Vi er flyttet! modkraft.dk



Kulsort samvittighed

Af Rina Ronja Kari | 23. november 2010 | 11:22 | 2 kommentarer |


Advarsel: dette indlæg handler om baby, om at blive mor, om forventninger og pres – hvis du hellere vil læse om Euroen henviser jeg dig venligt til mit sidste indlæg ”Hvor er det dejligt…”

Jeg var nok lidt forberedt på det, men ikke rigtig klar over det alligevel; at blive mor indbefatter (i hvert tilfælde for mig) en overvældende mængde af dårlig samvittighed. Her er 4 ting i tilfældig rækkefølge;

Amning. Jeg ammer ganske vist, men Stella får også mange flasker i løbet af dagen – hun bliver så glad, når hun bliver ordentlig mæt, og ekstra bonus, hun vågner ikke med 1½-2 timers mellemrum hele natten for at få mad. Men åh rædsel, ifølge meget sundhedspersonale er flasker noget af det værste der findes – i stedet burde jeg amme hende hele tiden… men jeg orker faktisk ikke.

Fjernsyn. Jeg ser alt for meget fjernsyn – også med Stella på armen. Vi kan faktisk godt slappe af og hygge sammen, mens jeg ser fjernsyn og hun ser på farverne og lyset. Men jeg ved det jo godt, det er bedre for baby at (indsæt selv her diverse sunde aktiviteter for en baby). Og i øvrigt kan man bedre stimulere hendes sprog hvis fjernsynet er slukket…

Arbejde. Jeg glæder mig til at komme tilbage til arbejde! Rigtig meget faktisk, og jeg begynder allerede d. 1. januar, selv om Stella kun er 5 mdr. Og jeg går også gerne til møder allerede nu. Nogen gange virker det som om, at jeg siger noget helt forbudt, når jeg siger det – det udløser forskrækkede blikke og kommentarer om, at hun jo ikke er så gammel. Tag ikke fejl; jeg elsker at være sammen med hende, men jeg glæder mig altså til at lave noget ”voksent” igen.

Støv. Der er bare ikke rent (nok) hjemme hos os. Det er på ingen måde klart for mig, hvor rent der bør være i et baby-hjem (lidt støv skal de vel også helst udsættes for), men jeg er ret sikker på, at vi har for meget støv. MEN, der er så mange andre ting, som jeg hellere vil, så nej, der er ikke rent og pænt (nok).

Ja, og jeg kunne blive ved. Nu er det vist tid til lige at understrege, at selv om det faktisk er ting jeg tænker på, så optager det mig langt fra hele tiden, og jeg bruger meget tid på at hygge mig rigtig meget med min datter. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at spekulere over, hvor alle forventningerne og den dårlige samvittighed kommer fra? Det virker ikke til, at min kæreste på samme måde slår sig selv i hovedet over at tillade sig lidt fritid til sig selv – og det burde han jo heller ikke.

Jeg er ikke som sådan ude i en dagsorden om, at det er samfundets skyld, men jeg har alligevel svært ved at tro på, at jeg skulle være så tosset, at jeg helt selv har fundet på alle mulige og umulige forventninger, som jeg ingen chance har for at leve op til.

Det rigtig morsomme bliver, når jeg snakker med forskellige om netop forventningerne, f.eks. kan min sundhedsplejerske godt være enig i, at man skal nedjustere forventningerne, men hun har alligevel sine egne heste at ride, så det skal endelig ikke være på dette eller hint område, at man nedsætter forventningerne. Og sådan kunne man blive ved.

He, måske er den vigtigste læresætning, at man som forældre bliver nødt til selv at finde ud af, præcis hvilke ting, der er vigtige for vores familieliv, og så ellers lære at frigøre sig for andres forventninger og velmenende råd (men det er godt nok meget svære end det lyder!). Jeg glæder mig over de ting jeg har lært som feminist, det kan nemlig ofte godt bruges i disse sammenhænge – plads til at være som jeg er, og ikke som andre forventer, at jeg skal være!

Ps. Og så tænker jeg ofte på en historie en mor fortalte mig for lang tid siden; i en af hendes børn klasser havde de hver jul en nisse, som hver dag kom hjem til et nyt barn. Man skulle så tage billeder og skrive en lille beretning om, hvad nissen havde oplevet sammen med familien den pågældende eftermiddag og aften. Denne mor fortalte så, at ofte havde nissen både været med til at bage super økologiske-sunde-spelt-boller, været ude på en lang gå tur, lavet julehygge og… og… OG spist mere super økologisk-sund-aftensmad (det hele i løbet af timerne fra ungen fik fri fra skole og til næste morgen). Og dette kunne hun altså ikke leve op til! Jeg tænker på, hvordan sådanne forventninger kan blive skruet helt op, når familie efter familie skal overgå hinanden i, hvad man sådan lige gør her når ungerne får fri fra skole…



Kommentarer


Kommentar af Jakob Lindblom | 23. november 2010 | 11:35

Ha ha Rina, hold fast hvor kan jeg genkende den sidste nissehistorie. Sådan en dims blev/bliver Thorbjørn også udsat for og det første år, hvor han gik der, da nægtede han pure at have den med hjem. Nej, den måtte sove i børnehaven og skulle ikke med ham hjem - og sådan blev det.

Og mon ikke nissen hyggede sig i dukkekrogen med fødderne slængt op og et pyhh endelig en pause fra alle de unger og deres mødres (oftest) eller fædres altivitetspres :-)

Men ellers ro på, nyd det sidste af barslen, og lad andre tænke deres og bed dem flette næppet, hvis det bliver for meget.

Og skulle støvet tage overhånd, så skriv et rollespilsmanuskript over ghostbustertemaet om den ekstraterrestriale nullermændsinvasion og lad Christian lege lidt med støvsugeren :-)

Vi ses - Jakob


Kommentar af Morten G | 23. november 2010 | 16:09

Kære Rina,

Du lyder som en rigtig dejlig kvinde. Tillykke med datteren.

Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, hvor mange gange, jeg har hørt ovenstående sang før. Og den går i samme toneart som den om den belastende svigermor. Eller hvad med den om, at jeg-er-principielt-modstander-af-privatskoler-men .... og så ryger lille Hubertus Emil alligevel på den kreative lilleskole.

Så velkommen til forældreskabet og lad os glæde os over, at problemerne er til at overskue.


Kommentarfunktionen er lukket


Jeg hedder Rina Ronja Kari, jeg er 27 år og er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

Derudover læser jeg Virksomhedsledelse på Roskilde Universitet.

Min primære politiske aktivitet er i kampen mod EU, men jeg deltager også i forskellige andre ting på venstrefløjen.

Se også min hjemmeside www.rina.folkebevaegelsen.dk.




Blogarkiv

29. februar 2012
Så går det løs igen

7. februar 2012
Kan Enhedslisten nedlægge veto?
16 kommentarer

31. januar 2012
Når bare pengene går til…

10. januar 2012
Demokrati i Ungarn?
5 kommentarer

5. januar 2012
Det danske EU-formandskab

13. december 2011
Euro-pagten og regeringen

9. december 2011
EU og dens krise(r)
1 kommentarer

21. marts 2011
Europagt = pres på offentlige lønninger
3 kommentarer

13. december 2010
Et juleeventyr?
2 kommentarer

23. november 2010
Kulsort samvittighed
2 kommentarer

1 2 3 4 5 6 >

Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer