Vi er flyttet! modkraft.dk


Gæsteblog: ’Farvel til venstrefløjen’

Af Peter Hegner Bonfils | 8. juli 2011 | 32 kommentarer

Andreas Beck Holm gæsteblogger og indlægget står selvfølgelig for hans egen regning - jeg kan afsløre, at jeg ikke er enig i alt hvad Andreas skriver, herunder konklusionen, men jeg mener dog, at han tager fat på nogle væsentlige problemer.

Af Andreas Beck Holm

Venstrefløjen er ikke, hvad den har været, og SF og Socialdemokraterne er endda rykket så langt til højre, at de ikke engang er venstrefløj. Det er en ny udvikling. I dansk politik har det nemlig tidligere været SF, der bremsede socialdemokraternes permanente udskridning mod højre.

Under Søvndal har folkesocialisterne imidlertid opgivet at være en opposition til venstre, for i stedet at følge socialdemokraterne ind over midten. Hvordan har det imidlertid kunnet gå så galt? Og er der egentlig noget i vejen med den klassiske venstrefløjs værdier og strategier?

Klassisk venstrefløjspolitik baserer sig på en økonomisk forståelse af samfundet. For eksempel skyldes sociale problemer i dette perspektiv økonomisk ulighed, ikke ’kultur’, ’manglende sammenhængskraft’ eller andre tomme begreber. Venstrefløjspolitikkens mål er at styrke lønmodtagernes kamp for bedre livsvilkår, og det vigtigste middel i denne kamp mod arbejdsgiverne og deres allierede på den politiske højrefløj har været arbejdernes organisering i fagforeninger og politiske partier. Herigennem er de blevet stærke nok til at kræve ordentlige arbejdsforhold og højere løn.

Denne organisering har historisk set altid måttet finde sted på tværs af landegrænserne, fordi også markedet og kapitalen er internationale. Solidaritet på tværs af grænser har altså været en forudsætning for lønmodtagernes kamp for bedre livsvilkår, hvilket også afspejler sig deri, at arbejderbevægelsens traditionelle grundværdier tæller ikke blot antikapitalismen, men også antinationalisme og antiracisme.

Dette politiske projekt har været en stor succes. Det har dannet grundlag for en reel forbedring af almindelige menneskers livsvilkår og muliggjort skabelsen af det moderne velfærdssamfund. Endelig har arbejderbevægelsens kerneværdier tilladt venstrefløjen at danne en stærk og samlet front mod nationalistiske og racistiske strømninger.

Tilmed har den klassiske venstrefløjspolitik sjældent været mere relevant end i disse år. Finanskrisen har med al tydelighed illustreret ikke blot hvordan kapitalismens indbyggede ustabilitet kaster den ud i den ene krise efter den anden, men også hvordan det altid er almindelige mennesker, der betaler prisen for kapitalismens kriser.

Relevansen af en antikapitalistisk dagsorden er desuden blot blevet større af ti års borgerlig omfordelingspolitik, der har øget de sociale skel og svækket fagbevægelsen. Og endelig er det klart, at der ikke siden Anden Verdenskrig har været et mere presserende behov for at imødegå nationalismen og racismen i det danske samfund.

Det betyder naturligvis ikke, at der er noget i vejen med at nytænke venstrefløjens klassiske positioner eller ligefrem udskifte dem, der måtte være ude af trit med virkeligheden. Det er bare ikke det, Søvndal og Thorning-Schmidt har gjort. I stedet har de på både den økonomiske politiks og værdipolitikkens område opportunistisk overtaget borgerlige tankegange og politikker.

Søvndal har selv lagt afstand til sit partis traditionelle antikapitalistiske dagsorden, for i stedet at stemme for at forære milliarder af lønmodtagerskattekroner til bankerne. Samtidig kan al den skinhellige forargelse over regeringens forringelse af efterlønnen ikke skjule, at princippet bag socialdemokraternes og SFs ’plan’ om øget arbejdstid (de famøse ’12 minutter’) er nøjagtig det samme: Lønmodtagerne skal betale for kapitalismens fallit ved at arbejde endnu mere.

Mest dramatisk er kursskiftet imidlertid i udlændingepolitikken. Her har de to partier fuldstændig forladt venstrefløjens klassiske menneske- og samfundssyn. Nu skyldes sociale problemer ikke længere ulighed, og de har ikke sociale løsninger. De skyldes, ifølge Søvndal, ’kultur’, ’mørkemænd’ og manglende ’integration’ (endnu et borgerligt pseudobegreb). Det giver fint mening i Dansk Folkepartis forståelseshorisont, men det er til gengæld en tankegang, der er grundlæggende fremmed for venstrefløjen.

Dette dramatiske kursskifte skyldes mere end noget andet angsten for et fjerde valgnederlag. Efter at have tabt tre folketingsvalg på udlændingepolitikken, forsøger Thorning og Søvndal at neutralisere dette politikområde ved principløst at følge i halen på Pia Kjærsgaard i stedet for at præsentere et klart venstreorienteret alternativ til Dansk Folkepartis paranoide parallelunivers. Ikke blot bidrager man dermed til den stigende primitivitet i dansk politisk debat (jvf. Søren Pind), man forsømmer også at formulere reelle løsningsforslag på samfundets problemer.

Bortset fra at denne strategi ophøjer principløsheden til det eneste princip for de to partier, bygger den også på en misforståelse. For ikke blot er venstrefløjspolitikken som nævnt mere relevant end nogensinde. Det borgerlige Danmark er efter ti år med Pia Kjærsgaard ved magten også både politisk og moralsk korrumperet og i indre opløsning. Tilmed er den fremmedjendske dagsorden stadig mere åbenlyst ude af trit med finanskrisens nye politiske virkelighed. Hvor Socialdemokraterne og SF derfor burde have det perfekte grundlag for at sætte en offensiv og ægte venstreorienteret dagsorden, fremviser de en sørgelig karikatur af en venstrefløj, der er panisk bange for at mene noget som helst – og i hvert fald for at være uenig med Pia Kjærsgaard.

Det stiller venstreorienterede vælgere i et dilemma. For der er i dag reelt ikke noget venstreorienteret regeringsalternativ i dansk politik. Man bliver ikke rød af at efterplapre de brune og samtidig være en anelse mindre sort end de blå – slet ikke, når man på alt fra udlændinge- og retspolitik til forskningspolitik hverken kan eller tør udgøre et klart ideologisk alternativ.

Hvis Søvndal og Thorning vinder valget, vil det derfor være et definitivt farvel til venstrefløjspolitikken som modpol til det borgerlige livs- og samfundssyn i Danmark. Taber de til gengæld valget, vil også deres strategi have lidt nederlag, og det vil deres lederskab næppe kunne overleve.

Vi kan derfor håbe på, at SF og socialdemokraterne efter endnu et valgnederlag og en grundig udrensning i partiernes top vil kunne finde tilbage til en ægte venstrefløjspolitik til gavn for almindelige mennesker. Det er i dag desværre det bedste alternativ.


Auschwitz-dag, historiens spor - og fremtidens erindringer

Af Peter Hegner Bonfils | 27. januar 2011 | 9 kommentarer

Så er det blevet Auschwitz-dag og årets tema er ’Kampen om erindringen’ - og hvad er Auschwitz-dag så? Det kan man blandt andet læse om her på Dansk Institut for Internationale Studiers side og på 27-1 kan man læse om de forskellige arrangementer, der er rundt omkring i landet i anledning af Auschwitz-dag.

Jeg vil også lige nævne en række undervisningssider, nemlig folkedrab.dk, holocaust.dk og theresienstadt.dk.

Med fare for at lyde som en dement gammel mand, der remser løs i én uendelighed, så kan jeg alligevel ikke lade være med at linke til et blogindlæg af Ulla Jessing skrevet kort efter rydningen af Brorsons Kirke og en kronik i Politiken, der også er værd at læse.

Og til jer - og mig - der ikke lige har fået afsat tid til fordybelse i dag er der godt nyt. Der er nemlig minimum 364 dage om året, hvor man kan gøre sig overvejelser i anledning af Auschwitz - og måske endda handle derpå. Hvad kommer folk til at erindre i fremtiden? Ja, det kommer jo an på os - hvad svaret så bliver? The answer is blowin in the wind - klik, lyt og und dig selv 2 minutters fordybelse.


@ Jakob: Med HUT mod DDF?

Af Peter Hegner Bonfils | 20. januar 2011 | 19 kommentarer

Kære kammerat Jakob, jeg støtter på det varmeste konsekvent antiracisme og der er vi jo to alen ud af et stykke. Dér hvor den slags bliver tricky, er når den skal omsættes til praksis i en grumset virkelighed. Og det handler jo ikke mindst om hvordan analysen af den grumsede virkelighed er.

Men i forhold til den forestående mod-demo (og den temmelig skidte udvikling), så skulle jeg ikke nyde noget. Jeg har ikke tænkt mig at demonstrere sammen med racister mod racister – derfor provo-overskriften. Jeg håber du kan bære over med mine gadedrengemanerer, så vil jeg se bort fra at du er SIF-fan;) Og på det principielle punkt, så er vi jo enige – og i skrivende stund kan jeg se, at du også er blevet lidt overhalet af den kaotiske virkelighed omkring den demo.

En dårlig 3er – eller hvad gør vi fremover?

Kunne man så have undgået den situation, der er opstået? Ja, måske. Men jeg savner lidt at nogen, der har et mere indgående kendskab til København og HUT (der mig bekendt er et københavner-fænomen) kommer på banen: altså hvordan bør venstrefløjen fremover konkret forholde sig når HUT arrangerer eksempelvis et møde? Og de ’nogen’ jeg tænker på er kort sagt folk fra venstrefløjen i allerbredeste forstand.

En ting er nok sikkert: hvis ikke man bredt på venstrefløjen har et nogenlunde fælles fodslag og køreplan til den her slags situationer, så vil tingene på den front også være kaotiske fremover. Og det må gerne være en køreplan, der ikke kræver alt for mange ressourcer.

Studér fjenden

Og så var der lige det med analysen af den grumsede virkelighed. Du skriver, at HUT er den klart største højreekstreme gruppering i Danmark. Det er jeg ikke enig i – og det skyldes nok en forskel i forståelsen af hvad og hvem, der er højreekstreme.

I min opfattelse er Dansk Folkeparti overordnet set på én gang højreekstreme og højrepopulistiske – og nok også samlingssted for knap så politiske ’lykke-ridere’. Lægger man dertil de personforbindelser, netværk, organisationer, medier mv. som har en mere eller mindre direkte kobling til DF, så er HUT en lilleput i sammenligning.

HUT er derimod en organisation med en 100-200 medlemmer, mig bekendt nærmest udelukkende i København, som har været i stand til at samle demoer på over de tusind. Sé, det kan i sig selv godt være et problem på flere forskellige måder.

Men HUT har efter min bedste overbevisning ingen politisk indflydelse i Danmark og ej heller indflydelse på myndigheder eller medier. Det skulle da lige være, at de tjener som nyttige idioter for diverse antimuslimer, DF, mv. Og de er mig bekendt heller ikke kendt for at rende rundt og overfalde folk, true folk, udøve hærværk, ulovligt at opmagasinere skydevåben, sprængstoffer, narko mv.

Hvad så på sigt? Deres strategiske muligheder i Danmark grænser til nul-og-niks. Der er meget få muslimer i Danmark og der er ekstremt få, der abonnerer på HUTs kalifat-kitsch – og godt det samme. Så bør man være bange for indførelsen af ’kalifatet’ i Danmark? Nej, det bør man ikke – på det punkt kan man være helt rolig.

Jeg kunne til gengæld forestille mig, at de kunne være et problem for muslimer i Danmark. HUT har så vidt jeg forstår en rigid, dogmatisk og essentialistisk tolkning af Islam og det at være og ’gøre’ muslim. Den slags typer har tit en skidt tendens til at slå folk oveni hovedet med deres firkantede forestillinger om ’ret levevis’ og det er noget træls noget. Men her kunne det måske være rart at høre fra nogle københavnere, der har mere viden og erfaring hvad HUT angår?

Større problemer - og vores svar på de små

Men tilbage står for mig, at der er større og mere påtrængende problemer at forholde sig til – både når det gælder antiracisme og en masse andet. Der var vist også noget med en økonomisk krise og lidt klimaproblemer...

Men lige netop derfor ville det være en god ting, hvis vi kan diskutere os frem til et vist mål af fælles fodslag, når det gælder HUT og andre mindre problemer.

Jeg håber vi kan få en god og konstruktiv debat om dels:

1. Analysen - hvor stort et problem er HUT? Og hvilken type problem udgør HUT?

2. Hvad bør vi fremover gøre i forhold til HUT?

Jeg synes i øvrigt, på trods af visse uenigheder, at det var godt at Jakob satte gang i debatten (igen;) Så det skal du have tak for Jakob.


Terror-anekdote 1: 9/11, 7/7 og 21/7?!

Af Peter Hegner Bonfils | 9. september 2010 | 2 kommentarer

Så er det snart den 11. september igen - medierne er proppet med programmer om terrorisme; enkelte på venstrefløjen vil sikkert også huske at det er årsdagen for det USA-støttede kup i Chile.

Men i hovedsagen tromler tårnenes fald henover skærmen og ind på nethinden, eksperter kommenterer og alle tosserne kravler sikkert ud fra under deres sten og håber at de kan kaste mere benzin på bålet.

Først tænkte jeg, at jeg bare ville lade det gå hen i stilhed, ud fra Dubbya-devisen ’I think we can all agree the past is over now’. Men så kom jeg i tanke om et par andre datoer: 7/7 2005 og 7/21 2005, som jeg har et mere personligt forhold til.

Så vær advaret: nu begynder anekdoternes march ned af memory lane.

7/7 2005 London

En halvanden uges tid efter den 7/7 var jeg på ferie i London med mine forældre. Byen var ikke synderligt fysisk mærket af angrebet den 7/7, Borgmesteren og andre gode kræfter gjorde en dyd ud af at udvise lederskab og ikke lade sig rive med af sekteriske eller racistiske følelser og stemninger. London var sit vidunderlige multi-kulti-self.

Mest af alt var det noget der kunne mærkes i medierne, særligt fik Irak-krigen og Blair fik på puklen, så vidt jeg husker. Dog var vores sædvanlige busafgang ved Tavistock Square forståeligt nok afspærret de første dage. Tavistock Square var der hvor en af bomberne eksploderede i en dobbeltdækker-bus den 7/7.

Her er et link til nekrologer for ofrene den 7/7.

’Funny’ thing

I Tavistock Square (det er en park) er der forresten et japansk kirsebærblomst-træ plantet i 1967 til minde for ofrene af Hiroshima-bomben, en statue af Ghandi opsat i 1968, og et mindesmærke for militærnægtere sat op i 1995.

Jeg ved ikke om terroristerne vidste det - eller om det bare var en tilfældighed at bomben blev sprængt ved den park. Men jeg har tit tænkt på det. Vidste de det? Og hvis de gjorde, hvad ville de så sige med det, hvis de ellers ville sige noget som helst?

Men mest af alt har jeg tænkt på hvad det sted, den oase fyldt med mindesmærker - hvad det sted kan sige os i dag eller rettere sagt: hvad vi får det til at sige og betyde.

Her er et billede af Ghandi-statuen, måske kan vi få den til at sige noget, hvis vi er helt stille og imens vi venter på den næste terror-anekdote:


THE REAL almindelige mennesker

Af Peter Hegner Bonfils | 29. marts 2010 | 3 kommentarer

Der har raset en debat om almindelige mennesker, elite-mig-dit-og-mig-dat - men det er som om diskussionen er uforløst.

Og jeg havde egentlig tænkt mig at skrive noget meget alvorligt - men så kom jeg til at tænke på at det er påskeferie og at de almindelige mennesker ligesom undertegnede nok egentlig helst vil have et godt grin.

Hvorom alt er: Jeg er sikker på at denne video én gang for alle vil kunne besvare spørgsmålet om hvem de almindelige mennesker er og hvad de vil - sé, lyt og lær;)


Søstersolidaritet med Zobel

Af Peter Hegner Bonfils | 8. marts 2010

Så er det kvindernes internationale kampdag og her i weekenden tog Mary forskud på glæderne ved solidarisk at indtage en middag sammen med Rigmor Zobel. Skidt pyt med narkodomme. Det kalder jeg søstersolidaritet på højeste overklasseniveau.

Tænk hvad vi kunne opnå, hvis vi førte kvindekamp og klassekamp med samme foragt for lands lov og uret? Så ville vi alle være med, hvor det sner. Meget er opnået, men der er stadig meget der skal kæmpes for.

I Århus er der arrangementer fra 12-21 på Kvindemuseet - og for dem, der ikke gider at trykke på linket kommer her programmet i den fulde længde:

8. marts - kvindernes internationale kampdag

08. marts 2010 , kl. 12.00 - 21.00

I 1910 blev ideen til kvindernes internationale kampdag som en årlig tilbagevendende markering af, hvad kvinder kæmper for, lanceret. Det var den tyske Clara Zetkin, der fostrede ideen. Det skete ved et internationalt kvindemøde i København i Folkets Hus på Jagtvej. Kvindemuseet vil sammen med aktive foreninger og organisationer i Århus markere 100-året for den internationale kvindedag.

PROGRAM

Kl. 12.00 Udstillinger og Café åbner

Kl. 14.00 Kurdisk dans – dansere fra Kvindehuset i Viby, Århus

kl. 14.30 Danske kvindesange - Teresa Chichon synger for og spiller guitar

kl. 15.00 Eksperimentel akustisk musik - Rosanna Lorenzen og Katrine Adrienne Steensgaard synger og spiller cello

Kl. 15.30-15.50 100 år med Kvindernes internationale kampdag i Clara Zetkin og Rosa Luxemburgs fodspor Merete Ipsen, Kvindemuseet.

Kl. 16.00- 16.20 Ambassadør for Ligestillingsministeren humoristisk monolog Merete Hegner, skuespiller

Kl. 16.30- 18.00 Kvinde kend dit værd - debatoplæg Lone Kühlmann, journalist og forfatter

Kl. 18.00- 18.45 Sandwich, kaffe, øl, vin og vand mv. kan købes i museumscafeen

Kl. 18.45- 19.30 Rollemodeller fortæller om international migration beretninger om at komme til Danmark Maysun Ali fra Irak og Amruta Brøndum, Indien

19.30 – 20.30 Musik Rock/blues sanger og guitarist Signe Lomholt med egne sange og unikke udtryk sammen med Ida Skamby på percussion og vokal

Museets udstillinger er åbne 12 – 18 udstillinger:
- 100 års kvindestemmeret i den autentiske byrådssal
- verdens heltinder udvalgt af kvindemuseer og -initiativer
- kvinders liv fra urtid til nutid
- pigernes og drengenes historier

Museumscafeen er åben 12 – 21

Gratis adgang til udstillinger og arrangementer

Arrangementet er blevet til i samarbejde mellem Kvindemuseet, KvindePolitisk Forum, Soroptimistklubben, Zonta, BUPL, SL, FOA, 3F, LO, SFU, SUF, PLS, Dansk Sygeplejeråd, Århus Lærerforening, Socialrådgiverforening, Ergoterapeutforening, Danske Fysioterapeuter og Kvindehuset


S-SF-aksen: bliver det hot eller not?

Af Peter Hegner Bonfils | 20. november 2009 | 2 kommentarer

S-SF. Det er der blevet sagt en del gange fra SF i den seneste tid. Og det er ikke fordi politiet har indført en ny alkoholtest, selvom S-SF er velegnet til formålet. S-SF er selvfølgelig SF’s mantra om et nyt flertal. Men læser du indlægget til ende - og kommenterer på det - så kan du (måske) vinde noget alkoholisk.

Og nu er der så et nyt kommunalpolitisk landskab med et fordoblet SF som væbner for Socialdemokraterne. Og tillykke med det flotte valg til SF - det er på mange måder velfortjent.

Det spændende bliver nu, hvilken politik der bliver ført. I Århus kan man se tilbage på fire år med Nicolai Wammen som borgmester - og massive nedskæringer på ældre- og børneområdet. Jeg krydser fingre for at skuden vender nu. Ja, faktisk har undertegnede og Enhedslisten tænkt os at holde S-SF aksen i ørerne, hvis de har svært ved at huske indholdet af LO-A-F-Ø-aftalen.

For de seneste fire år har ikke været gode. Heller ikke med Dorthe Laustsen som Ældrerådmand, hvor den ene skandale på ældreområdet har afløst den anden. Uden at hun iøvrigt har gjort meget andet end at sende sine embedsmænd ud for at tage skraldet i pressen.

Derfor er det selvfølgelig også positivt, at Dorthe Laustsen i sit blogindlæg "S-SF er aksen" taler om 200 ekstra ansatte på ældreområdet.

Og børneområdet kunne også godt trænge til en kærlig hånd - hvor skoen trykker er der vist ikke den store tvivl om, hvilket jeg også fik bekræftet efter et besøg i en daginstitution her forleden

Hvad kan vi forvente af S-SF-aksen? En ny politik - og en ny politik, der tør trodse grundpillerne i minimalstats-pojektet: skattestoppet, udgiftsstoppet og de deraf følgende super-stramme aftaler mellem Kommunernes Landsforening og regeringen?

Jeg håber det bedste, særligt når jeg tænker på de mange gode folk SF har fået valgt ind. Men i en stille stund kan jeg godt blive lidt betænkelig over hvorvidt bogstavfokus’et (SSF,SSF,SSF...) helt har overskygget behovet for en ny og socialistisk politik?

Så bliver det hot eller not med S-SF aksen? Dit bud er ligeså godt som mit, så skyd løs - og suppler gerne med en begrundelse for din forudsigelse.

Bedste forudsigelse belønnes med enten et Århus-sæt (hvis du tilfældigvis opholder dig i nærheden af undertegnede) eller den store ære at få lov til at gæsteblogge her.

PS: et gratis råd til Dorthe og SF; akse er et uheldigt ord. Først var der aksemagterne, så ondskabens akse - og nu S-SF-aksen?! Men på den anden side, med det sammenligningsgrundlag, så kan det kun blive et fremskridt;)


På eventyr i Myrhøjen - og fik vi satset nok på kærlighed?

Af Peter Hegner Bonfils | 16. november 2009 | 9 kommentarer

På eventyr i Myrhøjen - og fik vi satset nok på kærlighed?

Forleden var jeg på besøg i daginstitutionen Myrhøjen, der ligger i Skødstrup ved Århus. Og det skulle vise sig at være det fedeste den her valgkamp, i hvert fald for mit vedkommende.

For selv efter 10 års politisk aktivitet, så bliver jeg til tider lidt træt af de forudsigelige paneldebatter, syndfloden af valgmaterialer og reklamer – ja, jeg kan endda blive lidt træt af at høre mig selv snakke.

Men hvad var det fede ved at besøge Myrhøjen? Kort og godt: jeg blev mere oplyst og vidende. For det første var det rart, at få bekræftet, at vores krav om helt at afskaffe modulordningen, få mere personale i institutionerne og ordentlige madordninger, er det folk vil have.

Og så fik jeg noget overraskende viden om nogle af detaljerne om normeringer og praktik – og djævlen ligger som bekendt gemt i detaljen.

Hvad fik jeg så at vide, der var nyt for mig? For eksempel vidste jeg ikke at den pædagogiske leder tæller med i normeringen – hvilket er pænt misvisende, da lederen skal administrere og ikke er en ”hel” pædagog.

Og før vidste jeg heller ikke, at det er den enkelte institution, der skal afholde udgifter til pædagog-praktikanter.

Hvad må der gøres?

Allerede der, er der noget, der skal gøres noget ved:

1. Statistikken over normeringen, skal være retvisende: pædagogledere skal selvfølgelig ikke tælle som en ”hel” pædagog.

2. Én stilling mere til hver institution – gør man det, så er de nuværende normeringer i det mindste retvisende og alle jeg har talt med, lige fra forældre til ansatte gentager behovet for flere ansatte.

Og det er altså en god investering, at sørge for ordentlige vilkår for ungerne – de bliver store på et tidspunkt og hvis de bliver misrøgtet som små, så vokser de op og laver lort i den. Og hvem fanden kan i øvrigt stå for sådan nogle søde unger – det er bare med at komme i sving og få noget mere personale.

3. Kommunen skal bidrage til praktikordningerne: den enkelte institution skal ikke straffes økonomisk for at tage praktikanter. I løbet af få år går rigtig mange pædagoger på pension og det er med at få fingeren ud og få uddannet nogle flere i tide. Det er vist det Mærsk kalder rettidig omhu.

Men lad mig lige spole lidt tilbage og starte fra begyndelsen. Og bare rolig, der er link til musik undervejs, hvis du skulle have brug for en lytter.

Adopteret af Myrhøjen – og aktiveret af Jobcenter…

Grunden til at jeg besøgte Myrhøjen er et projekt som pædagogernes fagforening BUPL har kørt op til valget. Projektet består i at en række byråds-kandidater bliver adopteret af en daginstitution, så de kan komme ud og stikke fingeren i jorden og få noget mere viden om hvad der rør sig på området.

Det så jeg i den grad frem til, og alt var klar til at klappe – indtil jeg blev sendt i Jobsøgnings-kursus af Jobcenter. Jeg havde sådan set ringet til Jobcenter og spurgt om, der nu var noget ”fælt” på vej, men blev forsikret om, at det var der skam ikke. Fem dage senere dumpede et brev fra Jobcenter ind af brevsprækken - og hvilket brev!

Det lader til at rocker-typer og Jobcenter benytter sig af det samme sprog: gør det, ellers…Eneste forskel er, at du helt og holdent er på herrens mark, hvis Jobcenter ”kontakter” dig. Omvendt har jeg aldrig hørt om at skulle have klippet fingrene af nogen.

Men nogle burde sørge for, at Jobcenter var knap så demotiverende i deres kommunikation. Jeg har faktisk svært ved at forestille mig, at Jobcenters sprogbrug er i overensstemmelse med Århus Kommunes værdigrundlag – det tror jeg lige vi skal have set på efter valget, til gavn for både arbejdsløse og de ansatte på Jobcenter.

Whatever – langt om længe kom jeg ud af møllen og i job (med løntilskud), og fik endelig aftalt et besøg på Myrhøjen. Så nu var det af sted med de blå busser.

Blå busser og en tidlig indsats

Her er lidt info til ikke-århusianere: I Århus er der to slags busser: de gule og de blå. De gule er bybusser og der stiger man ind bagfra – kan man finde ud af at stige ind bagfra, så er man kommet langt i forhold til at blive integreret i Århus. Næste skridt er sproget, det har Osama også kendt som USO helt styr på, så tag en lytter, det er sådan vi snakker.

Efter en tur med en blå bus, hvor man både får set køer, der muher, og køer af biler, så var jeg endelig ankommet. Jeg trådte ind af døren til Myrhøjen, 80’er-byggeri i gule mursten, velholdt – og så blev min ankomst annonceret: ”dit adoptivbarn er her, han er lidt vel stor”, hvortil der blev sagt noget med at en tidlig indsats er vigtig – og der kunne jeg kun svare, at det nok var for sent. For mit vedkommende i hvert fald, men det er nu gået helt okay synes jeg selv.

Men hver gang jeg hører om tidlig indsats kommer jeg til at tænke på en historie fra det virkelige liv. En af mine gode venners mor var leder af en daginstitution. På et tidspunkt er der så en lille dreng, der har en forkærlighed for at sætte ild til gardinerne. Igen og igen. Hun tænker hurtigt, familien skal have noget hjælp og ungen kunne godt trænge til noget psykolog-tid. Men nej. Nul psykolog-timer til børn i før-skolealderen.

Altså, hvis en unge i førskolealderen sætter ild til gardinerne, så synes jeg man skal tage tingene i opløbet og få barnet og familien på ret køl i tide. Gør man ikke det, så bør samfundet ikke blive overrasket over, hvis knægten vokser op og finder andre og større ting at sætte ild til.

Fik vi satset nok på kærlighed?

Det er egentlig meget simpelt: bruger vi penge og ressourcer på at gøre svage stærke i barndommen, så får vi stærke og gode medborgere ud i den anden ende. Lader vi stå til, så bør vi ikke blive overrasket over, hvis der kommer nogle værre kanaljer ud i den anden ende.

Som Nic og Jay spørger:fik vi satset nok på kærlighed? Jeg stemmer for en øget satsning på kærlighed. For eksempel i form af højere normeringer på daginstitutions-området. Valget er enkelt: kærlighed eller kanaljer. Jeg har truffet mit valg på det punkt og satser på kærlighed.


Pind & Pølse

Af Peter Hegner Bonfils | 28. oktober 2009 | 2 kommentarer

Pind & Pølse

Det er efterhånden noget tid siden jeg sidst fik skrevet til bloggen – det har været en travl tid i den virkelige verden, hvor man kan slå sig på andet end tastaturet og dårlig tegnsætning. Og hvor virusser ikke bare er 0- og 1-taller, men noget djævelsk noget, der tvinger en under dynen i flere dage i træk. Det har også været en skør tid, men det har i nok lagt mærke til. Måske skriver jeg noget om den skøre tid en anden gang – men den her gang vil jeg give ordet en kort stund til Pind & Pølse.

Jeg kom til at tænke på Pind og Pølse mens jeg læste Rosas indlæg om kommunalvalget og om hvor vigtigt det var for unge mennesker. Og jeg kan kun støtte Rosa i hendes kamp for at oplyse om vigtigheden af kommunalpolitik (jeg kan afsløre at jeg selv stiller op, også for Enhedslisten, bare i Århus, så er nok ikke den mest upartiske i bedømmelsen af Rosas indlæg).

Men, hov – hvem er Pind & Pølse? Det kan være svært at forklare, den korte historie er, at de er 2 fiktive figurer i et stykke af Line Knutzon, der hedder ”Den luft de andre indånder” og som jeg i øvrigt havde den store fornøjelse at se opført på Sorte Hest i København for nyligt.

Men nu pludrer jeg vist bare, så her får Pind & Pølse ordet, og som politiske kommentatorer slår de Mogensen & Kristiansen any time of day - så prøv og tag Pind & Pølse i hånden:

“Pølse:

Nej, for det kan jeg godt sige dig, hvis de begynder at komme her, så kan jeg ikke garantere for følgerne.

Pind:

Hvem?

Pølse:

Jamen dem der…de der

Pind:

Hvem er det nu lige det er?

Pølse:

de der…det store som er om os, det der monstrum, hva’ hedder det nu?

Pind:

Skoven?

Pølse:

Nej…Hvordan skal jeg forklare det…altså…det består ligesom af en masse fætre og kusiner, de er så mange at de slet ikke kan nå at hilse på hinanden i et enkelt liv, men de ER i familie, mange ved det bare ikke, ja mange tror ligefrem de kommer fra særlige familier fra særlige steder og mærker stederne af ligesom dyr pisser deres territorier af, men jeg ved de er i familie, jeg ved at JEG er i famlie med dem alle sammen de vil bare ikke vedkende sig det og invitere mig ind, i stedet bruger de tiden på at tegne grænser og linier i sandet, selvom havet hele tiden kommer efter dem og visker det hele væk, men denne tåbelige handling gør dem ikke ærgerlige eller forstemte, tværtimod ser de lykkelige ud…og jeg må spørge mig selv hvad det er de glædes ved, at tegne grænserne og se dem viskes ud, eller er det det, at de bliver ved med at ha’ et nyt stykke arbejde foran sig…

Engang gik jeg op til en fætter på Rådhuset og forslog at alle de ældre damer der sidder og kigger ned på runddelen i det mindste ku’ få pudset deres vinduer når de nu ikke længere kom på tur.

Og det ku’ min fætter også godt se ville være rimeligt, men han kunne desværre ikke gøre noget, for ham der stod for det, der i øvrigt også syntes det var rimeligt, havde snakket med vinduespudseren, der også synes det var rimeligt, om at pudse vinduerne, men det måtte han ikke, selvom hans chef også syntes det var rimeligt, han prøvede så at tale med én på Rådhuset, der bestemt syntes det var på sin plads at damerne ku’ få pudset deres vinduer, men damen på Rådhuset ku’ ikke gi’ tilladelse, fordi en anden ovre i et ministerium, der syntes det var FULDSTÆNDIGT RIMELIGT at de ældre damer kunne se ud af vinduet, havde snakket med en mand i en kiosk, der helt klart var for at folk GENERELT fik pudset vinduer, hans onkel…og hold nu godt fast…havde snakket med en…hvis bror…hvis kone lige var død af kræft…havde en nevø…der boede langt ude på landet…SOM: syntes, at det måtte de sgu selv klare…og sådan blev det – ruderne fedtedes til, damerne døde og runddelen blev aldrig den samme igen.” [Mine frehævninger med kursiv]

Da jeg hørte de replikker her forleden susede den ene absurditet efter den anden forbi mit indre øje; og det slog mig hvorfor det i grunden måske ikke er så mærkeligt, at mange er trætte af politik.

Det er som om, der sidder sådan en nevø-der-bor-langt-ude-på-landet-og synes-det-må-de-sku-selv-klare og sætter en stopper for alle mulige gode inititiativer - ikke bare i fiktionen, men også i virkeligheden med slåfejl og virus og rudekuverter.

Mit mål i den her kommunalvalgkamp er at få sat den nevø til vægs og pudset de vinduer, så det ikke går som i "Den luft de andre indånder", hvor "ruderne fedtedes til, damerne døde og runddelen aldrig blev den samme igen."

Og jeg lover at næste blogindlæg bliver mindre abstrakt - til den tid er virussen i min krop sikkert også forsvundet og så kan det være jeg bliver mere konkret.

Det kan være i kan hjælpe mig lidt på vej til at blive mere konkret? Hvilke ruder vil i gerne have pudset? Hvad kunne få dig op af stolen til det her kommunalvalg? Hvad er KRAVET, der skal gennemføres?

Og det er tilladt for en stund at ignorere den dumme nevø - ham skal vi nok i fællesskab få gjort bugt med.


Irakerne i kirken – og en særlig plads i helvede

Af Peter Hegner Bonfils | 13. august 2009 | 37 kommentarer

Irakerne i kirken – og en særlig plads i helvede

Til de svin, der har foretaget og bistået rydningen. Jeres ugerninger er illegitime og illegale. I er én stor flok forbrydere. De ansvarlige for den her morderiske politik – i 30’erne som i dag – vil blive fundet og dømt. Ikke engang nazierne ryddede kirker i Danmark.

I er forbrydere. I er landsforrædere. I er en flok usle niddinger.

Intet er glemt. Intet er tilgivet. Må jeres slægt være forbandet i syv led.

Der findes en særlig plads i helvede for jer.

Til dem, der ærer redningen af jøderne i Danmark under 2. verdenskrig – dette er et kald til handling.

No love for the haters

Kampen fortsætter


1 2



Peter Hegner Bonfils, 30 år, byrådskandidat for Enhedslisten Århus, bachelor i Historie og cand.mag i Historie og Middelalderarkæologi fra Aarhus Universitet.

Medlem af Enhedslisten.




Blogarkiv

8. juli 2011
Gæsteblog: ’Farvel til venstrefløjen’
32 kommentarer

27. januar 2011
Auschwitz-dag, historiens spor - og fremtidens erindringer
9 kommentarer

20. januar 2011
@ Jakob: Med HUT mod DDF?
19 kommentarer

9. september 2010
Terror-anekdote 1: 9/11, 7/7 og 21/7?!
2 kommentarer

29. marts 2010
THE REAL almindelige mennesker
3 kommentarer

8. marts 2010
Søstersolidaritet med Zobel

20. november 2009
S-SF-aksen: bliver det hot eller not?
2 kommentarer

16. november 2009
På eventyr i Myrhøjen - og fik vi satset nok på kærlighed?
9 kommentarer

28. oktober 2009
Pind & Pølse
2 kommentarer

13. august 2009
Irakerne i kirken – og en særlig plads i helvede
37 kommentarer

1 2

Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer


Modkraft.tv

Stop ACTA nu Demonstration 25-02-2012

Billeder fra demoen mod ACTA lørdag d. 25/2-2012

Lavet af Filip S - http://lilit.dk



annonce

Seneste kommentarer

Henrik Chulu | Jens Voldby Crumlin | kl. 09:13
Kodeordene for et nyt samfundssystem er en ny økonomi som er frigjort fra (...)

Kontradoxa | amalie skram | kl. 00:16
@Grølheim Hvem og hvad giver dig din absurde tro på, at Assad-regimet (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:41
Hej alle, mange tak for jeres kommentarer. Mht debatten om mig/SF’ere på (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:31
Hej alle, lige lidt respons herfra - igen tak for jeres kommentarer. Mht (...)

Kontradoxa | Grølheim | kl. 21:30
@amalie; Jeg synes denne råben "konspirationsteoretikere" bliver mere og (...)

QueerKraft | Karl | kl. 15:01
Enig med Karen. Og så tror jeg at pointen med klummen både er at ærgre sig (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:25
@e lykke Fordi nogle oprørere i Libyen opfører sig som racistiske svin (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:23
@Amalie Skram Helt enig. Det er vildt grotesk, at der findes folk der (...)

Karen Helveg Petersen | Johannes | kl. 14:08
Man bliver jo næsten nødt til at spørge, af ren nysgerrighed (eller (...)

Jakob Lindblom | Bente | kl. 13:44
Nej jeg vil ikke slappe af Jacob. For jo du siger en hel masse.. Du eller I (...)

Dagen i dag

Se flere på Leksikon.org


Citater
Der er for få sure, gamle stoddere.

Kim Larsen. Troubadour, TV2 Nyhederne, 27. maj 2010, efter kritik af hans afstandtagen til dansk deltagelse i Afghanistankrigen.

Flere citater