Linksamling til artikler, sites, leksika, videoer til Woody Guthrie 100 år
Prins Henrik-modellen
Af Mads Ananda Lodahl | 13. juni 2011 | 18:55 | 10 kommentarer |
Hvad er Prins Henrik modellen?
At leve efter Prins Henrik modellen betyder, at man lever i et heteroseksuelt ægteskab og på overfladen er kongen (eller prinsen) af heteroseksuel normalitet, men samtidig lever et hemmeligt liv med fx homosex, transeri, parksex eller frækt dameundertøj under uniformen.
Man fortæller det ikke til nogen, og man forlanger af dem, man gør det med, at de heller ikke siger det videre. Når man bliver spurgt, afviser man det som ”ekstreme rygter.” Måske udtrykker man endda væmmelse og foragt for det, man i al hemmelighed elsker, når journalister og kolleger kommer ind på emnet.
For helt at undgå pinlige spørgsmål, kan man gøre ekstra meget ud af sit heteroseksuelle ægteskab og fremstille sig selv som en dominerende ægtemand eller en perfekt husmor og grine hjerteskærende af den strøm af homofobiske vittigheder, der strømmer ud af vores samfund.
Ikke altid et skalkeskjul
Det heteroseksuelle ægteskab kan være et skalkeskjul, som næsten ikke er til at holde ud, men mange, der lever efter Prins Henrik modellen, har faktisk et kærlighedsfyldt familieliv. De har valgt den partner, som de bedst kunne lide og forestille sig som deres gode ven gennem livet. De holder af ham_hende og nyder hans_hendes selskab, og de har måske endda børn, som de elsker.
Det er altså ikke sådan, at de lever på en løgn. Begge sider af deres liv er ægte. Den ene er bare hemmelig, og uanset hvor dejligt og trygt der er derhjemme, løfter de aldrig sløret for deres udenomsægteskabelige forbindelser.
Det er Prins Henrik modellen i sin rene form. Der er mange måder at tilpasse den på, så den passer til ens eget liv. Mange kendte mennesker lever efter den. Men også mange almindelige mennesker. Måske kender du nogen? Det kan være svært at sige.
Hvad betyder det for queer fællesskab?
At leve i skabet er først og fremmest at undertrykke sig selv. Man lyver overfor sig selv og andre, og man kan aldrig rigtigt vide, hvem ens ægte venner er. Man lever som et halvt menneske i verden.
Men det er langt fra bare en privatsag. For hver gang man fortæller en løgn, følger der tusind små løgne med. Man er ikke bare uærlig overfor sig selv, men også overfor sin familie og sine partnere. Man involverer alle de queers, man har kontakt med og forventer, at de lægger de samme bånd på sig selv. Hvad må de sige i telefonen? Hvor må I blive set sammen?
Prins Henrik ødelægger queer fællesskaber
Men man bidrager også til undertrykkelse af queers generelt, fordi man giver et indtryk af, at vi slet ikke er så mange, som vi er. Og endnu værre: man sender et signal om, at det er forkert, ulækkert, perverst at være queer, og at man har holdt det hemmeligt, fordi man skammer sig.
Man er en forræder. Man har forrådt sine queer brødre og søstre, sin familie, sine queer venner og sig selv.
Tænk på, hvor mange lærere, pædagoger, politikere, royale, kendisser, der har haft indflydelse på dit liv. En stor del af dem har været i skabet med det ene eller det andet, som de ikke følte, de kunne dele med verden. Hvad siger det dig? Måske at de aldrig var blevet kendte, politikere, politi eller din lærer, hvis de havde været ude? Det er i hvert fald det, de selv har frygtet.
Men man kan spørge, hvilken værdi det egentlig har, at folk kan lide dig, hvis de ikke kender dig? Hvad betyder det, at du har venner, der ville væmmes ved dig, hvis de vidste, hvad du går rundt og laver? Sandheden er, at de fleste af dine venner nok alligevel er ligeglade med, om du er queer eller ej. Det er de fleste mennesker trods alt efterhånden. Og dem der ikke er, er ikke værd at bruge tid på alligevel.
Men hvad med George Michael?
Ja, hvad med ham? Han hedder slet ikke George Michael, men Georgios Kyriacos Panayiotou. Men han gjorde nok klogt i at vælge et navn, der lød lidt mere engelsk, når han nu ville være popstjerne. Han er heller ikke heteroseksuel. Det er ikke nogen hemmelighed nu, men det har det været.
WTF??? Georgios Kyriacos Panayiotou er homo!!!
En 2. generationsindvandrer med et navn, man ikke kan udtale på engelsk, der kan lide at have sex med mænd på offentlige toiletter, er ikke det bedste materiale at lave en popstjerne af i et racistisk og homofobisk samfund. Så han blev i skabet og omgav sig med smukke damer i musikvideoerne. Det virkede også. Han blev popstjerne. Og det viste sig også at have været klogt at lægge lidt låg på sig selv.
Da han blev skubbet ud af skabet af en politimand på et offentligt toilet, havde han lige optaget en ny duet med Mary J Blige. Den skulle have været med på hendes nye plade, men da George Michael pludselig var svans, blev sangen fjernet fra pladen.
Hvad siger det dig, at en popsanger er i skabet i så mange år og først springer ud, når han bliver tvunget? Bliver du selv mere eller mindre motiveret til at springe ud? Heldigvis lavede han en ret skamløs video som reaktion på sin outing.
Du mener selvfølgelig Outside fra 1998.
Ja. Dejlig video.
Men man kan da ikke tvinge folk til at springe ud. Det kan have store konsekvenser for nogen.
Klart nok, det er ikke lige let for alle. Der er forskel på folks familier, baggrunde og på, om man kan forvente at få støtte eller ej. Der kan være tilfælde, hvor det kan forsvares, at man bliver i skabet. Og under alle omstændigheder tager det altid tid, inden man er klar til at springe ud.
Tag dig tid, men gør det!
At stå der og sige helt klart og tydeligt, at man identificerer sig som det ene eller andet, som folk plejer at spytte på, kræver mod, og det går imod et helt livs heterofascistiske indoktrinering. Ordene bliver hængende i halsen. Det er okay. Tag den tid, du skal bruge. Men det har altså også konsekvenser, hvis man lader være med at springe ud. Den evige frygt for at blive opdaget for eksempel.
Og hvorfor skulle du ikke snakke om din kærlighed, dit køn, dine sexoplevelser, når heteroerne taler om deres? Hvorfor skal dine oplevelser forbigås i pinlig stilhed, som om det var dårlig ånde? Hvorfor skal du være tvangsindlagt til at glo på og høre på heteroseksuelles privatliv og aldrig selv have retten til at vise det frem, der betyder noget for dig?
Feminine svanser, macho-lebber, transer og politiske queers sprang ud længe før homoægteskaber og pink dollars gav diskrete homofile muligheden for at tage afstand fra dem. De forsigtige homofile kan takke de perverse queers for, at de overhovedet kan have en kæreste uden at ende på galeanstalter, bål eller i fængsler. Og når vi går på gaden og kæmper for vores frihed, så gavner det både os og dem i skabene, men når der falder brænde ned, så rammer det kun os, der er ude.
Men hvad skal man så gøre ved det?
Det er meget simpelt: spring ud og bliv ude! Ikke mindst for din egen skyld. Og som sagt: de fleste er alligevel ligeglade, når de lige har vænnet sig til tanken. Du skal ikke være bange for at miste dine venner. Og du er jo ikke alene.
Vigtig meddelelse nummer 1:
I næste uge holder Bøssernes Befrielsesfront 40 års jubilæum med et kæmpe program. Jeg holder en workshop og er med i en paneldebat. Jeg håber, du kommer. Det bliver sjovt og meget bøsset.
Vigtig meddelelse nummer 2:
Fremover vil jeg besvare spørgsmål fra læserne her på bloggen. Det kan være alt fra brevkasse-spørgsmål om mode, sex, parforhold, aktivisme, musik og film til mere personlige ting om mig eller opklarende spørgsmål om tidligere indlæg.
Send dit spørgsmål til queer-jihad@care2.com – jeg glæder mig til at svare dig!
Tre gode sange om emnet (sådan da):
Bent Jacobsen: Hvordan kan du vide
Albertslund Terror Korps: Mandefisse
Kommentarer
Kommentar af Morten G | 15. juni 2011 | 08:37
Jeg tror ikke helt, jeg er med.
Går Prins Henrik og skjuler et eller andet ?
P.S. Jeg er ikke sikker på, at jeg i givet fald har behov for at vide, hvad det er, han skjuler. Så et JA eller NEJ vil være tilstrækkeligt.
Kommentar af Huniche | 15. juni 2011 | 11:27
Meget relevant artikel! Ærgerligt dog, synes jeg, at sådant kun kan læses herinde og ikke i BT, Børsen og Familie-Journalen - men det er en start.
Det, der får mig til at blive en smule vred på artiklen, er, at Mads Ananda bruger udtrykket "Prins Henrik-modellen". Artiklen trækker Henri Marie Jean André ud af skabet, før han selv har gjort det (hvis han overhovedet er i et skab!) og udstiller ham som et skrækeksempel på en skabs-queer. Senere udtrykkes der forståelse for, at nogen bliver i skabet pga. familie, manglende accept osv., og at det tit tager lang tid at komme ud af skabet. Hvem oplever dette omverdenens pres så kraftigt som medlemmerne af kongefamilien, der ingen borgerrettigheder har, men blot skal tjene som kransekagefigurer? Ikke mange. Greven af Montpezat - Henrik - fandt den hende, som han bedst kunne lide, giftede sig med hende og fik børn med hende. Noget af det var måske et skalkeskjul, men udgangspunktet har sikkert været inderligt og reelt. Ingen af os kan forestille os, hvor svært det må være overhovedet at komme til det punkt, hvor man føler, at man skal frigøre sig selv, når man er opdraget til at være greve - efterkommer af en århundrede lang linie af grever - og enearving af et fransk chateaux med mange medarbejdere, når man så oven i købet tilfældigvis forelsker sig i og gifter sig med tronarvingen af verdens ældste monarki. Han er pålagt flere åg af det omgivende samfund end næsten nogen anden. Der er derfor mange åg, der skal bortkastes, før han tør at stå frem med sin eventuelt fra normen afvigende seksualitet. Det er fandeme ikke let. Prinsgemalen er som kongelig i forvejen offentlig skydeskive for befolkningen og ikke mindst de borgerlige medier, der konstant hænger ham ud som ikke at leve op til sin titel som kongelig, ægtemand, far, vingårdsejer osv. osv. At han så også på en såkaldt progressiv nyhedsportal skal være offer for kasteskyts ved at blive hængt ud som et skoleeksempel på en selvfornægter, tror jeg ikke, hjælper manden til at frigøre sig selv - tvært imod. Lad ham nu være!
Det er selvmodsigende, at artiklen skubber et menneske ud af skabet, der ikke er klar til det - heller ikke når der er tale om en kongelig. En progressiv blog bør ikke hænge minoriteter ud, og Henrik tilhører om nogen en af landets mest undertrykte minoriteter. Erstat hans navn i artiklen med din fars eller en hvilken som helst anden "heteros", I kender, og, jeg tror, I vil kunne se pointen.
Ellers en meget flot artikel, men minoriteter - især dem uden rettigheder - skal forsvares, synes jeg.
Kommentar af | 15. juni 2011 | 15:16
Helt ædrueligt, Mads Mener du virkelig at »de forsigtige homofile« (iflg. linket = LGBT og altså det der engang var forbundet af 1948) kan takke »de perverse queers« (personificeret ved dit eget påhit Queer Jihad) »for at de overhovedet kan have en kæreste uden at ende på galeanstalter, bål eller i fængsler«?
Kommentar af Prins Henrik | 15. juni 2011 | 15:21
"Man er en forræder. Man har forrådt sine queer brødre og søstre, sin familie, sine queer venner og sig selv."
Er man forræder fordi man lever i et undertrykkende samfund og prøver at finde sine strategier lige som alle andre?
Ærlig talt: det her (=outing) har har den nordamerikanske sladderbladshomo-journalist Michelangelo Signorelli og vist så også Peter Tatchell og Outrage fundet på ca. 20 år før dig og der var det sgu heller ikke nogen særligt god ide. Din tekst er borgerlig og individualiserer problemerne. Hvis der er masser af gode strukturelle grunde til at blive i skabet, hvorfor skal du så trække folk ud en for en? Som den foregående og noget venligere skribent, synes jeg din tekst er fuld af en masse ikke særligt bevidsthedsudvidende selvmodsigelser. Det kan godt være det er stridt at tænke sådan, men mig får det sgu ærligt talt til at overveje om du egentlig vil noget politisk med det her eller om du bare vil fyre den af og blive synlig selv. Ikke så meget synlig som bøsse eller bi men som en person der gerne vil frem i verden. Det kunne man nemlig også opfatte som et forræderi mod sagen - og det er såmænd lige så udbredt som at være i skabet. For jeg synes sgu ærligt talt det er svært at se det politiske og livsforbedrende potentiale i dit indlæg.
Kommentar af Morten DC | 15. juni 2011 | 17:31
Hey Mads tak for endnu en nice og vedrørende blogartikel. Ved du hvor man kan få fat i Bent Jacobsens CD, jeg kan usjovt nok ikke finde den på landets biblioteker.
@: "Prins Henrik", dit indslag virker ret ukonstruktivt på mig, sådan som jeg ser det træder Mads netop frem/ud og opfordrer andre til at gøre det samme, fordi han tror på at det er med til at gøre verden en smule nemmere/bedre.
Jeg tænker videre på den verden, hvor kongefamilien (eller andre fremtrædende mindretal) kunne være ubesværet åbne og ærlige om deres polygame/homofile/etc. forhold.
...og selv om jeg ikke tænker at det rager alle og enhver hvilken kønsdel jeg for tiden godt kan li’ at slikke, kan jeg godt se pointen i at udkrænge mit privat (sex) liv en smule for at gøre det lettere for andre.
Kommentar af Queeren, der er træt af hvide frelste queers | 15. juni 2011 | 20:28
Sikken en gang 70er-hipperi og halleluja-queer-bavl!
Hvem har muligheden for og hvem synes det er fedt at springe ud på den måde, som du synes er queer nok? Sikkert hvide homoer (som dig), som bor i byen (som dig), har medborgerskabsrettigheder (som dig) og den samme naive forestilling om frihed, som du selv har.
Heterosexisme og heteronormativitet, pink dollars og homoægteskaber er alle ekskluderende praksisser, men den form for queer aktivisme du lægger op til her, er måske ligeså ekskluderende, hvid og klasse-istisk, som dem du angreber.
Og var idéen om queer ikke også en tanke om at gøre op med den identitetsbaserede politik, som udråber nogle mennesker som mere queer end andre?
Kom ind i kampen, og hvil ikke på de der queer laurbærblade.
Kommentar af Mads Ananda Lodahl | 15. juni 2011 | 23:57
Tak for nogle spændende kommentarer. Her er lige et par ting, jeg vil afklare.
Jeg trækker ikke Prins Henrik ud af skabet. Det er der mange, der har gjort før mig. Det er ikke min opgave at trække nogen ud af skabet. Jeg synes, man skal respektere det, hvis folk vælger at leve i skabet. Til gengæld kan man godt opfordre folk til at springe ud, fortælle om hvilke konsekvenser det har, hvis de ikke gør det og støtte dem, når/hvis de beslutter sig for at gøre det.
Og så er jeg i øvrigt hverken biseksuel eller homoseksuel.
Og det med at min tekst er klasse-istisk forstår jeg ikke helt. Måske kan det blive uddybet?
@ morten dc:
bøssepladen ligger på youtube som enkelte sange og med det her kan du downloade lyden fra youtube-videoer....
Kommentar af Morten DC | 16. juni 2011 | 11:48
Fedt! Tusind tak for det det! Smart.
Kommentar af Fru H | 16. juni 2011 | 22:01
Bent Jacobsens Bøsseplade udkommer på CD i næste uge.
Der er re-release party i Bøssehuset fredag d. 24. juni kl. 21.
Kommentar af C | 17. juni 2011 | 12:05
Det ville klart lyde federe med Malcolm X-modellen.
Kommentarfunktionen er lukket
Jeg er mere end noget andet optaget af at ødelægge den heteroseksuelle verdensorden med alle dens fobier, begrænsninger, kedsommeligheder og al dens had og frygt.
Jeg er vokset op i en snæversynet og kristen by i Vestjylland, og det er jeg glad for i dag, fordi jeg lærte, hvad det vil sige at være udenfor, ensom og anderledes.
Da jeg er opdraget i temmelig racistiske, sexistiske og homofobiske omgivelser og selv har måttet finde min vej ud af det lort, ved jeg en del om, hvordan der ser ud inden i hovedet på folk, der har det sådan. Jeg kan godt forstå, når folk hader indvandrere, bøsser og kvinder. Men det betyder ikke, at jeg ikke synes, det er dumt og forkert.
Jeg er uddannet på Herning Gymnasium, Zahles Lærerseminarium, i Ungdomshuset og Queer Jihad, hos Vesterbroanarkisterne, i de kollektiver, jeg har boet i, og på gader og under broer i Tyskland sammen med bumser og punkere og blandt queer venner overalt i Europa.
For øjeblikket er jeg i gang med at skrive en introduktion til queer, der samler min kærlighed til queer teori og aktivisme, Wu Tang Clan, Buddha, Sun Tzu og Kate Bornstein i en fantastisk bog til alle unge mennesker, der kan læse dansk og gerne vil vide hvad ’det der queer’ egentlig betyder.
Blogarkiv
Kom til workshop i selvforsvar
Queers Read This
Forelsket i en anden mand
Hele Danmark er en heteroseksualitetsklub
Historier fra bøssesaunaen
"Sex er noget, piger giver til drenge"
Brevkasse: valget, børn, hip hop og film
Filmanmeldelse: SALT
Retssag: Hvor queer har man lov at være?
Trist-til-mode-uge
