’Fuck Finansloven’ og Allende

Formodentligt kan vi ikke bruge erfaringerne til særligt meget. Vi er forhåbentligt i en langt stærkere situation. Og forhåbentligt har vi med Enhedslistens fremgang (her tænker jeg i antallet af medlemmer) en langt bedre mulighed for at påvirke situationen.

Nogle erfaringer kan vi dog tage med os. Den væsentligste er jo nok den, at socialdemokraternes ledende kredse qua deres polit-uddannelser nu i over 20 år har været liberalister. Og at der ikke er nogen nedre grænse for hvad de vil æde af forringelser, for det kommer ikke til at gå ud over disse ledende kredse alligevel.

En anden erfaring er, at de forringelser som socialdemokraterne slipper afsted med under deres regeringsperioder, er endog meget, meget svære at slippe af med igen. For eksempel er forringelserne af de unges dagpenge stadig væk en del af den lovgivning.

Kære Mikkel.

Jeg kan godt huske 90’erne. Det var dengang vi i studenterbevægelsen måtte kæmpe mod de unge socialdemokraters afpolitisering af samme - og det gjorde vi også i fagbevægelsen.

Den eneste afgørende forskel (ift. at være i opposition) på 90’erne og nu jeg kan pege på er at muren lige var faldet i start-90’erne og at venstrefløjen var lagt for had og at venstrefløjen faldt (næsten) fuldstændig sammen og man i løbet af få år mistede 1000-vis af aktive og støtter.

Vi måtte altså bygge det meste af venstrefløjen op igen, med masser af fløjkrige og fraktions-stridigheder til følge. Og det gjorde imens vi var i opposition til Nyrup og måtte slås med en fagbevægelse der ikke ville protestere det mindste imod deres egen regering.

Jeg gjorde mig følgende erfaringer som jeg synes er afgørende i den nuværende situation:

1. Vi kan ikke forlade os på at venstrefløjen i Folketinget skal kæmpe kampene - der skal skabes et massivt udenomsparlamentarisk pres, også selvom det kan skabe nogen umiddelbare konflikter i massebevægelserne/fagbevægelsen og der skal snakkes reel politik (i modsætning til real-politik) så folk fatter hvad det foregår når Helle T og kumpanerne begår løftebrud. (Heldigvis har vi nu 12 fuldtids-revolutionære aktivister i FT der kan komme til at betyde en kæmpe forskel hvis de forstår at spille deres kort rigtigt ved at understøtte det udenoms-parlamentariske pres!)

2. Vi kan ikke forlade os på protest-aktioner a’la "Fuck finansloven" (uanset hvor sjovt vi havde det dengang). Der skal arbejdes bredt og bygges nye alliancer - valget er et udtryk for at politikernes løsninger på den økonomiske krise er til at lukke op og skide i, og der er masser af folk der gerne vil være med til at KÆMPE for bedre vilkår.

Håber det var en go fest :)

Kh Lars

Til kommentaren om læren fra kuppet i Chile:

Chile kuppet demonstrerede, at grænserne for det parlamentariske demokrati i en markedsøkonomi går præcis der, hvor et flertal af befolkningen har stemt for en regering, der har en socialistisk dagsorden med afskaffelse af markedsøkonomien på programmet. Det betyder, at man ikke kan regne med at kunne overskride det kapitalistiske politiske og socio -økonomiske system gennem de institutioner, som er sat i verden for at beskytte, bevare og forsvare samme system. Hvis et flertal af en befolkning ønsker socialisme, så er det helt afgørende at få opløst den kapitalistiske stats militære og politi mæssige organer, da disse enten af egen kraft eller med støtte udefra vil afsætte den socialistiske regering og indføre undtagelsestilstand indtil den kapitalistiske orden er sikret / genoprettet.

På denne måde er læren fra Chile almen.

Afskaffelsen af diverse diktaturer i Europa med fredelige midler har intet med denne problematik at gøre: Spanien, Portugal og Grækenland var kapitalistiske lande med fascistiske diktaturer som styreform, der blev afsat fredeligt til fordel for demokratiske styreformer i samme kapitalistiske samfund. De klasse og kapital interesser, der dominerede under fascismen, kom gennem overgangen uden alvorlige problemer, tværtimod blev de på længere sigt voldsomt styrket.

Murens fald var en fredelig overgang fra autoritært styret stats-kapitalisme til mere demokratisk markeds kapitalisme. At det foregik så fredeligt og uproblematisk viser blot, at forskellen mellem stats kapitalismen, som man havde før, og markeds kapitalismen, som kom, var meget mindre end 70 års pseudosocialistisk ideologisk nonsens fra Moskva og andre kommunistiske kilder, kunne få samtiden til at tro.

Overgang fra kapitalisme til socialisme er langt mere dybtgående end overfladiske ændringer af den offentlige sektor og politiske styreformer, for det er hele det socio-økonomiske grundlag for politikken og dets institutioner i samfundet, der bliver lavet om.

De to perioder kan ikke sammenlignes - det er jo en helt anden situation vi står i nu. Den nye regering kommer til at slås med ting som: eksplosioner af arbejdsløshed, familier der bliver sat på gaden af fogeden, tvangsauktioner, problemer med affolkningen af udkantsdanmark, håndteringen af meget store stigende udgifter samt faldende indtægter.

IMHO har ingen fløje fremsat noget der bare ligner en "løsning" på krisen. Pga løbet er kørt allerede. Chancen blev forpasset i 2005.

Venstrefløjen snorksover også, og prøver at løse 90ernes problemer - man udkæmper den forrige krig som sædvaligt. Også godt fremstillet i indlægget, men det gælder i HØJ grad også hele modkraft.

Hele vesten er fallit, der er ikke råd til en snus. Det er de barske realiteter. Indenfor ca 2 år vil det begynde at gøre rigtigt ondt.

Random nyhedsudvalg...

http://epn.dk/privat/bolig/article2...

http://nyhederne.tv2.dk/article.php...

http://epn.dk/brancher/finans/bank/...

Tror mere aktivismen skal gå i retning af at håndtere de her problemer mest effektivt. F.eks. sætte fokus på systemet omkring udsætning af familier fra lejeboliger.

Så vi får en mere nede-på-jorden aktivisme, hvor det handler mindre om de globale problemer og mere om det lokale. Det globale tog er kørt i sænk allerede.

Kære Mikkel,

Efter min kommentar til dig om læren fra kuppet i Chile, så skal det måske lige tilføjes i forhold til det politiske arbejde under den nuværende regering i forhold til under VKO:

1. Der er intet nyt under solen: Danmark har et solidt borgerligt flertal, så selv om den nye regering kan skabe nogle forbedringer på det værdipolitiske område, så er det meget lidt vi i øvrigt kan forvente. Som sagt: Flertallet er og forbliver borgerligt.

2. Endvidere: Den del af regeringen, som med Enhedslistens støtte kunne tænke sig samfundsmæssige reformer til gavn for befolkningen kæmper mod vejrmøller. Finanskapitalens krise med dets realøkonomiske virkninger viser tydeligt, at reformismens tid, om vi kendte den i ’60erne og ’70erne er endegyldigt slut. Kapitalen har simpelt hen ikke behov for reformistiske forbedringer af lønarbejdernes livs vilkår, tværtimod er det sociale offentlige apparat under kapitalismen under hastig afvikling i hele verden. Uanset hvilken regering Danmark får, så vil der være meget lidt råderum for forkskellighed på det sociale og økonomiske område, fordi den overordnede trend, som alle regeringer må føje sig under, er liberalistisk og kæmper for kapitalismens overlevelse uanset omkostningerne.

3. Alternativet til alt dette er en overskridelse af det kapitalistiske system, hvilket ikke ligger lige foran os. Jeg vil ikke kloge mig på, hvilke aktions former man bør kaste sig ud i, men det er klart at anti kapitalistiske aktioner (og ikke reformisme orientererede) er lige så vigtige nu som før.

Ja jeg tænker også selv det ville give mere mening at gå tilbage til at lave antikapitalistiske parallelsystemer i stedet for at prøve at presse en regering uden råderum.

Et opgør med forbrugsmentaliteten ville også være helt fint. "Venstreorienterede" i dag køber ko lystigt ind af iPods og diverse mærketøj. Kender masser der stemmer EL der har et 100% borgerligt forbrugsmønster.

Og det skyldes at venstrefløjen har opgivet at gøre op med den kapitalistiske livsform hvis vareudveksling skal være en meget central del i ens liv ... og er blevet en slags "giv penge til dem det er synd for"-bevægelse. Fordi man gerne vil have at de "fattige" også kan forbruge og købe iPods.

Det var med 90’ernes udenomsparlamentariske arbejde at kimen blev lagt til mange af de politiske ændringer der nu står for døren: Kritiske masser cyklede for bilfri by. I dag er en betalingsring på vej. Antiracistisk håndværkerlaug rev et plankeværk ned. I dag kan asylansøgere snart flytte ud af centrene. Der blev demonstreret under antikapitalistiske paroler. I dag lever vi under en finanskrise. Kort sagt betaler det sig at lave de der små ting selv om inkubationstiden kan synes lang. Vi vil sejre og historien vil frikende os!!!11!1!!!

@Malthe: Du har fat i noget. Der er en sandhed i den gamle parole om, at ingen er frie, før alle er frie. Heri finder vi måske også ansatsen til en parole, der kan vise venstrefløjen såvel som andre fløje, hvordan de skal handle (eller netop undlade at handle):

Ingen skal have iPods, før alle har iPods. Problemet her er måske, at iPods indenfor en overskuelig årrække ikke blive produceret mere, da de allerede er blevet overhalet af andet isenkram, f.eks. smartphones a la iPhones. Set i et positivt lys er det naturligvis godt, da det vil føre til, hvad vores antiforbrugeristiske parole efterspørger: at ingen har ipods. Spørgsmålet er så, om det skal ses som udtryk for fremvæksten af en ny massebevægelse, der fravælger forbrug, eller om det bare er et udtryk for teknologiens udvikling, der fører varefetichismen ad nye snørklede stier, hvor nogle har det nyeste nye, mens andre render rundt med en skodtelefon uden touchscreen og hvad har vi.

En anden parole kunne så være: Alle har ret til et par, og kun et par, hoser. Dermed understreger vi både at alle skal have tøj og at alle skal have lige meget tøj. Først når alle har et par hoser, kan vi se på, om naturens reservoir af bomuld og hør vil skænke os endnu et par.