldrig mere lugt-gener i affaldsskakten.

Man kan vælge at møde andre med mistillid og fjendskab, men man kommer meget længere med det gode.

Og så tror jeg lige, vi skal slutte vores debat her.


Kommentar af Jørgen | 24. maj 2011 | 00:30

@ Claus Pedersen : Henrik Dahl har en pointe i gratis-spørgsmålet, som mange på venstrefløjen tydeligvis har svært ved at forstå. Når du går til fodbold og ser en gratis kamp, er der stadig udgifter forbundet med din deltagelse - uanset hvor små de måtte være. Så når du tager en uddannelse er den ikke gratis, men betalt af andre. I praksis vil det sige, at den er betalt af de virksomheder som vil løbe skrigende ud af Danmark hvis Helle & Villy kommer til magten - for at få samme lave skat som Helle Thornings mand. Til det med at naturen er gratis vil jeg nu sige, at vi allerede er godt igang med at betale for luften via CO2-afgifter.


Kommentar af Jørgen | 24. maj 2011 | 00:32

@ Lise Jonassen : Klassisk venstrefløj, hvor du forsvinder samtidig med at du møder modstand. Venstrefløjen er jo netop karakteriseret ved "vi føler", i stedet for at forholde sig til virkeligheden. Men jeg bemærker at du er flyttet fra de sociale og almennyttige boliger, og jeg tillader mig at indfortolke at du for længst er flyttet til en ejerbolig langt væk fra de sociale og sekterisk betingede problemer. Lidt som Mette Frederiksen og Helle Thornings skolevalg ;-).


Kommentar af marie | 24. maj 2011 | 07:53

Jørgen, hvem er det lige der ikke forholder sig til virkeligheden! Istedet for en smøre om venstrefløjen kunne du jo starte med at forholde dig til indlægget. Bemærk at jeg ikke beder dig om at først beskrive alle dine tidligere livserfaringer og hvor du pt. bor, arbejder, hvilken avis du læser osv.


Kommentar af Per Mortensen | 24. maj 2011 | 08:15

@ Lise Jonassen. Når staten opstiller rollemodeller, bør man være på vagt. Det er derfor meget fint, at du bringer emnet frem, og at dialogen ender i en debat om gratis ydelser, er jo ikke din skyld.

Jeg har altid beundret de muslimske piger, der på trods af tusind år gamle kulturelle traditioner (Biblen fx.), skaber sig en tilværelse i et racistisk land, hvor kendte personer (rollemodeller?) helt åbenlyst flirter med den lede nazisme.

Når muslimske flygtninge, enten de var alm. politiske, venstreorienterede, økonomisk udstødte, eller alle tre dele kom til Danmark for mange år siden, var det fordi, de med rette troede, at vi var en rig, fri, og kvindevenlig nation. Jeg har holdt mange foredrag om Besættelsen i de kredse, og et mere forstående publikum fandtes ikke.

For ca. 25 år siden skete der noget slemt. Dansk kultur, hvor kvindefrigørelsen er en vigtig ting, var blevet optaget i vore nye medborgeres tankesæt, og den fortalte de selvfølgelig om, når de var hjemme på besøg i deres oprindelige fædreland, og her skabte det alvorlige politiske konflikter.

Nye mere koran tro imamer blev derfor sendt til Danmark, sammen med agenter for et hemmeligt politi (og med vore myndighederes støtte), for at retlede flygtningene (og deres familier i hjemlandet) så de opgav, at tro alt for meget på de danske værdier.

Tilslutningen til skoler af enhver art blev nu reduceret, tørklæderne kom voldsomt tilbage, og alle foredrag om Bopa forsvandt, sammen med nogle friske simultantolke (hvad der skete med dem vides ikke). Danske højrefløjspolitikere strammede også familiesammenføring, dannelsesrejser, og forsøgte med alle andre slags racistiske metoder, at gøre livet surt for vore nye muslimske medborgere.

Derfor er det så flot at muslimske piger (ofte med stor støtte af en mor, der måske både er analfabet og sproghæmmet), klarer sig så godt. Da det kræver store økonomiske ofre, at holde en pige (dreng?) til studierne, så synes jeg, at en ny rød regering, burde støtte de muslimske unge, med en dobbelt SU. Mangler der penge, så brug lidt færre bomber i Libyen.


Kommentar af Lise Jonassen | 24. maj 2011 | 10:14

Til Jørgen. Jamen, vi kan da godt tage os en svingom. Og joh, jeg bor i ejerbolig, oven i købet i hus. Også her bor der indvandrer-familier, ligesom der boede temmelig mange i det sociale boligselskab, hvor jeg kom fra. Der er i det hele taget mange indvandrere og deres efterkommere i Helsingør.

Du lægger op til, at man kun ved noget rigtigt om indvandrere, når man har bor i områder, hvor det går hårdt til. Det svarer til , at man kun ved noget om os oprindelige danskere, når man bor ved siden af en rockerborg.

Faktum er at de aller-aller fleste indvandrere lever stille og roligt og uden kriminalitet. Det siger mine erfaringer mig, og det viser alle statistikker.

Du nævner, at problemerne i de belastede områder er socialt og sekterisk betinget. Det er bestemt en del af sandheden. Fremmedfjendskheden er en anden vigtig faktor. Under alle omstændigheder gælder det om, at samfundet åbner armene, så indvandrerne kan få arbejde og uddannelse.

Alle fremmedfjendske ytringer er kun med til at gøre problemerne værre.


Kommentarfunktionen er lukket


Bor i Helsingør og får efterløn bortset fra om onsdagen, hvor jeg leder et lille malerværksted på et herberg. Jeg er 61 år.

Uddannet socialrådgiver, men deserterede for over 20 år siden fra et arbejde som sagsbehandler. Jeg var træt af, at jeg ikke kunne give borgerne den behandling de havde fortjent – det spændte politikerne ben for. Arbejdede herefter som kontorassistent på forskellige biblioteker.

Har tidligere være aktiv på venstrefløjen først og fremmest i kvindebevægelsen, men i de sidste mange år har mine vigtigste politiske diskussioner foregået mellem mig og fjernsynet. For en del år siden fandt jeg ud af, at de ikke lyttede, når jeg blandede mig i en TV-avis-diskussion. Så prøvede jeg at boykotte, når opblæste politikere tonede frem på skærmen. Det var der desværre heller ingen der tog sig af.

Så nu er jeg her.




Blogarkiv

26. februar 2012
Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde
2 kommentarer

21. februar 2012
Skal man have arbejde for at være en god nabo?
7 kommentarer

30. januar 2012
Når vold og mobning hører op - smukt skoleeksempel fra Helsingør
2 kommentarer

8. november 2011
Det er dyrt at lave ny medicin, det er langt billigere at lave nye patienter
20 kommentarer

22. maj 2011
Man vælger da selv sine rollemodeller
10 kommentarer

15. marts 2011
Havenisser, 68’erne og Collstrups giftgrunde
2 kommentarer

9. februar 2011
Mens de snakker om integration
2 kommentarer

17. januar 2011
Fra efterløn til efterforskning?
4 kommentarer


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer