Per eller Hermann – Klub eller hold… tanker om Brøndby

Som tidligere formand for en fodboldklub - amatørklub med stærk forankring i et lokalområde finder jeg hele denne Brøndby-klub snak ret patetisk.

Diverse Brøndby fans skriver overalt på nettet om Klubben Brøndby IF som om det er en hyggelig fælles klub, der ved hårdt slid og omfattende klubarbejde har opbygget en mesterklub, modsat FCK der jo bare er business og Københavnersmarthed.

Sandheden er dog meget mere kompleks og mindre hjertegribende. Brøndby IF er en forretning bygget på baggrund af fusion af 2 fodboldklubber. Brøndby var nr. 2 i landet til at indføre total professionalisme med fuldtidsansatte spillere og en omfattende politik med indkøb/økonomisk tiltrækning af andre klubbers børne/ungdomsspillere. En myte er at i Brøndby udvikler man sine egne talenter, men spør blot Rosenhøj IF, LF-Alliancen eller rækken af mindre Storkøbenhavnske klubber og historien vil være den samme Brøndby har været ude med snøren efter klubbernes talenter. Og påfaldende er det da også at idag har Brøndby færre "hjemmeavlede" spillere end selv FCK.

Sideløbende med fodbolden og et kommunalt betalt stadion kørte forretningen Brøndbys ledelse afsted med et forretningskoncept - som lignede et dårligt plagiat af konkurrenten FCK. Brøndbys forretningsledelse kastede sig ud i et bankeventyr Interbank-skandalen og tabte et 3-cifret milionbeløb.

Brøndby har således ikke haft den fornødne succes på forretningsområdet, men har været heldige at sponsorer og ikke mindst Kasi-direktøren har smidt store summer efter klubben i modgangstid.

Brøndby IF’s ansigt udadtil er Superligaholdet, som er ren forretning - helt på linie med FCK, FC MidtJylland, AAB mfl.

At der under dette er et godt klubliv er helt sikkert - men det er 2 adskilte ting.

Success is temporary, loyalty is forever

Hej Bjarne

Ideen med ovennævnte var sådan set ikke at diskutere hvor vidt Brøndby var andre hold - f.eks. FCK - moralsk overlegende, set fra et venstreorienteret værdisæt om anti-kommercialisme.

Pointen er at man som tilhænger af en klub må forholde sig til, om det har en unik værdi for en, at det er klubben der ejer og kontrollerer selskabet bag første holdet - som det er tilfældet i Brøndby, eller om man har det fint med at det har "tilfældige" kapitalistiske ejere (aktionærer) - som det er tilfældet i FCK, AaB, OB, AGF og sikkert de fleste øvrige superligaklubber.

Som Brøndby-tilhænger er man nødt til at vide, at hvis man deltager i angrebene på Per Bjerregaard, deltager man i praksis i et projekt der går ud på at klubben skal afhænde kontrollen over selskabet der driver superligaholdet (som en forretning ja, hvad ellers?). Det handler altså fundamentalt om hvor vidt det er klubbens eller aktionærkapitalens interesser der skal have det afgørende ord. Om at klubliv og forretning idag faktisk IKKE er to fuldstændigt adskilte ting, sådan som du påstår og som "moderniserings"-tænkerne blandt fans og sportsjournalister kræver det.

Min påstand er, at hvis man som Brøndby-fan ønsker at fastholde ideen om klubben, må man støtte at denne fastholder sit ejerskab af superligaholdet. Det er ikke udtryk for modstand mod professionel fodbold, spillerhandel, dygtig bussiness, aktie-investorer eller lign. Den slags kan man naturligvis ikke undvære som topklub på denne side af verdensrevolutionen.

/Kasper

PS: Lidt historiske fakta

* Brøndby var den første fuldtidsprofessionelle klub i Danmark (1986).

* Brøndby var det andet fodboldhold i verden - efter engelske Tottenham - der blev et børsnoteret selskab (1987).

* Interbank-købet blev foretaget (foråret 1992) før stiftelsen af FCK (juli 1992), hvorfor det næppe har været et plagiat derpå (måske omvendt?).

* Brøndbyernes Idrætsforening blev stiftet i 1964 ved en fusion af to lokale foreninger. Da lå 1. herre-senior-holdet i serie 1. Vejen til 1. division (1982) må vel siges at have været "hårdt arbejde". Og at fremstille det som om fusionen var af kommerciel art (i stil med dannelsen af FCK) er historieforfalskning.

* Brøndby Stadion blev i 1998 købt af fodboldklubben fra kommunen for 23,5 millioner kr.

Fine pointer om foraskellene på klub og forretning. Men mener du går galt i byen, når du kritiserer de kritiske og protesterende fans. Det at stille krav til spillere, ledere og trænere er netop det modsatte af at være den passive forbruger af et underholdningsprodukt. Aktive fans stiller krav og kræver indflydelse fordi man opfatter sig selv som aktive deltagere. Uheldigvis fremmedgører den moderne fodbold i stigende grad fanscenen og derfor kan protestformerne indimellem tage en mindre konstruktiv form. Men ikke desto mindre er det et udtryk for protest mod underholdningsproduktliggørelsen.

Tipsbladet havde i sidste uge et udmærket tema om de aktive fans. Læs f.eks. interviewet med Christian Kindler fra Alpha. Han forklarer det ganske fint.

Derudover har du nok et noget romantisk billede af Per B som garant for at Brøndby ikke udvikler sig i samme retning som pse. Konflikten mellem Per og Herman minder om konflikten mellem Per og den tidligere bestyrelsesformand Røssler. Dengang blev de uvenner fordi Per ville købe Bella Centret og Røssler sagde nej. Nogen mener at vide at det samme gør sig gældende i den nuværende konflikt, hvor Per ville købe Brøndby-Hallen, mens Herman sagde nej.

Så selvfølgelig er Per Bjerregaard mere real end alle de pengemænd, der styrer de andre klubber/hold/forretninger. Men kommercialisering er desværre ikke doktoren fremmed.

Hej TMM

Jeg har ikke sagt man ikke må stille krav som fan - jeg har sagt at man ikke skal angribe spillere, trænere og ledere fra tribunen (dvs. i forbindelse med kampene). Jeg opfatter det som forbrugerens utilfredshed, fremfor klub-tilhængerens kammeratlige tilgang. Hvis man er en del af fællesskabet, støtter man op om fællesskabet som en del af det og holder kritik til tidspunkter hvor man ikke står overfor sin modstander. Hvis man er forbruger af et produkt, brokker man sig til leverandøren, når man oplever det utilfredsstillende. Derudover kan jeg dårligt se hvordan angreb på spillere, trænere og ledere fra tribunen under en kamp kan føre til andet end demoralisering.

I forhold til Per B. har jeg ikke andre illusioner om ham, end at han i hvert fald ikke ønsker at afhænde de af klubben direkte og in-direkte kontrollerede A-aktier til spekulanter. Og det er uanset om han er klub-idealist eller kynisk magtmenneske. I begge tilfælde er hans eneste interesse at klubben beholder kontrollen med holdet.

Jeg har som sådan heller ikke sagt at kommercielle tiltag i stil med køb af Bellacenteret pr. definition er forkert (selvom det nok ville have været det). Min pointe er bare, at den slags dispositioner skal være styret af klubbens interesser, ikke af aktionærkapitalens.

I forhold til Per B.’s syn på fodboldklub overfor kommercielle udvidelser, synes jeg egentlig denne her artikel er interessant: http://www.business.dk/article/2009...

Og så lige generelt en understregning af min hovedpointe:

Jeg mener at det er inkonsekvent som Brøndby fan først at tale varmt om klubben som det man brænder for, for derefter at kræve at selvsamme klub afhænder kontrollen med sit herre-senior-førstehold, fordi det så (måske) kan blive en sportsligt større succes. I så fald er det superligaholdet (dvs. et navn i en tabel) man holder af, ikke klubben.

//Kasper

Hej Kasper

Når nu der sniger sig nogle klassiske Brøndby-sandheder om FCK ud mellem sidebenene i din ordflom, føler jeg mig kaldet til et svar:

Jeg kan ikke helt finde ud af, om du er naiv eller fundamentalist. Måske er du bare begge dele:-)

Du forsøger at lave en skelnen mellem begreberne ’klub’ og ’hold’ ved at benytte dig af leksikale opsalg og lign. Det er du ikke den første Brøndby-tilskuer i historien, der har gjort, i et forsøg på at vise, at Vestegnens Stolthed er noget ganske andet end FC København. Men det bliver – mildt sagt – en kende søgt.

Dels er der naturligvis de mange tiltag, der ikke er fodboldrelaterede, som Brøndby A/S over årene har kastet sig ud i. Fra bankvirksomhed og børsnotering til forsøg på opkøb af BC mv. Som det allerede er påpeget, så var Brøndby først med mange af tiltagende. Her gør det altså ikke nogen forskel, om førsteholdet/den børsnoterede forretning hovedsageligt er ejet af en amatørklub eller af andre aktionærer, der af den ene eller anden grund har kastet penge efter forretningen.

Men hvad så med opbakningen? Eller klubfølelsen, om du vil? Du siger selv, at du også ville følge Brøndby, hvis de røg i 1. Division eller – gys! – i DS. Du søger med andre ord ikke bare succesoplevelserne og den gode underholdning. Du er der også, når det går dårligt. Men hov! Det er jo bare førsteholdet, du taler om. Du taler ikke om at følge U14-holdet eller 3. old boys trofast, selv når det går skidt for dem. Du har med andre ord holdfølelse, nærmere bestemt førsteholdsfølelse, frem for klubfølelse.

Ja, det er måske opstillet lidt provokerende, for du orienterer dig sikkert i aviserne og på nettet om, hvordan det går U19- og U17-holdet, andetholdet i 2. Division, og måske endda også dameholdet og et par af de andre. Men langt hovedparten af din ”Brøndbytid” går nok med at følge den børsnoterede forretningsdel. Og sådan er det jo nok for de fleste, der møder frem på Brøndby Stadion: De følger førsteholdet – og mange af dem gør det nok ekstra intensivt, når det går godt. Der ville med andre ord være færre på lægterne, hvis/når det går skidt. Se bare på udviklingen i tilskuertallene i de magre år.

At du først og fremmest følger førsteholdet, gør dig vel til en gennemsnitlig tilskuer til et hold i Superligaen. Jeg kender i hvert fald billedet fra FC København: Her bruger man naturligvis hovedparten af tiden på førsteholdet, men man følger også med i andetholdet og de bedste ungdomshold. Nogle engagerer sig endda yderligere som spiller, træner eller andet i amatørklubberne KB eller B1903. I modsætning til tilskuertallet i Brøndby (og udviklingen i fanklubbernes medlemstal), så steg opbakningen til FC København dog i de år, hvor det sportsligt gik skidt for førsteholdet.

Alt det tyder i mine øjne på, at det i bund og grund rager 99,99 pct. af dem, der følger et hold i Superligaen, om ejerkredsen primært udgøres af den ene eller den anden. Resultatet er i sidste ende det samme: Man følger holdet i tykt og tyndt. Og mange følger også med i, hvordan det går andre hold i klubben.

At bruge tid og energi på at definere en forskel mellem ’klub’ og ’hold’ er derfor ikke meget andet end en akademisk leg med ord og begreber. Og så er det, naturligvis, for nogle Brøndby-tilskuere en essentiel del af det at være tilhænger af superligaholdet Brøndby – en måde at definere sig selv på i forhold til fjenden og skabe en forestilling om en klar forskel mellem ’os’ og ’dem’.

vh en københavner

Hej "Københavner"

Du tillægger mig en hel masse synspunkter om Brøndby og FCK, som jeg ikke mener jeg noget sted har givet udtryk for, ligesom jeg intet sted har fornægtet Brøndby IF Fodbold A/S’s karakter af at være et kommercielt selskab - så hvor vil du hen med alt det???

Derudover har du jo ret i det med hvilket hold jeg følger med i - igen ikke noget jeg ikke selv skrev. Når jeg alligevel mener at det giver mening at tale om klubfølelse, når man følger Brøndbys hold i Superligaen, er det først og fremmest pga. de tætte bånd mellem klub og selskab. Det er disse bånd der er det unikke ved Brøndby, som gør at fansne (i egne øjne) kan bruge "klubben", som noget der adskiller dem fra FCK (og de fleste (alle?) andre superligahold). Min hovedpointe er sådan set bare, at de fans der i nuværende krisetider ønsker at klubben afhænder sig selskabet og dermed holdet, undergraver den distinktion, de selv holder så meget fast i.

Så ja, min "akademiske leg med ord" handler jo i høj grad om en intern diskussion mellem Brøndby-fans om hvornår man sælger ud af det, som udgør kernen i ens begejstring. Men tydeligvis har jeg oplevet, at diskussionen interesserer ikke-Brøndby-fans - især kunder i PSE’s fodboldafdeling ;-) - langt mere... sjovt nok.

//Kasper

Kasper, jeg vil derhen, at der i praksis ikke er nævneværdig forskel på Per eller Hermann, klub eller hold. Dette forsøgt anskueliggjort delvist med min egen klub, FCK, som eksempel: her eksisterer og trives klubfølelsen i bedste velgående og på samme måde som i Brøndby (naturligvis med nogle demografiske forskelle). Det var altså ikke for at skyde dig udsagn om FCK i skoene.

Men netop derfor ville det også være de færreste i og omkring Brøndby, der havde opleve en faktisk forskel, hvis det var Hermann (eller Schmeichel), der havde vundet over Per. Måske du ville opleve en følelse af, at noget var anderledes, hvis du holdt fast i din forestilling om forskellene. Men langt de fleste (dem, der ikke er fundamentalistisk anlagt) ville hurtigt opdage, at forskellen ikke er større end forskellen på to dråber vand.

Vi er ikke helt enige om det med klubfølelser, osv. Men det har jeg for længst erkendt, at jeg aldrig bliver med FCK-fans - og fred være med det.

Men hvis du har ret i, at tilhørsforholdet mellem klub og selskab i Brøndby kun betyder noget for mig (og Per B.), så er det da med at få det afskaffet. Men nu er forholdet til "klubben" bare en så central del af fankulturen omkring Brøndby, at jeg er overbevist om, at spørgsmålet er (eller bør være) en central diskussion - om ikke i andre miljøer, så der. Og det har en praktisk betydning i forhold til om klubbens fans indleder en større klapjagt på formanden - det jeg oprindeligt reagerede på (normalt er det ikke en diskussion jeg bruger voldsomt mange kræfter på).

/kbj