Vi er flyttet! modkraft.dk


Deklaration fra World Social Forum 2011 i Dakar, Senegal

Af Niels Johan Juhl-Nielsen | 19. august 2011

I forlængelse af min beretning fra World Social Forum i Senegal i februar 2011 bringes her min danske oversættelse af Deklarationen fra Forsamlingen af Sociale Bevægelser.

Niels Johan Juhl-Nielsen


World Social Forum Deklaration, vedtaget af Forsamlingen af Sociale Bevægelser. Den 12. februar 2011, Dakar, Senegal.

Forsamlingen af sociale bevægelser på World Social Forum i Dakar 2011 anerkender Afrikas og dets folks basale bidrag til den menneskelige civilisations opbygning. Bag illusoriske løfter om økonomisk fremgang og politisk stabilitet kæmper folkene intensivt sammen på alle kontinenter mod kapitalens dominans. Fuldstændig afkolonialisering af de undertrykte folk vedbliver for os - verdens sociale bevægelser – at være en udfordring af allerstørste betydning.

Vi udtaler hermed vores støtte til og solidaritet med folkene i Tunesien, Ægypten og den arabiske verden. Folk, som har rejst sig og krævet et sandt demokrati og etableret folkets magt. Deres kamp viser vejen til en anden verden, fri for undertrykkelse og udbytning.

Vi udtaler vores støtte til Elfenbenskystens (med Senegal), Afrikas og verdens folk i kampen for selvstændighed og et deltagende demokrati. Vi forsvarer alle folks ret til selvbestemmelse.

Godt vi har WSF processen - de sociale bevægelsers samlingssted - hvor vi kan komme sammen i værdige omgivelser, for at drøfte og planlægge den fælles kamp og den fælles agenda i kampen mod kapitalisme, patriarkat, racisme og alle former for diskrimination.

I år fejrer vi 10-året for Social Forum, som afholdtes første gang i 2001 i Porto Alegre (Br.). Siden da har vi gennemløbet en fælles historie, som har omsat sig i fremskridt, særlig i Latinamerika, hvor vi har været i stand til at intervenere i neoliberale alliancer og har skabt flere alternativer i form af en retfærdig udvikling, som værdsætter og respekterer naturen.

Vi har i de sidste ti år været vidne til udbruddet af en systemisk krise, som har udviklet sig til en fødevarekrise, en miljøkrise, en finansiel og økonomisk krise, kriser som har medført en stigning i migrationen og påtvungen fordrivelse, udbytning, gældsbyrder og social ulighed.

Vi tager afstand fra den rolle, som systemets hovedaktører har spillet (banker, finansinstitutter, transnationale virksomheder, massemedierne, de internationale institutioner,….) i deres konstante krav på maximale profitter, fortsat interventionistisk krigspolitik, militære besættelser, såkaldt humanitære missioner, nyetablerede militærbaser, plyndrende naturressourcer, og med deres udbytning af hele folk og ideologisk manipulation. Vi tager afstand fra deres forsøg på at indkapsle vores sociale bevægelser gennem deres økonomiske støtte til en socialsektor, som kan tjene deres interesser, og vi afviser deres metoder med subsidiering, som medfører afhængighed.

Kapitalismens destruktive kraft indvirker på ethvert aspekt af livet for verdens folk. Vi ser hver dag nye bevægelser opstå. Bevægelser, som kæmper for at vende den ødelæggelse, som kolonialismen har forårsaget med henblik på at sikre velfærd og værdighed for alle. Vi erklærer, at vi, folket, ikke længere vil bære omkostningerne ved deres krise, samtidig med, at der ikke er noget sted at flygte hen under kapitalismen. Dette bekræfter for os behovet for – som sociale bevægelser – at komme sammen og udvikle en fælles strategi, der kan give vores kamp mod kapitalismen retning.

Vi kæmper mod de transnationale virksomheder, fordi de understøtter det kapitalistiske system, privatiserer livet, den offentlige service og de fælles goder som vand, luft, land, såsæd og mineralske råstoffer. Transnationale virksomheder fremmer krige gennem deres kontrakter med private virksomheder og disses allierede. Deres udviklingsmodel truer al liv og natur, eksproprierer vores land og udvikler genetisk modificeret såsæd og føde (GMO), underminerer folkenes ret til føde og ødelægger biodiversiteten.

Vi kræver, at alle mennesker får fuld selvbestemmelse over deres liv. Vi kræver indførelse af politikker, der kan beskytte lokal produktion, så der kan sikres anerkendelse for deltagelsen i landbrugsarbejdet og at man kan beskytte de oprindelige livsværdier. Vi tager afstand fra de neoliberale frihandelsaftaler og kræver bevægelsesfrihed for alle mennesker.

Vi vil fortsætte med at mobilisere for at kræve betingelsesløs ophævelse af offentlig gæld for alle lande i Syd. Vi fordømmer også, for landene i Nord, deres brug af offentlig gæld, der fremmer uretfærdige politikker, som samtidig nedbryder velfærdsstaten.

Lad os ved G8 og G20 møderne mobilisere verden over for at fortælle dem: Nej, vi er ikke varer! Vi vil ikke handles!

Vi kæmper for klimaretfærdighed og fødevareselvbestemmelse. Globale klimaændringer er et produkt af det kapitalistiske produktionssystem, distribution og konsumption. Transnationale virksomheder, internationale finansielle institutioner og regeringer ønsker ikke at reducere drivhusgasserne. Vi lægger afstand til ”grøn kapitalisme” og afviser ikke-reelle løsninger på klimakrisen a la biofuels, GMO og mekanismer i et CO2 marked som REDD, som fanger forarmede folk med falske løfter om fremgang samtidig med privatisering og varegørelse af skove og jorde, hvor disse mennesker har levet i tusindvis af år.

Vi forsvarer fødevareselvstændigheden og aftalen indgået under Folkenes Topmøde mod Klimaændringer, holdt i Cochabamba, hvor reelle alternativer til at imødegå klimakrisen blev udviklet i samarbejde med globale sociale bevægelser og organisationer.

Lad os alle samle os og mobilisere, særlig på det afrikanske kontinent, op til COP 17 i Durban i Sydafrika og til Rio+20 i 2012 for at genfremsætte folkenes og naturens rettigheder og samtidig blokere for den uretfærdige Cancun klima-aftale.

Vi støtter det bæredygtige bondelandbrug; det er den rigtige løsning på fødevare- og klimakrise og det inkluderer adgang til land for alle, som arbejder på det. Derfor opfordrer vi til massedemonstration for at stoppe ”landgrabbing” og støtter bøndernes kamp.

Vi kæmper mod vold mod kvinder, ofte udført i militært beskyttede områder, men også vold, der påvirker kvinder, der kriminaliseres for at have deltaget i sociale kampe. Vi kæmper mod vold i hjemmet og seksuel vold begået på kvinder, når kvinderne betragtes som objekter eller goder, fordi selvbestemmelsen over deres kroppe og bevidsthed ikke anerkendes. Vi bekæmper handel med kvinder, piger og drenge. Vi opfordrer til mobilisering mod vold mod kvinder hvor-som-helst i verden. Vi forsvarer seksuel mangfoldighed, retten til selvbestemmelse, hvad angår køn og vi vender os imod homofobia og sexist vold.

Vi kæmper for fred og mod krig, kolonialisme, besættelse og militarisering af vores lande.

De imperialistiske magter benytter militærbaser for at udløse konflikter, kontrol og for at plyndre naturressourcer og støtte anti-demokratiske initiativer, som de gjorde ved kuppet i Honduras og ved militærbesættelsen af Haiti, ved fremmede krige og konflikter, som vi så det i Afghanistan, Irak, Den demokratiske Republik Congo og mange andre.

Vi må intensivere kampen mod repression og kriminaliseringen af folkenes kampe og øge solidariteten og initiativer mellem folkene, såsom Campaign of Boycott, Disinvestment and Sanctions against Israel. Vores kampe er også vendt mod NATO og vi bandlyser atomvåben.

Hver af disse kampe indebærer en kamp om ideer, hvori vi ikke kan opnå fremgang uden en demokratisering af kommunikationen. Vi insisterer på, at det er muligt at bygge en kvalitativ anden slags globalisering, udviklet fra og af folket, og med den særlige og nødvendige deltagelse af ungdom, kvinder, bønder og indfødte.

Forsamlingen af sociale bevægelser, individuelle og sociale aktører fra alle lande opfordrer til at udvikle til større mobiliseringer, der må koordineres på internationalt niveau, for at deltage i folkenes frigørelse og selvbestemmelse og for at styrke kampen mod kapitalismen.

Inspireret af folkenes kamp i Tunesien og Ægypten opfordrer vi til, at den 20. marts 2011 bliver udnævnt til dagen for international solidaritet med det arabiske og afrikanske folk, således at der kan gives en særlig støtte til alle folks kampe; til modstanden fra det palæstinensiske folk og folket fra Sahara; til europæisk, asiatisk og afrikansk mobilisering mod gæld og de strukturelle tilpasningsplaner; og til alle de forandringsprocesser, der pågår i Latinamerika.

Vi opfordrer også til en Global Day med henblik på en aktion mod kapitalismen den 12. oktober 2011, hvor vi på mangfoldig vis udtrykker vores afvisning af et system, som ødelægger alt på sin vej.

Sociale bevægelser i verden, lad os sammen arbejde for en global enhed og synliggøre alternativer til det kapitalistiske system!

Vi vil sejre!


Universalitet og social beskyttelse af befolkningerne

Af Niels Johan Juhl-Nielsen | 14. februar 2011

Brasilien står i spidsen for en opdatering af menneskerettighederne, sætter verdensborgeren i centrum og udfordrer 2015-målene. Forud for World Social Forum i Dakar havde Brasilien i dagene 3-6 februar 2011 ordførerskabet i World Social Forum on Helath and Social Security for komme et skridt videre…….

I forbindelse med World Social Forum har der i alle årene været arrangeret forskellige mere fagspecifikke Fora. Her skal blot nævnes World Water Forum, World Social Forum for Ingeniører og World Social Forum for Sundhed.

I dagene 3-6 februar 2011 fandt IV World Social Forum on Health and Social Security sted i Dakar som en opfølgning på I Verdenskonference om Udvikling af et Universelt Socialt Sikkerhedssystem i december 2010 i Brasilien.

Der er tale om to helt unikke arrangementer, der har til formål at arbejde for opbygningen af en global agenda med menneskerettigheder som hovedaksen, når det drejer sig om at opnå udvikling med fokus på social retfærdighed og social beskyttelse.

Civilsamfundet i dialog med regeringsmyndigheder

Grundlaget for udviklingen af det nye koncept for udvikling, der refererer til menneskerettighederne, er ikke kun baseret på deltagerne i de forskellige Social Forums – hvor der gives rum for at politiske og sociale bevægelser kan komme til orde – men også på dialog med regeringer for at opnå støtte til en universel udbredelse af menneskerettighederne på området for social sikkerhed..

Det er med den baggrund, man skal se ideen til den verdenskonference, der fandt sted i dagene 3-6 februar og som skal bringe regeringer sammen med NGO’ere i et demokratisk rum for dialog, organiseret som en kapacitetsopbygning for en sammenhængende og Nord-Syd jævnbyrdig universialisme i en søgen efter en tiltrængt lighed og bragt frem af menneskerettighedssystemet.

”Men retten til sundhed kan og skal ikke ses isoleret fra en systemisk tilgang til rettighedsspørgsmålet, siger Dr. Armando De Nogri Filho, der er leder af konferencen og som også er formand for bestyrelsen i World Social Forum on Health. ”Det var en systemisk tilgang, der motiverede os til at introducere en debat om et system for social beskyttelse, som skal omfatte ikke blot sundhed, men omfatte et koncept, der inkluderer civil sikkerhed – retten til frit at kunne udtrykke og organisere sig, adgang til domstole, retten til sikkerhed i det offentlige, retten til identitet, uanset race, etnicitet, generation, køn og seksuel orientering, religion og politisk overbevisning – og konceptet om social sikkerhed, herunder ret til sundhed, til arbejde, pensioner, social beskyttelse og social hjælp – en basisindkomst, lånemulighed og produktionsmidler, adgang til land, til skatte- og tarifretfærdighed.”

Social beskyttelse (protection)

”Vi vil sætte ind med et udvidet koncept i form af et system for social beskyttelse, som udgår fra menneskerettighederne. Her definerede vi en gruppe af områder, som indgår i et system for social beskyttelse og som der kan sættes ind med øjeblikkeligt: det angår jobs/arbejde, pensioner og særlige beskyttelsesområder, basisindkomst og sundhed som komponenter, der må inkluderes i en dialog, der forbinder udvikling med social retfærdighed/lighed som en strategisk tilgang som betaling for fortidens og den aktuelle sociale gæld i den hensigt at gøre området til en uafviselig del af samfundsøkonomien og lovliggøre det som en integreret del af en demokratisk politik og derved undgå en merchandising og varegørelse af menneskerettighederne.

Med den globale krise som baggrund har vi ønsket at besvare udfordringerne ikke kun fra OECD landene, men også fra de fremspirende middel og lavindkomst lande. Det gør vi ved at opstille behovet for en dagsorden, der omfatter social beskyttelse som skal kunne beskytte de allerede opnåede historiske resultater af universalismen, og samtidigt fremme en forståelse for – sammen med de lande som aldrig har haft en mulighed for det - at social beskyttelse skal kunne fremstå som en orientering mod en sammenhængende menneskerettighedsbaseret ny civilisation.

At få en social sikkerheds universalisme ind på den globale dagsorden for at udfordre den globale krise var den primære målsætning for den første verdenskonference. Dagsordenen skal nemlig ramme ned i og samtidigt være et mødested for regeringer og alle typer af NGO’ere internationalt. Vi er bekendt med forskellene i de aktuelle tilgange og initiativer til universalisme fremlagt af ILO og WHO, men også af UNRISD og ISSA, men vi er bekymrede for, at den måde landene vil tilpasse sig dette på, vil blive baseret på et minimum universalisme koncept, som vil begrænse og relativere ydelserne, fremme forskellige niveaudelinger af borgere alt efter deres ydelsesformåen og ignorere menneskerettighederne som universelle, sammenhængende og lighedsfremmende, hvor den lighedsorienterede politik forpligter os til at tænke på, hvordan det som kun få i dag har et privilegium at have adgang til, kan blive en rettighed for alle.

2015 Målene i perspektiv?

Den første Verdenskonference skal blive en første markering af bestræbelserne på at forbedre indsigten i opgaven som menneskehed, der rækker ud over de defensive mål, der er opstillet i MDG frem til 2015. Vi håber at kunne organisere den næste konference inden for to år for at styrke presset på den internationale debat og vi tror, at det brasilianske civilsamfund og den brasilianske regering vil kunne spille en hovedrolle i sådan et initiativ.

Da vi satte de universelle rettigheder til sundhed op inden for rammen af et socialt beskyttelsessystem, så satte vi egentlig samtidig rammerne for en debat om, hvilken stat og hvilket demokrati vi ønsker. Det nødvendiggør, at vi debatterer retten til sundhed i sammenhæng med den strategiske dagsorden for den demokratiske opbygning af staten og de sociale relationer og at vi så tilretter planen for global retfærdighed på sundhedsområdet og social sikkerhed til et hele”, afslutter Dr. Armando De Nogri Filho.

Det var lidt om, hvad der ligger bag indkaldelsen til 4. World Social Forum on Health and Social Security forud for WSF i Dakar.


Lula på WSF 2011 - som verdensborger!

Af Niels Johan Juhl-Nielsen | 13. februar 2011 | 1 kommentarer

Fra det Nordafrikanske kontinent ankom adskillige bus-karavaner til dette års World Social Forum i Dakar. De medbragte naturligt nok en optimisme og et håb om ”system change” gennem en fredelig, demokratisk udvikling ikke blot i de Nordafrikanske lande, men i hele den arabiske verden. Omvæltningerne i Tunis og Ægypten var i alles hjerter.

På workshops blev ønsket om samarbejde og udarbejdelse af et fælles charter for Nordafrika for en demokratisk udvikling understreget den ene gang efter den anden. - Ved den afsluttende højtidelighed fredag aften blev der holdt et minuts stilhed for de omkomne i Ægypten.

Mobilisering frem mod COP 17

Som ved WSF i Belem (Brasilien) i 2009 forud for COP15 i København i december 2009 var klimaet på dette års WSF et helt særligt og højt prioriteret område for workshops. En række klimaspecifikke spørgsmål havde været behandlet på separate workshops inden der fredag formiddag kunne skabes konsensus om et oplæg, der perspektiverer processen over G20 mødet i foråret og frem til COP17 Klimakonferencen i Durban til november. Arrangørerne i Durban i Sydafrika lægger her vægt på, at det ved COP17 skal været folkenes konference og det vil Climate Justice Now bevægelsen naturligvis arbejde for bliver sat i denne rette kontekst, når vi når til Durban. Et grundlag for det videre arbejde, kunne der skabes konsensus omkring.

Vores web-avis

I lighed med de tidligere WSF, så var der daglige nyhedsaviser publiceret på WSF i Dakar. ”African Flamme” lå klar hver morgen fra start, hvorimod Terraviva først udkom på sidstedagen i en 12 siders udgave. Netop Terraviva har som webbaseret Nydhedsavis haft stor fremgang de seneste år og er blevet det mest dominerende internationale web nyhedsmedium for den alternative globaliseringsbevægelse.

Lula på WSF 2011

Den bolivianske præsident Evo Morales deltog i dette års WSF- uden for programmet. Også en anden prominent politisk personlighed dukkede op, nemlig forhenværende præsident Luiz Inácio Lula fra Brasilien. Lula meddelte, at han deltog som verdensborger og repræsentant for civilsamfundet.

I sin tale til forsamlingen sagde Lula: ”I Sydamerika, men først og fremmest i gaderne i Tunis og Cairo og i mange andre af Afrikas byer, er et nyt håb blevet født. Millioner af mennesker gør oprør mod den fattigdom, som de har været underlagt, mod tyrannernes dominans, mod undertrykkelsen af deres lande af stormagters politik.”

Og hvad med organiseringen……..?

Der kan knyttes mange kommentarer til selve organiseringen af WSF i Dakar i 2011. Efter de forudgående generalprøver i 2005 i Nairobi og 2006 i Bamako (Mali). Men til billedet af dette års WSF hører også at universitetet, hvor WSF fandt sted, fik ny rektor for blot få måneder siden og at rektoren ikke delte den tidligere rektors begejstring for at skulle huse dette års WSF. Det affødte konflikter ved visse workshops, hvor gebyrbetalende universitetsstuderende insisterede på deres førsteret til lokaliteterne. Dette skete dog i den største solidaritet med hele grundlaget for WSF hos de sengalesiske studerende.

Såvel ved de tidligere WSF i Afrika som ved dette års WSF var der tale om en række organisatoriske svagheder, som bør rettes op fremover. Men der kan også være god grund til at spørge om hvilken deltagelse, der skal tilstræbes fra de enkelte landes sociale bevægelser fremover (som deltager bidrager vi til CO2 udledningen ved de mange flyrejser).

Fortsat er det dog væsentligt, at de enkelte landes sociale bevægelser lader sig repræsentere ved WSF i rimeligt omfang og lader sig integrere med diskussionerne ved tematiseringerne på WSF. Den stadig større indbyrdes afhængighed globalt gør det helt meningsløst at fastholde den nationale osteklokke som horisonten for et politisk virke. Det globale civilsamfund bør dog samtidig være baseret på stærke regionale og nationale sociale bevægelser.

Når det er sagt, så bør det også være lige så klart, at identifikationen med det globale civilsamfund samtidig bør manifestere sig i et arbejde på lokalt at opbygge nye fællesskaber, der i sig indeholder kimen til det nye samfund. At tænke globalt og at handle lokalt, som det er blevet sagt de sidste tyve år.

Næste WSF – hvor?

Der er flere kandidater til at huse det næste WSF, som planlægges i 2013. Brasilianerne og i det hele taget deltagerne fra Sydamerika ønsker at bringe WSF tilbage til Porto Alegree, hvor det hele startede i 2001. Afrikanerne ønsker at fastholde WSF på det afrikanske kontinent ved det næste WSF og finder mange gode argumenter herfor.

I dag findes ingen direkte flylinier fra Afrika til Latinamerika og det fremholdes af Europæerne som et – og ikke særlig væsentligt - argumenter for, at Europa for første gang skal blive hjemsted for afholdelse af et World Social Forum i 2013.

Global Ecovillage Network

En eftermiddag på WSF blev der lejlighed til at søge uden for Dakar for at besøge den lille økologiske landsby Belvedere. Landsbyen er en del af GEN – Global Ecovillage Network. I tilknytning til, men som en integreret del, af den økologiske landsby, er etableret ”a living education”, hvad der vil sige, at man her tilbyder ”learning by doing”.

Kort status

Som et uafviseligt supplement til alle aktiviteterne på de mange Social Fora, der har set verdens lys siden den første i Porto Alegree i 2001, er det nødvendigt at der på mange niveauer bliver arbejdet på at etablere ”communities”, som skal danne kim til fremtidens samfund. Baseret på social inklusion, bæredygtighed og modstandskraft, hvad angår f.eks. fødevareforsyning og energi.

Sideløbende med bestræbelserne på at skabe awareness om kompleksitet i verdensudviklingen med fokus på nyliberalisme, dens gridske evindelige jagt efter naturressourcer og profit, med konsekvenser som den globale opvarmning og påvirkning af de sociale relationer, så må der skabes grundlag for det nye samfund, byggende på lokal bæredygtighed og resiliens.

En kort status over dette års WSF i Dakar siger, at 70.000 deltog i åbningsdemonstrationen gennem Dakar på åbningsdagen, at over 75.000 deltagere fra 132 lande tog del i de over 1200 organiserede aktiviteter.


Aktivister fra 130 lande diskuterer på WSF

Af Niels Johan Juhl-Nielsen | 11. februar 2011 | 2 kommentarer

Programmet afspejler de mange temaer for samtaler mellem aktivister fra 130 lande. I år udkommer dagens program hver dag paa World Social Forum. I workshops, seminarer og konferencer debatteres hvordan en anden verden bliver mulig. Kritik af nyliberalismen er et dominerende tema paa de fleste workshops.

"Jeg kan kun beundre nyliberalisternes evne til hele tiden at finde mekanismer, strukturer og værktoejer som passer ind i deres missioner", sagde John Patrick Ngoyi fra Commission on Justice and Development and Peace - CJDP fra Nigeria paa en workshop onsdag morgen.

Uansat om der er tale om G8 eller G20, saa ligger de nyliberalistiske ideer bag den politik der dominerer.

"G20 er udtryk for en inkludering af en række lande som blot understøtter praecis den samme platform som gjaldt for G8 og G5. Det handler fortsat om virkeliggoerelse af Washington Consessus", fortsatte nigerianeren

2015 målene sættes ind i en kontekst

"Bistand" og "udvikling" er to forskellige ting. 2015 maalene er udtryk for governmentale mål og understøtter dybest set Washington Consensus, fordi modtagerlandene presses ind i et statistisk målesystem, der er et vedhæng til donorlandene. Det er nødvendigt at opbygge en hel anden økonomi, der ikke er hægtet op paa US økonomien og den skal bygge paa nye partnerskaber.

Civilsamfundsorganisationerne og WSF skal bidrage til at understøtte denne udvikling med systemforandringer. Vi skal ogsaa være klar over, at bistanden til udviklingslandene har bidraget til at understøtte korruptionen i de afrikanske lande. Vi må hele tiden have fokus paa at der er transparens og at kun den bistand, der understøtter en strukturel forandring har interesse.

Ganske som forskning og teknologi ikke bare er et gode i sig selv, men må sættes ind i en sammenhaeng, der kan understøtte en bæredygtig udvikling.

2015 målene er et af de helt store temaer paa WSF. En række nordeuropæiske NGOere står bag organiseringen af workshops, hvortil der saa er inviteret repraesentanter for civilsamfundet fra udviklingslandene. Repraesentanter for forskellige FN organisationer bidrager ofte paa moederne.

Amnesty Internationale er en hyppig deltager, som oplaegsholder og staar vagt om menneskerettighederne.

Det er naturligvis vigtigt at diskutere, hvad der skal komme efter 2015 maalene. Men, kaere venner, det har nyliberalisterne allerede besluttet for lang tid siden. Vi er bagud. 2015-målene er bagud. For ikke meget er opnået med 2015 målene.

"Verdens bedste nyheder"?

Her kunne man indskyde en dansk kommentar og sige, at man naturligvis vil kunne finde statistikker, der fortæller at der er sket kvantitative fremskridt. F.eks. er det tydeligt, at antallet af mobiltelefoner er steget kraftigt i de sidste fem år.

Men den slags fremskridt kan vel ikke berettige til, at man udråber det som Verdens Bedste Nyheder. Basisstrukturerne er ikke blot de samme - de er ovenikøbet blevet cementeret med yderligere magtkoncentration.

Hvorledes kommer den alternative globaliseringsbevægelse videre?

Ved præsentationen af Geoffrey Pleyers bog "Alter-globalization-becoming actors in the global age" var en række veteraner i WSF-bevægelsen dukket op.

Hvordan kan borgere blive aktører i en globaliseret verden og bidrage til opbygning af en mere retfærdig, bæredygtig og demokratisk sameksistens i en globaliseret verden? Det var et af de temaer, som arrangørerne gerne ville diskutere paa workshoppen om bogen.

Udgangspunktet skulle være de konkrete erfaringer, som græsrødder over hele verden har gjort med en globaliseringsmodel, hvor nyliberalisme har været dominerende og hvor udfordringen derfor er at opstille alternative politikker - lokalt og mere centralt - og med inkludering af de folkelige kræfter som et dominerende træk.

Fra at WSF i 2001 fremlagde mange tematikker, som blev karakteriseret som ekstreme, så er WSF temaerne fra dengang blevet mainstream. F.eks. ønsker G20 også idag en eller anden form for kontrol med de internationale finansielle traksaktioner.

"WSF-bevægelsen har levendegjort et håb om, at en anden verden er mulig," udtalte Cico Whitaker som er en af WSFs grundlæggere.

Nu maa det være paa høje tid, at WSF-bevægelsen ud over at skabe awareness og konsensus, også i praksis bidrager til at give inspiration og vise konkrete eksempler paa, hvordan en omstilling kan ske.


Verdensudviklingen i kritisk fase

Af Niels Johan Juhl-Nielsen | 10. februar 2011 | 3 kommentarer

Hvad stiller vi op med global governance, når vi ved at vi globalt er i et indbyrdes afhængighedsforhold med hinanden og at løsningen skal findes globalt? Det var temaet på en velbesøgt workshop tirsdag morgen.

”I de ti år World Social Forum har eksisteren er der opnået konsensus for, at en anden verden er mulig og nødvendig – langt ud over antallet af deltagere fra de mange lande udtrykker. I 2001 var det TINA der herskede, There Is No Alternative.

Med de nye medier står vi i en position, hvor tiden er inde til at tage næste skridt, nemlig at vi koordinerer vores indsatser fra det globale niveau over det kontinentale og nationale og til det lokale niveau.” Saadan loed det fra redaktoeren af IPS-netavisen, Mario Lubetkin.

Vi har jo G192

Tidligere leder af UNESCO Fredo Mayor fortsatte: ”Et naturligt strategisk organisatorisk fokus bør være det regionale niveau baseret paa føde- og energisuverænitet. Og med bæredygtighed som grundlag.”

For Mayor eksisterer fire afgørende magttemaer i verden, militær, økonomi, medier og energi. Med kollaps i det internationale finansielle system, den globale opvarmning og problemer med energien er det åbenbart, at verdensudviklingen gennemgår en kritisk fase.

”We, the people”, der var hele grundlaget for FNs platform, er truet. Hvad 192 lande vedtog efter den store krises gennembrud i efteråret 2008 er ikke blevet fulgt op. I stedet har man forsøgt at omgå FN, f.eks ved etableringen først af G5, så G6, G7,G8 og nu G20. Men vi har allerede G192!

”I den forbindelse er det ganske afgørende, at vi understøtter reformprocessen i FN, så det ikke lykkes at undergrave FNs rolle og opgave i verden”, sluttede Mayor.

Vigtige FN konferencer

Talerne bakkede op om FN, men understregede samtidig nødvendigheden af reformer.

Inden for det næste år vil der blive afholdt to afgørende konferencer i FN regi (mindst). Den første er Durban III, der finder sted umiddelbart forud for FN summit til september. Den anden er Rio+20, der finder sted i maj 2012. Den første bliver en hovedhjørnesten, hvad angår menneskerettigheder. Den anden vil omhandle bæredygtighed og naturgrundlaget.

Om konferencen med fokus på menneskerettighederne er det værd at huske, hvordan dens indhold er blevet undertrykt og fordrejet i Vesten. Det drejer sig om konferencen om den såkaldte Durban-deklaration (om racisme), som blev vedtaget i dagene umiddelbart forud for 11. september 2001. Med et slag blev en meget stor del af vestens politik fokuseret ind på ”war against terrorism” og indholdet i Durban-deklarationen måtte ud i vanskeligheder ved Durban Review conferencen i Geneva, 17-19 april 2009. I FNs konference til september vil racisme spørgsmålet atter blive centralt. Det globale civilsamfund bør kende sin besøgelsestid og massivt støtte op.


Morales åbnede WSF 2011 i Dakar

Af Niels Johan Juhl-Nielsen | 8. februar 2011

Senegal danner ramme om World Social Forum 2011. Efter åbningen med over 50.000 deltagere i en demonstration gennem byen og med Bolivias præsident Morales som hovedtaler og med boder opstillet, programmet ude og stierne mellem de mange workshops, seminarer og konferencer betrådte, er der gang i de mange inter-kulturelle samtaler på tværs af kontinenter.

I sin tre kvarter lange tale udstillede Morales ved åbningen af WSF 2011 kapitalismen samtidig med at han opfordrede til at benytte dagene under WSF til refleksioner i en demokratisk debat om ideer, forslag, en fri udveksling af erfaringer og en sammenkædning af frugterne ved afslutningen af dette WSF.

Morales talte for en fortsat støtte til et planetarisk samfund baseret på et frugtbart forhold mellem menneskeheden og naturen.

Afrika - slaveri og slavehandels arnested

Uanset 123 lande er repræsenteret, så er det Afrika, der er i centrum, vel at mærke det fransk-talende Vestafrika. Dakar er en historisk by, men minder og kolonialisering og slaveri. Få kilometer ud for Dakar ligger fange- og slaveøen Ile de Gorré, hvorfra fanger som slaver blev handlet til Amerika og Europa. Mandag blev dominans strukturerne trukket klart op da datteren af Malcolm X berettede om familiens skæbne i USA.

Professor Yas Tandon fra South Center spurgte, hvornår racismen blev institutionaliseret som en kraft i samfundet og svarede selv, at det skete i den tidlige kapitalisme (primitiv akkumulation). Han spurgte videre, hvornår den ville forsvinde og det vil ikke ske før kapitalismen forsvinder.

Udtalelserne fald på en af de utallige workshops, der fremgår at det dagsprogram, der udkommer hver morgen og hvori ud over de mange på forhånd – og ofte i lang tid forud – planlagte arrangementer, men også workshops, der -så-at-sige- sættes op på stedet.

Tematisering paa aarets WSF

Tre strategiske akser strukturerer tematiseringen: en uddybende kritik af den globale kapitalisme, en styrkelse af kampene og modstanden mod kapitalismen, imperialismen og undertrykkelsen og endelig opbygningen af demokrati og people-orienterede alternativer.

Med disse tre strategiske akser er der så opstillet hele 12 akser som aktiviteterne er orienteret omkring. Efter mandagen der omhandlede specifik Afrika følger to dage med selv-organiserede aktiviteter. Torsdag bliver der samlet op i de tolv axer inden fredag helliges en opsummering og perspektivering.

Foelg ogsaa WSF paa www.ips.org


En anden verden er mulig.....og noedvendig

Af Niels Johan Juhl-Nielsen | 7. februar 2011

I dag indledes 6 dage med World Social Forum. Andre aar parallelt med og som et alternativ til World Economic Forum. I aar tidsmaessigt forskudt, men med samme intentioner om at samle det globale civilsamfund, for i et "frirum" at droefte, hvordan en omstilling af verdenssamfundet og ikke mindst mind-settet bag kan aendres.

En raekke temaer er ogsaa i aar sat op. Her af African Social Forum som staar bag organiseringen. Der traekkes paa erfaringer fra de tidligere WSF i Afrika, i Bamako og i Nairobi.

Og hvad er saa egentlig WSF for en stoerrelse?

World Social Forum

WSF blev foedt i koelvandet paa demonstrationerne ved WTOs ministerraadsmoede i Seattle i 1999, hvor det lykkedes at forhindre at der blev indgaaet en eensidig investeringsaftale omfattende udviklingslandene. I koelvandet paa dette brud paa alt for mange aars uhaemmede fremmarch for neoliberalismen, opsoegte aktivister fra Brasilien Le Monde diplomatique i Paris for at saette WSF op i Brasilien.

Siden har Social Fora fundet sted i forskellige udgaver og under forskellige overskrifter. Hvem kender ikke Skaanes Sociale Forum og Globaliseringskonferencerne i Norge?

Studier om WSF

Tillad mig at henvise til to artikler, der lidt noejere beskriver hvad WSF staar for. Jeg skrev efter WSF 2009 i Belem denne artikel til Information: http://www.information.dk/181930

Efter WSF 2004 i Mumbai skrev jeg (sammen med Anders Michelsen) denne artikel til Le Monde diplomatique: http://www.lmd.no/index.php?article=308 Ioevrigt kan jeg i den omfattende litteratur om WSF anbefale "The Rise of the Global Left" af brasilianeren Boaventura de Sousa Santos.

Dette skrevet paa dagen for den store aabningsdemonstration for WSF 2011 i Dakar.


Dagen før åbningen af World Social Forum 2011!

Af Niels Johan Juhl-Nielsen | 5. februar 2011

Selvom min taxa-driver måtte til automekanikeren denne morgen, så nåede jeg alligevel frem til universitetet i tide. Vi satte os ud over de afgraensede udviklingskoncepter om "poverty reduction" og 2015-maalene og fokuserede mere generelt paa behovet for ”social protection”, som brasilianerne massivt har involveret sig i. Diskussionerne om "Social Security" og "social protection" har base i UNRISD, United Nations Research Institute for Social Development i Geneva.

Moedestedet er World Social Forum on Health and Social Security, der finder sted i dagene 3-6 februar 2011, forud for World Social Forum.

På universitetsområdet var mange mennesker mødt frem for at få sig registreret inden det går løs i morgen først med demonstrationen gennem Dakars gader og siden med de mange arrangementer på WSF på universitets grund.

De ca. 150 deltagere på WSF-HSS blev på tredjedagen opdelt i fire grupper efter sprog, portugisisk, spansk, engelsk og fransk.

Universalisme

Vi blev bedt om at præcisere indholdet i ”universalisme” i relation til Human Rights og ”social security”, at forholde os til uddannelsesspørgsmålet og endelig at foreslå elementer til en actionplan.

I den engelsk-sprogede gruppe lagde vi vægt på den globale indbyrdes afhængighed, at vi har en ny kontekst i og med den åbenlyse multi-dimensionale krise og at der ikke kun er ét fokuspunkt, når det gælder at pege på den drivende sociale kraft. Der skal satses på mange forskellige organisatoriske platforme, hvis vi skal nå det…..

Lokale/regionale bedst praksis initiativer må være lige så gyldige som f.eks. alle ansatser til en strukturel ændring i systemet af internationale institutioner. Nationalstaten har dog fortsat en hel central position, ligesom også stemmen fra det globale civilsamfund med dens mange organisatoriske platform må understøttes som en selvstændig social kraft. At opbygge og udvikle lokal modstandskraft med basis i energi, foedevareforsyning og social inklusion skal bidrage til at inspirere det politiske niveau.

Diskussionerne skal afsluttes søndag formiddag, idet alle ønsker at deltage i den store demonstration søndag, der markerer åbningen af dette års World Social Forum.

Besøg på slaveøen

Lørdag eftermiddag havde jeg sat mig for at ville besøge fangeøen Ile de Goré. Andre end mig havde fået den tanke, for jeg mødte her flere gamle venner fra tidligere WSF.

Flere millioner fanger har været omkring øen - der ligger kun tre km og 20 minutters sejllads fra Dakar - inden de blev eksporteret til enten Amerika, Europa eller til den øvrige del af den Vestafrikanske kyst – som slaver. Selvom øen i dag fremstår idyllisk og pittoresk med mange boder og kunstudstillinger, så er hele øen i dag indrettet på at fortælle historien om, hvordan englændere, hollændere, portugisere og først og fremmest franskmænd har opført sig skamløst på øen. Får vi en tiltrængt Sandhedskommission over kolonitiden vil historien om, hvad der skete på Ile de Goré få en central plads.

På færgen kom jeg i samtale med en ministeriel embedsmand fra Benin, som beklagede sig over den sårbarhed, som landet er udsat for, fordi næsten hele landets udenrigshandel omfatter et enkelt produkt, nemlig bomuld. Han var helt klar over, at det også var som en konsekvens af en lang historie, hvor verdensmarkedet havde presset landet til den position. Desværre er der ikke nogen støtte at hente fra konkurrerende bomuldslande eller Verdenshandelsorganisationen til at ændre på den situation.

Også selvom vi befandt os på vand, så mindede sigtbarheden ind over Dakar os om, at luften her er ret forurenet.

Min taxa-driver ventede på mig da vi lagde an til kaj, men han havde svare problemer med bilen. Og det hjalp heller ikke, at bilen blev tanket op.

Spiste på en restaurant anbefalet af Lonely Planet og oplevede her hvordan en stor gruppe besøgende blev involveret i en diskussion om en restaurantregnings størrelse – det skete i øvrigt til smuk harpespil.

Hjem og i seng for at være klar til det afsluttende og konkluderende møde i WSF-HSS og til den store demonstration om søndag eftermiddagen.


World Social Forum i Dakar 2011

Af Niels Johan Juhl-Nielsen | 3. februar 2011 | 3 kommentarer

Der er helt særlige øjeblikke i historien, som ikke kan forudsiges, men hvor gamle begreber og den fortælling de er bærere af må dø - oejeblikke hvor nye håb fødes, uden at der allerede foreligger en ny fortælling.

Sovjetunionens og Berlin Murens fald var sådanne øjeblikke. Men det er ogsaa, hvad der skete i forbindelse med WTO’s ministerrådsmøde i Seattle i 1999. I Seattle lykkedes det udviklingslandene i samarbejde med det globale civilsamfund at forhindre, at en aftale om de rige landes ensidige investeringer i udviklingslandene blev vedtaget.

Og i disse dage er der skabt håb om, at en ny fortælling kan tage sin begyndelse i nordafrikanske lande…….

Loven om den ujaevne og kombinerede udvikling

Den økonomiske globalisering har medført yderligere polariseringer med nye modsætninger, der kun kan bekræfte loven om den ujævne og kombinerede udvikling.

”I takt med at spændingen mellem landene øger risikerer vi at komme til at se en stigende protektionisme inden for handel og finans. Og i takt med, at spændingerne internt i landene stiger, risikerer vi at komme til at se voksende social og politisk ustabilitet internt i landene – ja, måske krig”, udtalte IMF-chef Strauss-Kahn forleden.

Stigende fødevare- og energipriser skaber social og politisk ustabilitet i de nordafrikanske lande. En hel generation føler sig hægtet af den almindelige samfundsudvikling.

Men de nordafrikanske lande er blot det svage led i den kæde, der udgør det vestlige hegemoni, som nu ”trues” af en global opvågnen.

Den vestlige magtdominans med centrum i den herskende magtelite i USA har nået grænsen for udbytning, som befolkninger verden over og også selve jorden, kan klare.

Samtidig indebaerer globaliseringen en revolution inden for kommunikation, som medfører en opvågnen, at magthavernes monopol på information brydes og at geografiske barrierer i den interkulturelle udvikling opløses.

Magthavernes helt særlige ”konkurrér eller dø”-logik gennemhulles i teori såvel som i praksis.

Det globale civilsamfund

Allerede for 60 år siden med dannelsen af FN blev tanker om det enkelte menneske og dets rettigheder formuleret. Respekten for mennesket på jorden kan nu i princippet udfoldes i form af tilbudet om det virtuelle fællesskab med kommunikation og samarbejde.

Den forbundethed, som ny teknologi giver mulighed for, giver millioner af mennesker mulighed for at lære at arbejde som et dynamisk, selvorganiserende individ tilhørende en social organisme, som overskrider de grænser, der ligger i race, klasse, religion og nationalitet. Den særlige sociale organisme, der her er tale om, er ”det globale civilsamfund”.

Hidtil har eliten, tilhørende den vestlige dominans i verden, haft monopol på fortællingen, som magthaverne har vogtet over, hvad der i øvrigt også var en nødvendighed for at sikre magthavernes legitimitet.

Men over for magthavernes dominansstruktur står de nye fællesskabers partnerskabskultur med naturgrundlaget i centrum og med støtte til, at alle mennesker skal kunne udfolde deres fulde menneskelige potentiale.

Siden ”Slaget om Seattle” i 1999 har det globale civilsamfund sat sig selv stævne ved at mødes til World Social Forum.

I 2011 sker det i Dakar (Senegal) i dagene 6-11 februat 2011.






Specialrådgiver, cand.scient.adm., Master i Socialt Entreprenørskab (Transition Towns)

Medstifter af Omstilling Danmark (www.omstillingdanmark.dk)

Har arbejdet med sikkerhed og beredskab i mange år. Men mit fokus har ændret sig……

I 1990’erne deltog jeg i Agenda21-arbejdet med bæredygtig udvikling. Var aktiv i handelskampagner mod EU’s landbrugspolitik. Var til WTO’s ministerrådsmøde i Cancun i 2003, hvor det lykkedes udviklingslandene i samarbejde med det globale civilsamfund at forhindre en aftale om rige landes ensidige investeringer i udviklingslandene.

Fra 2004 har jeg deltaget i World Social Forum for at netværke og for at finde inspiration til omstillingen til bæredygtighed. Hvordan får vi etableret nye fællesskaber, som også inspirerer politikerne til at gennemføre en sammenhængende, flerårig plan for omstilling til bæredygtighed? Det nye beredskab bør også have fokus på energi, vand, fødevarer, transport, social inklusion, robusthed i det lokale og …….nødvendigheden af »system change«.




Blogarkiv

19. august 2011
Deklaration fra World Social Forum 2011 i Dakar, Senegal

14. februar 2011
Universalitet og social beskyttelse af befolkningerne

13. februar 2011
Lula på WSF 2011 - som verdensborger!
1 kommentarer

11. februar 2011
Aktivister fra 130 lande diskuterer på WSF
2 kommentarer

10. februar 2011
Verdensudviklingen i kritisk fase
3 kommentarer

8. februar 2011
Morales åbnede WSF 2011 i Dakar

7. februar 2011
En anden verden er mulig.....og noedvendig

5. februar 2011
Dagen før åbningen af World Social Forum 2011!

3. februar 2011
World Social Forum i Dakar 2011
3 kommentarer


Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer


Modkraft.tv

Stop ACTA nu Demonstration 25-02-2012

Billeder fra demoen mod ACTA lørdag d. 25/2-2012

Lavet af Filip S - http://lilit.dk



annonce

Seneste kommentarer

Henrik Chulu | Jens Voldby Crumlin | kl. 09:13
Kodeordene for et nyt samfundssystem er en ny økonomi som er frigjort fra (...)

Kontradoxa | amalie skram | kl. 00:16
@Grølheim Hvem og hvad giver dig din absurde tro på, at Assad-regimet (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:41
Hej alle, mange tak for jeres kommentarer. Mht debatten om mig/SF’ere på (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:31
Hej alle, lige lidt respons herfra - igen tak for jeres kommentarer. Mht (...)

Kontradoxa | Grølheim | kl. 21:30
@amalie; Jeg synes denne råben "konspirationsteoretikere" bliver mere og (...)

QueerKraft | Karl | kl. 15:01
Enig med Karen. Og så tror jeg at pointen med klummen både er at ærgre sig (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:25
@e lykke Fordi nogle oprørere i Libyen opfører sig som racistiske svin (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:23
@Amalie Skram Helt enig. Det er vildt grotesk, at der findes folk der (...)

Karen Helveg Petersen | Johannes | kl. 14:08
Man bliver jo næsten nødt til at spørge, af ren nysgerrighed (eller (...)

Jakob Lindblom | Bente | kl. 13:44
Nej jeg vil ikke slappe af Jacob. For jo du siger en hel masse.. Du eller I (...)

Dagen i dag

Se flere på Leksikon.org


Citater
Der er for få sure, gamle stoddere.

Kim Larsen. Troubadour, TV2 Nyhederne, 27. maj 2010, efter kritik af hans afstandtagen til dansk deltagelse i Afghanistankrigen.

Flere citater