Vi er flyttet! modkraft.dk



Forelsket i en anden mand

Af Mads Ananda Lodahl | 12. december 2011 | 12:49 | 24 kommentarer |


Jeg mødte ham til en gadefest i mit kvarter. Vi har fælles venner, og han har okkulte tegn tatoveret over det hele. Det er to gode muligheder for at starte en samtale. Vi sidder på en kantsten og deler en joint, mens vi snakker om de gamle, sataniske mestre og det ydre rum. Jeg går ud fra, han er til fyre, og læner mig ind og kysser ham på munden. Han kysser tilbage, og jeg ved, at det hele er okay.

Da vores venner går hjem, blæser vi op i en sidegade og bestiller pizza. Han får med spinat. Jeg får med grillet aubergine og hvidløg. Vi snakker om, hvor vi kommer fra og fortæller spring-ud historier. Vi griner af, hvor nervøse vi var dengang, og klokken lidt i 4 sætter vi kurs mod mit kollektiv.

Tre unge rødder ser os holde i hånd og spørger, om vi er bøsser. Da jeg svarer: ”også i den grad!” sparker de ud efter os, og jeg spytter efter dem. Måske ikke den mest strategiske reaktion, men det virker, og de lader os være. Min ven smiler til mig og ser ud, som om han føler sig som en prinsesse med en modig ridder. Sjovt nok føler jeg mig på samme måde. Fedt, at være svans. Så kan alle være prinsesser og riddere. Samtidig.

To andre bøsser på vej hjem fra byen spørger, om vi vil med hjem til dem. Vi griner og siger, at vi gerne vil være alene, for vi har lige mødt hinanden. De spørger, hvad mit tørklæde betyder. Det er magenta og sidder i venstre baglomme. Jeg svarer, og de griner.

Rundt omkring os er byens larmende, blinkende krop ved at falde til ro. S-togets skrattende lysæske sejler forbi, og jeg kommer i tanker om, at jeg skal ud med hunden, inden vi går i seng, så vi kan have en god morgen sammen, når vi vågner. Jeg planlægger hemmeligt at lave morgenmad på sengen med chokolade croissanter, börek, frugt, jogurt og kaffe.

Måske bliver han hængende hele dagen, og vi kan se film og gå ture og lære hinanden at kende. Måske kan jeg ligge og kigge på de okkulte tatoveringer hele dagen, og han kan fortælle i timevis om, hvad de betyder. Måske tager han hjem, når vi vågner, og jeg ser ham aldrig igen, og vi bliver drømmeagtige minder i hinandens indre fotoalbum.

Hjemme hos mig tager vi et bad, og han spørger, om jeg har hiv. Jeg svarer. Og tænker på en anden gang, jeg tog en dreng med hjem fra en fest.

Da vi var kommet i seng, blev han pludselig stille og sagde, at han skulle fortælle mig noget. Han sagde, han havde hiv. Jeg kom til at sige: ”I don’t care.” Men jeg mente: ”I don’t mind.” Det var ikke første gang, jeg havde sex med en hiv-smittet, og det bliver nok heller ikke sidste. Ingen grund til at være bange. Som den lokale aids-organisations slogan lyder: ”jeg ved, hvad jeg laver.”

Efter han har tørret sig med mit håndklæde, river en vandperle sig løs fra hans afblegede hår og løber ned af hans ryg og efterlader en lysende sti på hans hud. Han opdager det ikke selv. Men jeg kan ikke få billedet ud af hovedet. Jeg ved, jeg vil tænke tilbage på det de næste hundrede år.

Inde i sengen er vi rene og tørre og varme mod hinanden. Med fingeren tegner jeg masker på hans ansigt. Senere bliver det endnu vildere, og så spørger han, om jeg vil være top eller bottom.

Alt er til forhandling. Ting er ikke så fedtet ind i Hollywood og Joan Ørting. Endnu. Vi bestemmer selv. Laver vores egne regler. No boys, no girls, no bullshit.

Og den næste dag bliver han hængende. Og jeg laver den morgenmad på sengen. Han griner og kalder mig en player. Vi hører R Kelly. Vist mest for min skyld.

Han fortæller mig, at han også bor i kollektiv. Med en plante og sin hund. Så om eftermiddagen tager vi i skoven med hundene, så de kan tumle rundt i de visne blade, mens vi kigger på efterårets skovbrand. Kører på røven med S-toget. Det tør jeg ellers aldrig.

Vi snakker ikke om alle de alvorlige ting. Vi forhandler ikke kæresteforhold og monogami eller poly-regler. Vi kigger bare på hinanden og glemmer, at de andre kigger på os, når vi kysser. Som om de har fået glosuppe med kigboller i til middag.

Hans hud er gennemsigtig som vådt rispapir og med fregner. Han har smalle, brune øjne og taler med en accent, der er nuttet som Hello Kitty. Han går med T-shirten nede i de lange underbukser, som bliver holdt oppe med seler. Han går med kondisko fra ALDI og bløde fleecetrøjer, der lugter af en blanding af frisk luft og cigaretter. Han snorker en lille smule, når han er træt.

JPEG - 104 kb
Jeg har taget et billede af ham, og han sagde, jeg skulle proppe det på min blog. Han tror, jeg er modeblogger. Jeg har prøvet at forklare ham, at det er jeg altså ikke.

Tirsdagen efter er vi på vej hjem fra et folkekøkken, der trak ud. Det er omkring midnat, da vi går hånd i hånd forbi tre unge rødder, der står og sparker til dækkene på deres bil, mens de snakker og ryger hash. Den ene giver mig respekt for min traditionelle, tyrkiske hue, som en veninde havde med hjem fra Istanbul. Jeg takker og peger på jointen og siger, at det lugter godt. Han vinker os over og rækker den videre. Da jeg tager et hvæs, giver han mig respekt for min lyserøde neglelak og spørger, om vi også bor her i gaden. Jeg peger på mit vindue og siger: ”dér.”

På vej ind i opgangen kigger jeg ind ad vinduet hos nogle kunstnere, der er i gang med at indrette et galleri i stueetagen. Mens de har lejet et lokale, hvor de kan sidde og tegne og høre musik, flytter der hver uge en fattig (som regel tyrkisk) familie ud af kvarteret og længere ud i forstæderne, fordi huslejen stiger med alle de unge, hvide kunstnere, der kommer ind fra forstæderne. Lokalet er helt lyst op af en projektørlampe. På gulvet ligger kunstnerne i ens, bordeauxrøde velour joggingdragter og har sex. De er skøre, de kunstnere. Og de er jo søde nok.

Nu har jeg kendt ham et par måneder, og han får mig til at føle mig som en million-kroner-seddel hver dag. Vores hunde er blevet venner og sover i hver deres lænestol, når jeg sover hos ham. Vi falder i søvn til stearinlys og musik fra hans land (og nogle gange fra mit). Hans krop er som en radiator, mens nætterne bliver koldere og koldere. Han kysser mig om morgenen, og det laver en klikkende lyd, når hans læber rammer min mund.

Mand, jeg har ikke været så forelsket i årevis!



Kommentarer


Kommentar af Macor | 12. december 2011 | 13:43

Det er altid godt at læse dine tekster.. Glæder mig virkelig at læse at du er så lykkelig nu!


Kommentar af Fred | 12. december 2011 | 14:43

so sweet! min bedste julehistorie so far!

haha. hvor sprødt du blir kaldt en player!


Kommentar af Dennis Agerblad | 12. december 2011 | 16:06

ih hvor er det vidunderligt dejligt


Kommentar af Morten G | 12. december 2011 | 16:36

Dejligt. jeg er helt varm indvendig.


Kommentar af Troels | 12. december 2011 | 18:37

Tak, Mads <3 <3 <3


Kommentar af Morten | 12. december 2011 | 19:51

Tak for en dejlig godnathistorie. Jeg er også såååå forelsket fortiden, så jeg er med dig all the way!


Kommentar af Meget Grimt Dyr | 12. december 2011 | 20:39

Jeg er blevet afvist af én jeg er forelsket i, så den historie får mit hjerte til boble på en smertefuld måde... men trods alt boble fordi, selvfølgelig er det muligt, bare med en anden. Jeg gløder mig til at have det som dig, en dag.


Kommentar af , | 12. december 2011 | 20:44

gid det var mig!

tillykke mads! hold varmen


Kommentar af Morten Lodberg | 12. december 2011 | 22:19

Præcis sådan en glad tekst jeg havde brug for at læse på en kold aften i Århus. Tillykke med det.


Kommentar af social esbjerg | 13. december 2011 | 00:15

Det kan undre mig,at du beskriver dit navn og værd i møntfod. alle mennesker er guld og sølv ligemeget hvem de er. min elskling är ubeskrivelig dejlig, jag elskar honom, vi var sammen, uden at sætte værdiFX 10000 kr eur på hinanden. Du skriver at han får dig til at føle dig som en million kroner sedler. Wie meinst du es? Ich habe mich nie als milionend kronen gefühlt, aber ich habe mich , sehr gliebt geliebt gefühlt!!!


Kommentar af mads ananda | 13. december 2011 | 08:52

hej social esbjerg

det med million kroner sedlen er en whitney houston reference. nogle gange glemmer jeg, at ikke alle er ligesaa store whitney-fans som mig. her er sangen.

tusind tak for alle de söde, medglade kommentarer.

knuzer

mads

ps. til det grimme dyr. selv de grimmeste dyr i skoven har söde poter og blöde snuder.


Kommentar af Anne R | 13. december 2011 | 09:23

Tak Mads. Den her historie er den bedste start jeg kunne ønske mig på min dag. Den får mig til at drømme, smile og blive helt varm inden i. Tak


Kommentar af Aleksander | 13. december 2011 | 09:51

Fed artikel. Jeg er selv Heteroseksuel så det er spændende at læse og leve sig ind i.


Kommentar af Tine | 13. december 2011 | 10:12

der kommer snart en lille flok sultne homoer til Berlin og lukrerer på din lykke. Vi savner dig. (Og til din info er artiklen blevet delt og liked på facebook en-mas)

http://www.youtube.com/watch?v=oTH4...


Kommentar af Beck | 13. december 2011 | 18:34

ihhh - hvor lyder det rart!! Glad for at du har det godt!


Kommentar af Søren Malthe | 13. december 2011 | 18:38

Jeg blev sindsygt glad, da jeg læste det her! Hvor er det fantastisk på sådan en kold og blæsende dag.


Kommentar af Gunilla | 14. december 2011 | 17:18

Skønt! Heldige kartoffel!


Kommentar af Tina | 15. december 2011 | 00:04

Du skriver vældig godt - det kunne ha’ været et uddrag fra en bog, hvis jeg ikke vidste bedre! Og din lykke smitter af, det er dejligt livsbekræftende.


Kommentar af kim mortensen | 15. december 2011 | 23:43

Hej Mads Din forelskelse glæder mig. Den er så smuk og ærlig. Unskyld min undren. er ikke særligt velbevandret i kultur og whishey.Var til eksamen idag. neej.Jeg er modstander af disse 6 timers skriftligt helvede. Mein Freund kommt bald wieder, und ich freue mich so sehr, ihn wieder zu sehen. Wir sind seid 6 jahren zusammen. Er kommt aus Berlin, und wir haben uns dort kennengelernt. Wir feiren zusammen weinachten miit meinen familie neeeein. so muss es halt sein Æææbleskive juulu! hi hi wo feiert ihr, zusammen oder ??


Kommentar af Kirstine | 17. december 2011 | 11:14

Dejlig hjertevarm læsning. Livet kan fandme være godt!


Kommentar af ramona macho | 17. december 2011 | 11:19

du er så skøn


Kommentar af Kenneth | 20. december 2011 | 21:46

Du er den sødeste. Jeg er så glad på dine vegne.


Kommentar af Mathias Armstrong | 27. december 2011 | 21:19

Nu er jeg også forelsket. Forelsket i jer.


Kommentar af helle zola | 5. februar 2012 | 16:06

kan stadig genkende dine ord kære mads... tænker på dig med håbet om du har det dejligt og er lykkelig... lyder i hvert fald sådan.


Kommentarfunktionen er lukket


Jeg er mere end noget andet optaget af at ødelægge den heteroseksuelle verdensorden med alle dens fobier, begrænsninger, kedsommeligheder og al dens had og frygt.

Jeg er vokset op i en snæversynet og kristen by i Vestjylland, og det er jeg glad for i dag, fordi jeg lærte, hvad det vil sige at være udenfor, ensom og anderledes.

Da jeg er opdraget i temmelig racistiske, sexistiske og homofobiske omgivelser og selv har måttet finde min vej ud af det lort, ved jeg en del om, hvordan der ser ud inden i hovedet på folk, der har det sådan. Jeg kan godt forstå, når folk hader indvandrere, bøsser og kvinder. Men det betyder ikke, at jeg ikke synes, det er dumt og forkert.

Jeg er uddannet på Herning Gymnasium, Zahles Lærerseminarium, i Ungdomshuset og Queer Jihad, hos Vesterbroanarkisterne, i de kollektiver, jeg har boet i, og på gader og under broer i Tyskland sammen med bumser og punkere og blandt queer venner overalt i Europa.

For øjeblikket er jeg i gang med at skrive en introduktion til queer, der samler min kærlighed til queer teori og aktivisme, Wu Tang Clan, Buddha, Sun Tzu og Kate Bornstein i en fantastisk bog til alle unge mennesker, der kan læse dansk og gerne vil vide hvad ’det der queer’ egentlig betyder.




Blogarkiv

2. januar 2012
Kom til workshop i selvforsvar
2 kommentarer

23. december 2011
Queers Read This
5 kommentarer

12. december 2011
Forelsket i en anden mand
24 kommentarer

17. november 2011
Hele Danmark er en heteroseksualitetsklub
14 kommentarer

10. oktober 2011
Historier fra bøssesaunaen
2 kommentarer

23. september 2011
"Sex er noget, piger giver til drenge"
7 kommentarer

6. september 2011
Brevkasse: valget, børn, hip hop og film
4 kommentarer

29. august 2011
Filmanmeldelse: SALT
3 kommentarer

17. august 2011
Retssag: Hvor queer har man lov at være?
13 kommentarer

3. august 2011
Trist-til-mode-uge
5 kommentarer

1 2 3 >

Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer