Vi er flyttet! modkraft.dk



Kom med og dans på graven!

Af Mads Kissow | 3. december 2010 | 13:21 | 11 kommentarer |


I Cancun er efterfølgeren til det pinlige, KULsorte maskespil, COP15, i fuld gang. På dagsordenen står ikke en grandiøs aftale om globale co2 reduktion, men derimod mere konkrete projekter.

To af de absolut mest centrale diskussioner er forlængelsen af Kyoto Protokollen og en officiel indarbejdning af kvotehandel i Verdensbankens, nu FNs projekt, REDD (Reducing Emissions from Deforestation and Degradation), i det eksisterende net af co2 kvotehandel under rammener udstukket i netop Kyoto Protokollen.

I diverse nyhedsmedier – f.eks DR nyheder og The Guardian - på tværs af specielt den vestlige verden har ”klima-fokus” den seneste tid primært været på videreførslen og udvidelsen af co2 kvotehandel. Her til morgen har der på tværs af disse medier lydt et skrig, fordi Japan netop har meddelt, at man ikke vil forlænge Kyoto Protokollen, fordi det er dårligt for konkurrenceevnen ift. bl.a. Kina. (1)

Dette præsenteres bredt som et enormt nederlag for verdens befolkning, særligt majoriteten udenfor Vesteuropa, og den ”fælles global kamp for co2 reduktion”, mens håb stadig tilskrives de sideløbende forhandlinger om REDDs inkorporation.

I det følgende håber jeg at give jer et overblik over, hvorfor vi skal FEJRE Kyoto protokollens potentielle død og bekæmpe dens eksisterende mekanismer, primært REDD, for, at vi kommer videre mod en social og økologisk revolution; et opgør med kapitalismen for både menneskelig og økologisk bæredygtighed, fra klimaet over biodiversitet til demokrati.

En død Kyoto protokol er en god Kyoto protokol

Co2 kvotehandel under Kyoto protokollen er en samling af mekanismer, der kvantificerer det tidigere fælles gode, kendt som luft, for at gøre det til en vare, der kan handles internationalt i en model, der har slående ligheder med det nyligt kollapsede boliglånsmarked. Som den står nu, består implementeringen af Kyoto protokollen af tre grundlæggende mekanismer for virksomheder og lande til at opnå udledningsrettigheder, credits, og dermed fortsætte business-as-usual, fra produktion af plastik til fastholdelse af oliedrevet, industrialiseret landbrug:

1. Cap and trade: Udleder tildeles udledningsrettigheder fra udledere, der ikke har brugt deres kvote.

2. Baseline and credit: Udledere tildeles credits ved at udføre offsets (fabrikseffektivitet, plantager, vedvarende energi etc.):
- CDM (Clean Development Mechanism) for projekter i ikke-Annex 1 lande (Global Syd).
- JI (Joint Implementation) for projekter i andre Annex 1-lande (f.eks Østeuropa).

3. REDD (Reducing Emissions from Deforestation and Degradation): Udledere tildeles credits for at love ikke at rydde eksisterende skove og plantager.

Et par grundlæggende, bredt anerkendt problemer med ovenstående er, at regeringer og internationale institutioner kun har kunnet enes om en cap sat enormt højt, hvorved kvotemarkedet reelt har været oversvømmet og priserne på credits er dermed styrtdykket. Over 80% af co2 kvoterne globalt – primært i Europa og USA dog - er endvidere blevet foræret gratis til bl.a. fly-, cement- og sværindustrien

Samtidig er kontrolmekanismerne for specielt offset markedet de facto baseret på virksomhedernes egen tilbagemelding, hvorfor vi over de seneste par år har set en række skandaler om massiv snyd og korruption indenfor dette ”nye” marked (2). Dette betyder, at f.eks stålværker og fossile kraftværker har fået disse ”grønne points”, fordi virksomhederne har vurderet deres eget nybyggeri til at være langt mere grønt end det alternative scenarie (som virksomhederne selv opsætter...) (3).

Co2lonialism

Sidst, men ikke mindst har REDD været under kraftig kritik, ligefra indfødte indianeres internationale netværk til store miljø NGO’er.

REDD fungerer ved at kvantificere jordens eksisterende skovressourcer, hvoraf langt de fleste traditionelt og trods alt lidt endnu har været under kollektivt ejerskab og understøttet en fantastisk diversitet i planter, dyr og menneskelig kultur (1,6 mia mennesker regnes som direkte afhængige af verdens skove for overlevelse).

Kvantificeringen bruges til at allokere skovområder vurderet til et vist antal credits, der så sælges til primært internationale virksomheder – men i stigende grad også som aflad for forbrugere (alt fra ”The Coldplay forest” til internationale flyselskaber) – der mod at love ikke at bulldoze hele skoven optjener retten til at fortsætte business-as-usual. (4)

Denne privatisering af vores globale fælles, vitale ressourcer har ifølge skovbefolkninger, græsrodsnetværk og forskere haft enorme følgevirkninger allerede. I takt med at skoven privatiseres trænges skovbefolkninger, primært indfødte indianere, ind på mindre og mindre områder, ofte med konfrontation og efterfølgende tvang, samtidig med at befolkningernes levevis og overlevelsesgrundlag kriminaliseres. (5)

Dette medfører en massiv marginalisering af mio. af mennesker, der uden rettigheder trænges ind i byerne som del af de voksende slumområder med tilhørende prekære bolig, arbejds- og overlevelsesforhold.. Hvis de da ikke lige holdes i skræmmende udbyttende jobs som arbejdere i plantagerne og som serviceorganer for de projekter, der har fordrevet dem fra deres land og (langt mere) bæredygtige liv.

På tværs af kloden har Kyotos mekanismer afstedkommet øget minedrift og olie og gasudvinding i de nyligt privatiserede skove; med Royal Dutch Shells blodige oliekrig i Nigers floddelta som et af de mest skræmmende eksempler på, hvordan firmaer udnytter, at den neoliberale privatiseringsbølge skyller ind over verdens sidste fælles goder.

Samtidig fremkommer flere og flere eksempler på, at regnskoven ryddes og erstattes af genmodificerede monokulturelle plantager af eksempelvis eukalyptus. Disse binder mere Co2 per km2, men er til gengæld fremstår som livløse grønne ørkener uden menneske eller substantielt dyreliv og er off-limits for civilbefolkningen og ofte militariserede områder. (6)

Udvidelsen af Kyoto mekanismerne med REDD har også bidraget til at oversvømme verden med enormt billige credits, hvilket har lagt grundstenene til en “REDD guldfeber”, der således accelererer ovennævnte og flere problemer. Lande i den globale syd har rapporteret, hvordan regeringer presses og lokkes af vestlige regeringer og virksomheder til at støtte reduktionsmaksimering for at sikre økonomisk udvikling og favorabel status som “investeringsland”:

IMF lån og indfluks af vestlige virksomheders produktion (med tilhørende horrible arbejdsforhold) til gengæld for fordrivelse af indfødte, land grabs og øget økonomisk og politisk afhængighed.. Når det beskrives som en win-win situation, kan man med rette spørge med hovedet skeptisk på skrå: ”For hvem?!”

2,4% og videre end talmagi

Den Internationale Monetære Fond (IMF) har sammen med Verdensbanken været primære katalysatorer for de sidste fire årtiers økonomiske struktureringsprogrammer - ”hjælp til nødstedte økonomier” - der indebærer økonomiske lån til lande mod massive nedskæringer i den fælles velfærd og privatiseringer (lynhurtigt som i 70’ernes og 80’ernes Chile under Pinochet eller mere snigende, som vi kan se det her i Danmark). (7)

Med jævne mellemrum udgiver IMF deres ”World Economic Outlook” og i deres 2007 udgave forudses det, at reduktionerne i co2 udledningerne globalt under Kyoto Protokollens nuværende ”Fase 2” med udgangen af 2010 vil være 2,4% - på trods af alle de ”fantastiske” ovennævnte initiativer og mekanismer og pompøse udmeldinger og topmøder fra de økonomiske og politiske eliter globalt.

… 2,4%?! Ovenpå ”Fase 1”, der i stedet for reduktioner end med en netto stigning (8). Altså en nettoreduktion i omegnen af 0,5% (!) over hele Kyotos levetid.

Hvis vi holder disse tal op mod den videnskabelige konsensus om nødvendige reduktioner på 30-50% per 2020. Alene dette peger på, at hverken Kyoto Protokollen eller den række af mere eller mindre fallerede COP’er, der har været siden 1992 (COP1, Rio Earth Summit), kommer til at sikre de nødvendige samfundsmæssige tilpasninger af energiforbrug, udledninger m.v.

For så slet ikke at tale om de enorme sociale og globale slagsider denne klimakamp allerede har medført og vil medføre, beskrevet til dels ovenfor..

Eller det faktum, at perioden med Kyoto kun har set stigninger i mængden af afbrændte fossile brændstoffer og flere og flere forbruger-schemes, hvor afladsbetaling og centralistisk styrede energirationering i stigende grad er dagens orden og skal sikre, at verdens befolkning – som jeg er overbevist om overvejende vil det bedste for os selv og hinanden – lulles til at tro, at vi alle, borgere, virksomheder, regeringer, NGO’er og planeten er ”i den samme båd”..

Jo mere viden, man får om dette, jo tydeligere bliver det, at vi IKKE er i samme båd!

”Løsningerne” indenfor systemet af nationale og internationale institutioner er indtil videre lykkedes: Tydeligvis ikke i at nedbringe co2 niveauet, sikre grundlæggende rettigheder, sikringer mod konsekvenserne af global opvarmning eller skabe en socialt bæredygtig verden. Succesen består i at åbne op for privatisering, kommercielisering og spekulation af nogle af de fælles goder, vi har på jorden: Vand, luft, skove og mad.

Belejligt kan disse tage pladsen for spekulationsboom, efter spekulationsboom’et på primært boligmarkedet kollapsede med den urbane krise, der blev til finanskrisen.

Derfor skal vi ikke græde over Kyoto Protokollens potentielle død, men derimod bidrage med aktiv dødshjælp og mødes til en fest på protokollens grav og finde ud af, hvordan vi kan sende resten af det kapitalistiske system samme vej og bygge en socialt og økologisk bæredygtig verden nedefra og op!

Fodnoter: (1) http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/201... og http://www.guardian.co.uk/environme... (2) Se f.eks http://www.information.dk/telegram/... (3) www.corporatewatch.org – Techno-fixes: A critical guide to climate change technologies (4) Indigenous Environmental Network: On REDD, 2008. Www.ienearth.org/REDD/redd.pdf (5) Friends of the Earth Internationals rapport: Africa up for grabs. Se www.foei.org (6) Fra Indigenous Peoples’ Guide to False Solutions to Climate Change: http://www.earthpeoples.org/CLIMATE CHANGE/Indigenous Peoples Guide-E.pdf (7) Se bl.a. Naomi Kleins værk ”The Shock Doctrine” (8) http://europa.eu/rapid/pressRelease...



Kommentarer


Kommentar af HK | 3. december 2010 | 21:33

Der er også en nemmere løsning : Hold op med at tro på CO2-løgnen og erkend, at den aldrig har været andet end noget der foregik i en computersimulation. Det bliver koldere og koldere, hvor alle påstår at det ellers skulle blive varmere og varmere.


Kommentar af Oscar Larsen | 4. december 2010 | 10:21

HK: De kolde vintre i Skandinavien og Nord-Europa de sidste par år skyldes bland andet et lokalt fænomen kendt som NNAO, Negativ Nord-Atlantisk Oscillation. Det kan du læse mere om bl.a. her: http://en.wikipedia.org/wiki/North_... . http://www.berlingske.dk/viden/stor...

Generellt kan man sige at konsekvenserne af global opvarmning er komplekse og svære at forudsige; jorden er ikke som et værelse hvor du (gennem Co2-udledning) kan skrue up eller ned for en radiator, og så få en koldere eller varmere temperatur. Vores klima og klimatiske og metereologiske systemer er komplekse systemer som vi stadigvæk ikke forstår helt. En højere gennemsnits-temperatur leder til højere temperatur nogen steder, lavere temperatur andre steder, et mere kaotisk vejr generellt, og en hel masse ting vi slet ikke kan forudsige.


Kommentar af Erik Storrud | 4. december 2010 | 12:13

HK Lyver bevidst eller taler imod bedrevidende. De sidste mange år har været varmerer globalt set.


Kommentar af Ole Sandberg | 4. december 2010 | 14:32

"World Meteorological Organisation meddelte i går, at 2010 lige nu ser ud til at blive måske det varmeste år for jordsystemet i den tid vi har direkte lufttemperaturmålinger, nemlig siden 1850."
http://klimabrev.dk/2010/12/2010-pa...

Der kan HK også finde et link til en artikel, der fortæller om forskellen på "vejr" og "klima". At det er koldt i Danmark lige nu siger nemlig ikke noget om klimaet.


Kommentar af HK | 4. december 2010 | 16:37

@ Ole Sandberg, Erik Storrud og Oscar Larsen : Klimafolkene der blev afsløret under Climagate erkendte i interne e-mails, at de ikke kunne forklare hvorfor det blev koldere, når nu alle påstod at det skulle blive varmere. Der var ligefrem en forsker der skrev, at det var pinligt at man ikke kunne et svar på det (= han erkendt at the hockey-stick var fup). Det med at det er det varmeste det nogensinde har været, er vist også noget af en overdrivelse. Det er (måske) det varmeste det har været siden man begyndte at måle temperaturerne. Når jeg skriver måske er det, fordi man som bekendt har valgt at tælle mærkelige målestationer med. Mest berømt er den som stod placeret i Alaska og viste ekstreme varmeudsving, hvilket nu viste sig at skyldes at der i mellemtiden var blevet placeret en burgerbar ved siden af den, hvis resultater så i øvrigt stadig talte med. Så er der jo selvfølgelig også the never ending story om målingerne i Sibirien, hvor man talte målinger fra nedlagte målestationer med. Sjovt nok viste de resultater, at der var noget helt galt. På New Zealand var de vist heller ikke så specielt imponerede da det viste sig, at deres temperaturer skulle være steget med over 1 grad. Virkeligheden var dog, at temperaturerne kun var steget med 0.1 grad, hvilket dog ikke medførte at IPCC ændrede opfattelsen af at temperaturen i New Zealand var blevet en hel grad varmere. De spørgsmål som IPCC, der i øvrigt slet ikke består af de påståede 2.000 førende forskere men i meget høj grad politikere, embedsmænd og interesseorganisationers spydspidser, endnu ikke har kunnet besvare er.a. Hvorfor blev det koldere på jorden i perioden mellem 1950 og 1990 i en periode, hvor CO2-forbruget eksplodere?b.Hvorfor var det voldsomt koldt i perioden 1810 til 1820, hvilket også var en periode hvor industrialiseringen for alvor slog igennem?c.Hvordan kan det være at Grønland for nordboerne var et grønt og frodigt område som følge af global opvarmning på et tidspunkt, hvor CO2en fra menneskerne var i bedste fald ligegyldig?d.The medieval bump, der varede fra ca. 900 til 1200, var en meget varm periode.Hvad skyldtes den, hvor CO2en heller ikke i denne periode kunne siges at have nogen indflydelse?Den periode var så varm, at det var muligt at have en vinproduktion i England. Kunne svaret i stedet ligge i den forskning, som blandt andet danske Henrik Svensmark har udført?At solen bestemmer varmen på jorden? Når I har svaret logisk på de spørgsmål, og ikke bare tilfældige henvisninger til rapporter fra FN, så vil jeg gerne tage CO2-problematikken alvorligt.


Kommentar af Youknow | 5. december 2010 | 10:28

Tak for den artikel og du har jo ret...

En lille rettelse: Rio Earth Summit i 1992 var der hvor UNFCCC (altså konventionen) blev vedtaget. De var faktisk ret god og indeholdte blandt andet ordlyden ’shared but differentiated responsibility’, det kunne være at annex-b (også kaldt annex-1) landende skulle tage et ekstra lille kig på den tekst. Den første COP blev afholdt i Berlin 1995. COP betyder ’Conference of the Parties’ og er altså et møde i mellem ’parterne’ til den oprindelige rammeaftale (the United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC)).


Kommentar af Mads | 5. december 2010 | 11:18

@Youknow: Hehe.. Ja, der har jeg været lige hurtig nok - jeg er med på, hvad og hvordan COP er. Men ja, det er jo interessant, at dette indledende møde søsatte Agenda21 - som vi kender i DK fra bydelscentre for bæredygtighed (eller i hvert fald er det meningen, de skal være det). Det er så vidt, jeg ved, det eneste tilnærmelsesvist "lokaliserede" initiativ, der i mange tilfælde har gjort og gør et stort stykke arbejde med vidensdeling, dele ladcykler etc. De er naturligvis stadig centralistisk regulerede, men arbejder godt indenfor de rammer.

@HK: Til de utallige spørgsmål vedr. en række årstal og deres temperaturer, vil jeg svare, at det desværre er en udbredt misforståelse, at globale klimaforandringer betyder meget kortsigtet og umiddelbar effekt, mens det fremhæves igen og igen, at det 1) er en problematik, der har længere udsigter, da der er et vist tidsrum mellem udledning og effekt. 2) vi stadig venter på efterslæbet af netop det boom i industriproduktion i den sidste del af det 20. årh., du fremhæver.

Verden og naturen er langt mere kompliceret end en hollywood blockbuster - også når det gælder klima og dermed klimaforandringer..


Kommentar af HK | 5. december 2010 | 12:57

@ Mads : Jeg kan kun tage din tilbagemelding som et udtryk for, at du ikke kan svare på mine spørgsmål. Når du skriver "1) er en problematik, der har længere udsigter, da der er et vist tidsrum mellem udledning og effekt. 2) vi stadig venter på efterslæbet af netop det boom i industriproduktion i den sidste del af det 20. årh., du fremhæver" så går jeg selvfølgelig ud fra, at du har en række teoretiske og internationalt anerkende afhandlinger i baghånden der dokumenterer det. Eller hvad?


Kommentar af HK | 5. december 2010 | 13:38

@ Mads : Glemte lige at høre, hvor lang du regner med at det tager med det efterslæb du taler om? 10 år, 20 år, 50 år, 100 år eller hvad ;-)? For det er helt ny viden du kommer med her.


Kommentar af danny jensen | 5. december 2010 | 21:39

@HK

bortset fra det helt basale og verificerbare mål for klodens stigende middeltemperatur, som du åbenbart vælger at ignorere, kan du jo selv købe en billet til canada eller sibirien, for med egne øjne at se hvad den stigende temperatur betyder for permafrosten i disse arktiske egne.

@mads

nydelig artikel - enig med langt størstedelen af indholdet - hvad mener du vi almindelige små mennesker skal stille op med en verden styret af politikere som ikke er i stand til at tage effektive beslutninger mht emissioner af drivhusgasser - så vidt jeg kan se er parlamentarismens rolle endegyldigt udspillet i relation til klimaproblematikken...


Kommentar af HK | 5. december 2010 | 22:22

@ danny jensen : Ifølge målinger foretaget via satellitter er der ikke nogen ændring af betydning på jorden. Middeltemperaturen er den samme som altid, og hvis det er middeltemperaturen det handler om så gør det vel så ikke længere noget hvis temperaturerne stiger i Grønland, men bliver koldere i vesteuropa. Grønland er cirka samme størrelse som vesteuropa, så hvis man skal bruge den logik gør det ikke den store forskel. Grønland havde i øvrigt kulderekord sidste år, og det virker heller ikke som om at der er troværdige målinger der siger noget andet i Canada og Sibirien. I øvrigt er Sibirien jo nok et dårligt sted at bruge som eksempel, fordi det netop var her at en række nedlagte vejrstationer blev brugt af IPCC til at "dokumentere" stor varmeudvikling. Canada er heller ikke lige det mest oplagte, fordi det eneste sted som for alvor havde varmeudsving var ved siden af en nybygget grillbar. IPCC var nu ret ligeglad med den slags "ligegyldigheder" og brugte selvfølgelig målingerne fra de nedlagte målestationer og grillbaren i Canada som "bevis". Men jeg glæder mig til at høre fra Mads, hvor lang tid der skal gå før det efterslæb han talte om begynder at slå igennem. Foreløbigt har vi ventet 10 år, og intet tyder på at der skulle være ændringer på vej. Jeg glæder mig også til at se tilbagevisningen af Henrik Svensmarks forskning, der beviser at det er solen der bestemmer varmeudviklingen på jorden. I øvrigt en meget mere logisk forklaring end den med at hver gang en ko udleder gasser, så bryder alverdens ting løs. Hans forklaring er i øvrigt, at solen har toppet for den her gang og at solcyklusen gør at det bliver koldere i en række år. Hvilket også virker ret logisk når man tænker på, at temperaturerne altid har gået op og ned.


Kommentarfunktionen er lukket


Lykkeligt befriet for både lang akademisk uddannelse (indtil videre) og partipolitisk tilhørsforhold og tilbøjeligheder. Derimod entusiastisk D.I.Y (do-it-yourself) praktiker med venner og kammerater, både lokalt og globalt, som teoretisk og inspirationsmæssig basis.

Nyder græsgangene på den udenomparlamentariske, selvorganiserede venstrefløj, som jeg også i alt ydmyghed mener at bidrage til, særligt indenfor det mest kommercielt og politisk misbrugte område næstefter “demokrati”, nemlig klimakampen.

Således vil denne blog blive brugt til skamløs promovering af menneskers styrke og kreativitet i selvorganiserede fællesskaber, frontalangreb på det plastik-demokratiske, altødelæggende system, der går under navnet kapitalismen – og sidst, men ikke mindst udlån til interessante initiativer, vilde og vigtige pointér og forhåbentlig en stemme til stemmeløse.




Blogarkiv

30. december 2010
Da habeas corpus druknede i sensationens malstrøm..
8 kommentarer

3. december 2010
Kom med og dans på graven!
11 kommentarer

1 december 2010
På skinnerne mod atomspøgelset

14. oktober 2010
Mega-projekternes Europa?
1 kommentarer

9. september 2010
Solidaritet med Khimki og andre russiske kammerater!

30. august 2010
Dagen før dagen - eller invitation til manifestation.
2 kommentarer

7. august 2010
Et stemningsbillede fra den første nordiske KlimaCamp
7 kommentarer

10. juli 2010
Ulovlig indtrængen?
9 kommentarer

6. juli 2010
En sommerhistorie om gratis energi
4 kommentarer

16. maj 2010
Shells hell

1 2

Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer