Vi er flyttet! modkraft.dk



Gæsteblog: ’Farvel til venstrefløjen’

Af Peter Hegner Bonfils | 8. juli 2011 | 11:52 | 32 kommentarer |


Andreas Beck Holm gæsteblogger og indlægget står selvfølgelig for hans egen regning - jeg kan afsløre, at jeg ikke er enig i alt hvad Andreas skriver, herunder konklusionen, men jeg mener dog, at han tager fat på nogle væsentlige problemer.

Af Andreas Beck Holm

Venstrefløjen er ikke, hvad den har været, og SF og Socialdemokraterne er endda rykket så langt til højre, at de ikke engang er venstrefløj. Det er en ny udvikling. I dansk politik har det nemlig tidligere været SF, der bremsede socialdemokraternes permanente udskridning mod højre.

Under Søvndal har folkesocialisterne imidlertid opgivet at være en opposition til venstre, for i stedet at følge socialdemokraterne ind over midten. Hvordan har det imidlertid kunnet gå så galt? Og er der egentlig noget i vejen med den klassiske venstrefløjs værdier og strategier?

Klassisk venstrefløjspolitik baserer sig på en økonomisk forståelse af samfundet. For eksempel skyldes sociale problemer i dette perspektiv økonomisk ulighed, ikke ’kultur’, ’manglende sammenhængskraft’ eller andre tomme begreber. Venstrefløjspolitikkens mål er at styrke lønmodtagernes kamp for bedre livsvilkår, og det vigtigste middel i denne kamp mod arbejdsgiverne og deres allierede på den politiske højrefløj har været arbejdernes organisering i fagforeninger og politiske partier. Herigennem er de blevet stærke nok til at kræve ordentlige arbejdsforhold og højere løn.

Denne organisering har historisk set altid måttet finde sted på tværs af landegrænserne, fordi også markedet og kapitalen er internationale. Solidaritet på tværs af grænser har altså været en forudsætning for lønmodtagernes kamp for bedre livsvilkår, hvilket også afspejler sig deri, at arbejderbevægelsens traditionelle grundværdier tæller ikke blot antikapitalismen, men også antinationalisme og antiracisme.

Dette politiske projekt har været en stor succes. Det har dannet grundlag for en reel forbedring af almindelige menneskers livsvilkår og muliggjort skabelsen af det moderne velfærdssamfund. Endelig har arbejderbevægelsens kerneværdier tilladt venstrefløjen at danne en stærk og samlet front mod nationalistiske og racistiske strømninger.

Tilmed har den klassiske venstrefløjspolitik sjældent været mere relevant end i disse år. Finanskrisen har med al tydelighed illustreret ikke blot hvordan kapitalismens indbyggede ustabilitet kaster den ud i den ene krise efter den anden, men også hvordan det altid er almindelige mennesker, der betaler prisen for kapitalismens kriser.

Relevansen af en antikapitalistisk dagsorden er desuden blot blevet større af ti års borgerlig omfordelingspolitik, der har øget de sociale skel og svækket fagbevægelsen. Og endelig er det klart, at der ikke siden Anden Verdenskrig har været et mere presserende behov for at imødegå nationalismen og racismen i det danske samfund.

Det betyder naturligvis ikke, at der er noget i vejen med at nytænke venstrefløjens klassiske positioner eller ligefrem udskifte dem, der måtte være ude af trit med virkeligheden. Det er bare ikke det, Søvndal og Thorning-Schmidt har gjort. I stedet har de på både den økonomiske politiks og værdipolitikkens område opportunistisk overtaget borgerlige tankegange og politikker.

Søvndal har selv lagt afstand til sit partis traditionelle antikapitalistiske dagsorden, for i stedet at stemme for at forære milliarder af lønmodtagerskattekroner til bankerne. Samtidig kan al den skinhellige forargelse over regeringens forringelse af efterlønnen ikke skjule, at princippet bag socialdemokraternes og SFs ’plan’ om øget arbejdstid (de famøse ’12 minutter’) er nøjagtig det samme: Lønmodtagerne skal betale for kapitalismens fallit ved at arbejde endnu mere.

Mest dramatisk er kursskiftet imidlertid i udlændingepolitikken. Her har de to partier fuldstændig forladt venstrefløjens klassiske menneske- og samfundssyn. Nu skyldes sociale problemer ikke længere ulighed, og de har ikke sociale løsninger. De skyldes, ifølge Søvndal, ’kultur’, ’mørkemænd’ og manglende ’integration’ (endnu et borgerligt pseudobegreb). Det giver fint mening i Dansk Folkepartis forståelseshorisont, men det er til gengæld en tankegang, der er grundlæggende fremmed for venstrefløjen.

Dette dramatiske kursskifte skyldes mere end noget andet angsten for et fjerde valgnederlag. Efter at have tabt tre folketingsvalg på udlændingepolitikken, forsøger Thorning og Søvndal at neutralisere dette politikområde ved principløst at følge i halen på Pia Kjærsgaard i stedet for at præsentere et klart venstreorienteret alternativ til Dansk Folkepartis paranoide parallelunivers. Ikke blot bidrager man dermed til den stigende primitivitet i dansk politisk debat (jvf. Søren Pind), man forsømmer også at formulere reelle løsningsforslag på samfundets problemer.

Bortset fra at denne strategi ophøjer principløsheden til det eneste princip for de to partier, bygger den også på en misforståelse. For ikke blot er venstrefløjspolitikken som nævnt mere relevant end nogensinde. Det borgerlige Danmark er efter ti år med Pia Kjærsgaard ved magten også både politisk og moralsk korrumperet og i indre opløsning. Tilmed er den fremmedjendske dagsorden stadig mere åbenlyst ude af trit med finanskrisens nye politiske virkelighed. Hvor Socialdemokraterne og SF derfor burde have det perfekte grundlag for at sætte en offensiv og ægte venstreorienteret dagsorden, fremviser de en sørgelig karikatur af en venstrefløj, der er panisk bange for at mene noget som helst – og i hvert fald for at være uenig med Pia Kjærsgaard.

Det stiller venstreorienterede vælgere i et dilemma. For der er i dag reelt ikke noget venstreorienteret regeringsalternativ i dansk politik. Man bliver ikke rød af at efterplapre de brune og samtidig være en anelse mindre sort end de blå – slet ikke, når man på alt fra udlændinge- og retspolitik til forskningspolitik hverken kan eller tør udgøre et klart ideologisk alternativ.

Hvis Søvndal og Thorning vinder valget, vil det derfor være et definitivt farvel til venstrefløjspolitikken som modpol til det borgerlige livs- og samfundssyn i Danmark. Taber de til gengæld valget, vil også deres strategi have lidt nederlag, og det vil deres lederskab næppe kunne overleve.

Vi kan derfor håbe på, at SF og socialdemokraterne efter endnu et valgnederlag og en grundig udrensning i partiernes top vil kunne finde tilbage til en ægte venstrefløjspolitik til gavn for almindelige mennesker. Det er i dag desværre det bedste alternativ.



Kommentarer


Kommentar af Morten G | 8. juli 2011 | 13:22

Du berører lige kort den internationale vinkel, men slipper den igen. Ærgerligt, for man kunne måske spørge, hvordan den danske arbejdsklasse dog skulle kunne kæmpe mod udbytningen, når den selv udnytter befolkningen i verdens fattige lande.

Er det ikke sådan, at selv den mest solidariske dansker snylter på det arbejde, fattige mennekser i Indien, Kina og andre lande knokler med ?

Og at en konsekvent bekæmpelse af snylteriet ville medføre drastiske ændringer i Danmark ?


Kommentar af WereHacker | 8. juli 2011 | 15:23

Det er et godt debatindlæg Peter, synd at du ikke taler om Enhedslistens rolle.

Men udover at du ikke berører den internationale vinkel og antiracismen ret meget, så savner jeg også et alternativ. Mareridtet er for mig en borgerlig valgsejr. En, hvor pamperne på den gamle venstrefløj i desperation ødelægger alle tre arbejderpartier for at nå så langt til højre som de overhovedet kan.

Jeg ser ikke nogen sejr i at de borgelige vinder valget, men jeg ser den heller ikke i en SS-F regering og jeg savner at Enhedslisten som parti gav SF en ordenlig medfart.

Den ideologiske splittelse mellem SF og Enhedslisten synes mere at minde om den gamle splittelse mellem højre- og venstrefløjen i DKP’s ledelse. Altså en debat om hvorvidt man skal være "venstresocialdemokrater" eller om man bare hele tiden skal ligge sig lige til venstre for Socialdemokraterne. Og måske er det netop det, det er: Et slagsmål mellem Frank Aaen og Ole Sohn.

Alternativet, som jeg ser det, er at Enhedslisten stopper med at lege kryptokommunister og siger at der et -reelt- alternativ til Rød og Blå Klovn. Der er mange, der håber at tingene bliver bedre under SS-F, de bliver fælt skuffede. Hvis der ikke er nogen der fortæller dem hvorfor de bliver skuffede og præsentere dem for et alternativ så opgiver folk endnu mere troen på demokrati.

De eneste der kan give et alternativ er Enhedslisten. Jeg håber inderligt at det er det I vælger.


Kommentar af yoyo | 8. juli 2011 | 15:25

Apropos mangel på alternativ, APK siger stem blankt til valget: http://www.apk2000.dk/apk/udtalelse...


Kommentar af Gunnar C | 8. juli 2011 | 19:56

Helle & Villy er da helt sikkert venstreorienterede. Specielt hvis de ifølge deres fokusgrupper skal være det, og det lige passer ind i meningsmålingerne. Hvis meningsmålingerne siger noget andet, er de selvfølgelig det. De betaler selvfølgelig også store beløb i skat, i hvert fald hvis man spørger dem selv. De er med andre ord rigtige moderne socialister.


Kommentar af Jakob Jørgensen | 8. juli 2011 | 23:16

@yoyo

Hvad skal det hjælpe at stemme blankt? Hvordan mobiliseres der til ændringer på den måde - og hvorfor egentlig ikke så bare blive hjemme?

@Andreas

"Vi kan derfor håbe på, at SF og socialdemokraterne efter endnu et valgnederlag og en grundig udrensning i partiernes top vil kunne finde tilbage til en ægte venstrefløjspolitik til gavn for almindelige mennesker. Det er i dag desværre det bedste alternativ"

Seriøst, skal vi håbe på højresejr for at styrke venstrekræfterne?


Kommentar af BJ | 9. juli 2011 | 13:06

Det værste er at stemme blankt og være sofavælger. Så har man jo bare givet modparten en ekstra stemme.


Kommentar af Peter Hegner Bonfils | 9. juli 2011 | 13:17

@Werehacker Bare sådan lige opklarende: det er ikke mig, men Andreas Beck Holm, der har skrevet indlægget.


Kommentar af Alias (eller dit navn) | 10. juli 2011 | 00:16

Aha. Jaså.

Scenarie: SF’s fortjente nedtur fortsætter og Enhedslisten fortsætter med at vokse med 1 - 2 andater om måneden. Seneste måling gav 10 mandater til EL. Det er altså ikke urealistisk, at de er vokset til en 14 - 18 mandater til november. Så er EL formodentlig en stærk faktor med en størrelse, der for alvor kan presse en "rød" regering, når der skal indkasseres forbedringer for arbejderklassen og flygtninge for mandaterne.

Sært nok lader det til, at Andreas Beck Hansen og APK hellere ser landet blive druknet endnu dybere i den sump af racisme, neoliberalisme, nedskæringer, fascistoide retstiltag og lort og bræk, som endnu 4 år med den sorteste regering vil betyde. End at EL skulle slås for at trække en S-SF regering tilbage over midten og gerne med tiden gennemføre socialistiske tiltag. Det er alt eller intet for de rene af hjerte. Så pyt med, at det politiske øjebliksbillede i DK i uhyrlig grad ligner tiden op til nationalsocialisternes magtovertagelse i Tyskland. Ikke?

Hallo!

Ja gu’ er det reformisme og kamelslugning at skulle pege på den samling inkompetente populister, der befolker Socialdemokratiet I og II. Men at sidde med armene over kryds, minder sgu mere om at se den anden vej imens nazier banker en venstreorienteret eller en indvandrer, end om socialisme.

Men værsgod da at stemme blankt. Det er sørme revolutionært. Det må formodes, det den slags skarpsindet strategi, man får ud af terpning af Hoxha.


Kommentar af BJ | 10. juli 2011 | 13:24

Ganske enig med Alias. Små slag til Andreas og de andre sortseere. Enhedslisten er efterhånden et stort parti og har et stadigt voksende medlemstal. Lad os tage tage det, in mente før at man konkluderer at vi ikke har et fuldt regeringsalternativ og det bliver fire år mere med garanterede nedskæringer og andre forrykte tiltag...


Kommentar af és | 10. juli 2011 | 22:26

Jeg synes det eneste rigtige vil være at stemme blankt. Det er et valg imellem pest eller kolera. Nogle gange er det måske en fordel at have den ene af sygdommene frem for den anden, og på samme måde argumenteres der for at en S-SF regering "trods alt er mindre slem". Udover at jeg betvivler at de vil være bare en lille smule bedre, så mener jeg at det at stemme på disse partier, vil være at ligge under for den opportunistiske linje og det forræderi imod arbejderklassen som disse partier markedsføre sig selv med.

Enhedslisten bevæger sig i samme retning skridt for skridt. Senest har de forrådt deres antimilitaristiske standpunkt ved at støtte militær indgriben i Libyen. Det er en tendens der er set hos alle arbejderpartier der er indtrådt i et parlarment, at de langsomt men sikkert laver en højredrejning, indtil de fuldstændig har forladt de principper de startede ud med.

Grunden til at politikkerne, om vi snakker de røde eller de blå, kan te sig som de har lyst til, pisse på alle menneskets tilkæmpede rettigheder, bunder i mangel på folkelig mobilisering. De skal træde folk godt og grundigt over tærene før det får konsekvenser for dem. Parlamentet kan ikke lave ændringer til fordel for almindelige mennesker, så længe folk ikke selv siger hvad de vil have og ikke vil have. Er der andet at konkludere end at den eneste løsning er en udenomsparlarmentaristisk mobilisering, udenom partier og de etablerede fagforeninger?


Kommentar af Mig | 10. juli 2011 | 23:17

Det kan konstateres at Enhedslisten ikke har turde stille krav til en kommende SSF-regering (i modsætning til de radikale).

Jeg ønsker ikke at min stemme skal gå direkte eller indirekte til en regering der i det store og hele fortsætter den nedskærings- og krigspolitik som den borgelige regering har ført de sidste 10 år. APK har stillet 12 krav som er helt igennem rimelige at stille som betingelse for at støtte en regering. Hvis Enhedslisten tog disse krav til sig (eller noget der minder om) og stillede det som betingelse for støtte til en "rød" SSF-regering så vil jeg bestemt revurderer min beslutning om at stemme blankt.

For jeg er lige så træt af den borgerlige regering som de fleste andre - jeg ønsker faktisk at få en anden regering, men den skal også føre en anden politik.


Kommentar af Alias (eller dit navn) | 11. juli 2011 | 00:45

@ Mig

Med al respekt, så skal der naturligvis stilles krav til en S-SF regering for EL’s støtte, og det bliver der også. Jeg mener at der godt kunne stilles flere, fx at indkøb af kampfly skulle aflyses.

Men den liste APK har lavet er jo totat urealistisk. Kære venner, at kræve at Danmark "ud af EU" og "ud af NATO-pagten" som betaling for at EL støtter Helle, vil da være det stensikre politiske selvmord. Enten er I bevidst ude på at komme med forslag, i kan være sikre på Enhedslisten ikke kan fremstille, så I selv kan sole jer i at være de sande kommunister, eller også er I simpelthen politisk ubegavede. Jeg tror mest på det første.


Kommentar af Mig | 11. juli 2011 | 01:51

Alias

Tak for respekten. Enhedslisten er ikke i nærheden af at stille krav til en kommende regering. Du må gerne sende linket med Enhedslistens krav til en kommende regering. Jeg har derimod hørt udtalelser fra ledelsen der peger henimod at man er klar til at æde det meste bare vi får en anden regering. Hvis du ikke kan sende listen med krav så send i det mindste linket, hvor Enhedslisten siger klart fra på blot et enkelt af de 12 punkter.

Hvor har Enhedslisten sagt at man ikke vil støtte en SSF-regering, hvis man skærer i uddannelserne?

Hvor har Enhedslisten sagt at man ikke vil støtte en SSF-regering, hvis man ikke dropper 24-års reglen?

Hvor har man sagt at man ikke vil støtte en SSF-regering, hvis ikke man stopper krigene nu?

APK behøver ikke at lave 12 "urealistiske" krav til en kommende regering før Enhedslisten falder fra. Man behøver bare at stille ét eller to helt rimelige krav, hvis man er imod krig og nedskæringer. At tro at APK stiller krav for at Enhedslisten ikke kan opfylde dem, så tror jeg man overvurderer Enhedslistens indflydelse på APKs politik.

Men vis mig den udtalelse fra Enhedslisten, der principfast fastslår de betingelser der i hvert fald skal til for at man støtte en kommende SSF regering. En regering der i en række udspil allerede har fastslået at man er klar til at fortsætte krigene og nedskæringerne på velfærden.

Hvorfor fortæller Enhedslisten ikke klart hvilke krav man har? Så kan jeg og andre tage stilling til om det er nok.


Kommentar af Matias Jensen | 11. juli 2011 | 16:22

Jeg vil til stadighed opfordre folk til at stemme Ø eller kommunistisk istedet for at stemme blankt. Ja, jeg kan ikke lide Ø eller statssocialisterne, men hvorfor dog ikke gøre noget der konkret gør livet en lille smule nemmere for de mange marginaliserede i vores samfund?

Stem, men tro ikke det nytter noget. Handl på gadeplan, og vid at det nytter noget!


Kommentar af EL.medlem til venstre | 11. juli 2011 | 21:48

@Mig, Tja, Enhedslisten har på sit landsmøde klart vedtaget at stemme imod enhver finanslov, som indeholder nye som gamle besparelser, og ja, det var et klart nederlag for partieliten, som efterfølgende har haft travlt med at nedtone dette med Pelle Dragsted og Frank Aaen i spidsen.

Men faktum er, at det er entydig EL politik ikke at støtte de nedskæringer, som du nævner. Prøv at google eller blot søg her på Modkraft og se debatten mellem Michael Voss med flere, som fik deres forslag vedtaget og sæt det overfor eliten i Øs forslag.

Og ja, du har helt ret i, at der sker en glidning parlamentarisk mod midten, hvilket har taget enormt fart pga. og under Johanne Schmidt.

Når det er sagt, så er det tåbeligt at stemme blankt, da vi er mange gode aktivister og græsrødder, som tør tage kampen med at få Ø til venstre, og fx som Modskraftblogger Jakob Lindblom foreslå at bruge penge på venstrefløjen udenfor EL - fx. til medier, græsrodsfond mm.


Kommentar af Morten G | 11. juli 2011 | 22:13

Selvfølgelig skal folk stemme EL eller kommunistisk.

Problemet er bare, at det gør de ikke.

Den almindelige dansker ved sgu godt, at al velstanden stammer fra udnyttelse af hårdtarbejdende mennesker i den 3. verden.

Der er selvfølgelig enkelte, som kan se en personlig fordel i at stemme til venstre (fx. jeg er et offer og derfor svag - venstrefløjen hjælper de svage - derfor er der noget i det for mig), men det er kun de færreste, som oprigigt er parate til at opgive snylterstaten.


Kommentar af Dig | 11. juli 2011 | 23:11

@Mig

Hvad er det du mener med "ikke støtte en SSF-regering hvis den skærer i uddannelse"? Hvis du mener at stemme imod forringelser, så er det klart at Enhedslisten gør det. Men vil du have at EL skal straffe en SSF regering for at lave forringelser med flertal uden om EL? De eneste måder jeg kan se at man kan straffe den på er:

* Holde op med at stemme sammen med SSF, også på forslag man er for.

* Rejse en mistillidsdagsorden og vælte regeringen sammen med de borgerlige.

* Stemme for en borgerlig mistillid til regeringen.

Det synes jeg er nogle rimelig ringe muligheder og derfor skal EL også lade være med at komme med sådanne trusler, men blot konstatere at hvis SSF vil lave forringelser så må de finde flertalet til dem uden EL.


Kommentar af Pelle | 13. juli 2011 | 00:11

Kære EL-medlem til venstre

Det er ganske enkelt noget vrøvl, at jeg eller andre skulle forsøge at nedtone noget som helst. Tvært imod. Jeg synes det var en rigtig god vedtagelse om finansloven, der blev nået på forrige årsmøde, som både åbnede op for muligheden for at stemme for en finanslov ( i modsætning til det alternative forslag), men samtidig stiller klare krav til betingelserne for dette.

Jeg synes det er ærgeligt, at du forsøger at tegne et billede af en eller anden skummel højredrejet parti-elite, der står i modsætning til de rene og ranke. Den slags mytedannelse er med til at skabe splittelse og mistro blandt mennesker der burde være kammerater.

Jeg ved jo af gode grunde ikke hvem du er - men jeg vil hellere end gerne diskutere og udveklse eventuelle uenigheder af politisk eller strategisk karakter. Du kan bare skrive eller ringe.

Kammeratligt,

Pelle Dragsted


Kommentar af Krig er Fred | 13. juli 2011 | 01:43

"Farvel til venstrefløjen" og til FRED... en stemme på EL er en stemme for KRIG, missil-listens mandat-misbrug af pacifistiske-stemmer skal stoppes...


Kommentar af Mig | 13. juli 2011 | 10:01

Hej Dig (og alle andre)

Jeg tror jeg bliver nød til at forklare nogle helt basale parlamentariske spilleregler. Før der kan laves en ny regering skal dette accepteres af et flertal i folketinget. Det betyder at S og SF kun kan danne regering, hvis et flertal af folketinget støtter en sådan regering. Ser man på de nuværende meningsmålinger betyder der at en SSF-regering skal ha’ opbakning fra både Enhedslisten og de Radikale (eller et af partierne i blå blok).

Der er altså en helt tredje måde Enhedslisten kan optræde på - som ikke handler om at straffe. Diskussionen går ikke først og fremmest på finanslov eller diverse konkrete udtalelser. Det går på betingelserne for at være en SSF regerings parlamentariske grundlag (at man peger på HTS som statsminister for en SSF-regering). Jeg foreslår at Enhedslisten allerede nu melder ud hvilke pukler man ikke vil sluge - for at være en del af det parlamentariske grundlag for en kommende SSF regering (eller en hvilken som helst anden regeringskonstellation).

Din tilgang er i praksis at Enhedslisten til enhver tid skal støtte en SSF regering fordi det er bedre end alternativet. Min tilgang er at man klart melder ud, hvor grænsen går for at være en del af et parlamentarisk grundlag (man peger kun på HTS, hvis disse krav indarbejdes i en aftale med SSF) - simpelthen fordi man ikke vil være med til nedskærings og krigspolitik. Kan SSF ikke leve med kravene har Enhedslisten heller ikke forpligtet sig til støtte en SSF-regering der føre en nedskærings- og krigspolitik. Og hvis det betyder at SSF ikke kan danne en ny regering, så er det bare ærgeligt. Det er alligevel ikke noget værd at ha’ en "rød" regering der fører sort politik!

Kravene til aftalen kunne sagtens tage udgangspunkt i de 12 krav.... f.eks. er det helt rimeligt at sige at man ikke vil være parlamentarisk grundlag for SSF, hvis de går sammen med de Radikale om skattepolitikken, der føre til skattelettelser for de rige på bekostning af velfærdsområderne.

Lykkes det for S og SF at danne regering uden Enhedslistens stemmer behøver de selvfølgelig ikke at tage højde for Enhedslisten som parlamentarisk grundlag og Enhedslisten kan viderfører sin traditionelle rolle som oppositionsparti og uanset regering fører den politik man ønsker at fører uden at sluge pukler.


Kommentar af Mig alene vide | 13. juli 2011 | 11:03

Kære Mig

Din fantasifoster af parlamentarisk forhandlingslinje er i praksis en støtte til (i bedste fald) en S-regering på højrefløjens stemmer - og mere realistisk: en forsættelse af en borgerlig regering (måske nu på radikale stemmer).

Drøm bare videre om parlamentarisk-taktiske træk, AKP kommer alligevel aldrig til at skulle bruge drømmeriet. Heldigvis.


Kommentar af Mig | 13. juli 2011 | 14:13

Kære Tyran der Alene vide

For mig handler det om at jeg ikke vil ligge stemme til en reaktionær krigs- og nedskæringspolitik. Derfor opfordre jeg Enhedslisten til at melde fra overfor at støtte en hvilken som helst regering der fortsætter den krigslinje, nedskæringslinje og diskriminationen som den borgerlige regering har ført de sidste 10 år. Det kan ske ved at stille krav og betingelser for støtten.

Jeg drømme ikke om noget parlamentarisk taktik - jeg har indset at Enhedslisten er klar til at støtte op en dårlig SSF -regering der viderefører en lortepolitik. Det gider jeg ikke - derfor stemmer jeg blankt.

Jeg tager om nødvendigt en lorte borgerlig regering fire år mere - for jeg lever ikke i illusionen om at verden bliver væsentlig bedre hvis stasministeren hedder HTS og fører borgerlig politik, men bare knap så dygtigt som en åbent borgerlig. Når den parlamentariske venstrefløj ikke stiller et reelt alternativ op til det bestående (med alternativ mener jeg en anden politik ikke bare andre personer) så giver det ikke mig grund til at tro på at vi får det bedre under en SSF-regering uanset hvor meget jeg selvfølgelig håber at der sker væsentlige forandringer.

AKP hvem er det?


Kommentar af Mig alene vide | 13. juli 2011 | 15:08

Kære Mig

Hvis du ikke drømmer om en anden parlamentarisk taktik end Ø’s nuværende, hvorfor skitserer du så en op i den dit forrrige indlæg?

Og selv om du ikke mener at kunne undgå en lorteregering efter næste valg, er situationen næppe meget anderledes om fire år. Du slipper derfor ikke uden om på et eller andet tidspunkt at skulle vælge at det mindst ringe - hvis du skal have indflydelse på virkeligheden og ikke blot forblive i dit elfenbenstårn.

PS. Hvem er Tyran?


Kommentar af yoyo | 13. juli 2011 | 17:09

Yo

Enhedslistens taktik går ud på at presse SF og S til venstre. Hvordan går det med det? Ø har eksisteret i omtrent 20 år, er begge de partier ikke gået konsekvent til højre i den periode? Jeg snakker ikke om at der i enkle situationer hvor de har været presset - ikke af Ø, men af bevægelser - er sket det, at de har måttet fremstå mere progressive end de er, men over et stræk omkring 1990-2010 er det højredrejning der er karakteriserende for begge partier.

SF er endnu ældre end Ø, de ville også presse S til venstre, de er endt langt længere til højre end var for 50 år siden. Nu er der ikke bare ét parti (S) der skal "presses" til venstre, men 2, og fortsætter Ø som de gør nu, vil der måske opstå endnu et parti der har som mål at presse Ø+SF+S til venstre...

Historien viser at taktikken om at presse en parlamentarisk ’storebror/søster’ til venstre ved at acceptere dennes politik, med frygten for den endnu mere højreorienterede del af parlamententet som skræmmescenarie, har spillet fallit.
- Men Enhedslisten spiller videre...

Jeg tror at de fleste danskere er klar over at der ikke er noget der bliver bedre med en S-regering. Selv de mest optimistiske, også i Ø-regi vil sige noget i retning af ’det bliver lidt bedre’, men selvom det skulle være tilfældet (OBS, hypotese coming up) at SF+S ikke var så slemme som VKO, så vil det stadig være tilfældet at det som SF+S tilbyder er, at det bliver dårligere i et langsommere tempo, end under VKO.

Der er ingen perspektiver, ideer eller noget andet fra den kant.

Den praksis der bliver ført af Ø er en accept af borgerlig politik og det borgerlige samfund. Hver gang højrefløjen rasler lidt med sablerne og kommer med en lidt mere racistisk dagsorden, vil skære lidt mere ned, eller starte nye krige, så fremstår S i det relative lys lidt mere rødt end VKO, og med Ø-logik så må man jo så støtte S.

Konsekvensen er bare at DF og venner kan blive ved med at køre til højre, og så ender det i virkeligheden med at de kan trække hele det politiske spektrum til højre - inkl. Ø.

For helvede altså... vi har haft en skod-nederen regering i 10 år, der har været kæmpedemo’er og bevægelser i den tid, men S har ikke formået at vinde over regeringen ved 3 valg i træk - hvorfor?

Jeg ved godt at forklaringen for en del Ø-medlemmer ligger i at befolkningen ikke er kloge nok. Ja, i kan godt brokke jer, men det er altså svært at være i nærheden af et Ø-medlem efter et tabt valg uden kommentarer som "Hvad sker der for folk?" og lign.

Men det er altså ikke befolkningen der ikke er kloge nok - men oppositionen i folketinget, og det er altså ikke befolkningen vi kan skifte ud, men politkkerne.

Det er også lidt slemt op til et valg hvor Ø-agitationen går på at "En blank eller tabt stemme, er en stemme til højrefløjen". Hvad med at forsøge at få stemmer på sin egen politik fremfor hvad der sker hvis ikke Ø får en stemme?

Jeg stemmer blankt til det kommende valg, fordi jeg ikke har nogen at stemme på. Dels er det min demokratiske ret, og til dem der nærmest ser det som en politisk dødsynd at stemme blankt eller ikke at stemme, vil jeg blot informere jer om at det at have et system hvor man absolut skal stemme på et af de hoveder der stiller op, er et diktatur - et diktatorisk ’demokrati’.

Og når folk bliver sure over jeg stemmer blankt vil jeg ikke accepterer en dagsorden om at min stemme går til højrefløjen, jeg vil høre hvorfor (fanden) jeg skulle stemme på nogle fra den parlamentariske ventrefløj.

Og så vil jeg ellers fortsætte min aktivisme hvor jeg kommer rundt, og jeg vil slås mod S+SF+Ø-nedskæringer, krige, pointsystemer, mv. som jeg har gjort det mod VKO-ditto, og kommer der en dag et parti jeg synes jeg kan stemme på, så gør jeg det, men det vil være et parti som er i folketinget for at afskaffe det - afskaffe den parlamentariske struktur der er i dag.


Kommentar af Mig alene vide | 13. juli 2011 | 18:40

@Yoyo: Historiske processer kan ikke sættes så forenklet op, som du gør - skal vi andre også optælle år i den antiparlamentariske venstrefløjs forgæves forsøg på at ændre resten af venstrefløjens politiske sigte? Og derefter erklære antiparlamentarismen for død?

Du er selvfølgelig i din fulde ret til at lade være med at stemme, men ikke til at kunne undsige dig andres kritik: at du objektivt understøtter VKO.

At du er farveblind og ikke kan skelne mellem de parlamentariske partier, betyder jo ikke at vi andre skal lade som om, vi ikke kan se forskel. Og agerer derefter - dvs. vi lader os ikke nøje med kun at formulere egne visioner, vi opererer også inden for en virkelighed, hvor kompromisser og små fremskridt tæller.

PS. Og iøvrigt er SF ikke mere højreorienterede i dag end i andre historiske perioder. Men man har bevidst bundet til et parløb med Socialdemokraterne (og det koster blandt andet inden for værdipolitikken). Netop den alliance har altid været et strategisk sigte for partiet - og det har faktisk også drevet SD til venstre på flere centrale politikområder. SFs meste højredrejede periode var, så vidt jeg kan vurdere, faktisk i start 70’erne under Ømanns formandsskab. Og mest venstredrejet i slut 70’erne, da partiet vedtog et interessant radikalt samfundsforandrende reformprogram stærkt inspireret af dele af den daværende revolutionære venstrefløj. Her artikuleredes behov for samfundsforandringer, ikke blot kompensation for markedsmæssige dårligdomme, som partiet nu tenderer til lade sig nøje med.


Kommentar af Mig | 13. juli 2011 | 22:17

Kongen var en enevældig Tyran - ham der sagde "jeg alene vide"

Jeg vælger ikke at accepterer valget omkring at vælge det mindst ringe. Eller rettere - det mindst ringe for mig indenfor rammerne af vores nuværende borgerlige demokrati er ikke at støtte et eneste af de partier jeg har muligheden for at stemme på.

En blank stemme er derfor et signal eller et opråb om at vi skal ha’ nogle reelle alternativer på bordet og ikke borgerlig politik a la SSF. Hvis jeg og andre der stemmer blankt fordi vi ikke mener der er noget parti eller person der repræsenterer vores holdninger, "er skyld i at S og SF ikke får regeringsmagten" så må S, SF og Ø jo lytte til os.... det er altså vores eneste mulighed for at give et parlamentarisk signal om at vi ikke er tilfredse med den nuværende førte politik. Det er ikke meget, men det er den mulighed det borgerlige demokrati giver os indenfor de parlamentariske rammer. Jeg benytter den i håbet om at det virker. Og fortsætter som altid mit udenomparlamentariske arbejde.

Men jeg har allerede fortalt om et scenarie der kan få mig til at genoverveje min stillingtagen. Enhedslisten eller de andre røde partier kan vælge at lytte eller de kan lade være. Hvis de ikke lytter så er det helt deres eget valg - og hvis du endelig vil give skylden for at VKO genvinder magten er skylden altså helt og aldeles den parlamentariske venstrefløjs egen - fordi den ikke giver et ordentligt alternativ til den borgelige politik selvom den lige nu har alle tiders chance. Det er netop pointen i Andreas gode indlæg.


Kommentar af Mig alene vide | 13. juli 2011 | 23:44

Mig, mig, mig, siger superelskeren, der ikke ønsker noget forspil.

@Mig: Man kan have gode grunde til at fornægte det parlamentariske spil og fravælge det mindst ringe. Men du - og Andreas - kan trods alle krumspring - ikke komme uden om, at det er S-SF-Ø, der yder VKO (og Liberal Alliance) modstand, ikke den antiparlamentariske venstrefløj, der ikke anerkender Folketinget som en (klasse)kampplads. Det er regulært at diskutere om alternativet S-SF-RV-Ø kan være andet end ubetydelige nuanceforskelle, men lad dog være med at tørre et evt. genvalg af VKO på folk, I er uenige med. Stå dog ved jeres egen andel heri.

Og så gider jeg ikke bidrage mere til diskusionen om hvem, der at sove på den retoriske våde plet.


Kommentar af yoyo | 14. juli 2011 | 01:11

@Mig alene vide

Jeg ved ikke hvad din analyse af SF’s ryk til højre og venstre baserer sig på?

Min baserer sig bl.a. på tilslutning til EU og anerkendelse af NATO, samt accept af en dagsorden der byder på indvandrer-diskussioner så langt øjet rækker, og en ’lov og orden’-retorik.

EU og NATO er ikke to politiske spørgsmål som står for sig, men som påvirker alle andre områder. Det er en EU-linje om nedskæringer i den offentlige sektor og en linje om krig man accepterer, når man accepterer de 2 størrelser. Så kan man være mere eller mindre imod nogle af de konkrete konsekvenser, f.eks. underbetaling af østeuropæiske arbejdere i Danmark, men det er jo kun tegn på hykleri.

Og når jeg kigger på Ø ser jeg nogle af de samme tegn, f.eks. snakken om NATO og somaliske pirater, samt og ikke mindst - Libyen-krigen. Sidstnævnte insisterer partiet jo fortsat på at kalde "indsats" selvom de tilsyneladende nu er mod den - altså indsatsen... eller KRIGEN.

Og der er ikke nogen grund til at give indtryk af at jeg er imod parlamentarisk deltagelse, eller at et parti arbejder i folketinget. Jeg skrev netop at jeg gerne ville stemme på et parti i folketinget, hvis jeg synes det er værd at stemme på.

Din kommentar om min farveblindhed er under lavmålet, og jeg nøjes såmænd ikke med at formulere egne versioner og se bort fra virkeligheden - tværtimod ser jeg den i øjnene. Jeg siger derfor at vi skal stoppe med at klynge et håbløst håb til Enhedslisten og resten af den ’røde’ opposition.

Jeg synes små fremskridt er gode, og at store fremskridt er rigtig gode, og jeg kan også indgå kompromisser, det gør jeg dagligt, og også i diverse politisk bevægelses-arbejde. Din antagelse om at jeg ikke vil indgå kompromisser eller din antydning af at jeg ikke kan lide små fremskridt baserer sig ikke på andet end dine fantasier - og dit ønske om at miskredittere mig - samt de andre der politisk begrundet stemmer blankt.

Jeg er jo netop inde på at S+SF, selv fremstillet af glade optimister, højest bliver noget med ’mindre tilbageskridt’ og ikke som du skriver ’små fremskridt’. Ingen perspektiver om en bedre fremtid, ingen ideer, ingen fremtidsplaner der byder på bedre kår for befolkningen i landet.

Og hvis du vil erklære udenomsparlamentarisme eller udenomsparlamentarisk fokus (ikke anti-parlamentarisme) død midt i det arabiske forår så held og lykke med det...


Kommentar af Anders | 14. juli 2011 | 01:23

Jeg synes, at det er en rigtig interessant (og vigtig!) diskussion I har taget fat på her. Men jeg synes også, at det er rigtig stor og næsten uoverskuelig diskussion, det er jo grundlæggende den traditionelle parlamentarisme vs. aktivisme-diskussion, hvorfor jeg blot vil dele nogle observationer og overvejelser med jer:

Jeg synes først og fremmest, at det er interessant hvordan det er antiparlamentaristerne der fremstår som de største (skabs)parlamentarister: For det første er det sjældent at man løber ind i principielle antiparlamentarister, dvs. folk der fuldstændig afviser ideen om at stemme til folketingsvalget som en del af den politiske kamp, og som følge konsekvent stemmer blankt eller undlader at stemme. De findes ganske givet, men det er ikke dem der præger debatten. De antiparlamentarister, som man møder i debatten, er i stedet hvad jeg vil kalde de facto antiparlamentarister - dvs. folk som ganske vist prioriterer den sociale kamp (fagbevægelser, sociale bevægelser, aktivisme, etc.) fremfor den politiske (politiske partier, Folketinget, etc.), men som rent principielt godt kan finde på at stemme, f.eks. for at styrke arbejderbevægelsen/venstrefløjen på det politiske plan. Grunden til at de stemmer blankt er fordi at selv det mest venstreorienterede parti (Enhedslisten) er drejet så meget til højre (har forladt en socialistisk / antikapitalistisk / systemkritisk position) at de ikke længere ønsker at give partiet eller Folketinget nogen form for demokratisk legitimitet gennem deres stemme.

Jamen, hvem er det, der tror hvad her? Hvis der er nogen der for parlamentarismen, så er det da netop disse de facto antiparlamentarister, der mener at deres stemmer tildeler et givent parti nogen udpræget form for demokratisk legitimitet, og at det således er en (næsten etisk) pligt for dem at stemme blankt. Det er rigtigt, at det politiske felt er rykket markant til højre de seneste 30-40 år i almindelighed og de sidste 20 år i særdeleshed, men at forklare dette med en eller anden form for parlamentarisk-strukturel degeneration føler jeg i den grad er utilstrækkeligt. Der hælder jeg mere i mod Mig alene vides påstand om at der her er tale om en historisk proces (hvis natur ikke er afklaret, men som muligvis er relateret til den autoritære kommunismes fald og dettes betydning for forståelsen og artikuleringen af samfundsmæssige antagonismer, etc.).

Jeg er fuldstændig enig i at vi er nødt til at forholde os realistisk til parlamentarismen. Venstrefløjens politiske magtposition er en afspejling af vores sociale magtposition, og ikke omvendt! MEN - og det er et vigtigt men - derfor mener jeg godt at vi kan bruge Enhedslistens plads i Folketinget til at styrke vores sociale kamp. For mig at se handler det om italesætte den sociale kamp vi ønsker at styrke i samfundet, og således skabe den bedste forudsætning for at vinde sociale positioner, en efter en. Men dette kræver selvfølgelig at vi holder fast i, styrker og udvikler Listens revolutionære arv, som ganske rigtigt - som I påpeger - er under hårdt pres af en reformistisk, protosocialdemokratisk strømning både eksternt og internt (ingen navne nævnt). Min pointe er: I kan godt stemme blankt - én, to, fem procent blanke stemmer (det har ikke tænkt sig at ændre kursen for Listen eller nogle af de andre partier), men i stedet opfordrer jeg jer til at melde ind i Listen og kæmpe for dens revolutionære arv. Der kommer ikke noget ideologisk rent parti, den sociale kamp er allesteder - også internt i partiet. Så i stedet for at vente, så meld jer ind i Listen og deltag i kampen!


Kommentar af Mig alene vide | 14. juli 2011 | 10:59

@Yoyo: Tak for uddybning - og nuancering.

Min pointe i forhold til SF er, at det er svært lige nu at se, hvor partiet står helt præcist som selvstændigt parti, herunder også i en vurdering på en højre-venstre-skala, fordi det har indgået en strategisk alliance med SD. Det har været partiets mål siden dets dannelse - og har kun tidligere været etableret under det røde kabinet i 1966-67. Partiet nedtoner derfor sine egne positioner til fordel for fælles udspil med SD. De er ikke, som du fremstiller det, alene hindringer af tilbageskridt, de rummer også en række progressive tiltag - ikke socialistiske systemforandringer, men positive tiltag på eksempelvis miljøområdet.

Jeg er enig med dig i, at SFs opgivelse af EU-modstanden og accepten af Nato-medlemsskaber er stærkt problematisk.

Men det første - skiftet i EU-politikken - daterer sig, så vidt jeg husker, tilbage til slut 80’erne/start 90’erne (da venstrefløjen til venstre for SF var stærkt svækket, ikke et resultat af et forgæves pres på partiet, sådan som din logik fremstillede det i et tidligere indlæg), det sidste - opgivelsen af den principielle Nato-modstand - har været en del af partiets forberedelse til regeringsdeltagelse, herunder også deltagelse i forsvarsforliget - men uden at ændre SFs kritik af både Irak- og Afghanistan-krigene.

Jeg er også dybt bekymret over SFs værdipolitiske skifte. Og ikke mindst placeringen af dens varmeste fortalere i centrum af magten i folketingsgruppen - jeg er bange for at deres pragmatiske kynisme ikke kun er taktisk begrundet, men at de faktisk også mener det, de siger - jeg frygter, at de som højrefløjs-SF’ere kan blive lige så magtfuld en kreds som Ømand-Maigaard-Lange-gruppen i 70’erne.

Jeg tror dog samtidigt, at SF samtidige fundering i en bredere kreds af fagligt aktive (og andre gode kræfter) rummer muligheder for et venstreskred, når/hvis modsætningerne i S-SF-samarbejdet bliver åbenlyse. Men det er muligvis et fromt håb - for det forudsætter, at de ikke blot desillutioneres, men også kan se nye politiske muligheder åbne sig.

Din vurdering, at Ø skulle være gået til højre, er jeg ikke enig i.

For det første var forsvaret for militær indgriben i Libyen begrundet til to ting: dels frygten for en massakre på oprørere og civilbefolkning, dels oprørernes overlevelsesmulighed som politisk faktor. Det sidste kan lige så vel forklares som et venstreskred: Nemlig som militant støtte til den demokratiske opposition i Libyen. Jeg støttede Ø’s linje - og jeg er ikke gået til højre!

For det andet bliver Ø først for alvor sat på politisk prøve, når/hvis et regeringsskifte bliver en realitet - især hvis en ny regering tvinges ind i blokpolitik pga. pres fra højre. Det er først her at listen bliver sat under så alvorligt pres, at det den (måske) fraviger sin principielle linje om at støtte de mindste forbedringer og stemme imod alle forringelser.


Kommentar af Pelle Dragsted | 14. juli 2011 | 19:11

Hej

Jeg synes at denne diskussion er præget af nogle misforståelser om procedurerne i den danske version af parlamentarisme, og på hbilken måde Enhedslisten vil være "støtteparti" Det sker f.eks. når der gives udtryk for at Enhedslisten kommer til at støtte en regering, der samtidig fører krig, gennemfører nedskæringer etc.

I Danmark har vi det man kalder negativ parlamentarisme. Det betyder, at en regering bliver siddende så længe den ikke har et flertal i mod sig. Den kan kun væltes ved at mistillidsvotum fra et flertal i folkeitnget. En regering har ikke brug for "støtte" fra et flertal. http://da.wikipedia.org/wiki/Parlam...

Det betyder som jeg ser dte ifht. Enhedslistens rolle:

Efter et valg vil Enhedslisten uden betingelser pege på Helle Thorning som forhandlingsleder - hvis et flertal af partier gør det - vil hun sammensætte en regering. Herefter kan regeringen kun væltes hvis et flertal stemmer for et mistillidsvotum.

Enhedslisten har ved at pege på Helle Thorning som forhandlinsgleder, på ingen måde forpligtet sig til at støtte den nye regerings politik på områder som vi er uenige i, eller tage ansvar for et regeringsprogram som vi er uenige i. Uanset om det gælder krigsførelse, eller nedskæringer. Enhedslisten er ikke medlem af regeringen og er dermed et oppositionsparti.

I de følgende fire år er det 100% regeringens ansvar at finde flertal for sin politik eller forhandle sig frem til flertal. Hvis det er en flertalsregering er det nemt. Hvis det er en mindretalsregering skal den finde støtte far et eller flere oppositionspartier.

Enhedslisten har selv sagt et ønske om at en ny regering i så mange tilfælde så muligt, vil finde sit flertal sammen med Enhedslisten, da det vil give muligheder for at få indflydelser på finanslove og andre forlig, - indflydelse som kan forbedre forholdene for arbejderbefolkningen, arbejdsløse etc. Indflydelse som kan forrykke ved klassestyrkeforholdene i samfundet.

Det forudsætter imidlertid, at aftalerne ikke medfører forringelser for almindelige mennesker, miljøet etc.

Men reelt er det regeringen, der vælger hvor den vil finde sit flertal. Og den kan føre al den lortepolitik sammen med de borgelige som den vil.

Det kan Enhedslisten ikke gøre meget ved, men partiet har på den anden side heller ikke noget ansvar for det. I det tilfælde er det vel opgaven, at gøre det klart for vælgerne og befolkningen som sådan at regeringen havde en andne mulighed - nemlig at føre en socialistiske og venstreorienteret politik sammen med Enhedslisten.Og håbe på at dette vil føre til en venstreskred blandt vælgerne.

Med andre ord: En socialdemokratisk regering falder ikke fordi Enhedslisten ikke støtter en finanslov ller et forlig - så længe den kan finde sit flertal andre steder.

Regeringen falder først hvis Enhedslisten (eller de radikale) finder sammen med de borgerlige partier og vedtager et mistillidsvotum til regeringen, hvilket vil føre til regeringens fald og et nyvalg.

Jeg synes at diskussionen ovenfor bærer præg af en opfattelse, af at Enhedslisten er et støteparti i dne forstand, at hvis Ø trækker sin støtte, så falder rgeringen - men sådan fungerer det ikke i DK.

Og så lige en anden ting: Til alle dem der siger at det er ligemeget om vi får en S-regering eller en borgerlig regering:
- Hvad med de tusinder af familier af familier som er ramt af starthjælp, kontanthjælpsloft, 450-timers regel - er det ligegyldigt om de løftes fra fattigdom?
- Hvad med de børn som nu risikerer fængsel, er det ligegyldigt om den krimnelle lavalder sættes op igen?
- Er det ligegyldigt at landbruget blive prresset til at reducere udledning af pesticider
- Er det ligegyldigt, at fagforeningskontingenter igen bliver fradragsberettiget, eller at de får nye muligheder for at bekæmpe misbrug af udenlandsk arbejdskraft, at U-landsbistanden sættes op, at arbejdsløse får lov at uddanne sig på dagpenge etc. etc. etc.

Ja træerne vokser ikke ind i himlen. Men der er sgu´fanden til forskel - og forhåbentligt kan Enhedslisten gøre den forskel endnu større.

Kammeratlige hilsner,

Pelle Dragsted


Kommentar af Mig | 15. juli 2011 | 00:36

Pelle din tilgang er altså en anelse upræcis. Som udgangspunkt er støtten til en forhandlingsleder ensbetydende med at man forventer at regeringen kan reagere med hjælp fra støttepartiets mandater - at støttepartier dermed heller ikke indenfor den nærmeste fremtid vil vælte regeringen. sådan er den parlamentariske praksis. Men du har ret i at en regering ikke er forpligtet til at medtage det pågældende parti i fremtidige forhandlinger.

Men netop derfor forstår jeg slet ikke hvorfor man vil pege på hts betingelsesløst. Det er nu man har chancen for at få gjort sin indflydelse gældende. Bagefter kan s og sf jo lave alle de aftaler henover midten som de vil og enhedslisten har ingen indflydelse. Det er jo s politik at arbejde over midten og dermed kan enhedslistens indflydelse blive minimal specielt på områder såsom arbejdsmarked, udenrigspolitik, skattepolitik og retspolitik, udlændingepolitik samt økonomisk politik og mange flere. Områder hvor s og sf snildt kan få deres politik opfyldt uden ø. Det er nu s og sf kan og skal presses til at gøre væsentlige indrømmelser. Ikke at gøre det er ansvarsfralæggelse. Vi ved godt sf og s vil føre en nedskærings og krigspolitik men den støtter vi ikke men vi vil ikke presse dem til at ændre deres nuværende kurs. Pelle forsøger at fremstille ø’s position som det mindst onde. Det var også sådan vi fik solgt krigen i libyen. Det var en fejl. Fremtiden vil vise om enhedslisten laver endnu en fejl. Det tror jeg - jeg stemmer blankt.


Kommentarfunktionen er lukket


Peter Hegner Bonfils, 30 år, byrådskandidat for Enhedslisten Århus, bachelor i Historie og cand.mag i Historie og Middelalderarkæologi fra Aarhus Universitet.

Medlem af Enhedslisten.




Blogarkiv

8. juli 2011
Gæsteblog: ’Farvel til venstrefløjen’
32 kommentarer

27. januar 2011
Auschwitz-dag, historiens spor - og fremtidens erindringer
9 kommentarer

20. januar 2011
@ Jakob: Med HUT mod DDF?
19 kommentarer

9. september 2010
Terror-anekdote 1: 9/11, 7/7 og 21/7?!
2 kommentarer

29. marts 2010
THE REAL almindelige mennesker
3 kommentarer

8. marts 2010
Søstersolidaritet med Zobel

20. november 2009
S-SF-aksen: bliver det hot eller not?
2 kommentarer

16. november 2009
På eventyr i Myrhøjen - og fik vi satset nok på kærlighed?
9 kommentarer

28. oktober 2009
Pind & Pølse
2 kommentarer

13. august 2009
Irakerne i kirken – og en særlig plads i helvede
37 kommentarer

1 2

Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer