Vi er flyttet! modkraft.dk



Trist-til-mode-uge

Af Mads Ananda Lodahl | 3. august 2011 | 13:19 | 5 kommentarer |


I dag starter Copenhagen Fashion Week. Så jeg har skrevet noget om udseende. Og noget om musik. Og chokolade.

Smag og behag 1: MUSIK

Da jeg var 13 år, sad jeg og trommede på bordet til en sang med Nirvana og tænkte:

”Hey, det lyder fedt, når man trommer sådan her. Hvorfor mon de ikke har nogle trommer med, der lyder sådan? Det ville have gjort sangen bedre.”

Men dengang var jeg stor fan af Nirvana, så jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at:

”hvis den slags trommer ville have gjort sangen bedre, ville de have haft dem med på pladen. De er trods alt professionelle musikere med en pladekontrakt. De ved bedst.”

Jeg blev enig med mig selv om, at siden de havde skrevet sangen, var deres version den rigtige.

Men så lærte min mor mig udtrykket ”smag og behag,” og jeg fandt ud af, at der findes noget, der hedder coverversioner, og at en coverversion nogle gange er lige så god som originalen. Nogle gange endda bedre.

Jeg forstod, at en sang kan fortolkes på forskellige måder, og selvom man selvfølgelig godt kan snakke om talentfulde og talentløse musikere, så er det i sidste ende mest et spørgsmål om smag og behag.

Ligesom en hylde med mange forskellige slags chokolade. Det er alt sammen chokolade, men forskellige mennesker vil vælge forskellig chokolade. Det er der ikke noget mærkeligt i.

Smag og behag 2: MENNESKER

Der har været perioder i mit liv, hvor jeg selv syntes, jeg var grim. Alle, jeg kender godt nok til at snakke med om den slags, har det på samme måde.

Jeg har tænkt meget på, hvorfor det er en helt normal del af livet i vores samfund at hade sig selv og den måde, man ser ud på. I det mindste i perioder. Og jeg tror, historien om Nirvana kan kaste lidt lys på det.

Vi er hele tiden omgivet af (billeder af) mennesker, der bliver udråbt til at være ”smukke.” Modeller for eksempel. De lever af, at der er en skønhedsindustri, der beslutter, at de er smukke og giver dem penge for at være det.

JPEG - 67 kb
For flere gode råd til piger, gå ind på Bitches’ Guide To Etiquette

Og fordi skønhedsindustrien har penge til reklamekampagner (og kameraer og sminkører og frisører og stylister og photoshop og grafikere og designere) kan de overbevise alle os andre om, at modellerne er smukke. Og at det er sådan man skal se ud, hvis man gerne vil være smuk. Og hvem vil ikke gerne det?

Skønhedsindustrien overbeviser os om, at man skal se ud på en bestemt måde for at være smuk.

Ligesom hvis man sagde, at det kun er originalversioner af sange, der lyder godt. Alt andet lyder lidt dårligt. Eller hvis man sagde, at det kun er Ritter Sport Marcipan, der smager godt, og alt andet chokolade smager lidt ulækkert.

Men det ville man jo aldrig sige.

Man kommer til at tænke på skønhed, ligesom jeg tænkte på musik, da jeg var 13:

”Hvis det havde været pænt at se ud som mig, havde modellerne nok set ud som mig. Hey, måske havde jeg selv været model?! Men jeg er ikke model. Altså er jeg grim.”

Det kan man jo godt blive lidt trist til mode af at tænke på. Men ligesom (amatør)musikere kan lave coverversioner af professionelle musikeres sange, kan man også lave coverversioner af modellernes udseende.

Og folk der har et amatør-udseende kan være lige så flotte som folk, der har professionelle kroppe og ansigter. Nogle mennesker kan endda bedre lide folk med amatør-udseende end modeller, fordi de ikke ligner plastik.

I sidste ende er det hele smag og behag. Og sjovt nok har folk tit givet mig komplimenter for lige netop de ting, som skønhedsindustrien har fået mig til at hade ved mig selv.

Og jeg har ofte holdt af lige præcis de ting ved mine venner og kærester, som aldrig ville skaffe dem en kontrakt ved hverken et modelbureau eller et pladeselskab.

JPEG - 146.4 kb
Tegning af den svenske, feministiske tegner Nanna Johansson

Drømmeprins_esse

For nogle år siden, da jeg begyndte at tænke over alt det her, skrev jeg en liste over (ydre) ting, som jeg godt kan lide ved folk (uanset køn). Her er listen, sådan som den så ud på det tidspunkt. Det var ikke en tjekliste med ”krav,” men mere bare ting, jeg opdagede, at jeg godt kunne lide ved folk:

Store flyveører

Skeløjet og/eller træt øje

Moderat akne

Stammer (altså tale”fejlen”)

Piger med hår på benene er bomben!

Bider negle (man får flotte negle af det)

Bruger ikke deodorant (smager grimt)

Brune øjne (totalt cute!)

Cornrows

Piercing i tungen

Høj

Forskellig farve øjne

Togskinner og/eller grillz og/eller skæve tænder (blir våd i trussen af den her video)

Og en knallert man kan sidde bagpå

/// Hvad mon du har på din liste? ///



Kommentarer


Kommentar af Mahling | 3. august 2011 | 20:23

Frisk sved / frisk & svedig

Hår under armene

Tics

Pottefrisure

Forskellig farvede øjne (yeah!)

Vrede

Skæve tænder ja! .. men endnu mere dracula-tænder


Kommentar af Nicklas Burman | 4. august 2011 | 15:59

tak for en god og charmerende, lige på og menneskelig artikel (-:


Kommentar af john | 6. august 2011 | 07:43

Fregner.

Jeg er helt TOSSET med fregner!


Kommentar af Karla | 10. august 2011 | 20:18

hår under armene og armhuler

ben og arme, der er så lange at de ikke helt kan kontrolleres

dracula-tænder, ja

lange mennesker med lidt dårlig holdning

muskuløse hænder

nogle gange, folk der lugter meget kraftigt af tung parfume

hæs stemme

når folk klør sig på næsen med flad hånd

krøller

- Hvad er cornrows?


Kommentar af Mads Ananda Lodahl | 17. august 2011 | 22:06

her ser du cornrows

. . . . . . . . . . . . . .


Kommentarfunktionen er lukket


Jeg er mere end noget andet optaget af at ødelægge den heteroseksuelle verdensorden med alle dens fobier, begrænsninger, kedsommeligheder og al dens had og frygt.

Jeg er vokset op i en snæversynet og kristen by i Vestjylland, og det er jeg glad for i dag, fordi jeg lærte, hvad det vil sige at være udenfor, ensom og anderledes.

Da jeg er opdraget i temmelig racistiske, sexistiske og homofobiske omgivelser og selv har måttet finde min vej ud af det lort, ved jeg en del om, hvordan der ser ud inden i hovedet på folk, der har det sådan. Jeg kan godt forstå, når folk hader indvandrere, bøsser og kvinder. Men det betyder ikke, at jeg ikke synes, det er dumt og forkert.

Jeg er uddannet på Herning Gymnasium, Zahles Lærerseminarium, i Ungdomshuset og Queer Jihad, hos Vesterbroanarkisterne, i de kollektiver, jeg har boet i, og på gader og under broer i Tyskland sammen med bumser og punkere og blandt queer venner overalt i Europa.

For øjeblikket er jeg i gang med at skrive en introduktion til queer, der samler min kærlighed til queer teori og aktivisme, Wu Tang Clan, Buddha, Sun Tzu og Kate Bornstein i en fantastisk bog til alle unge mennesker, der kan læse dansk og gerne vil vide hvad ’det der queer’ egentlig betyder.




Blogarkiv

2. januar 2012
Kom til workshop i selvforsvar
2 kommentarer

23. december 2011
Queers Read This
5 kommentarer

12. december 2011
Forelsket i en anden mand
24 kommentarer

17. november 2011
Hele Danmark er en heteroseksualitetsklub
14 kommentarer

10. oktober 2011
Historier fra bøssesaunaen
2 kommentarer

23. september 2011
"Sex er noget, piger giver til drenge"
7 kommentarer

6. september 2011
Brevkasse: valget, børn, hip hop og film
4 kommentarer

29. august 2011
Filmanmeldelse: SALT
3 kommentarer

17. august 2011
Retssag: Hvor queer har man lov at være?
13 kommentarer

3. august 2011
Trist-til-mode-uge
5 kommentarer

1 2 3 >

Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer