Vi er flyttet! modkraft.dk


Så går det løs igen

Af Rina Ronja Kari | 29. februar 2012

I morgen og overmorgen samles EU-toppen igen til endnu et topmøde. Og sørme om de ikke skal diskutere det samme, som de har gjort det sidste lange stykke tid: Euro-traktaten (eller som nogen kalder den: finanspagten).

Denne gang er de kommet så langt, så de planlægger at skrive den under. I mens vi ruster os til at se på kvinder og mænd i pæne jakkesæt, der skriver under på noget i mens de smiler stort – ja, så kan vi da lige tage en status på traktaten.

Folkeafstemning eller ej

I Danmark raser diskussionen om, hvorvidt vi skal stemme om traktaten. Tilhængerne af traktaten mener bestemt ikke, at vi skal stemme – nogle politikere har den frækhed at sige, at de er blevet valgt til folketinget for at træffe beslutninger, og det akter de at gøre. Til det kunne man sige, at de kunne træffe den beslutning, at de faktisk går ind for demokrati og ind for at høre på befolkningen.

I Folketinget har man allerede 1. behandlet et forslag fra Enhedslisten om, at der skal være folkeafstemning, og det var tydeligt, at det bliver der ikke flertal for sådan lige.

Men derfor giver vi da ikke op; Folkebevægelsen kæmper – sammen med mange andre – for at vi skal have en afstemning, og du kan stadig nå at skrive under

Imens har man mere fornuft i Irland, hvor det er blevet besluttet, at den irske befolkning skal spørges. Uanset hvad de stemmer kan det dog ikke stoppe hele traktaten, man har nemlig taget højde for den slags ”forhindringer”, og det er derfor indskrevet, at hvis blot 12 Euro-lande tiltræder traktaten, så gælder den.

Hvad er et underskud

Det er endnu mere deprimerende, når man så lytter på hvad politikerne siger om det egentlige indhold i traktaten. Et væsentligt element i traktaten er, at man ikke må have et strukturelt underskud på statsfinanserne på mere end 0,5% af BNP – det store spørgsmål er bare; hvordan regner man lige det ud?

I debatten i folketinget i sidste uge kom det f.eks. frem, at finansministeriet og EU-kommissionen beregner det forskelligt, og på spørgsmålet om, hvad der så er den måde, som kommer til at gælde – ja der svarede politikerne i øst og vest med forskellige henvisninger til, at de stoler på finansministeriet og at de forventer en fornuftig aftale…

Samtidig måtte vi konstatere, at justitsministeriet sagtens kunne konkludere, at der ikke er brug for en folkeafstemning – på trods af at teksten på det tidspunkt ikke lå på dansk. Det tegner alt i alt et billede af, at Folketinget ikke rigtig har styr på, hvad den der Euro-traktat går ud på, men at de stadig gerne vil vedtage den – og helst uden folkeafstemning.

Og dermed kan vi vende tilbage til billedet af statsministeren, der smilende sammen med sine kollegaer kan skrive endnu en traktat under, der lægger voldsomme begrænsninger på, hvordan finansloven i fremtiden kan skrues sammen – med det resultat, at uanset hvilken økonomisk politik vi som befolkning måtte ønske, at der skal føres, ja så skal det være inde for nogle snævre grænser for budgetunderskud mv., og tanken om at man engang i fremtiden skulle lave en såkaldt ”kickstart” af økonomien bliver stort set gjort umuligt.

For en dybdegående analyse af indhold og betydning af Euro-traktaten, vil jeg i øvrigt anbefale dette indlæg.


Kan Enhedslisten nedlægge veto?

Af Rina Ronja Kari | 7. februar 2012 | 16 kommentarer

Man kan godt gå og blive lidt frustreret over alle de ting, som vi troede ville blive bedre, men som ikke rigtig er blevet gode selv med en ny regering. Og med regeringens vilje til at føre borgerlig økonomisk politik (f.eks. ved at ville gå med i Euro-traktaten) og deres ønske om at indgå forlig med Venstre frem for Enhedslisten når det drejer sig om miljø-politik, ja så bliver man da lidt frustreret.

Spørgsmålet som jeg er stødt på flere gange er jo, hvor meget kan Enhedslisten holde til at acceptere – og hvornår må ”nok være nok”? Problemet er bare, at man jo ikke kan nedlægge veto, det er der sådan rent praktisk ikke en mulighed for at gøre – en regering består, så længe der ikke er et flertal imod den, og man kan altså ikke bare sige, nu gider vi ikke være parlamentarisk grundlag.

Men hvad pokker gør vi/de så? Altså, hvis det bliver slemt nok, så må man jo overveje at sige, at så vil vi ikke bakke op om regeringen mere, og det betyder f.eks., at Enhedslisten siger, at Finansloven stemmer vi ikke for næste år (f.eks. ved at sige; uanset hvad stemmer vi imod, fordi I har været nogle røvhuller resten af året).

Nu er det jo et tænkt eksempel, men lad os alligevel se på det. Hvis Enhedslisten siger, nu er det nok, vi vil ikke acceptere, at I fører borgerlig politik – og slet ikke, at I ikke engang vil spørge befolkningen om Euro-traktaten, så derfor vil vi ikke være grundlag for jer, og ikke deltage i Finansloven næste gang.

Ja, så kan der vel ske 3 ting (sådan ca.) 1. Regering siger, undskyld, det kan vi godt se. Nu tager vi os sammen og udskriver afstemning om Euro-traktaten og laver ordentlig politik 2. Regeringen må så fra sag til sag få den borgerlige blok til at stemme for, og det gælder altså også at de må lave en finanslov med de borgerlige (som nok vil tage sig temmelig dyrt betalt for at indgå en finanslov – når de nu kan se den 3. mulighed: ) 3. Regeringen ender med at skrive Folketingsvalg i utide – baseret på meningsmålingerne giver det (måske) et godt resultat for Enhedslisten, men til gengæld får vi en borgerlig regering igen

Som jeg ser det, står hele venstrefløjen i en noget løst situation, hvor vi har en regering, som måske nok indføre nogle gode ting, men også gør pænt mange dårlige ting – men hvor alternativerne alligevel kan forekomme temmelig dårlige (altså bortset fra mulighed 1, som jeg bare har svært ved at forestille mig faktisk vil ske).

Men det ændrer jo ikke på, at Enhedslisten bliver nødt til at kunne se sig selv i øjnene – og på et tidspunkt vil ”nok være nok”, og så må man jo tage konsekvensen.


Når bare pengene går til…

Af Rina Ronja Kari | 31. januar 2012

Ja, så blev EU’s regeringsledere så enig om Euro-traktaten, og sikke noget rod. Den danske statsminister mener åbenbart, at lykken er gjort, når bare bøder til Danmark går til EU’s samlede budget og ikke specifikt til den kasse, som vi ikke selv kan få gavn af.

Ja, men det kan jeg da godt se! Glemt er så, at der også i traktaten er elementer som, at EU fremover skal godkende vores finanslov, og at man beslutter én bestemt økonomisk politik – hvilket jo i store træk betyder, at Folketingsvalgene bliver mere og mere ligegyldige.

Helle Thorning har til lejligheden støvet et gammelt begreb af; permanent lov, et begreb som angiveligt blev brug i biblen, men som ellers ikke er noget, der egentlig giver mening. Begrebet skal bruges til at indføre en lov om, at der ikke må være underskud på statsbudgettet. Det er egentlig noget, som EU vil have skal skrives ind i Grundloven, men det er jo unægtelig temmelig besværligt – og kræver desuden folkeafstemning. Derfor indføres der en ”permanent lov”, som guderne må vide hvad betyder.

Uanset hvad betyder Euro-traktaten, at EU får markant mere magt over vores finanslov mv., og det er totalt til grin, at f.eks. SF ikke vil kræve en folkeafstemning – det er åbenlyst til omgåelse af Euroforbeholdet, og en hver politiker med respekt for sig selv burde bakke op om, at befolkningen naturligvis skal høres (uanset hvad deres smarte jurister kommer frem til).

I mellemtiden må vi andre jo ligge pres på dem, og derfor er hermed en opfordring til at bakke op om underskriftindsamling for kravet om en folkeafstemning: http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?rubrique181


Demokrati i Ungarn?

Af Rina Ronja Kari | 10. januar 2012 | 5 kommentarer

Ulla Jessing beskriver rigtig godt situationen i Ungarn lige nu. Det er frygteligt at følge med i, og ønsket om at stoppe de voldsomt udemokratiske tiltag er stort. Tiltagene fra den ungarske regering tæller blandt andet en valglov, der gør det yderst vanskeligt at forestille sig, at oppositionen en dag kan få flertal, ligesom det tæller censur og andre ubehagligheder.

Faktisk er det så grelt, at USA har blandet sig, og opfordret til at man besinder sig. Det samme gælder i midlertidigt ikke fra EU’s side (selv om Ungarn er medlemmer af EU). Her har man stort set valgt en strategi, hvor man intet siger.

Man kan jo undre sig over, om EU egentlig er optaget af demokrati i egne medlemslande – de protesterer åbenbart ikke over det der sker i Ungarn, ligesom de teknokratiske regeringer i Grækenland og Italien i store træk er indsat af EU.

Jeg synes eller jeg ofte høre EU-tilhængerne snakke om, hvor godt EU er for demokratiet og i særdeleshed hvor meget EU fremmer demokrati i de nye lande. Måske gælder det bare ikke, når EU har andre dagsordner (f.eks. at beskytte bankerne mod gældskrisen i Sydeuropa)…


Det danske EU-formandskab

Af Rina Ronja Kari | 5. januar 2012

Så overtog Danmark ellers EU-formandskabet med pomp og pagt – og masser af EU-flag overalt. Jeg må ellers indrømme, at jeg tvivler lidt på, om det kommer til at udvikle sig til en fest for nogen som helst.

Det helt store tema kommer naturligvis til at være den økonomiske krise og gældskrisen. Det er egentlig svært at forestille sig, at ret mange andre punkter kommer til at fylde – det skulle da lige være EU’s næste budget, som i følge Helle Thorning skal være næsten klar til vedtagelse efter formandskabet.

Men vi er selvfølgelig mange, som gerne vil have andre punkter på dagsordenen også... Selv om man kan sige, at ønsket om en social protokol ligger godt i forlængelse af krisen, så er det vist vanskeligt at argumentere for, at gældskrisen her og nu bliver løst hverken af bedre miljø eller afskaffelse af terrorlisterne.

Men når nu vi hører regeringen snakker om den kæmpe forskel, som Danmark kan gøre med EU-formandskabet, ja så fristes man jo alligevel til at komme med et par (små?) forslag til, hvad de kunne gøre med denne kæmpe forskel.

Hermed et kort uddrag af, hvad vi i Folkebevægelsen mod EU opfordrer regeringen til at arbejde med (læs den fulde version her):
-  Indføring af social protokol
-  Plan for afskaffelse af landbrugsstøtten
-  Stop for handelsaftaler og salg af våben til diktaturer
-  Mere åbenhed i EU-systemer

Spørgsmålet er selvfølgelig om Helle Thorning kommer til at stå i problemer til op over ørerne, og derfor egentlig ikke kommer til at kunne rykke noget. På den hjemlige bane besværliggøres arbejdet vel af dårlige meningsmålinger, og især af problemer i SF, som jo trods alt har et bagland, der har lidt svært ved at acceptere bl.a. den nye Europagt (og måske især at det kunne tyde på, at vi ikke får en afstemning om den).

Det besværliggør jo i hvert tilfælde det billede, som hun ønsker at skabe af Danmark, nemlig at vi uden problemer og uden de store protester går med til hvad som helst i EU – dog bare helst uden en folkeafstemning. Det sidste er i øvrigt noget hun deler med de andre statsledere.

Samtidig er der jo ikke nogen tvivl om, hvem der svinger taktstokken i Euro-samarbebjdet, og her spiller Danmark jo ingen rolle (hvilket vi heller ikke havde gjort, hvis vi var med i Euroen).

Alt i alt går den danske regering i mine øjne en svær tid i møde, og det bliver måske helt befriende at se på som EU-modstander, selv om jeg frygter for hvor meget selvbestemme Danmark har overgivet til EU inden året er om.


Euro-pagten og regeringen

Af Rina Ronja Kari | 13. december 2011

Vi kan ikke have en situation, hvor der bliver ført en stram og styret finanspolitik i Euroen uden at det samme må gælde for Danmark.

Ovenstående er IKKE et direkte citat, men sådan som jeg lige husker at Helle Thorning-Smidt formulerede sig gentagne gange på sit netop overståede pressemøde. Vi skal åbenbart forstå, at hvis euro-landene fører en bestemt økonomisk politik, så bliver vi automatisk nødt til også at gøre det i Danmark.

Dermed lægger hun faktisk også op til, at det nærmest er ligegyldigt om Danmark tilslutter sig den nye pagt – for uanset hvad, skal vi følge de nye (og ekstremt stramme) regler for finanspolitikken... kan vi bare slet ikke undgå at lade EU overtage finansloven så?! Den bærende pointe i den nye pagt er, at man vil skabe en finanspolitisk union, hvor der skal ske en stadig øget integration af landenes økonomiske politik (med andre ord: finanslovene skal afstemmes, så man over tid bliver mere og mere integrerede og for at opnå det må man nødvendigvis overgive en stor del af magten over finanslovene til EU)

Samtidig valgte hun at understrege på pressemødet, at vi ikke skal have en folkeafstemning om pagten. Det er måske ikke en voldsom overraskelse, men jeg må indrømme at jeg faktisk blev lidt skuffet (måske naivt af mig?). Jeg synes det eneste demokratiske må være at holde en folkeafstemning om pagten. Den kommer til at betyde – i hvert tilfælde hvis vi går med i den - at EU får rigtig stor indflydelse på vores finanslov, og dermed bryder den altså med Euro-forbeholdt.

Man kan selvfølgelig håbe, at det betyder at regeringen ikke vil hive Danmark med i pagten, fordi de ikke ønsker en afstemning (og dermed potentielt nogle gevaldige interne stridigheder mellem SF og R). Men jeg bliver sgu’ lidt bekymret når de snakker om delvis tilslutning, altså hvor vi går med til en stor del af det. Det er især SF der har snakket om det i går og i dag. Jeg har lidt svært ved at se, hvilke dele det er vi kan tilslutte os uden at vi overlader finansloven til EU.


EU og dens krise(r)

Af Rina Ronja Kari | 9. december 2011 | 1 kommentarer

Puha det er med sved på panden, at jeg nu vil kaste mig ud i en blog om den udvikling, som EU er inde i netop nu. For hvor starter man dog, og specielt, hvornår overhæler udviklingen alligevel alt hvad jeg skriver?

Sandheden er jo, at det går pokkers stærkt i disse dage, og at det man troede var sikkert i går, bestemt ikke er det i morgen. Så tillad mig at starte et sted, hvor jeg føler mig på nogenlunde sikker grund:

EU står i en historisk krise (hvor ofte har EU egentlig ikke gjort det efterhånden?), og der er ingen tvivl om, at det EU vi så i forgårs kommer til at være radikalt forandret i løbet af det næste halve år. Skarpt sat op; enten er EU gået i totalt opløsning eller også er det mere eller mindre totalt ændret.

Det vi ser lige nu er så, at i hvert tilfælde Euro-landene vil gå temmelig langt med magtoverdragelse til EU – ja, de vil faktisk skabe en finanspolitisk union. Hvad det præcist kommer til at betyde, har vi stadig til gode at se, men det kommer højst sandsynligt til at indbefatte;
- De enkelte landes finanslove skal ikke blot til gennemsyn (som de allerede skal) i EU, men EU får mulighed for at kræve bestemte og konkrete ændringer
- Og EU-domstolen får mulighed for at kræve en finanslov ulovlig (!)
- Der skal indskrives i de enkelte landes grundlove, at de kun må have et vist underskud eller en vis størrelse på deres gæld
- Der skal ske en markant stærkere ”koordinering” af den økonomiske politik – det lyder mest som EU-diktat, men konkretiseringen har vi vist til gode til topmødet i marts
- Man vil arbejde i retning af en fælles økonomisk politik og sikre koordinering af alle større økonomiske reformer

Det er nok ikke det hele, men den kan vel i store træk opsummeres til: Den økonomiske politisk skal fastlægges i EU, og de enkelte regeringer kan derefter gennemføre det i deres egne lande.

Ikke på den måde noget, som lyder særlig tillokkende. Spørgsmålet kommer nu; skal Danmark være med? Hvis det står til Helle Thorning-Schmidt, så ja. Hun har allerede sagt til EU, at det vil hun gerne være med til – men senere kom hun vist i tanke om, at det er meget smart at spørge Folketinget (!). Men en så radikal overgivelse af magt til EU, det bliver vi da nødt til at kræve til folkeafstemning. Det er oplagt i modstrid med Euro-forbeholdet, og man skal sgu’ da være temmelig udemokratisk, hvis man virkelig mener, at befolkningen ikke skal være med til at tage stilling.

Enhedslisten har meldt ud; det skal til folkeafstemning. Det samme har DF. Hvis SF nu bare også bakker op, så skulle vi være sikre på en grad af demokrati – så kære venner; hvad siger I, skulle vi ikke lige spørge befolkningen, før vi indgår fuldstændig i en finanspolitisk union?


Europagt = pres på offentlige lønninger

Af Rina Ronja Kari | 21. marts 2011 | 3 kommentarer

I morgen skal Folketingets Europaudvalg behandle spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal indgå i Europagten. Det er ikke noget, der har været voldsomt debatteret – hvilket måske nok er forståeligt med tanke på alt hvad der ellers sker – men det er problematisk, fordi det faktisk har stor betydning.

Med Europagten indgår man en aftale om, dels at fastsætte nogle overordnede økonomiske målsætninger (I ved klassisk EU-stof med øget konkurrence osv.). Og så skal man så mødes én gang hvert år og grundigt gennemgå hvert enkelt lands økonomi og udvikling hen mod målsætningerne. Der ligger så en række redskaber, som landet i princippet selv kan bestemme over – men det er klart, at siger man nej til et redskab, skal man naturligvis vælge noget andet. På samme måde er det klart, at især lande med udfordringer indenfor nogle områder vil blive presset ekstra hårdt.

Der bliver med andre ord gode muligheder for at banke genstridige lande på plads, selv hvis de skulle få den frygtelige tanke, at målsætningerne måske ikke er de rigtige…

Og hvad peger pagten så på som værende vigtigt, jo det er f.eks.:

Ovenstående er eksempler på indholdet i pagten, men der er naturligvis meget mere. Fagbevægelsen på Europæisk plan har sagt nej tak, det lyder som en dårlig idé! det samme har fagbevægelsen i Sverige, ligesom blandt andre SF’s og S’ søsterpartier i Sverige – og derfor holder Sverige sig da også helt udenfor Europagten.

Det er derfor temmelig svært rigtigt at forstå, hvorfor de danske partier er så begejstret for at overgive endnu mere magt over vores økonomiske politik til EU. Samtidig må man stille spørgsmålet; hvis Løkke tager ned og lover alt muligt l*** til EU på Danmarks vegne, har en eventuel ny regering derefter mod på at tale EU midt imod? Eller vil vi bare fortsat være underlagt den nuværende økonomiske politik?


Et juleeventyr?

Af Rina Ronja Kari | 13. december 2010 | 2 kommentarer

Jeg ville ønske, at dette var et rigtigt juleeventyr, I ved sådan ét, hvor man ved fra start, at det ender lykkeligt og julen bliver reddet - også selv om det ser sort ud i en periode (ligesom det Jakob skrev for nylig)

Men dette er desværre ikke sådan et eventyr, hvor det tyder på, at det vil ende lykkeligt til sidst.

Hvis dette nu var et juleeventyr, ja så ville de onde - dem som vil stjæle julen - være EU (det siger vel sig selv). De lidt naive, I ved dem som måske mener det godt, men som alligevel kommer til at hjælpe de onde - det vil så være Estlands regering (antaget, at de egentlig mener det godt). Og de gode, dem som vil redde julen, det er så en stor del af befolkningen i Estland.

Kampen om julen, handler så i den virkelige verden om, hvorvidt Estland skal indfører Euroen til nytår. Egentlig er beslutningen taget (og julen stjålet), men gode mennesker arbejder naturligvis trofast på at redde den i sidste øjeblik.

Befolkningen i Estland vil nemlig mægtig gerne både have en folkeafstemning om Euroen, OG de agter at stemme NEJ. Men desværre er regeringen blevet overbevist af de onde (det var EU), om at de ikke skal spørge befolkningen - den slags gør man jo helst ikke i EU.

Hvorfor det på nogen måde skulle give mening for Estland at indtræde i den noget krise-ramte Euro er uklart. På en eller anden måde virker det til, at regeringen er blevet overbevist af argumenter - som også den danske regering i 2000 faldt for - nemlig at det skulle være tvingende nødvendigt for økonomien. Hvorfor det skulle forholde sig således er totalt uklart.

De gode (befolkningen i Estland) kæmper fortsat imod Euroen, de argumenterer - ganske rigtigt - for at det er tåbeligt at gå ind i Euroen, da det både vil betyde højere priser på varerne i Estland, samtidig med at det vil begrænse deres muligheder for at bekæmpe arbejdsløshed kraftigt (i kampen for at overholde Euro-kravene har de pt. en arbejdsløshed på 16%, som de vanskeligt kan gøre noget ved). Desværre ser det sort ud lige nu - uanset opbakning i befolkningen - fortsætter regeringen ufortrødent. Mon det kan ende som et juleeventyr, hvor regeringen kommer til fornuft i slutningen????
- Det ville da i hvert tilfælde være en dejlig julegave.


Kulsort samvittighed

Af Rina Ronja Kari | 23. november 2010 | 2 kommentarer

Advarsel: dette indlæg handler om baby, om at blive mor, om forventninger og pres – hvis du hellere vil læse om Euroen henviser jeg dig venligt til mit sidste indlæg ”Hvor er det dejligt…”

Jeg var nok lidt forberedt på det, men ikke rigtig klar over det alligevel; at blive mor indbefatter (i hvert tilfælde for mig) en overvældende mængde af dårlig samvittighed. Her er 4 ting i tilfældig rækkefølge;

Amning. Jeg ammer ganske vist, men Stella får også mange flasker i løbet af dagen – hun bliver så glad, når hun bliver ordentlig mæt, og ekstra bonus, hun vågner ikke med 1½-2 timers mellemrum hele natten for at få mad. Men åh rædsel, ifølge meget sundhedspersonale er flasker noget af det værste der findes – i stedet burde jeg amme hende hele tiden… men jeg orker faktisk ikke.

Fjernsyn. Jeg ser alt for meget fjernsyn – også med Stella på armen. Vi kan faktisk godt slappe af og hygge sammen, mens jeg ser fjernsyn og hun ser på farverne og lyset. Men jeg ved det jo godt, det er bedre for baby at (indsæt selv her diverse sunde aktiviteter for en baby). Og i øvrigt kan man bedre stimulere hendes sprog hvis fjernsynet er slukket…

Arbejde. Jeg glæder mig til at komme tilbage til arbejde! Rigtig meget faktisk, og jeg begynder allerede d. 1. januar, selv om Stella kun er 5 mdr. Og jeg går også gerne til møder allerede nu. Nogen gange virker det som om, at jeg siger noget helt forbudt, når jeg siger det – det udløser forskrækkede blikke og kommentarer om, at hun jo ikke er så gammel. Tag ikke fejl; jeg elsker at være sammen med hende, men jeg glæder mig altså til at lave noget ”voksent” igen.

Støv. Der er bare ikke rent (nok) hjemme hos os. Det er på ingen måde klart for mig, hvor rent der bør være i et baby-hjem (lidt støv skal de vel også helst udsættes for), men jeg er ret sikker på, at vi har for meget støv. MEN, der er så mange andre ting, som jeg hellere vil, så nej, der er ikke rent og pænt (nok).

Ja, og jeg kunne blive ved. Nu er det vist tid til lige at understrege, at selv om det faktisk er ting jeg tænker på, så optager det mig langt fra hele tiden, og jeg bruger meget tid på at hygge mig rigtig meget med min datter. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at spekulere over, hvor alle forventningerne og den dårlige samvittighed kommer fra? Det virker ikke til, at min kæreste på samme måde slår sig selv i hovedet over at tillade sig lidt fritid til sig selv – og det burde han jo heller ikke.

Jeg er ikke som sådan ude i en dagsorden om, at det er samfundets skyld, men jeg har alligevel svært ved at tro på, at jeg skulle være så tosset, at jeg helt selv har fundet på alle mulige og umulige forventninger, som jeg ingen chance har for at leve op til.

Det rigtig morsomme bliver, når jeg snakker med forskellige om netop forventningerne, f.eks. kan min sundhedsplejerske godt være enig i, at man skal nedjustere forventningerne, men hun har alligevel sine egne heste at ride, så det skal endelig ikke være på dette eller hint område, at man nedsætter forventningerne. Og sådan kunne man blive ved.

He, måske er den vigtigste læresætning, at man som forældre bliver nødt til selv at finde ud af, præcis hvilke ting, der er vigtige for vores familieliv, og så ellers lære at frigøre sig for andres forventninger og velmenende råd (men det er godt nok meget svære end det lyder!). Jeg glæder mig over de ting jeg har lært som feminist, det kan nemlig ofte godt bruges i disse sammenhænge – plads til at være som jeg er, og ikke som andre forventer, at jeg skal være!

Ps. Og så tænker jeg ofte på en historie en mor fortalte mig for lang tid siden; i en af hendes børn klasser havde de hver jul en nisse, som hver dag kom hjem til et nyt barn. Man skulle så tage billeder og skrive en lille beretning om, hvad nissen havde oplevet sammen med familien den pågældende eftermiddag og aften. Denne mor fortalte så, at ofte havde nissen både været med til at bage super økologiske-sunde-spelt-boller, været ude på en lang gå tur, lavet julehygge og… og… OG spist mere super økologisk-sund-aftensmad (det hele i løbet af timerne fra ungen fik fri fra skole og til næste morgen). Og dette kunne hun altså ikke leve op til! Jeg tænker på, hvordan sådanne forventninger kan blive skruet helt op, når familie efter familie skal overgå hinanden i, hvad man sådan lige gør her når ungerne får fri fra skole…


1 2 3 4 5 6 >



Jeg hedder Rina Ronja Kari, jeg er 27 år og er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

Derudover læser jeg Virksomhedsledelse på Roskilde Universitet.

Min primære politiske aktivitet er i kampen mod EU, men jeg deltager også i forskellige andre ting på venstrefløjen.

Se også min hjemmeside www.rina.folkebevaegelsen.dk.




Blogarkiv

29. februar 2012
Så går det løs igen

7. februar 2012
Kan Enhedslisten nedlægge veto?
16 kommentarer

31. januar 2012
Når bare pengene går til…

10. januar 2012
Demokrati i Ungarn?
5 kommentarer

5. januar 2012
Det danske EU-formandskab

13. december 2011
Euro-pagten og regeringen

9. december 2011
EU og dens krise(r)
1 kommentarer

21. marts 2011
Europagt = pres på offentlige lønninger
3 kommentarer

13. december 2010
Et juleeventyr?
2 kommentarer

23. november 2010
Kulsort samvittighed
2 kommentarer

1 2 3 4 5 6 >

Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer


Modkraft.tv

Stop ACTA nu Demonstration 25-02-2012

Billeder fra demoen mod ACTA lørdag d. 25/2-2012

Lavet af Filip S - http://lilit.dk



annonce

Seneste kommentarer

Henrik Chulu | Jens Voldby Crumlin | kl. 09:13
Kodeordene for et nyt samfundssystem er en ny økonomi som er frigjort fra (...)

Kontradoxa | amalie skram | kl. 00:16
@Grølheim Hvem og hvad giver dig din absurde tro på, at Assad-regimet (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:41
Hej alle, mange tak for jeres kommentarer. Mht debatten om mig/SF’ere på (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:31
Hej alle, lige lidt respons herfra - igen tak for jeres kommentarer. Mht (...)

Kontradoxa | Grølheim | kl. 21:30
@amalie; Jeg synes denne råben "konspirationsteoretikere" bliver mere og (...)

QueerKraft | Karl | kl. 15:01
Enig med Karen. Og så tror jeg at pointen med klummen både er at ærgre sig (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:25
@e lykke Fordi nogle oprørere i Libyen opfører sig som racistiske svin (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:23
@Amalie Skram Helt enig. Det er vildt grotesk, at der findes folk der (...)

Karen Helveg Petersen | Johannes | kl. 14:08
Man bliver jo næsten nødt til at spørge, af ren nysgerrighed (eller (...)

Jakob Lindblom | Bente | kl. 13:44
Nej jeg vil ikke slappe af Jacob. For jo du siger en hel masse.. Du eller I (...)

Dagen i dag

Se flere på Leksikon.org


Citater
Da jeg var lille, kom der mange danskere til Malmø. Ofte for at købe billig kaffe. Også nu er der mange danskere i Malmø. En del kommer for at købe billige biler, nogle for at bo billigere. Men mange kommer, fordi der er indført love, som forbyder dem at leve i Danmark med den, de elsker, fordi han eller hun kommer et andet sted fra. Det er en skam! Men også storebror (Sverige, red.) og specielt de skånske storebrødre har al anledning til at se kritisk på sig selv, nu når højreesktremisterne i det Sverigedemokratiske parti med stor sandsynlighed kommer til at tage plads i den svenske rigsdag efter næste valg. Jeg ved, at den danske dronning er enig med mig.

Mikael Wiehe. Svensk-dansk musiker i en tale til bl.a. det danske og svenske kongepar under Öresundstinget, den 11. maj 2007.

Flere citater