Vi er flyttet! modkraft.dk


Billigere billetter til folket

Af Saila Naomi Stausholm | 22. februar 2012 | 17 kommentarer

I valgkampen stod jeg hver morgen på Tietgens Bro og delte flyers ud om hvordan SF ville forbedre forholdene for de tusindvis af pendlere, der hver dag kommer op fra S-toget netop der. Essensen af hvad jeg diskuterede med dem – og som flere af dem ville stemme på SF for – var ikke at der skulle komme en betalingsring. Essensen var det, der stod på den anden side af flyeren: billigere billetter. Det løfte er jeg rigtigt glad for nu bliver holdt.

En betalingsring er et middel, ikke et mål Så kom det nye forslag fra regeringen: en milliard til billigere billetter og forbedringer af den offentlige transport. Jeg er glad. For det, der betyder noget for mig, er ikke om man forstokket holder fast i hvad der har stået i planerne. Men derimod, at man holder fast i at der skal skabes konkrete forbedringer for almindelige mennesker.

Hvem er det, SF sikrer en milliard kroner til? En ting er sikker: der er ikke mange direktører, der tager bussen ind på arbejde. De danskere, der er afhængige af offentlig transport, har været mødt med prisstigninger i 10 år under VKO. Bedre og billigere offentlig transport bliver nu en realitet, og kurven knækker: de evige prisstigninger under VKO bliver stoppet. Flere kommer til at vælge busser og tog til i stedet for fra.

Dertil kommer, at der faktisk er en afgørende forbedring i dette forslag, som ikke var en del af betalingsrings-udspillet. Dengang talte man kun om, at københavnerne skulle have billigere billetter. Nu er det også bybussen i Struer der bliver billigere. Jeg har ikke altid boet på Vesterbro – derfor varmer det i høj grad mit jyske hjerte, at alle kommer med. Det er alt andet lige en forbedring for rigtigt, rigtigt mange danskere.

SF’s hjerte banker for at helt almindelige mennesker skal få bedre vilkår. Alt i alt er det et forslag, der ikke vender den tunge ende nedad, men derimod letter vilkårene for dem der ikke har mange penge at bruge på transport. Det er fornuftig, venstreorienteret fordelingspolitik – og det er grøn politik, at billigere billetter mindsker bilismen.

Når diverse medier anklager os for løftebrud, er det fordi de lever i en anden virkelighed end pendlerne på Tietgens Bro og alle andre i resten af landet, der hver dag tager kollektiv trafik til arbejdet. De lever i en christiansborgsk virkelighed, hvor det er the name of the game at udstille SF som tabere i realpolitikken, der bare gerne vil sidde i regering for enhver pris. Det kunne ikke være mere forkert. SF i regering skaber konkrete forbedringer – skridt for skridt. Det bliver vi ved med.


SF er ikke the lord of the Ring

Af Saila Naomi Stausholm | 21. februar 2012 | 19 kommentarer

Sjældent har en regering set større modvind og decideret mediekampagne imod sin politik. Og hvor er det frustrerende, at det lader til at være svært for regeringspartierne at finde et fælles fodslag på noget, der ellers stod i regeringsgrundlaget. Grimt ser det ud, og jeg kan godt forstå at der er stor frustration i alle dele af centrum-venstre.

Jeg synes selv det er en glimrende ide med en betalingsring (eller en grøn miljøzone, en trængselsring, eller ren og skær bilfri by). Renere luft, hurtigere busser, billigere billetter – det lyder alt sammen smukt, og derfor forsvarede jeg det også i valgkampen. Men selvom SF har været bannerfører for ideen, betyder det langt fra at man kan sætte lighedstegn mellem ringens gennemførelse og SF’s regeringsdeltagelse. Betalingsringen er et middel til at få bedre og billigere kollektiv trafik – ikke mere end det. Det er ikke det, SF’s politiske identitet står og falder med.

SF’s mål i regeringen tæller langt bredere:

For mig er disse mål langt større og vigtigere end en betalingsring. Jeg stoler på at man når frem til en god løsning i morgen, som Thorning lover i dag. Og jeg håber, at denne løsning og andre tiltag kan være med til at sikre bedre og billigere offentlig transport og mindske luftforureningen. Men rygter om at SF skulle ønske at gå ud af regeringen er helt ude i hampen – der er masser at kæmpe for, og vi gør det klart bedst fra regeringskontorerne!


Ægte vækst – og ægte boligpolitik

Af Saila Naomi Stausholm | 22. august 2011 | 10 kommentarer

Så udbrød valgpanikken for alvor på Slotsholmen: nu skal der gives gaver til boligejerne. Under dække af at boligmarkedet er i krise, foræres der lige en pose penge til en gruppe vælgere der kan komme til at afgøre valget. Men hvad får den almindelige dansker ud af det? Skaber det vækst og jobs?

Come on: Det er altså fjollet at kalde det her for en bolig-vækstpakke. Det er en boligpakke, ikke en vækstpakke. Vækst i samfundet handler om at vi får øget produktionen – ikke at vores mursten bliver mere værd. Den vækst i økonomien Danmark har brug for skal meget gerne bære på beskæftigelse og innovation – ikke på en ny boligboble.

At kalde det en boligpakke er faktisk også en overdrivelse. Det er nemlig langt fra sikkert at det får sat ordentligt skub i boligmarkedet – det er næppe nogle tusinde kroners skattebesparelse i et enkelt år eller to, der får folk til at købe et hus med et millionlån de næste 30 år. Folk køber huse hvis de føler sig sikre på det som en investering, og de føler sig sikre på sin økonomiske situation. Det vil sige: de skal tro på at husene ikke falder i værdi efter købet. Og de skal føle sig sikre på at de kan have arbejde de næste mange år frem, så de er i stand til at afdrage på et huslån.

Desuden kan man argumentere for at boligmarkedet ikke er i krise. Boligmarkedet er tværtimod ved at komme sig efter en gigantisk boble med urealistisk høje priser. Næ, krisen befinder sig et helt andet sted: i jobmarkedet og i velfærdsstaten. Så lad os starte der i stedet. Faldet i boligpriser gør ondt på mange boligejere, fordi de har belånt den nu forsvundne friværdi. Men hvordan løser vi bedst problemerne for dem? Ved at sikre deres jobsituation, så de ikke pludselig mister indkomst og de ender på gaden fordi banken overtager huset.

Med venstreorienterede briller på er det også mildest talt en underlig form for omfordeling der her er gang i, at give skattelettelser til folk der køber boliger. Jeg kan godt gå med på politikken om ikke at hæve boligskatterne så længe folk sidder og er insolvente i huse der er faldet i værdi. Men ligefrem at lade resten af befolkningen betale for at folk kan sidde billigere i det de første par år efter et huskøb? Arh det er da vist at stramme den.

Kære venstrefløj: lad være med at gå med på præmisset om boligmarkedsvækst. Lad os holde hovedet koldt og stole på virkningen af den politik vi allerede har lagt frem, nemlig Fair Løsning. Ved at fremrykke offentlige investeringer vil vi sætte gang i beskæftigelsen. Ved at investere i uddannelse og forskning vil vi sætte gang i innovation og øge produktiviteten. Ved at omlægge erhvervsstøtten vil vi sætte gang i nye eksporterhverv.

Det er ægte vækst.

Og med hensyn til boligpolitikken? Nå ja, måske kunne vi fokusere lidt på den million almene boliger der ikke rigtigt fylder så meget i debatten. En renovering af dem kunne sætte gang i jobs, og gøre dem mere eftertragtede. Og hvis man byggede nogle flere kunne der måske også bliver boliger nok til de studerende. Ægte boligpolitik bør handle om kvaliteten af de boliger vi har, og hvordan vi møder behovet for flere boliger… ikke om hvordan vi hæver priserne for de eksisterende.


Respekt for erhvervsskoleeleverne

Af Saila Naomi Stausholm | 31. maj 2011 | 10 kommentarer

”Fremtiden er faglært!”

Sådan lød det glade budskab på en limegrøn plakat ude på den erhvervsskole, jeg var ude på i torsdags. Og det lød jo positivt – åbenbart ser fremtiden super lys ud med masser af muligheder, når man går i gang med en erhvervsuddannelse. Måske var det ikke så slemt med den der praktikpladssituation som der stod i vores flyers. Jeg havde da vist misforstået noget. For dem med arbejdstøj på der smilede på plakaten virkede da temmelig lykkelige og succesfulde.

Så jeg gik ind i kantinen for at spørge eleverne selv hvordan deres fremtid som faglærte så ud. Her mødte jeg 3 fyre der var ved at uddanne sig til tømrere og fik lov til at tale med dem henover kantinemaden. Hvordan så det så egentlig ud for dem? ”Ikke så slemt, eller det er sådan lidt blandet, der er da nogen der har praktikpladser, men der er også nogen der ikke har”. OK, bum bum, det lyder da fint nok – hvor mange har en plads? 3, var svaret. Hvor mange var der i klassen? 17. Det ville jeg ikke kalde ”ikke så slemt”. Jeg ville heller ikke kalde det ”blandet”. Jeg ville kalde det et stort problem for Danmarks fremtid.

For plakaten har jo ret – fremtiden er i hvert fald ikke ufaglært: om 10 år er der 190.000 færre jobs til ufaglærte. De, der ikke får en uddannelse i dag, ser frem til mange møder med dagpengesystemet. Det er et ekstremt stort tal for personlige tragedier. Det er også noget der vil være ekstremt dyrt for vores lille land – og som kan skade vores vækst og muligheder på længere sigt, inkl. det der med at få råd til velfærd. Så man skulle tro, at der for alvor ville blive hevet op i indsatsen for at uddanne de unge. Man skulle tro, at man ville gøre alt for at de unge der gerne vil være faglærte, blev båret igennem på kongestole og alle ydede dem den største respekt.

Men faktum er, at der i dag er mere end 8.000 flere elever der søger praktikpladser, end der er virksomheder der søger lærlinge. Det giver uforvarende mange unge, der simpelthen nægtes færdiggørelsen af deres uddannelse. Som står i en usikker situation lige fra den dag de vælger fag, fordi de aldrig kan vide sig sikre på deres muligheder. Som samfundet skider på, og lader dem starte på det ene grundforløb efter det andet i stedet for at give dem den behandling de burde have krav på.

Og giv mig ikke det crap med at det jo bare er fordi markedet ikke efterspørger arbejdskraften, og at hvis der ikke er praktikpladser er der nok heller ikke jobs og så skal de hellere søge over i et andet fag. For jobs skal nok komme, når først der bliver sat gang i væksten. Erhvervslivet vælger bare lige nu at droppe deres uddannelsessansvar. Vi bliver nødt til at anerkende, at praktikpladser til alle er et politisk ansvar, ikke en selvfølge.

Tilbage til drengene i kantinen: Jeg forklarede dem at jeg prøvede på at arbejde for mere respekt for erhvervsskolerne. Det syntes de var meget fedt. For de var nemlig ret glade for, at SF vil skabe flere praktikpladser og forbedre skolepraktikken. Hvis fremtiden er faglært, skal vi så ikke også have lidt respekt for de mennesker der vil sikre vores fremtid?

Er du enig? Tjek facebook.com/respekt4erhvervsskolerne


Familien – en kerneværdi for mig, Obama og Lars Barfoed

Af Saila Naomi Stausholm | 15. marts 2011 | 16 kommentarer

"In the end, there is no programme or policy that can substitute for a mother or father who will attend those parent/teacher conferences, or help with homework after dinner, or turn off the TV, put away the video games, and read to their child. I speak to you not just as a president, but as a father when I say that responsibility for our children’s education must begin at home," Obama said.

Jeg kunne simpelthen ikke være mere enig i ovenstående. Når jeg hører det synes jeg det virker helt indlysende. Og alligevel virker det meget langt fra hvad jeg altid har argumenteret for når snakken err faldet på uddannelses- og socialpolitik, hvor familiens ressourcer spiller en stor rolle. Jeg synes jo at vi endelig ikke må overlade for meget til privatsfæren på grund af den sociale slagside, der ville være.

Venstrefløjens og min stillingtagen er klar, når det kommer til folkeskolen: Vi kan simpelthen ikke tillade, at forskellene i hjemmets ressourcer reproduceres og bliver til forskelle i de små poders livschancer. Vi må og skal gøre op med den negative sociale arv. Men alt for ofte fokuserer vi fra venstrefløjens side – undertegnede inklusive – på de dårlige forældre, og hvordan vi kan sikre at ”systemet” erstatter dem. I stedet for at tænke på hvordan vi kan drage nytte af alle de dygtige forældre og sikre, at alle børn har omsorg, kærlighed og rollemodeller.

Og det stærke offentlige system har bestemt også været en styrke. Der er intet som folkeskolen, der har givet tusindvis af børn muligheder i livet de aldrig havde fået ellers. At fællesskabet tager hånd om uddannelse er noget af det bedste der er sket for at bryde den negative sociale arv.

Problemet er bare, at den effekt er gået i stå. Og vi har ikke været gode til at tænke nyt: Venstrefløjens løsninger ligger som forsvarere for systemet. Vi tror på at alt bare lykkes hvis vi tilfører ”systemet” endnu flere midler. Og ja, en lavere klassekvotient og heldagsskole og nye bøger vil bestemt tage os en del af vejen og det må vi endelig ikke glemme! Men måske er vi også nødt til at nå til den erkendelse, at der altid vil være en grænse for hvor godt vi kan indrette os inden for det nuværende system. Måske har vi brug for noget helt nyt: folkeskoler og børnepasningsinstiutioner der indgår i et fællesskab med familien.

Lad mig komme med et eksempel på hvad der er galt:

Min veninde arbejder i en børnehave, hvor forældrene er holdt op med at se det som en pasningsmulighed når de selv skal arbejde. For dem er det også en mulighed for at få fri fra børnene. Således er der flere forældre der på arbejdet tager barnets første sygedag – selvom barnet er i børnehave. For at få tid til dem selv. Eller som konsekvent henter barnet kl. 17 selvom de selv har fri kl. 14. Eller i det mest grelle eksempel: afleverer deres børn til pasning d. 24. december så de selv kunne have tid til at nyde julen uden stress fra børnene. Jeg går da 100 % ind for gode børnehaver, som forældrene med glæde sender deres små pus ind i om morgenen. Men forældre der ikke kan overskue deres børn og overlader dem til systemet synes jeg er for slapt.

Velfærd handler for mig ikke om at vi er klienter, der har ret til velfærdsydelser og hvor vi blindt overlader de vigtigste ting i livet til ”systemet”. Velfærd for mig handler om at vi klarer ting i fællesskab – og det fællesskab starter ved dig og mig, ikke ved ministeriet.

Børnehaver og skoler er afhængige af, at forældrene engagerer sig. Ikke bare i deres egne børns lektier, men i klassefællesskabet og som rollemodeller for hele klassen.

Selvfølgelig skal vi stadig have universel velfærd på disse områder. Men vi glemmer, at selv den bedste heldagsskole ikke kan erstatte forældrenes betydning. Og personligt mener jeg ikke, at velfærdssamfundet og familien er modstridende – tværtimod. Vi skal i stedet finde en model for, hvordan familie og velfærd kan spille sammen. Hvis folk skal føle en forpligtelse for at bidrage til velfærden må vi gå fra at have et kæmpe fremmedgørende system til at etablere små nære fællesskaber.

Familien er egentlig en dejlig ting – og jeg tror ikke på, at der er noget der kan erstatte det i vores liv. Jeg forstår ikke hvorfor Lars Barfoed og resten af den konservative flok skal have patent på ”familieværdierne” – jeg er i hvert fald ikke modstander af dem. Måske kan familien være redningen for vores skrantende velfærdssamfund: bedsteforældre, forældre og søskende er måske den uudnyttede ressource der skal til for at styrke vores børnehaver og skoler.

4 konkrete bud på hvordan det kan udmøntes:

Hver gang forældre melder sit barn ind i folkeskolen, skal de melde sig ind i en ”forældrebank”. Her skal de skrive hvad de laver og hvad de kan undervise i. På den måde møder bagerens søn lægen frem for kun lægens søn – og ordblinde Lotte nyder godt af at møde Lises mor der er SOSU-assistent og stolt af det. I hvert fald en langt mere virkelighedsnær måde at have erhvervsvejledning på. Og hvem ved, måske er der en af forældrene der er ornitolog og gerne vil komme forbi i biologitimen.

- Forældre inddrages i højere grad ved at have særlige forældrearrangementer langt oftere – fx helt op til hver 4. uge. De skal både inddrages i tilrettelæggelse af undervisning, lektielæsning (hvis der stadig skal være den slags) og det sociale i klassen. Men de skal også tale sammen om børnenes fritid – det kan for eksempel være med til at støtte de forældre der i modsætning til Obama ikke slukker for fjernsynet og læser en bog højt.

- Forældre skal tage ansvar for at arrangere dele af klassens sociale arrangementer såsom udflugter, klassefester og lignende. Det behøver ikke være det store – alle forældre kan godt stå for en strandtur en gang om året, især når det er som del af et fællesskab.

- Alle folkeskoler skal være styrede af årlige generalforsamlinger med repræsentanter for elever, lærere og forældre. Her skal der ikke blot vælges en bestyrelse, men også en faglig retning, værdigrundlag og særlige satsninger. Det er i en dialog mellem alle parter, at der findes på nye og endnu bedre ideer.

Lad os tage det bedste fra friskolerne: nære, forpligtende fællesskaber. Og lad os implementere det ved at skabe et velfærdssamfund, som ikke tilhører hverken staten eller private, men brugerne selv.






Jeg hedder Saila Naomi Stausholm og er ung SF’er – velkommen til min blog på Modkraft!

For det første vil jeg gerne skrive om den politiske aktivitet. Jeg mener det er en kæmpe udfordring for os at skabe gejst og folkelighed omkring venstrefløjen på en måde, så danskerne vil engagere sig i det. Vi skal gøre politik interessant, vedkommende og tilgængeligt.

For det andet vil jeg gerne diskutere venstrefløjens udgangspunkt. Vi skal fokusere på hvad det er for politiske forandringer, som er mulige og nødvendige i dag. Historisk opgør med den undertrykkende klasse, ja tak, men lad os i mellemtiden fokusere på de ting der kan forbedre hverdagen for almindelige mennesker nu og her.

Missionen må være at skabe et helt andet Danmark, hvor der reelt er solidaritet og lige muligheder i et forpligtende fællesskab hvor vi alle bidrager. Jeg vil gerne skrive om hvad den forandring skal indeholde – og hvorfor det haster så hulens meget!

Om mig: Jeg er 21 år gammel og har været politisk aktiv siden jeg var 14, bl.a. flere år i elevbevægelsen. Jeg bor på skønne Vesterbro men er oprindeligt jyde. Til daglig studerer jeg International Business and Politics på CBS og er landsledelsesmedlem i SF Ungdom.

Jeg håber du vil læse lidt med her på siden!




Blogarkiv

22. februar 2012
Billigere billetter til folket
17 kommentarer

21. februar 2012
SF er ikke the lord of the Ring
19 kommentarer

22. august 2011
Ægte vækst – og ægte boligpolitik
10 kommentarer

31. maj 2011
Respekt for erhvervsskoleeleverne
10 kommentarer

15. marts 2011
Familien – en kerneværdi for mig, Obama og Lars Barfoed
16 kommentarer


Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer


Modkraft.tv

Stop ACTA nu Demonstration 25-02-2012

Billeder fra demoen mod ACTA lørdag d. 25/2-2012

Lavet af Filip S - http://lilit.dk



annonce

Seneste kommentarer

Henrik Chulu | Jens Voldby Crumlin | kl. 09:13
Kodeordene for et nyt samfundssystem er en ny økonomi som er frigjort fra (...)

Kontradoxa | amalie skram | kl. 00:16
@Grølheim Hvem og hvad giver dig din absurde tro på, at Assad-regimet (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:41
Hej alle, mange tak for jeres kommentarer. Mht debatten om mig/SF’ere på (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:31
Hej alle, lige lidt respons herfra - igen tak for jeres kommentarer. Mht (...)

Kontradoxa | Grølheim | kl. 21:30
@amalie; Jeg synes denne råben "konspirationsteoretikere" bliver mere og (...)

QueerKraft | Karl | kl. 15:01
Enig med Karen. Og så tror jeg at pointen med klummen både er at ærgre sig (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:25
@e lykke Fordi nogle oprørere i Libyen opfører sig som racistiske svin (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:23
@Amalie Skram Helt enig. Det er vildt grotesk, at der findes folk der (...)

Karen Helveg Petersen | Johannes | kl. 14:08
Man bliver jo næsten nødt til at spørge, af ren nysgerrighed (eller (...)

Jakob Lindblom | Bente | kl. 13:44
Nej jeg vil ikke slappe af Jacob. For jo du siger en hel masse.. Du eller I (...)

Dagen i dag

Se flere på Leksikon.org


Citater
Ja, vi er ved at bygge et Fort Europa, men et venligt fort.

Bertel Haarder. Venstreminister, 2003.

Flere citater