Vi er flyttet! modkraft.dk



Pind & Pølse

Af Peter Hegner Bonfils | 28. oktober 2009 | 10:24 | 2 kommentarer |


Pind & Pølse

Det er efterhånden noget tid siden jeg sidst fik skrevet til bloggen – det har været en travl tid i den virkelige verden, hvor man kan slå sig på andet end tastaturet og dårlig tegnsætning. Og hvor virusser ikke bare er 0- og 1-taller, men noget djævelsk noget, der tvinger en under dynen i flere dage i træk. Det har også været en skør tid, men det har i nok lagt mærke til. Måske skriver jeg noget om den skøre tid en anden gang – men den her gang vil jeg give ordet en kort stund til Pind & Pølse.

Jeg kom til at tænke på Pind og Pølse mens jeg læste Rosas indlæg om kommunalvalget og om hvor vigtigt det var for unge mennesker. Og jeg kan kun støtte Rosa i hendes kamp for at oplyse om vigtigheden af kommunalpolitik (jeg kan afsløre at jeg selv stiller op, også for Enhedslisten, bare i Århus, så er nok ikke den mest upartiske i bedømmelsen af Rosas indlæg).

Men, hov – hvem er Pind & Pølse? Det kan være svært at forklare, den korte historie er, at de er 2 fiktive figurer i et stykke af Line Knutzon, der hedder ”Den luft de andre indånder” og som jeg i øvrigt havde den store fornøjelse at se opført på Sorte Hest i København for nyligt.

Men nu pludrer jeg vist bare, så her får Pind & Pølse ordet, og som politiske kommentatorer slår de Mogensen & Kristiansen any time of day - så prøv og tag Pind & Pølse i hånden:

“Pølse:

Nej, for det kan jeg godt sige dig, hvis de begynder at komme her, så kan jeg ikke garantere for følgerne.

Pind:

Hvem?

Pølse:

Jamen dem der…de der

Pind:

Hvem er det nu lige det er?

Pølse:

de der…det store som er om os, det der monstrum, hva’ hedder det nu?

Pind:

Skoven?

Pølse:

Nej…Hvordan skal jeg forklare det…altså…det består ligesom af en masse fætre og kusiner, de er så mange at de slet ikke kan nå at hilse på hinanden i et enkelt liv, men de ER i familie, mange ved det bare ikke, ja mange tror ligefrem de kommer fra særlige familier fra særlige steder og mærker stederne af ligesom dyr pisser deres territorier af, men jeg ved de er i familie, jeg ved at JEG er i famlie med dem alle sammen de vil bare ikke vedkende sig det og invitere mig ind, i stedet bruger de tiden på at tegne grænser og linier i sandet, selvom havet hele tiden kommer efter dem og visker det hele væk, men denne tåbelige handling gør dem ikke ærgerlige eller forstemte, tværtimod ser de lykkelige ud…og jeg må spørge mig selv hvad det er de glædes ved, at tegne grænserne og se dem viskes ud, eller er det det, at de bliver ved med at ha’ et nyt stykke arbejde foran sig…

Engang gik jeg op til en fætter på Rådhuset og forslog at alle de ældre damer der sidder og kigger ned på runddelen i det mindste ku’ få pudset deres vinduer når de nu ikke længere kom på tur.

Og det ku’ min fætter også godt se ville være rimeligt, men han kunne desværre ikke gøre noget, for ham der stod for det, der i øvrigt også syntes det var rimeligt, havde snakket med vinduespudseren, der også synes det var rimeligt, om at pudse vinduerne, men det måtte han ikke, selvom hans chef også syntes det var rimeligt, han prøvede så at tale med én på Rådhuset, der bestemt syntes det var på sin plads at damerne ku’ få pudset deres vinduer, men damen på Rådhuset ku’ ikke gi’ tilladelse, fordi en anden ovre i et ministerium, der syntes det var FULDSTÆNDIGT RIMELIGT at de ældre damer kunne se ud af vinduet, havde snakket med en mand i en kiosk, der helt klart var for at folk GENERELT fik pudset vinduer, hans onkel…og hold nu godt fast…havde snakket med en…hvis bror…hvis kone lige var død af kræft…havde en nevø…der boede langt ude på landet…SOM: syntes, at det måtte de sgu selv klare…og sådan blev det – ruderne fedtedes til, damerne døde og runddelen blev aldrig den samme igen.” [Mine frehævninger med kursiv]

Da jeg hørte de replikker her forleden susede den ene absurditet efter den anden forbi mit indre øje; og det slog mig hvorfor det i grunden måske ikke er så mærkeligt, at mange er trætte af politik.

Det er som om, der sidder sådan en nevø-der-bor-langt-ude-på-landet-og synes-det-må-de-sku-selv-klare og sætter en stopper for alle mulige gode inititiativer - ikke bare i fiktionen, men også i virkeligheden med slåfejl og virus og rudekuverter.

Mit mål i den her kommunalvalgkamp er at få sat den nevø til vægs og pudset de vinduer, så det ikke går som i "Den luft de andre indånder", hvor "ruderne fedtedes til, damerne døde og runddelen aldrig blev den samme igen."

Og jeg lover at næste blogindlæg bliver mindre abstrakt - til den tid er virussen i min krop sikkert også forsvundet og så kan det være jeg bliver mere konkret.

Det kan være i kan hjælpe mig lidt på vej til at blive mere konkret? Hvilke ruder vil i gerne have pudset? Hvad kunne få dig op af stolen til det her kommunalvalg? Hvad er KRAVET, der skal gennemføres?

Og det er tilladt for en stund at ignorere den dumme nevø - ham skal vi nok i fællesskab få gjort bugt med.



Kommentarer


Kommentar af Jakob Lindblom | 29. oktober 2009 | 10:39

Du skuffer mig Peter. Her havde jeg lige glædet mig til en ode til Søren Pind og hans pølsesnak. Istedet bliver du kulturel, hvilket jo altid gør ondt på din gamle rindalistiske kampfælle :-)

Jeg har nu store forventninger til netop Søren Pind, som en komiker også sagde på tv forleden. Tænk på at Messerschmidt er eksileret, Krarup og Langballe genopstiller ikke og tilbage på tossernes holdeplads er - ja Søren Pind! Gad vide om han kan leve op til det og udfylde tomrummet?


Kommentar af Peter Hegner Bonfils | 29. oktober 2009 | 14:05

lol - indrømmer at jeg blev lidt kulturel, men håber at det trækker lidt op, at der også er noget politik i det;) Og hvis du vil høre noget morsomt engang, så prøv og find hendes radio-dramaer om Mogens og Peder - det er stor kunst, forbandet morsomt og tilmed folkeligt på en gang:)

Og hvem siger, at Søren Pind ikke er ham den trælse nevø, der hele tiden stikker en kæp i hjulet på de gode initiver? Han minder ihvertfald om en af de absurde figurer, der befolker Line Knutzons stykke;)

Og nu du nævner det Jakob, så er det da i grunden foruroligende med så få tosser inde på borgen...

Og på sin vis har Søren Pind vel allerede fyldt tomrummet godt ud - det er ikke hver dag, at HA er nødt til at distancere sig fra VKO’s favntag, men efter bla. Søren Pinds omfavnelse af Sjakal-manifestet, så var det jo det de gjorde.

At HA ikke vil være i et alt for nært forhold til VKO kan man jo så tænke lidt over...


Kommentarfunktionen er lukket


Peter Hegner Bonfils, 30 år, byrådskandidat for Enhedslisten Århus, bachelor i Historie og cand.mag i Historie og Middelalderarkæologi fra Aarhus Universitet.

Medlem af Enhedslisten.




Blogarkiv

8. juli 2011
Gæsteblog: ’Farvel til venstrefløjen’
32 kommentarer

27. januar 2011
Auschwitz-dag, historiens spor - og fremtidens erindringer
9 kommentarer

20. januar 2011
@ Jakob: Med HUT mod DDF?
19 kommentarer

9. september 2010
Terror-anekdote 1: 9/11, 7/7 og 21/7?!
2 kommentarer

29. marts 2010
THE REAL almindelige mennesker
3 kommentarer

8. marts 2010
Søstersolidaritet med Zobel

20. november 2009
S-SF-aksen: bliver det hot eller not?
2 kommentarer

16. november 2009
På eventyr i Myrhøjen - og fik vi satset nok på kærlighed?
9 kommentarer

28. oktober 2009
Pind & Pølse
2 kommentarer

13. august 2009
Irakerne i kirken – og en særlig plads i helvede
37 kommentarer

1 2

Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer