Vi er flyttet! modkraft.dk



Hele Danmark er en heteroseksualitetsklub

Af Mads Ananda Lodahl | 17. november 2011 | 13:03 | 14 kommentarer |


Hvis man udfordrer den heteroseksuelle orden, må man forvente at få tæsk. For i Danmark går vi ind for demokrati, og det betyder, at mindretal skal rette sig efter flertallet, hvis ikke de vil have smadret en flaske i hovedet. Det kunne man læse i kommentarerne til en artikel, som queerkraft bragte forleden.

Et langt ord: skyldsforskubbelse

Queerkraft bragte den 9. november en artikel om en mand, der var blevet slået ned med en flaske, fordi han kyssede en anden mand. Da han meldte overfaldet til politiet, fik han at vide, at ”når mænd kysser hinanden offentligt, må de forvente, at den slags sker.

At give et voldsoffer skylden for et overfald og begrunde det med, at offeret havde opført sig provokerende eller udfordrende, kalder man skyldsforskubbelse.

I kommentarerne til queerkrafts artikel var det lige nøjagtig skyldsforskubbelse, da Simon, Mark og Jeppe H fortalte Andreas, som fik knust en flaske i hovedet, at han selv bad om at få tæsk, fordi han var så dum at kysse en anden mand i en ishockeyklub.

Læs artiklen ”Retssag: Hvor queer har man lov at være?” om en queer dreng, der blev dræbt af sin klassekammerat

”I Danmark går vi ind for demokrati”

Simon påpeger, at ”i Danmark går vi ind for demokrati” og uddyber, at ”det er flertallet, man tager hensyn til”.

Men der findes to opfattelser af, hvad demokrati er:

- Simons demokratiopfattelse indebærer, at flertallet har retten til at tromle mindretallene. Det kan man også kalde flertallets tyranni eller flertalsdiktatur. Med Simons demokratiopfattelse vil man typisk forsvare overgreb mod minoriteter, ulighed og fx homofobisk og racistisk lovgivning, fordi ”flertallet har ret,” også selvom det er på bekostning af andre.

- Den anden demokratiopfattelse vender forholdet mellem flertal og mindretal lidt på hovedet. Den indebærer, at flertallet har en pligt til at beskytte mindretal, fordi alle mennesker har visse rettigheder - menneskerettigheder. Hvis man har den demokratiopfattelse vil man typisk mene, at uanset hvor lille en minoritet er, har den krav på beskyttelse, rettigheder og tryghed.

Når homoseksuelle har lært at hade sig selv og identificerer sig med deres undertrykker, kalder man det i øvrigt internaliseret homofobi.

“Det går rigtig godt i Danmark”

Det første – og måske det største – problem for folk, der vil forbedre vilkår for queers i Danmark er at få folk til at anerkende, at der overhovedet findes anti-queer diskrimination.

Mira Skadegaard Thorsen, ekstern lektor på RUC og seniorrådgiver på mangfoldighed i Global CSR, siger, at "i forhold til diskrimination af minoritetsgrupper, har vi i Danmark en tendens til at pege på offeret. Majoriteten vil slet, slet ikke tage skylden på sig, for vi har en national opfattelse af, at vi er ordentlige, og at vi ikke diskriminerer."

Men vi er ikke alle sammen ordentlige i Danmark. I hvert fald ikke hele tiden. Og det siger de også inde i LGBT Danmark, hvor "det er en gængs opfattelse blandt foreningens medlemmer, at homoseksuelle par ikke har samme råderum som heteroseksuelle."

Men hvis man hele tiden får tudet ørerne fulde af, at der ikke er nogle problemer, og at hvis der er, så er det ens egen skyld, så kan det være svært at gøre noget ved de problemer, der så alligevel er.

Jeppe H’s pointe er, at "det går rigtig godt i Danmark, og at vi skal anerkende de rigtig mange sejre vi som minoritet har fået." Og Simon supplerer og nævner det (for voldsofre absolut ligegyldige) "flertal for kirkelige vielser i den brede befolkning."

“Man må forvente at få tæsk”

Uanset hvor godt og demokratisk det går i Danmark, mener Simon, at "man må forvente at få nogle tæsk," og "at man beder om tæsk," hvis man "reklamerer med sin homoseksualitet."

Mark mener også, at volden var retfærdig. Han mener, det var dumt af Andreas at kysse sin kammerat, og at ”der blev afregnet ved kasse 1 og sagen burde dér være ude af verden.”

Det er i virkeligheden en ret nazi-agtig holdning, at fysisk vold er en retfærdig reaktion på folk, der er anderledes. Og det er påfaldende, at den samme person, der fortæller, at ”i Danmark går vi ind for demokrati” synes, at det er okay at tæske minoriteter.

Læs et brev, jeg engang skrev til en heterofyr, som sammenlignede det at være åben om sin homoseksualitet med at gå ind på Brøndbys tribune med en FCK-trøje

“Man skal også passe lidt på sig selv”

Natascha, der også kommenterer artiklen, "har ikke lyst til at tage konsekvensen af at kysse offentligt. Jeg er ikke stærk nok til at forsvare mig selv." Hun anerkender, at der findes anti-queer vold, og hun har taget snakken med sin kæreste om, hvordan de skal håndtere det. Og som hun siger: "man skal også passe lidt på sig selv i samfundet."

Jeg er enig med Natascha i, at selvforsvar er en nødvendig ting for queers. Og hver queer må vælge den form for selvforsvar, som passer bedst til den enkelte.

For Natascha, som ikke føler sig stærk nok til at stå overfor en "snæversynet, uvidende båtnakke" handler selvforsvar om at vente med at kysse sin kæreste, til de er hjemme i stuen. Det er Nataschas ærlige svar til sin kæreste, når hun vil kysses nede i Føtex. Det er trist, og Natascha ville også "ønske at vi ikke skulle gemme os og at vi kunne gøre som vi ville, men sådan er nutidens samfund bare ikke."

Det gør ondt i mit hjerte, når jeg læser, at Natascha ikke tør kysse sin ”dejlige kæreste,” når hun har lyst. Det er et uretfærdigt og ondskabsfuldt samfund, der gør den slags mod elskende. Men jeg kan godt forstå Nataschas strategi – og jeg respekterer hendes valg. Hver person passer på sig selv, som de bedst kan.

Men hvo intet vover, intet vinder. Og det er Andreas, der kommer til at ændre samfundets indstilling til queer kærlighed, for det er ham, der udfordrer den. Ikke Natascha, Simon, Mark og Jeppe H.

“En ishockey-klub er ikke en heteroseksualitetsklub”

Mikkel Storgaard Knudsen er på Andreas’ side og skriver: "En ishockey-klub er sådan set en ishockey-klub - ikke en heteroseksualitetsklub," og det er også rigtigt nok. Men det er også lidt forkert, for egentlig er hele samfundet en heteroseksualitetsklub.

Mikkels tommelfingerregel lyder: "Hvis det er i orden for et heteropar at gøre x, er det også i orden for et homopar!" Og det virker rimeligt ud fra idealer om lige rettigheder og sådan.

Men Simons tommelfingerregel lyder sådan her: "Gad vide om ishockey-fans generelt holder af at se fyre kysse hinanden? Nej? Mon så ikke jeg skulle nøjes med at skåle med min ven?"

Omsat til generelle vendinger: "Hvordan kan jeg som homo bedst tilfredsstille de heteroseksuelle omkring mig, så de ikke smadrer flasker i mit ansigt? Ved at ydmyge mig selv, leve i skabet, være "sød og sjov" og for den kristne guds skyld aldrig gøre noget, der kan virke stødende på selv den mest snerpede hetero. Vi skulle jo nødig bringe de kirkelige vielser i fare."

En ishockeyklub er en ishockeyklub er en heteroseksualitetsklub.

På samme måde som kirken, staten, skolen, sundhedsvæsenet, boligmarkedet, rejseselskaberne, nattelivet, Hollywood, børnelitteraturen, zoologisk have og alt andet omkring os er en heteroseksualitetsklub, indtil Andreas (og folk som ham) sparker døren ind og insisterer på, at de også vil have deres andel i planeten, samfundet og klubben.

Indtil vi kommer spændende med kysmund og knytnæver og kræver retten til at elske, hvem vi vil, hvor vi vil, og når vi vil uden at skulle spørge den heteroseksuelle overmagt om lov først.

“En hær af elskende kan ikke tabe”

Andreas er ikke bare en flot fyr med gode holdninger og hjertet på det rette sted. Når han kysser en mand i en ishockeyklub, er han gjort af et revolutionært stof, der kaster vrag på de heteroseksuelles kærlighedsmonopol og lader hånt om frygten.

Som Caspian Drumm, Sarah fra X-Factor og tusindvis af ukendte mennesker er han den, der trækker sin kærlighedspistol, afsikrer og trykker af mod heteronormativitetens gender defenders og gør verden lidt smukkere, lidt lykkeligere og lidt mere fuld af mod.

Som han selv siger: hvis "man ikke kan kysse en ven, når man er fuld og glad så er det en meget trist verden at være en del af."

Så kære Mark, Simon, Jeppe H og Natascha, lad os vinke farvel til den fucking tristhed. Lad os kysse frygten og volden farvel og lad os gøre som Andreas.

Lad os kysse lidt mere og lad os stå fast på, at kærlighed er bomben, der sprænger hadet væk, at queer kærlighed er den gren, der skraber heteronormativiteten af vores sko, når vi har trådt i den. Og lad os for helvede have modet til at gøre det simple, det smukke, det uskyldige: at kysse dem, vi elsker, og ikke give en fuck for planetens snæversynede, uvidende båtnakker!

Hver gang vi kysser, vinder vi!


Det her indlæg bliver desværre det sidste fra mig et stykke tid. Jeg regner med at være tilbage efter nytår engang. I mellemtiden kan du hygge dig med nogle af de her ting:

- min nye hjemmeside – almindelig.com - hvor du kan følge med i, hvad jeg laver, booke en workshop eller læse ting fra tidligere. Det er en helt almindelig hjemmeside.

- klubværelset på P1, hvor jeg fortæller, hvorfor jeg er imod homoægteskaber (tjek også deres bagkatalog, de har virkelig mange gode programmer).

- Tomas Lagermand Lundmes radiodrama, ”man får jo ikke en regnbue i hovedet hver dag,” der handler om forskellige bøsseting. Det er virkelig godt og sjovt.

den her video.



Kommentarer


Kommentar af Liv Rolf | 17. november 2011 | 13:40

Mads Ananda, du er en fremragende formidler - props herfra!


Kommentar af En fan | 17. november 2011 | 17:22

(lidt off-topic sorry, men dejligt at man kan følge dine skriverier og aktiviteter på den nye sider dér! Et ydmygt ønske: at man kunne snakke/kommentere på den, for nogen gange føles det lidt frygtindgydende at sige ting hér, fx bare svare ærligt på et spørgsmål der bliver stillet i blogindlægget, fordi der, trods alt andet godt der sker her på modkraft, huserer mange læsere som kan være mindre omsorgsfulde. Safe cyber spaces, please :( Og ja, så kommer vi alligevel tilbage til temaet ... Det føles bare ensomt at sprænge kærlighedsbomber på internettet, og det er endnu svære at kysse andre)


Kommentar af Adam | 17. november 2011 | 18:21

@Mads: Jeg er enig i, at man skal bekæmpe fobier, begrænsninger og had, og det er uanset om fobierne og hadet udspringer af den ekstreme venstrefløj eller den ekstreme højrefløj, eller fra hvor som helst.

Og naturligvis skal to mænd kunne kysse hinanden på gaden uden problemer. Men Mads, når du sådan bombastisk kalder Danmark for en "heteroseksualitetsklub" og siger, at du ”vil ødelægge den heteroseksuelle verdensorden”, så kommer du nemt til at lyde lidt som en sur, gammel mand, og nærmest lidt hadefuld. Du er vel også, her i livet, optaget af andet end bare at ”ødelægge”?

Jeg anerkender, at homoseksuelle i Danmark desværre stadig udsættes for fobier, frygt og had. Men hvorfor ikke også kigge lidt uden for Danmarks grænser? Under hvilke vilkår lever homoseksuelle i f.eks. muslimske lande? Iran’s præsident Ahmadinejad sagde for nogle år tilbage, at Iran ikke havde problemer med homoseksuelle, for der var ingen i homoseksuelle i Iran. Udtalelsen kom på et amerikansk universitet foran en forsamling af spørgelystne unge. Noget af citatet lyder sådan her:

”In Iran we don’t have homosexuals like in your country, in Iran we do not have this phenomenon”

Hans udtalelse om ”fænomenet” homoseksualitet skal naturligvis ikke kædes direkte sammen med religionen Islam, men finder du det ikke bekymrende, at han udtrykker en sådan holdning om homoseksuelle? Han er næppe den eneste i Iran og regionen, der deler den holdning. Vi har også hørt lignende fra nogle afrikanske lande. Dermed ikke sagt, at man ikke skal kæmpe for homoseksuelles rettigheder her i lille velfærds-Danmark, naturligvis skal man også det, men man må jo godt internationalisere problematikken lidt.


Kommentar af Jeppe H | 17. november 2011 | 19:57

Hej Mads.

Jeg har med interesse læst sin artikel, men må med beklagelse konstatere at du vælger at overse mange af mine synspunkter i de to indlæg jeg skrev til forrige artikel vedrørende Andreas.

Ja, min holdning er at vi i Danmark, relativt i forhold til andre lande, har det godt som homoseksuelle. Tænk på lande i bl.a. Mellemøsten eller Afrika. Men, jeg udtrykker også at jeg samtidig mener at ting kunne forbedres; det ville da være idiotisk andet. Det glemmer du at citere, og det ender med at jeg står citeret som om jeg afviser problemer overhovedet.

Det kommer i din artikel meget til at se ud som om at jeg deler holdning med de andre debattører du forarger dig over, men jeg kan kun, igen, sige at vold er uacceptabelt, og at den forbrydelse Andreas har været udsat for er uhyrlig. Jeg synes min holdning er ret klar i mit indlæg fra 12/11, men jeg må konstatere at det ikke er noget du hænger dig forfærdeligt meget op i. For jeg har aldrig skubbet skylden væk fra voldsmanden, eller for den sags skyld forsvaret ham eller pågældende betjent.

Beklageligvis betyder din udlægning af sagen, at jeg kommer til at ligne ham med dén holdning, at vi homoseksuelle ikke skal stikke snuden for langt frem. Det er ikke min holdning, muligvis andre debattørers, men ikke min. Jeg synes det er fantastisk når to mænd holder i hånden og kysser offentligt, men omvendt dig, så oplever jeg faktisk ikke så ofte at det giver anledning til problemer, ligesom jeg selv ikke har en udpræget negativ erfaring med at være offentlig vedrørende min seksualitet. Danmark er ikke det værste land at være homoseksualitet i.

Så fik jeg forhåbentlig mine synspunkter ridset op for Prins Knud, så nu er det nemmere at kommentere på substansen:

Jeg synes det er fint at du citerer en lektor og jeg afviser ikke fuldstændig at der kan være en smule om snakken, men jeg må altså bare indrømme at jeg ikke synes at der tegner sig et generelt billede af, at vi i Danmark skulle pege på ofret i stedet for forbryderen. Jeg vil opfordre Andreas, hvis han ikke allerede har gjort det, at klage med fulde gardiner til politiet over hans behandling, som langt, langt de fleste vil kunne se er uacceptabel.

Jeg synes faktisk vi er kommet ret langt når Natascha fortæller at hele hendes klasse med macho håndværkere kan sidde sammen og sige at de accepterer homoseksualitet. At Natascha ikke tør kysse sin kæreste offentligt må jeg beklage, og opfordre hende til at skifte holdning.

Vi må nogle gange skille tingene lidt ad. Se det lidt oppefra og nuanceret, OG lade være med at spøgelser. Mit helt konkrete problem med den måde Andreas’ sag er fremsat på, er at den gør en enkeltsag til et generelt billede, det kan man ikke.

Du sætter verden op som om den er de gode homoseksuelle imod den onde ”heteroseksuelle orden”, hvilket jeg er meget uenig i. Kirken kan vi blive enig i måske halter en smule bagefter (hvorfor er man i øvrigt optaget af kirken som venstreorienteret spørger jeg så mig selv om), men hvor konkret ser vi, i forhold til staten, skolen, sundhedsvæsenet, boligmarkedet, rejseselskaberne, nattelivet, Hollywood, børnelitteraturen og zoologisk have den onde og grumme ”heteroseksuelle orden”?

Jeg håber du stadig vil deltage i debatten Mads, for man kan ikke komme med sådan en lang smøre uden at stå for skud.


Kommentar af elizabeth | 18. november 2011 | 00:56

Caspian, er som du ved, transkønnet. Han bekæmper, med sin offensive håndtering af sit liv, dermed transfobi.

Uvist af hvilke årsager nævnes transfobi ikke en eneste gang i en ellers skøn artikel.

Det skæmmer den!


Kommentar af Mads Ananda Lodahl | 18. november 2011 | 12:10

@ elizabeth: tak for din kommentar. det er rigtigt, at jeg ikke bruger ordet transfobi i min tekst, men det er heller ikke det emne, jeg skriver om her. der er også andre ord, jeg ikke bruger, fx sexisme, bifobi og lignende. faktisk bruger jeg ikke engang ordet homofobi, andet end som et eksempel et sted og i forbindelse med det specifikke begreb ’internaliseret homofobi.’

men når jeg taler om anti-queer holdninger, gender defenders og diskrimination, så taler jeg jo netop også om transfobi, og derfor nævner jeg caspian. det, jeg synes, er så smukt ved queerbegrebet og ved at gå væk fra decideret identitetspolitik er, at man vender fokus væk fra alle de forskellige minoritetsidentiteter og kigger på normen ud fra en forståelse af, at det netop er normbegrebet, der er problemet, fordi det er det, der er udgangspunktet for at dømme noget som unormalt.

@ adam og jeppe h:

sammenligningen med iran og afrikanske lande kommer op igen og igen, når man påpeger anti-queer holdninger i danmark. og det er bare endnu et eksempel på, at når man påpeger problemer i danmark, får man at vide at 1) der findes ingen problemer eller 2) det er din egen skyld (skyldsforskubbelse) eller 3) det er meget værre i iran, så bare tag og slap af. det er med andre ord et hold-kæft-kort.

at tale om samfund der er så markant anderledes end det danske synes jeg er totalt irrelevant i den her sammenhæng. selvfølgelig er det vigtigt at tale om det, men det er også vigtigt at tale om klassekamp osv. men det er ikke tema i dette indlæg (eller på min blog overhovedet).

og jeppe h, det med hvor den heteroseksuelle orden optræder i vores samfund, kan du læse om i mange af mine andre indlæg, kig dig lidt omkring her eller på min hjemmeside og spørg hvis du stadig vil have flere eksempler.


Kommentar af elizabeth | 18. november 2011 | 13:10

Jeg tror, du undervuderer betydningen af at bruge ordet transfobi.

selvom jeg er klar over at dit udgangspunkt var sagen med Andreas og de kommentarer der kom- og som også jeg var rystet over - synes jeg, at når du nævner Caspian, er det en fejl ikke, at være specifik om det tema- eller ikke at nævne ham.


Kommentar af Jeppe H | 18. november 2011 | 15:49

Mads, jeg kan sagtens se at man kan bruge sammenligningen med andre samfund hvor homoseksuelle har langt trangere kår, som et hold-kæft-kort. Jeg er imidlertid ikke af den opfattelse at det er dét jeg gør, og jeg giver faktisk eksplicit udtryk for at jeg kan se plads til forbedringer. Ligesom jeg kun kan gentage at jeg aldrig har givet udtryk for, implicit eller eksplicit, at offeret, Andreas, selv var skyld i overfaldet, aldrig. Hvor relevant sammenligningen i øvrigt er, kan man selvfølgelig diskutere, men jeg synes det er en god måde at sætte tingene i relief på, i stedet for at tale tingene ned i et sort hul som jeg oplever at du gør.

Jeg har med interesse læst om og hørt på dine holdninger. Første gang i en kronik i Politiken noget tid tilbage. Jeg enig i nogle af dine synspunkter og dybt uenig i andre. Du er revolutionist, og vil smadre det du kalder "Den Heteroseksuelle Verdensorden", fordi du (efter min mening) ser spøgelser alle steder. Når Danmark ikke vil acceptere homoseksuelle asylansøgere siger du: "Staten er heterosexistisk" imens jeg siger "Vi har en for stram asylpolitik".


Kommentar af Matias Jensen | 18. november 2011 | 20:17

Mads, som altid er dine oplæg ærlige og fuld af en indignation og harme der springer af en sand og retfærdiggjort kilde - Det er bare, også som altid, mindre end hvad man kan sige om de konklusioner du når til. Ville du gå med til at det, at blive formet politisk i radikale kønspolitiske miljøer, eller bestemte ideologiske standpunkter, kan udsætte en queer for at udvikle uretmæssig (om ikke nødvendigvis internaliseret) heterofobi?

Tænk lidt over de påstande du kommer med. En ishockeyklub kan, og er ofte, en hetero/machoid klub der sårer og undertrykker en masse mennesker uden grund. Men er Nevermind en heteroklub? Er lejligheden hvor en regnbuefamilie opdrager deres børn tolerant og kærligt en heteroklub? Er hele det danske samfund, med indskrænket demokrati, subkulturer, nynazister, ungdomshuse, bøssehuse, læderklubber og universiteter mmm. en heteroklub?

Nej, det er da ej. Som jeg har kommenteret før på dine indlæg, så er det samfund vi lever i, selvom det er heteronormativt, gaybashing og undertrykkende på mange og varierede måder, ikke så entydigt ondt at det nogensinde kan blive en undskyldning for at generalisere og diskriminere mod vores heteroseksuelle venner, familiemedlemmer, kærester, allierede eller endda fjender. Regner ikke med at du er enig, men det er stadigt et for mig uomstødeligt faktum at vi ikke kan bekæmpe fordomme med fordomme.

Kh, Matias


Kommentar af Fab | 19. november 2011 | 11:12

Det virker som om det er svært for folk generelt at forstå, at termen ’queer’ ikke er lig med homoseksualitet. Som queer kan du sgu for min skyld sagtens være hetro (eller trans), det er ikke det, som er sagens kerne. Det handler om at udfordre og udvide opfattelsen af hvad det vil sige, at have et køn (eller måske ikke et køn), og ikke nødvendigvis kun stræbe efter at passe ind som almindelig homoseksuel eller hetro. Jeg tror ikke man som revolutionær (nødvendigvis) behøver at smadre alting. Kulturel revolution handler om at få tanker om en anderledes levevis til at slå rødder i folk omkring dig. Derfor syntes jeg det er synd at debatter som denne altid ender med at handle om, at tingene er meget værre et andet sted. Hvis vold mod queers stadig foregår, så er der vel stadig noget at arbejde med? Det er overraskende hvor svært det er for, selv folk i de venstreradikale miljøer, at vende sig til queertænkning. Man kan finde både snæversynethed og tolerance de mest overraskende steder!


Kommentar af Hetero-singel-Bavian | 19. november 2011 | 14:16

Vi skal nærmest tilbage til alle kulturer, klub/arbejdsmiljøer og samfundsformer, for at finde homofobien, og ikke kun hos nazier. Dog er der selvfølgelig også miljøer hvor homofobien er mere fremtræden, som feks. på sportsområder og hos smølferne, hvor macho-abekat-kulturen bare hersker. Der er dog elementer i omklædningsrummene, som har svært ved at tage det ene øje fra hvad de ser, men bare vælger at kigge den anden vej, da de er bange for repressialier.

Tilsyneladende er det helt i orden når et hetero-par står og snaver på åben gade, hvilket jeg som singel-mand også godt kan gå hen og blive ret provokeret over, da man jo som regel, selv ønsker at man var manden, der stod i samme lykkelige situation. Men jeg vælger feks. ikke at slå, da jeg ikke er voldelig og da der også skal være plads til at alle, der kan stå og kysse i det offentlige rum. Så vredes-tendensen er der altså også med singler vs. folk i parforhold. Nu er der også i nattelivet opdeling med klubber, så ja det kunne også være godt, hvis der snart åbnede nogle klubber i mainstream-genren, som gav adgang for alle, homo, bi, -whatever.

Noget andet er også med swinger-klubber, hvor der hos nogle konsekvent er adgang forbudt for singel-mænd. Det er altså helt ok, hvis du som heteromand i et parforhold, kan komme ned sammen konen eller kæresten og have dine sidespring med andre singelkvinder eller kvinder som er i parforhold. Ja diskriminations- og machosamfundet længe leve...


Kommentar af Morten G | 19. november 2011 | 18:45

Selvfølgelig er Danmark ikke en heteroseksuazlitetsklub.

Det gør ondt at læse Mads’ indlæg. Så megen smerte og agression.


Kommentar af Sred | 20. november 2011 | 01:07

Smerte og argression....?

Hvor...? Det læser jeg ikke...


Kommentar af Pelle Johansen | 20. november 2011 | 23:35

Hej Mads

Jeg bliver simpelt hen nødt til at kommentere et af dine links her da der ikke er plads til det i linket. Det drejer sig om dette; http://www.queerjihad.dk/ibederjose...

Jeg er generelt enig med dig i mange ting og uenig i andre. En ting jeg dog tror vi er fuldstændig enige om er at folk skal have lov til at leve deres liv som de ønkser, kysse når de vil og gå i det tøj de har lyst til uanset hvem de er og hvad deres seksualitet er. Jeg kan rigtigt god lide den grundregel du selv citerer: "Hvis det er i orden for et heteropar at gøre x, er det også i orden for et homopar!"

Der hvor jeg bliver rigtigt provokeret er når du i dit link skriver følgende:

"En hvid, heteroseksuel mand, der kommer i et slagsmål pga. hvilket fodboldhold, han holder med, er ganske enkelt et udtryk for kedsomhed, overpriviligerethed og machoidioti" samtidig med at du skriver tsk. tsk. under et billede af nogle brøndby fans. jeg er selv hvis heteroseksuel mand og fck’er godt nok men denne hadske holdning til folk der kan lide fodbold undrer mig. VHis jeg får tæv af folk der holder med et andet hold en mit fordi jeg nægter at skjule mit tilhørsforhold så er det altså ifølge dig fordi jeg er overpriviligeret og keder mig?? Jeg kan slet ikke forstå at du som taler enormt meget om tolerance af folk uanset deres seksualitet vælger at hate så meget på folk blot fordi de kan lide en sportsgren som ikke siger dig noget. at være fodboldfan eller fck’er er muligvis ikke medfødt men hvorfor skal du lægge os for had fordi vi er det?? jeg respektere dig uanset om dine kulturelle præferancer inkluderer ting jeg synes er nederen f.eks. elektronisk musik som jeg afskyer (ved ikke om du kan lide det det var et eksempel). kan du også respektere mig selvom jeg elsker min fodboldklub og godt kan lide at vise mit tilhørsforhold frem??


Kommentarfunktionen er lukket


Jeg er mere end noget andet optaget af at ødelægge den heteroseksuelle verdensorden med alle dens fobier, begrænsninger, kedsommeligheder og al dens had og frygt.

Jeg er vokset op i en snæversynet og kristen by i Vestjylland, og det er jeg glad for i dag, fordi jeg lærte, hvad det vil sige at være udenfor, ensom og anderledes.

Da jeg er opdraget i temmelig racistiske, sexistiske og homofobiske omgivelser og selv har måttet finde min vej ud af det lort, ved jeg en del om, hvordan der ser ud inden i hovedet på folk, der har det sådan. Jeg kan godt forstå, når folk hader indvandrere, bøsser og kvinder. Men det betyder ikke, at jeg ikke synes, det er dumt og forkert.

Jeg er uddannet på Herning Gymnasium, Zahles Lærerseminarium, i Ungdomshuset og Queer Jihad, hos Vesterbroanarkisterne, i de kollektiver, jeg har boet i, og på gader og under broer i Tyskland sammen med bumser og punkere og blandt queer venner overalt i Europa.

For øjeblikket er jeg i gang med at skrive en introduktion til queer, der samler min kærlighed til queer teori og aktivisme, Wu Tang Clan, Buddha, Sun Tzu og Kate Bornstein i en fantastisk bog til alle unge mennesker, der kan læse dansk og gerne vil vide hvad ’det der queer’ egentlig betyder.




Blogarkiv

2. januar 2012
Kom til workshop i selvforsvar
2 kommentarer

23. december 2011
Queers Read This
5 kommentarer

12. december 2011
Forelsket i en anden mand
24 kommentarer

17. november 2011
Hele Danmark er en heteroseksualitetsklub
14 kommentarer

10. oktober 2011
Historier fra bøssesaunaen
2 kommentarer

23. september 2011
"Sex er noget, piger giver til drenge"
7 kommentarer

6. september 2011
Brevkasse: valget, børn, hip hop og film
4 kommentarer

29. august 2011
Filmanmeldelse: SALT
3 kommentarer

17. august 2011
Retssag: Hvor queer har man lov at være?
13 kommentarer

3. august 2011
Trist-til-mode-uge
5 kommentarer

1 2 3 >

Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer