Vi er flyttet! modkraft.dk



Europagt = pres på offentlige lønninger

Af Rina Ronja Kari | 21. marts 2011 | 11:12 | 3 kommentarer |


I morgen skal Folketingets Europaudvalg behandle spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal indgå i Europagten. Det er ikke noget, der har været voldsomt debatteret – hvilket måske nok er forståeligt med tanke på alt hvad der ellers sker – men det er problematisk, fordi det faktisk har stor betydning.

Med Europagten indgår man en aftale om, dels at fastsætte nogle overordnede økonomiske målsætninger (I ved klassisk EU-stof med øget konkurrence osv.). Og så skal man så mødes én gang hvert år og grundigt gennemgå hvert enkelt lands økonomi og udvikling hen mod målsætningerne. Der ligger så en række redskaber, som landet i princippet selv kan bestemme over – men det er klart, at siger man nej til et redskab, skal man naturligvis vælge noget andet. På samme måde er det klart, at især lande med udfordringer indenfor nogle områder vil blive presset ekstra hårdt.

Der bliver med andre ord gode muligheder for at banke genstridige lande på plads, selv hvis de skulle få den frygtelige tanke, at målsætningerne måske ikke er de rigtige…

Og hvad peger pagten så på som værende vigtigt, jo det er f.eks.:

Ovenstående er eksempler på indholdet i pagten, men der er naturligvis meget mere. Fagbevægelsen på Europæisk plan har sagt nej tak, det lyder som en dårlig idé! det samme har fagbevægelsen i Sverige, ligesom blandt andre SF’s og S’ søsterpartier i Sverige – og derfor holder Sverige sig da også helt udenfor Europagten.

Det er derfor temmelig svært rigtigt at forstå, hvorfor de danske partier er så begejstret for at overgive endnu mere magt over vores økonomiske politik til EU. Samtidig må man stille spørgsmålet; hvis Løkke tager ned og lover alt muligt l*** til EU på Danmarks vegne, har en eventuel ny regering derefter mod på at tale EU midt imod? Eller vil vi bare fortsat være underlagt den nuværende økonomiske politik?



Kommentarer


Kommentar af Henrik Guldborg Bøge | 21. marts 2011 | 17:22

Socialdemokraterne og SF er fuldstændig på skovtur med deres tilslutning til denne pagt. Heldigvis er Enhedslisten stålfast modstander af dette angreb på vores velfærd.

Det her viser med al tydelighed, hvorfor det er så pokkers vigtigt, at Enhedslisten får så stærk en repræsentation efter valget som muligt, så S og SF kan presses til at komme ind på en linje, der rent faktisk er gavnlig for almindelige mennesker.


Kommentar af Søren H | 22. marts 2011 | 02:19

EU har altid været et sidespor i den forkerte retning, men nu i disse år med den totale højredrejning i hele Europa står det da helt fast og kapitalisternes visioner bliver hamret fast med syvtommersøm.

Frankrig, England, Tyskland, Italien, og selv befolkningerne i vores eget Skandinavien har valgt højreorienterede partier til regeringsmagten.

Socialdemokraternes argumenter om et EU i socialismens tegn er malet over med fed sort maling og fremtidsudsigterne er ikke rare. Vi kan kun håbe på at befolkningerne i Eurozonen vågner op på et tidspunkt og finder ud af at sætte deres X på det rigtige sted og ikke lade sig lokke videre med på bølgen af smarte reklamefolk og højrestyrede medier.


Kommentar af Kit Aastrup | 23. marts 2011 | 13:36

Ja, mærkeligt nok, hver gang det er noget, der virkelig har betydning for folks hverdag, bliver det slet ikke diskuteret. Naturligt nok er mange optaget af, hvad der sker i Libyen lige nu, men det har da større betydning for den enkelte i fremtiden om man kan få en førtidspension, om man kan få folkepension når man ikke kan arbejde mere, om man kan få en kollektiv overenskomst o.s.v. Tilhængerne af EU er enten meget kyniske eller ligeglade eller fornægter fuldstændigt, hvad der sker i EU!


Kommentarfunktionen er lukket


Jeg hedder Rina Ronja Kari, jeg er 27 år og er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

Derudover læser jeg Virksomhedsledelse på Roskilde Universitet.

Min primære politiske aktivitet er i kampen mod EU, men jeg deltager også i forskellige andre ting på venstrefløjen.

Se også min hjemmeside www.rina.folkebevaegelsen.dk.




Blogarkiv

29. februar 2012
Så går det løs igen

7. februar 2012
Kan Enhedslisten nedlægge veto?
16 kommentarer

31. januar 2012
Når bare pengene går til…

10. januar 2012
Demokrati i Ungarn?
5 kommentarer

5. januar 2012
Det danske EU-formandskab

13. december 2011
Euro-pagten og regeringen

9. december 2011
EU og dens krise(r)
1 kommentarer

21. marts 2011
Europagt = pres på offentlige lønninger
3 kommentarer

13. december 2010
Et juleeventyr?
2 kommentarer

23. november 2010
Kulsort samvittighed
2 kommentarer

1 2 3 4 5 6 >

Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer