Vi er flyttet! modkraft.dk



SF er ikke the lord of the Ring

Af Saila Naomi Stausholm | 21. februar 2012 | 13:44 | 19 kommentarer |


Sjældent har en regering set større modvind og decideret mediekampagne imod sin politik. Og hvor er det frustrerende, at det lader til at være svært for regeringspartierne at finde et fælles fodslag på noget, der ellers stod i regeringsgrundlaget. Grimt ser det ud, og jeg kan godt forstå at der er stor frustration i alle dele af centrum-venstre.

Jeg synes selv det er en glimrende ide med en betalingsring (eller en grøn miljøzone, en trængselsring, eller ren og skær bilfri by). Renere luft, hurtigere busser, billigere billetter – det lyder alt sammen smukt, og derfor forsvarede jeg det også i valgkampen. Men selvom SF har været bannerfører for ideen, betyder det langt fra at man kan sætte lighedstegn mellem ringens gennemførelse og SF’s regeringsdeltagelse. Betalingsringen er et middel til at få bedre og billigere kollektiv trafik – ikke mere end det. Det er ikke det, SF’s politiske identitet står og falder med.

SF’s mål i regeringen tæller langt bredere:

For mig er disse mål langt større og vigtigere end en betalingsring. Jeg stoler på at man når frem til en god løsning i morgen, som Thorning lover i dag. Og jeg håber, at denne løsning og andre tiltag kan være med til at sikre bedre og billigere offentlig transport og mindske luftforureningen. Men rygter om at SF skulle ønske at gå ud af regeringen er helt ude i hampen – der er masser at kæmpe for, og vi gør det klart bedst fra regeringskontorerne!



Kommentarer


Kommentar af Karl Kristiansen | 21. februar 2012 | 16:16

SF’s identitet falder ikke med betalingsringen, den er allerede væk.

"Fucking betalingsring". Det var et udbrud jeg hørte lige før på mit undervisningshold. Jeg ved egentlig ikke om det var en borgerlig, der ikke vil hæmmes i hans frihed til at svine, fylde og kører BMW billigt (LOL) eller om det var en socialdemokrat /SF’er der er træt af tabersagen - det er også ligegyldigt. Grunden til at jeg kun kunne støtte op om et fucking-betalingsring-udråb, er at det jo er så pisse ligegyldigt. Jo, det er svedigt og hvor ville jeg ønske den kom og hvor ville jeg ønske at Helle T. og Co. bare satte handling bag sine ord og viste lidt mod - men som du selv skriver er det jo ikke det vigtige.

Men SF! I får ikke dagsordenen foræret, I ændrer ikke verdenen på at diskutere betalingsring og I vinder ikke næste valg (hvilket måske af de tre er det vigtigste mål for jer) ved at vente på folkestemingen lige er til at kritisere nogle højtlønnede bankchefer eller en Tobinskat. GØR NU NOGET, der er sgu nok at tage fat i.

Problemet er, at I er bange for at fryse men aldrig får skovlet sne - men når der er sneet til, og I ikke kan nå ud til brændestakken, så er det ikke kun jeres forsvindende mandater der er i problemer - det går også ud over dem der troede på jer engang.


Kommentar af Caroline | 21. februar 2012 | 16:18

Hvor ville jeg dog meget hellere have læst din analyse af, hvorfor SF alligevel ikke har magt til at få betalingsringen gennemført, når den nu var kommet med i det så højt besungne regeringsgrundlag? Hvad gik galt - ud over de væmmelige mediers ’kampagne’? Og hvis betalingsringen alligevel ikke er løsningen, hvordan mener du så at vi skal tackle problemerne med støjforurening, luftforurening, bilkøer og generelt utåleligt trafikerede boligområder og skoleveje i København? Eller er trafikproblemer i København nu slet ikke længere værd at beskæftige sig med, fordi SF simpelthen har så mange andre skønne varer på hylderne?

Jeg beklager min sarkasme, men SF’s målsætninger om større lighed i sundhedsvæsnet eller om, at ‘finansspekulanterne og banksektoren skal være med til at betale regningen for den krise, de har været med til at udløse’, hjælper ikke rigtig på de støj - og forureningsgener, som jeg og mange andre københavnere, der i dén grad har sat næsen op efter en snarlig trafikbegrænsning, lider under.

(Betyder det med finansspekulanter og banksektoren i øvrigt tobinskat - eller hvordan skal det forstås?)

Jeg synes, at det er ærgerligt, at du efter de seneste ugers debat på Modkraft, tilsyneladende helt ureflekteret vælger præcis at gøre din blog til den glatte legitimeringsmaskine af regeringens til enhver tid førte politik, som bl.a. Eskil Halberg har beskyldt visse SF-bloggere for. Valgkampen er slut - og du overbeviser næppe mange ikke allerede overbeviste SF’ere om regeringens fortræffelighed ad denne vej.

Hvorfor ikke bruge bloggen til at lægge op til ægte dialog på venstrefløjen - også med os, der alligevel aldrig kommer til at stemme SF. Det kunne jo være, at vi stadig havde nogle fælles mål og visioner, trods alt, og kunne udvikle dem samme i dialog.


Kommentar af niller | 21. februar 2012 | 18:09

Ja Saila. Du må forstå at ægte dialog er, når du er enig med de rigtige venstreorienterede. Andre holdninger er bare ureflekterede.


Kommentar af D.O | 21. februar 2012 | 18:13

Det er et blogindlæg der slet ikke forholder sig til virkeligheden synes jeg. Du vælger bare at skrive et par afsnit om trafikringen og dens død og så er der ellers ikke mere i det synes du.

Det forekommer mig glat og slesk og er ret ubehagelig læsning.

SF LOVEDE JO DEN BETALINGSRING!!!

VÅGN NU OP !!!

Hvis ikke du i det mindste kan argumentere for at den ikke kommer, hvorfor blogger du så om den? Du forholder dig jo slet ikke til at i gør det modsatte end hvad i har sagt? Der er jo flertal for den. Jeg føler sku at du taler ned til dem der læser din blog når du bare (prøver) at snakke christiansborgsk og tror at hvis du lige skriver nogle få andre flotte ting SF gerne vil, så glemmer vi nok at det i dette tilfælde er BETALINGSRINGEN OG DENS DØD du blogger om.


Kommentar af TigerMild | 21. februar 2012 | 19:14

Læs Mikkel Skov blog på DenFri om samme emne her:

http://www.denfri.dk/2012/02/biler-...

Han skriver blandt andet:

"Det var, og er, en byplansmæssige megabrøler, at bilerne overhovedet blev lukket ind i byen i første omgang for 60-80-år siden , og dermed muliggjorde maskinernes regime som stinkende, larmende, farlige og i absurd omfang kvadratmeter-okkuperende metalparasitter på byen.

Den nuværende regering havde ved sin tiltræden som sin visionære målsætning at begynde at rette op denne absurditet, i første omfang ved at begrænse bilernes tilstedeværelse i byen, men forhåbentlig med det langsigtede mål om normalisering, efter godt et halvt århundredes udstødningsforpestet trafikal undtagelsestilstand i en by, der har rundet sine første 1000 år.

Men gennem den seneste tid har vi kunnet konstatere, at de er begyndt at ryste på hånden i regeringskontorerne, og det ville man så kunne forstå, hvis tilhængerne af en fortsat trafikal undtagelsestilstand havde smidt nogle gode argumenter på bordet for hvorfor undtagelsestilstanden skal gøres til normaltilstand. Men det er ikke tilfældet."

SO TRUE!


Kommentar af stephan | 21. februar 2012 | 20:28

helt ärligt de bedste alternativ er og har altid väret gratis offentligt trafik. Fedt kunne det have väret hvis det kunne finanseret af en betalingsring som tager penge fra den kommercielle transport, fordi det er virksomhedernes som skaber klimaksrisen som udtryk for monopolet produktismiderne i kapitalismen, og disse kapital interessers profitmagerig. SF er bland de mange "venstrointerede" som ikke formaar at argumnenter og brug medierne socialbevägelser. Den politiske eliten i SF önsker ikke en kritisk argumentation og er det helle din blog giver udtryk dom den ignorant parti soldat og tilsvarende autoritetstro följen trop du stiller op med.


Kommentar af Jon Rostgaard Boiesen | 21. februar 2012 | 22:09

@Saila: Udover den gennemførte afskaffelse af fattigdomsydelserne, hvor ser du SF’s konkrete muligheder i regeringen for at gennemføre de mål du angiver?


Kommentar af Jesper Larsen | 21. februar 2012 | 23:56

Projektet har fra starten haft en grim tone af at nogle borgere skulle opdrages og straffes, hvilket tydeligvis har appel hos "stampublikummet", her i blandt Salia Stausholm. Måske SF skulle stramme sig an og begynde at fremstå som et regeringsparti - Thor Møger er for længst begyndt.


Kommentar af Andreas | 22. februar 2012 | 08:56

Hej Saila

I forlængelse af Jon Boiesens spørgsmål, som jeg også virkelig håber, at du (eller andre SFere der læser med) vil svare på:

Hvordan hænger jeres tilslutning til EU’s finanspagt (og dermed til at forpligte sig til konservativ budgetpolitik) sammen med de følgende to målsætninger.

# Målet om, at finansspekulanterne og banksektoren skal være med til at betale regningen for den krise, de har været med til at udløse. # Målet om at fremtidssikre vores velfærd, så hårdtarbejdende generationer kan trække sig tilbage med værdighed

I mine øjne kan intet være mere skadeligt med henblik på at føre disse målsætninger ud i livet end lige præcis den beslutning SF har været med til at træffe om finanspagten.

Det er klart, at I er i en træls situation lige nu, hvor I er nødt til at forsvare hele vejen til næste valg, at I er gået ind i en regering, hvor S og R tydeligvis har tænkt sig at klemme livet ud af jer langsomt. Desværre kan vi andre (Enhedslisten og alt til venstre for) ikke blot se til eller trøste, selvom vi gerne havde villet. Vi er nødt til at deltage i projektet om at klemme til.

Hvorfor? Fordi jeres parlamentariske position som regeringsbærende socialistparti i en regering der svinger mellem neoliberalisme og socialliberalisme truer med at delegitimere et socialistisk forandringsprojekt i sin helhed.


Kommentar af Andreas K | 22. februar 2012 | 09:26

"Grimt ser det ud, og jeg kan godt forstå at der er stor frustration i alle dele af centrum-venstre." MEN: "Jeg stoler på at man når frem til en god løsning i morgen, som Thorning lover i dag."

Caroline sagde det: Valgkampen er slut! Fuck legitimering og afmontering af kritikken! Progressiv analyse nu! Opfordring til handling nu!

Det der er flad "analyse" og ren pacificerende legitimering.


Kommentar af Andreas K | 22. februar 2012 | 09:43

I forhold til SSF’ere på Modkraft-debatten:

Mener ikke, at der kun skal være venstreradikale bloggere. Synes det er en god idé at have folk med, der eksempelvis brænder for enkeltsager som miljø, arbejdsvilkår mv., og som ser sig selv som venstreorienterede, men ikke venstreradikale. På den måde vil man ku’ favne bredt, som er et af argumenterne for at have folk fra SF med.

Det, som SF’ere åbenbart ikke kan (ved ikke om det er generelt eller bare dem på siden her), er at forholde sig kritisk til regeringens politik...!!

En miljøforkæmper - ikke en venstreradikal, men "bare" en centrum-venstreorienteret én af slagsen - vil kunne kritisere regeringen for ikke at indføre betalingsringen. En SF’er kan forklare, hvorfor det ikke er så vigtigt endda. Med henvisning til at SF nok skal klare sig alligevel...

Udskift legitimeringsfolk/-indlæg med uafhængige - og dermed kritiske, når der er grund til at være kritisk - bloggere/indlæg!


Kommentar af Legend | 22. februar 2012 | 09:49

En eller anden kunne jo få den kætterske tanke, at det var mere lort end lord og at Villy bliver så meget screwed, at der for alvor er trængsel i ringen... Men det er selvfølgeligt blot dårlig humor og ondsindet bagvaskelse, der er jo sejre nok, eller hvad?

Hvordan var det iøvrigt med de der fattigdomsydelser, som i er så stolte af? Var det ikke noget med, at de faktisk ikke var med i regeringsgrundlaget, som andet end en hensigtserklæring og dermed udlagt som det kødben, der skulle få Johanne, Frank og Per fra Enhedslisten til at logre med halen og gø kærligt under finanslovsforhandlingerne?

Hvordan kan I egentligt tillade jer nu at tage det kødben tilbage fra de søde vovser, som hjalp jer så meget dengang - netop mod at få det kødben?


Kommentar af Caroline | 22. februar 2012 | 10:32

Saila, jeg synes, det ville klæde dig at komme ind i kampen og svare på i det mindste nogle af de mange kommentarer, som folk har ulejliget sig med at skrive til dit blogindlæg. Jeg kan se af dine andre indlæg, at du generelt ikke besværer dig med at svare tilbage på kritik og indgå i diskussion med Modkrafts læsere - og bliver så ærlig talt lidt i tvivl om, hvad det er du vil. Vi kan alle sammen i dag åbne avisen eller fjernsynet og konstatere at Villy “faktisk” synes at en milliard til kollektiv trafik fordelt over hele landet er “en stor sejr” - og skulle vi have misset det, har du jo også allerede forfattet endnu et indlæg med samme pointe.

Vil du os noget som helst andet end ligegyldig envejskommunikation af SFs evige fortræffeligheder?


Kommentar af M. Duclos | 22. februar 2012 | 13:05

Fedt.

Endnu et blogindlæg fra en SF’er, der skamroser SF.

Det ville være rart med lidt folkesocialistisk selvkritik.


Kommentar af Saila Naomi Stausholm | 22. februar 2012 | 13:18

Kære alle, jeg vil selvfølgelig rigtigt gerne svare på jeres mange kommentarer. Først til debatten af SF’ere på modkraft: Der er ikke noget parti, der redigerer min blog - det er kun et udtryk for min egenholdning. Jeg synes det er ærgerligt, hvis mit indlæg bliver set som rent forsvar for regeringen. Jeg skriver ikke for at forsvare en politik - jeg skriver fordi jeg rent faktisk mener det jeg siger. Som jeg ser det er Modkraft et sted, hvor venstreorienterede kan diskutere og dele ideer og meninger - uagtet parti. Derfor er jeg heller ikke enig i analysen at det skulle være skadeligt at der er SF’ere der skriver på Modkraft.

Hvad angår SF’s sejre: allerede på finansloven i år, og med den kommende skattereform, er vi på vej til en lavere ulighed. En finansskat er muligvis på vej i EU, og Vestager er presset fra baglandet. Og billigere billetter er jeg altså også tilfreds med!! Jeg er overbevist om, at SF i regering vil betyde meget mere af samme skuffe.

Hvad angår finanspagten: pointen for mig er, at DK på grund af forbeholdet forpligter sig til meget lidt for at tiltræde. Derudover er det jo fornuftigt nok at EU-landene gerne vil undgå at komme i lignende kæmpegæld som nu. Jeg er ikke jublende vild med finanspagten, men hvis det kan åbne op for forhandling af en vækstpagt, synes jeg det er fint at gå med.


Kommentar af En libertær socialist | 22. februar 2012 | 13:30

"Jeg stoler på at man når frem til en god løsning i morgen, som Thorning lover i dag."

Det er jo nærmest pinligt ... Hvis der er noget S og SF har vist, så er det, at man netop ikke kan stole på dem.


Kommentar af En libertær socialist | 22. februar 2012 | 13:53

@Saila: "Og billigere billetter er jeg altså også tilfreds med!!"

Ja, hvem ville ikke være det? De hundretusinder af københavnere, der dagligt plukkes i den offentlige trafik, kan takket være den lille mands forsvarere i SF nu se frem til, at en to-zoners-billet om et år ikke længere vil koste så horribel en pris som 24 kr. Næhnej, fremover bliver det sus og glade dage, for om et års tid skal de slippe forrygende billigt og kan nøjes med at betale 22,50 kr. Huhej og happy days! Det er da vist en sejr, der kan mærkes, hvad? Det er socialisme til folket, og det synes jeg godt, I kan være stolte af. Så gør det alligevel ikke noget, at vi ikke slipper af med trængslen.

Bare lige til perspektivering: I ’79 kostede samme billet 3 kr. Hvis busbilletterne bare havde fulgt den almindelige prisudvikling i samfundet, så ville den i dag koste 10 kr.! Omvendt: Hvis benzin (til privatbiler!) havde haft samme prisudvikling som busbilletter har, ville det koste 24 kr./literen, og en liter letmælk ville koste en tyver.


Kommentar af Andreas K | 22. februar 2012 | 15:44

@Saila

Jeg betvivler ikke, hvorvidt du er blevet tvunget til at skrive dine indlæg, eller om du gør det på eget initiativ. Det handler ikke om, hvorvidt dine indlæg er bestilt, eller om der er et parti, der redigerer din blog. Tror hverken det ene eller det andet.

Jeg forholder mig kun til indholdet, stilen og hele præmissen for dine skriverier. Du siger, at du ikke skriver for at forsvare en politik - eller endnu værre (vil jeg sige) et parti. Du mener ikke, at du med dine blog-indlæg forsøger at forsvare en (læs: regeringens) politik? Du mener ikke, at det netop er et "derfor er det, der sker, ok og ikke så slemt, som de siger", der er / indtil nu har været udgangs- og omdrejningspunkt for dine skriverier?

Dit blog-indlæg er et langt argument for, hvorfor man ikke skal være så kritisk over for SF (for SF er jo ikke lord of the ring, er argumentet).

Din kommentar om "SF’s sejre" i form en skattereform, som det meste af folketinget kan være med på (wonder why...), mulig finansskat i EU (nu hvor "Vestager er presset fra baglandet") og 1,5 kr. billigere togbilletter er kun med til at understrege pointen.

Din afsluttende bemærkning om, at du "ikke jublende vild med finanspagten", men synes det er fint nok, "hvis det kan åbne op for forhandling af en vækstpagt", er et godt eksempel på en holdning, der kan diskuteres. Kan du ikke skrive et blog-indlæg om det, uden at hverken udgangspunktet eller (del-)konklusionen er, at SF også på dette område fører den helt rigtige politik og gør det godt i øvrigt? Bare din analyse af finanspagten og dens konsekvenser - og på baggrund heraf din vurdering af og holdning til, om det er et skridt i den rigtige retning mod et bedre/socialistisk samfund? Hvor SF ikke nævnes med et ord?

Det kunne være fedt. Så vil jeg gerne diskutere det med dig. Indtil da holder jeg fast i, at du er en del af legitimeringsholdet, som modkraft efter min mening ikke skulle lægge blogsfære til. (Igen: Jeg vil gerne diskutere og synes, det er en god idé, at målet er at favne den brede venstrefløj - det der legitimeringsskriveri er bare ikke en god ting for målet om at opbygge en progressiv portal).


Kommentar af Saila Naomi Stausholm | 28. februar 2012 | 23:41

Hej alle,

mange tak for jeres kommentarer.

Mht debatten om mig/SF’ere på modkraft: bloggen er et udtryk for min egen holdning og hvis den ikke stemte overens med SF’s ville jeg nok melde mig ud. Jeg ser ikke en blog som et redskab til at udtrykke sig når man er utilfreds med sit parti - men til at blande sig i debatten. Og det har jeg så gjort. Og som man kan se er der jo rigeligt med modkraft-debattører der er uenige med mig, så det er åbenbart en relevant debat på venstrefløjen.

Mht finanspagt: enig i at det er en vigtig debat! Om jeg skriver et indlæg vil jeg lade jer vente i spænding på - men mon ikke det kunne ske :-)

Mht. billigere billetter: enig i at det ikke er et tilfredsstillende endemål - men det er et tilfredsstillende delmål. Kurven er knækket - for første gang så længe min hukommelse rækker (hvilket er Fogh og Løkke som statsministre) går priserne ned, ikke op. Og både SF’ere og andre venstreorienterede vil blive ved med at kæmpe for bedre og billigere offentlig transport, er jeg sikker på - både lokalt og nationalt.

Pointen med indlægget er: hvorfor fanden tror folk at betalingsring er SF’s store hjertesag? SFs hjertesag er billigere billetter, bedre offentlig transport, og mindre trængsel og forurening. Og det endelige forslag er et skridt i den rigtige retning for alle de ting. Det kan jeg kun prise mig lykkelig for - det var næppe sket uden gode SF-kræfter i regeringen.


Kommentarfunktionen er lukket


Jeg hedder Saila Naomi Stausholm og er ung SF’er – velkommen til min blog på Modkraft!

For det første vil jeg gerne skrive om den politiske aktivitet. Jeg mener det er en kæmpe udfordring for os at skabe gejst og folkelighed omkring venstrefløjen på en måde, så danskerne vil engagere sig i det. Vi skal gøre politik interessant, vedkommende og tilgængeligt.

For det andet vil jeg gerne diskutere venstrefløjens udgangspunkt. Vi skal fokusere på hvad det er for politiske forandringer, som er mulige og nødvendige i dag. Historisk opgør med den undertrykkende klasse, ja tak, men lad os i mellemtiden fokusere på de ting der kan forbedre hverdagen for almindelige mennesker nu og her.

Missionen må være at skabe et helt andet Danmark, hvor der reelt er solidaritet og lige muligheder i et forpligtende fællesskab hvor vi alle bidrager. Jeg vil gerne skrive om hvad den forandring skal indeholde – og hvorfor det haster så hulens meget!

Om mig: Jeg er 21 år gammel og har været politisk aktiv siden jeg var 14, bl.a. flere år i elevbevægelsen. Jeg bor på skønne Vesterbro men er oprindeligt jyde. Til daglig studerer jeg International Business and Politics på CBS og er landsledelsesmedlem i SF Ungdom.

Jeg håber du vil læse lidt med her på siden!




Blogarkiv

22. februar 2012
Billigere billetter til folket
17 kommentarer

21. februar 2012
SF er ikke the lord of the Ring
19 kommentarer

22. august 2011
Ægte vækst – og ægte boligpolitik
10 kommentarer

31. maj 2011
Respekt for erhvervsskoleeleverne
10 kommentarer

15. marts 2011
Familien – en kerneværdi for mig, Obama og Lars Barfoed
16 kommentarer


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer