Vi er flyttet! modkraft.dk



Mens de snakker om integration

Af Lise Jonassen | 9. februar 2011 | 17:29 | 2 kommentarer |


På min arbejdsplads er vi ca.75 ansatte, men en 2-3 af de ansatte dem kender jeg ikke. I virkeligheden ved jeg ikke engang, hvor mange de er – dem jeg ikke kender. De arbejder i samme bygning, men som regel på andre tidspunkter, og de er ikke med til personalemøder, jubilæer, julefrokoster osv.

Det er rengøringsfolkene.

De er ikke kommunalt ansatte som os andre, men er ansat af et rengøringsfirma. Kommunikationen mellem dem og os foregår ofte sådan: Nogen klager over rengøringen - det bliver givet videre til deres chef, som går videre med klagen til rengøringsassistenterne. Som altså ikke engang har ansigter på de folk, der klager, og derfor ikke kan ikke forklare sig direkte.

Hvis man vil skabe arbejdsfællesskab og tillid mellem mennesker, er det nok ikke lige måden at gøre det på.

I gamle dage, for få år siden

Sådan har det ikke været altid – for nogle år siden var rengøringsfolkene ansat på linje med os andre. Der var flere af dem, og vi snakkede sammen som kolleger. Så blev rengøringen privatiseret, og med tiden blev der pudsigt nok flest indvandrere iblandt dem.

Det betyder jo så til gengæld, at hvis man i dag vil tage et skridt i retning af integration eller inklusion, er der en måde at gøre det på. Simpelthen ved at gøre rengøringen kommunal igen.

..og hvis det blev landsdækkende

Helsingør kommune har en integrationspolitik, hvor man tilstræber, at procentdelen af medarbejdere fra ikke-vestlige lande skal være den samme som deres andel i kommunen.

Det mål kunne man jo komme nærmere ved at kommunalisere rengøringen.

Som jeg ser det, ligger det lige til højrebenet at iværksætte sådan et lav-praktisk integrations-projekt. Som i øvrigt hurtigt blive et af de mest storstilede af slagsen, for det er jo ikke kun på min arbejdsplads, at tingene fungerer sådan, men i hele landet - på massevis af offentlige kontorer, daginstitutioner, hospitaler osv. osv.

Tænk hvis tusinder af rengørings-folk igen blev inkluderet i almindelige arbejdssammenhænge. Det kunne da kun blive rigtig frugtbart for alle.



Kommentarer


Kommentar af Claus Pedersen | 10. februar 2011 | 12:00

Hej Lise

Godt og relevant indlæg. På min arbejdsplads oplever vi netop det, du efterlyser efter udliciteringen. Vi har en rengøringsafdeling bestående af kvinder med anden etnisk herkomst end dansk, og via deres tilknytning til skolen, får de en daglig dosis omgang med mennesker af anden etnicitet, uddannelse og kultur - og omvendt naturligvis.

Hvis vi mener, at arbejdspladsen skal være en motor for integrationen, så bliver vi nødt til at overveje hvad det betyder når opgaverne opdeles og udliciteres.


Kommentar af Elizabeth | 11. februar 2011 | 11:09

Om kort tid må alle de dygtige unge kvinder med Dansk-tyrkisk eller dansk - arabisk baggrund begynde at vrimle ud på arbejdsmarkedet, som so- su’ere, kliniksssistenter, sygeplejersker, socialrådgivere, læger og lærere -:))

Men du har ret - privatisering er noget l.. Også af den grund du nævner. Og det drejer sig om at fremme kontakt mellem mennesker. Jeg synes det var så fedt, da so-su’erne strejkede for nogle år siden. Da stod folk sammen - uanset baggrund-:))


Kommentarfunktionen er lukket


Bor i Helsingør og får efterløn bortset fra om onsdagen, hvor jeg leder et lille malerværksted på et herberg. Jeg er 61 år.

Uddannet socialrådgiver, men deserterede for over 20 år siden fra et arbejde som sagsbehandler. Jeg var træt af, at jeg ikke kunne give borgerne den behandling de havde fortjent – det spændte politikerne ben for. Arbejdede herefter som kontorassistent på forskellige biblioteker.

Har tidligere være aktiv på venstrefløjen først og fremmest i kvindebevægelsen, men i de sidste mange år har mine vigtigste politiske diskussioner foregået mellem mig og fjernsynet. For en del år siden fandt jeg ud af, at de ikke lyttede, når jeg blandede mig i en TV-avis-diskussion. Så prøvede jeg at boykotte, når opblæste politikere tonede frem på skærmen. Det var der desværre heller ingen der tog sig af.

Så nu er jeg her.




Blogarkiv

26. februar 2012
Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde
2 kommentarer

21. februar 2012
Skal man have arbejde for at være en god nabo?
7 kommentarer

30. januar 2012
Når vold og mobning hører op - smukt skoleeksempel fra Helsingør
2 kommentarer

8. november 2011
Det er dyrt at lave ny medicin, det er langt billigere at lave nye patienter
20 kommentarer

22. maj 2011
Man vælger da selv sine rollemodeller
10 kommentarer

15. marts 2011
Havenisser, 68’erne og Collstrups giftgrunde
2 kommentarer

9. februar 2011
Mens de snakker om integration
2 kommentarer

17. januar 2011
Fra efterløn til efterforskning?
4 kommentarer


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer