Vi er flyttet! modkraft.dk


Enten - eller

Af Sexarbejderen Feministen | 14. juni 2011 | 81 kommentarer

Enten eller

I forhold til sexarbejderne er der kun to muligheder: Enten kriminaliserer man dem eller også tildeler man dem samme rettigheder som andre arbejdere. Man kan ikke gøre begge dele.

Denne artikel er skrevet af gæsteblogger Bo Jensen, cand.comm., forfatter til SiOs rapport om “Sexarbejdets omfang i Danmark”.

Altinget offentliggjorde i juni 2011 en undersøgelse af befolkningens holdning til, om sexarbejderne skal have samme rettigheder som andre på arbejdsmarkedet. Det siger 61% af befolkningen ja til.

Størst tilslutning er der hos Liberal Alliances vælgere med 72%. På andenpladsen kommer Enhedslisten med 67%. Så følger Dansk Folkeparti med 65%. S og SFs vælgere ligger på gennemsnittet med ca. 60%. I de øvrige partier (V, K og R) er tilslutningen “kun” 57-58%.

Ca. 19% af befolkningen er direkte modstandere af fagforeninger og A-kasse for sexarbejdere, mens ca. 21% svarer “ved ikke”.

Undersøgelsen fra Altinget og A&B analyse kan læses her

Fronterne i debatten er skarpt trukket op. En del af befolkningen vil forbyde sexarbejde eller forbyde køb af sex. Og samtidig vil de iværksætte en masse “sociale tiltag” for at få sexarbejderne ud af faget og over i andre erhverv. En anden del af befolkningen vil ikke have forbud, men vil have rufferiparagraffen væk og have samme rettigheder til sexarbejderne som andre arbejdstagere har.

De sidste 3 år har tilslutningen til at forbyde køb af sex svinget mellem 26 og 35%. Den seneste undersøgelse er fra marts 2011. Her sagde 29% af befolkningen ja til en kriminalisering. Lidt over halvdelen af befolkningen er direkte imod et forbud og ca. 20% siger “ved ikke”.

Undersøgelsen refereres her

Efter 10 års intensiv debat har 80% af befolkningen en klar holdning til spørgsmålet, mens 20% stadig ikke har taget stilling. Meget få ser ud til at gå ind for at opretholde de nuværende tilstande. Der skal ske noget. Enten kriminalisering eller rettigheder.

Blandt dem der har taget stilling, har sexarbejderne tilslutning fra 2 ud af 3 i befolkningen, når det handler om kriminalisering - og fra 3 ud af 4 når det handler om rettigheder.

Det må siges at være godt gået af sexarbejdernes organisation (SiO). For 3 år siden, da SiO startede, var spørgsmålet om rettigheder slet ikke sat på dagsordenen.

De nuværende regeringspartier (VKO) er indstillet på, at “kigge på rufferiparagraffen” og formentlig også indstillet på at ændre sexarbejde fra at være et “socialt problem” til at være et anerkendt fag med samme rettigheder som andre erhverv.

Det er den vej, vinden blæser. Især efter den sidste nye rapport fra SFI, som fjerner ethvert argument for stadig at betragte køb og salg af sex som et socialt problem. Se SFIs rapport fra juni 2011 her

— -

De forhold, som nævnes ovenfor, gør det tydeligere end nogensinde, at  venstrefløjens partier er ude af trit med deres vælgere i spørgsmålet om sexarbejde.

Efter valget vil det derfor vise sig, at det er umuligt for en evt. S-SF-regering at gennemføre en kriminalisering af erhvervet.

Man kan diskutere, om de to partier stadig har opbakning til en kriminalisering blandt deres egne vælgere. Meget er sket, siden de to partier vedtog at ville arbejde for en kriminalisering. Men deres vælgere er massivt tilhængere af de samme rettigheder til sexarbejdere, som andre arbejdere har. Og i praksis kan man ikke kriminalisere faget og samtidig tildele sexarbejderne flere rettigheder. Det er enten eller.

En evt. rød regering vil ikke længere kunne finde støtte til et krav om kriminalisering hos de radikale, som netop har skiftet kurs. De unge radikale, som stormer frem i partiet, har trynet Lone Dybkjær.

Det er også kun et spørgsmål om tid, før Enhedslisten skifter kurs. ELs bagland går ikke ind for “forbuds-Danmark” ( se her) og 2 ud af 3 af ELs vælgere støtter sexarbejderne i deres krav om samme rettigheder som andre arbejdere. EL kan ikke leve med at være “dem der var tungen på vægtskålen, da sexarbejderne skulle trynes”.

Så i virkeligheden kan man sige, at SiO har afværget en kriminalisering ved ihærdigt og dygtigt at insistere på at kalde sig sexarbejdere. Det ord er på vej ind i det danske sprog. Og når først ordet er blevet den almindelige betegnelse for dem, som sælger seksuelle ydelser, så ved vi også, at de er arbejdere. Og når de er arbejdere, så skal de have samme rettigheder, som andre arbejdere. Sådan er det, det ligger lissom i den danske kultur.

Og om et par år, når reformen er gennemført, så vil vi klappe hinanden på skuldrerne og sige, at det var vel nok godt, at vi fik skabt ordnede forhold i sexbranchen. Og så har vi glemt, at det først og fremmest var arbejderbevægelsen og de såkaldte arbejder-partier, der strittede mest imod.

Det er sjovt at være med i politik, når den lille David kan vinde over den store Goliat. Hvor David er lille SiO uden en krone på lommen. Og Goliat er de store organisationer som KFUK-Reden og Dansk Kvindesamfund med deres statsbevilligede millioner, sekretariater og højtlønnede direktører.

På den måde vil sagen om sexarbejderne blive et lærestykke i dansk demokrati, når det fungerer.


SOCIALISME OG SEXARBEJDE DEL 2

Af Sexarbejderen Feministen | 8. april 2011 | 19 kommentarer

Artikel er skrevet af : Bo Jensen, cand.comm., forfatter til SiOs rapport om “Sexarbejdets omfang i Danmark”.

En kort udgave af artiklen har været bragt i Information

SF og Enhedslisten mangler en socialistisk analyse af fænomenet sexarbejde. Denne anden halvdel af artiklen handler om, hvilke politiske konsekvenser det har, at de socialistiske partier har valgt en offer-feministisk frem for en socialistisk linie i forhold til sexarbejde.

En seksuel minoritet

Kapitalismens historie er også historien om disciplinering af kvinders seksualitet. Sexarbejdere som frivilligt begynder at sælge sex - og i Danmark er det næsten alle - gør oprør mod denne disciplinering og kræver ret til selv at bestemme over deres egen krop.

“Jeg nyder, at jeg kan tjene gode penge på noget, som interesserer mig, og som er en stor og vigtig del af mit liv på mange forskellige niveauer - seksualitet! Det bedste valg, jeg har foretaget i mit liv, er fravalget af det monogame, heterosexuelle parforhold, og dermed for mig også en afvisning af den romantiske ide om den eneste ene.”
- Udtalelse fra kvindelig sexarbejder på sexarbejde.dk

Som moderne socialister ved vi, at borgernes individuelle frihed og muligheder for udfoldelse ikke er et krav, som vi skal lade blå stue løbe med. Vores repræsentanter i Folketinget skal medvirke til at skabe vide rammer for borgernes udfoldelse, herunder er det deres opgave at bekæmpe snævertsyn, intolerance og forfølgelse af seksuelle mindretal.

Sexarbejderne og deres kunder udgør en seksuel minoritet. Socialister skal ikke deltage i samfundets undertrykkelse af seksuelle mindretal. Den lære burde vi ikke have glemt, for det er ikke ret længe siden, at det var bøsser og lesbiskes kamp for anerkendelse og lige rettigheder, det drejede sig om. Man græmmes når man tænker på hvordan DKP kaldte homoseksualitet for borgerlig dekadence. Historien gentager sig, men lærer vi noget af den?

Den kampagne mod sexkunderne, som har løbet over landet de sidste 10 år, er en slags hate crime. Det er en skandale, at de socialistiske partier har medvirket til det.

“Skandinavien befinder sig i en periode med stigende seksuel konservatisme og der sker en dæmonisering af mænds seksualitet. Mænd opfattes som perverse, hvis de går til en prostitueret.”
- Professor Don Kulick, USA

Socialister hader moralistisk seksualpolitik og puritanisme. De er imod diskrimination, forargelse, fordømmelse og stigmatisering. De hylder livsglæde, mangfoldighed og tolerance. De støtter queer-bevægelsen og naturligvis også sexarbejderne.

Statslige overgreb

Sexarbejderne behandles som en paria, de bliver omtalt som det værste udskud, stigmatiseres og fordømmes. Især fra rød stue.

Staten fører an i denne undertrykkelse ved at nægte sexarbejderne juridiske rettigheder og samme lighed for loven, som andre borgere. Sexarbejdere bliver umyndiggjort i det sociale system og bliver udsat for sociale sanktioner - f.eks. kan de risikere, at deres børn bliver fjernet, med mindre de stopper med at sælge sex. Sexarbejdere bliver udsat for ulovlige politirazziaer, hvor de almindelige regler for politiets virke er sat ud af kraft.

Både SF og Enhedslisten fastholder, at købesex skal betragtes som et socialt problem, selv om sexarbejderne protesterer. Sexarbejderne kalder sig sexarbejdere for at betone, at de selv opfatter deres fag som et fag. Det styrker deres selvtillid og deres faglige stolthed, det øger deres indbyrdes solidaritet. Men de socialistiske partier giver sexarbejderne en kold skulder og støder dem ud i kulden.

Der var engang, hvor undertrykte grupper, som blev udsat for overgreb fra statsmagtens side, kunne henvende sig til venstrefløjens partier for at få støtte i deres kamp. Sådan er det ikke i dagens Danmark. I forhold til sexarbejderne er venstrefløjens partier blevet en del af establishment, som medvirker til den politik, som undertrykker. Ja de socialistiske partier vil oven i købet kriminalisere erhvervet, hvilket vil fremprovokere flere overgreb og mere politistats-metoder. Hvad er det for et signal at sende?

Signalpolitik

De som vil kriminalisere sexkunderne siger, at de vil sende et signal om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert sex. Men vi ved fra Sverige, at kriminalisering får branchen til at gå under jorden, hvor man kan fortsætte uden at kunderne bliver pågrebet. Det vil være et lille problem for de ressourcestærke sexarbejdere, men en katastrofe for de svageste.

Hvis branchen går under jorden, bliver det sværere eller umuligt at nå de svage sexarbejdere med sociale hjælpeprogrammer. Man kan ikke længere regne med kundernes hjælp, hvis der sker forbrydelser i miljøet. Desuden er der en risiko for, at man gør de svage sexarbejdere afhængige af kriminelle kræfter.

Dette er common sense i den danske debat, og alligevel fastholder de socialistiske partier, at de vil kriminalisere - selv om man ved, at der er risiko for, at det vil gøre de udsatte sexarbejdere endnu mere udsatte.

Alene denne risiko burde for en fornuftig socialist være argument nok for ikke at ville kriminalisere branchen. Det er kynisk og asocialt at fastholde en moralistisk signalpolitik som man ved, vil gå ud over en udsat gruppe.

“Selv om det historisk set er venstrefløjen, der er berygtet for forbudsiver og detaillovgivning, så er det venstrefløjens egne vælgere, som tager skarpest afstand fra forbudspolitikken, viser undersøgelsen. Mere end 90 pct. af Enhedslisten og SF’s vælgere mener, at det er bedre med mere debat end flere forbud. På den måde er vælgerne mere tro mod socialismens oprindelige frigørelses- og demokratiprojekt end politikerne er.”
- Jens Jonathan Steen refererer en undersøgelse fra CEVEA marts 2011

Mindre forbuds-Danmark

Det er ikke vores opgave som socialister at kræve mere straf, overvågning, disciplinering og politiindsats mod borgerne. Vi kan tværtimod medvirke til at skabe mindre politistat ved at vores repræsentanter i Folketinget insisterer på, at det er politiets opgave at koncentrere sig om kriminalitet og ikke bruge ressourcer på lovlydige borgere med en anden seksualitet og voksne mennesker, som indgår i en frivillig aftale om seksuelle ydelser for penge.

Hvornår er det blevet socialistisk politik at ville løse hvad man opfatter som sociale problemer med kriminalisering og straf? Jamen er der da blevet vendt op og ned på det politiske spektrum, således at man nu skal gå til blå stue for at finde forståelse for et krav om faglige rettigheder?

“Sexarbejdernes behov er at (-) undgå stigmatisering. En løsning for dem vil være, at prostitution bliver afkriminaliseret, at erhvervet bliver anerkendt og at de får rettigheder som alle andre.”
- Linda Kristiansen, De radikale, tale ved demo 3. marts 2011

På den måde skubber de socialistiske partier sexarbejderne, deres kunder og deres sympatisører fra sig - og over i armene på f.eks. Liberal Alliance, som med glæde støtter sexarbejdernes sag. Derved skades den socialistiske sag uopretteligt.

Hele debatten om forbud mod sexkøb har skadet venstrefløjen i Danmark. Fordi de socialistiske partier og talskvinder i debatten har givet det indtryk, at venstrefløjen er puritansk og formynderisk, at venstrefløjen vil have et forbuds-Danmark og at venstrefløjen ikke længere er et bolværk mod en politistat, men tværtimod vil løse sociale problemer med kriminalisering.

Lyt til den folkelige bevægelse

SF har meddelt, at hvis de får regeringsmagten, vil de gennemføre sociale reformer for sexarbejdere. Enhedslisten har et lignende program. Vi ved ikke, hvordan disse programmer er blevet til eller om de rummer de rigtige tiltag. Måske er de strikket sammen af ansatte i hjælpe-industrien, som skal leve af de statstilskud, som de omfattende programmer koster?

Men vi ved, at hverken SF eller Enhedslisten har spurgt SiO om deres mening. Det er måske for at sende et signal (signalpolitik er jo så moderne) til andre udsatte grupper om, at en socialistisk regering har tænkt sig at styre hen over hovedet på de involverede? Sammen med de udsatte, ikke hen over hovedet på dem, - det plejer ellers at være et godt, socialistisk princip.

Ethvert initiativ i relation til sexarbejde må starte med solidaritet og samtale med SiO. Det er dem der ved, hvor skoen trykker og de har - selv om de kun har eksisteret i 3 år - opbygget den nødvendige ekspertviden. Når socialister tror på de myter, som angiveligt skal legitimere kravet om kriminalisering, kan det være fordi de aldrig har testet disse myter i en dialog med SiO og SiO’s eksperter.

De socialistiske partier har glemt hvorfor de sidder i Folketinget, at det bl.a. er deres opgave at sørge for, at de folkelige bevægelsers synspunkter bliver hørt og taget alvorligt. I stedet er de socialistiske partier - i forhold til sexarbejderne - blevet en del af statsmagten, hvor de deltager i statens disciplinering og undertrykkelse af borgerne.

“They Speak, But Who Listens to (Migrant) Sex Workers?”
- Dr. Laura Agustin

Der er ingen vej udenom. De socialistiske partier må anerkende sexarbejde som et arbejde. Vi må ikke smide Marx ud med badevandet. Som socialister ved vi godt, at vejen frem er organisering, hvis uacceptable forhold skal ændres. Derfor må vi anerkende SiO og derefter lægge pres på fagbevægelsen, så de gør det samme.

Branchens problemer løses ikke, før fagbevægelsen erklærer sexarbejderne deres solidaritet og byder dem indenfor til fælles kamp mod stigmatisering, undertrykkelse og uretfærdigheder og for samme rettigheder som alle andre på det danske arbejdsmarked.

Denne artikel har vist, at SF og Enhedslistens politik i forhold til sexarbejderne ikke er socialistisk. SF og EL er ude af trit med de socialistiske partier ude i verden, med den danske befolkning og med deres egne vælgere. Derfor må de ændre politik nu.

— - Læs del 1 i forrige indlæg på bloggen!


Socialisme og sexarbejde del 1

Af Sexarbejderen Feministen | 28. marts 2011 | 39 kommentarer

Jeg giver denne gang, og næste, ordet til en gæsteblogger, Bo Jensen, som har skrevet en lang og god artikel. Her er første del:

SOCIALISME OG SEXARBEJDE

SF og Enhedslisten mangler en socialistisk analyse af fænomenet sexarbejde. En sådan analyse ville fortælle os, at det handler om empowerment, tolerance og solidaritet. Og at en kriminalisering af faget aldrig kan være socialistisk politik.

Denne artikel er skrevet af : Bo Jensen, cand.comm., forfatter til SiOs rapport om “Sexarbejdets omfang i Danmark”.

Salg af sex er en serviceydelse og et arbejde og vi kræver samme rettigheder som alle andre på det danske arbejdsmarked. Så længe sexarbejde defineres som et socialt problem får vi lov til at yde skat uden at kunne nyde de rettigheder, som er en selvfølge for andre arbejdere.
- Susanne Møller, talskvinde for sexarbejdernes organisation SiO.

Hvordan kan de danske, socialistiske partier besvare sådan en bøn om solidaritet med kravet om at ville kriminalisere sexarbejdernes kunder?

Det kan de fordi de mangler den socialistiske analyse, som skulle sikre, at politikken på området er socialistisk. Når venstreorienterede forholder sig til købesex, sker det fra et feministisk standpunkt eller fra et socialistisk. Som sagen står, har SF og EL valgt den feministiske linie og besluttet at arbejde for en kriminalisering af sexkøb.

Denne artikel vil påvise, at den feministiske modstand mod købesex ikke er socialistisk og at det har en række konsekvenser, som skader den socialistiske sag.

Feministisk eller socialistisk

De socialistiske partier er i dette spørgsmål under indflydelse af feminister. Jeg vil nødig blande mig i krigen mellem de feministiske fraktioner, men der er vel først og fremmest tale om radikal-feminister, karriere-feminister og sympatisører, som mestendels bare er drevet af social indignation. For nemheds skyld kaldes de kort og godt offer-feminister i denne artikel.

Radikal-feministerne promoverer den opfattelse, at kvinder er ofre, at sexkøb er voldtægt og at det er statens opgave at disciplinere borgernes liv. Denne opfattelse er ikke socialistisk.

Mange af de toneangivende karriere-feminister har fået gode stillinger i ’hjælpe-industrien’, hvor man opretholder sit gode arbejde og privillegier ved at udpege ofre, som man så kan leve af at hjælpe.

Deres mantra lyder: Sexarbejderen tror, at hun selv har valgt at hun vil sælge sex og at hun har det godt med det. Men hun har falsk bevidsthed. Vi ved bedre end hende selv, at hun er tvunget ind i købesex pga. fattigdom, at det er skadeligt for hende, at hun senere i livet vil fortryde.

At kriminalisere kunder er blevet de veluddannede middelklassekvinders projekt. De foregiver at kæmpe på deres køns vegne, men afslører i virkeligheden intolerence over for andre kvinders måde at leve deres liv på.
- Sociolog Claus Lautrup

Som socialister ved vi godt, at vejen frem er organisering, hvis uacceptable forhold skal ændres. Hvorimod de nævnte offer-feminister og sympatisører vil bruge statsmagten imod en gruppe udsatte borgere.

Den marxistiske analyse

Købesex er i en marxistisk analyse køb og salg af en vare. Men den vare er ikke kvinden, lige så lidt som arbejderne sælger sig selv på fabrikkerne, de sælger deres arbejdskraft, deres kropslige aktivitet. På samme måde sælger en sexarbejder en serviceydelse, en seksuel serviceydelse.

Prostitution er kun et specielt eksempel på at arbejdere prostituerer sig.
- Karl Marx

Marx er klar i mælet og helt fri for moralske fordomme i analysen. Alle arbejdere prostituerer sig, når de sælger deres arbejdskraft. Det eneste der gør sexarbejderen speciel, er karakteren af det arbejde, han eller hun udfører.

I hetzen mod købesex bliver det gjort suspekt, at sexarbejderen gør sex til noget så simpelt som en vare. Men dette er ikke et marxistisk synspunkt, det er et romantisk billede af sex, som noget fint, helligt, intimt, højt hævet over materialisme og uløseligt forbundet med følelser. Det er en offer-feministisk værdinorm, som ikke deles af ret mange mænd og heller ikke af mange kvinder, - en værdinorm, som offer-feminister vil gøre til den eneste tilladte værdinorm for seksuelle relationer.

At kritisere, at sex kan antage vareform under kapitalismen er heller ikke marxistisk, idet marxister ikke anlægger en moralsk forargelse over, at alt kan antage vareform under kapitalismen. Sådan er det, kærlighed, følelser, intimitet, omsorg og sex er ikke højt hævet over simple varerelationer. Og sexarbejderne er bestemt ikke de eneste, der slår mønt af vores længsel efter menneskelig nærhed. Det samme gør f.eks. wellness, filmindustrien, datingbureauer og dameblade.

Foretager man en klasseanalyse, vil man se, at resultatet ikke adskiller sig fra en klasseanalyse af de kvinder som er i frisørfaget. Der er arbejdere, som udfører ganske almindeligt lønarbejde på en salon, der er selvstændige småborgere, som arbejder alene eller har nogle få ansatte - og der er kapitalister, som ejer en salon og som har adskillige ansatte, som de udbytter.

Det er således ikke - som offer-feministerne hævder - kunden, der udnytter sexarbejderen. Lige så lidt som en kunde udnytter f.eks. sin frisør. I den marxistiske klasseanalyse er der ingen som helst forskel på sexarbejdere og frisører. Hvorfor skulle et socialistisk parti så forholde sig fundamentalt forskelligt til de to erhverv? Hvordan ville det se ud, hvis et socialistisk parti krævede, at det skulle være kriminelt at blive klippet hos en frisør - for at beskytte de stakkels frisører mod farlige kemikalier i hårfarve?

Langt de fleste sexarbejdere i Danmark er selvstændige erhvervsdrivende. De tilhører småborgerskabet, men kalder sig sexarbejdere. De er undertrykte og udstødte, med andre ord tilhører de den proletariserede del af små-borgerskabet, som vi socialister plejer at kalde en potentiel alliancepartner.

Overfor sexarbejderne står de toneangivende karriere-feminister, som tilhører den øvre del af mellemlagene, men som i kraft af deres ambitioner og karriere er blevet en del af statsmagtens undertrykkende funktioner i en statslig / halvstatslig gråzone. Disse kvinder er ikke i nærheden af at blive proletariseret, tværtimod stræber de mod borgerskabets levevilkår og magt. Det er derfor, der hos disse feminister er så meget fokus på ligestillingskvoter til offentlige og private bestyrelser, så de selv kan komme til fadet.

Kig ud i verden

Socialistiske partier har tradition for en international orientering. Man har blikket rettet mod tendenser i den internationale, socialistiske kamp i andre lande. Men det har de vist glemt i denne sag.

SIO’s ærinde er enormt usympatisk og usolidarisk med de dårligst stillede prostituerede. (-) SIO’s medlemmer er en slags bourgeois-overklasse i prostitutionens mikrokosmos. (-) Da SF udformede sin prostitutionspolitik, så tog man først og fremmest højde for de mest udsatte, ikke de bedre stillede.”
- Neil Stenbæk Bloem (SF) på bloggen Kavalergangen

Løfter man blikket og kigger ud i verden, vil man se, at majoriteten af sexarbejdere er arbejdere, og at mange af dem arbejder under forhold, som kalder på socialisters solidaritet.

Overalt i verden samler sexarbejdere sig i disse år i organisationer, som ligner SiO. Overalt i verden har disse organisationer samme krav. De kræver anerkendelse og samme rettigheder som andre og de afviser enhver form for kriminalisering af deres erhverv og deres kunder.

Kravene er de samme fra de mest udsatte sexarbejdere og fra de selvstændige. De har gjort fælles sag, og naturligvis er det de mest ressourcestærke, der fører an i kampen.

På verdensplan har disse organisationer efterhånden fået i størrelsesordenen 300.000 medlemmer. Alene i Indien har sexarbejdernes organisation for nylig rundet 65.000 medlemmer.

ONLY RIGHTS CAN STOP THE WRONGS
- Sexarbejdernes internationale (IUSW.org)

Hvordan forholder venstrefløjen sig til dette? I nogle få lande - Scotland og de nordiske lande - har venstrefløjen ladet offer-feministerne bestemme. Men de fleste socialistiske partier - også i USA - fører socialistisk politik.

De er ikke nødvendigvis begejstrede for sexarbejde, men holdningen er, at så længe det eksisterer, må vi som socialister støtte sexarbejderne i deres kamp for sikrere forhold. Det gøres bedst ved at give sexarbejderne rettigheder og hjælpe dem til empowerment (selvorganisering, hjælp til selvhjælp, medbestemmelse og bedre kontrol over eget liv).

I lande som England, Tyskland, Holland og Argentina er sexarbejderne derfor inviteret indenfor i fagbevægelsen, så de ikke står alene med deres kamp. I England er sexarbejderne med i det kæmpe store forbund GMB. I Danmark har arbejderbevægelsen åbenbart glemt, at de selv engang stod i samme situation som SiO og glemt, hvad solidaritet er.

En tvivlsom alliance

Ude i den store verden ryster frisindede socialister på hovedet, når de hører om den feministiske socialisme i Skandinavien. De siger, at offer-feministerne har gjort fælles sag med en verdensomspændende, kristen, såkaldt abolitionistisk lobby, som betragter købesex som en synd mod Gud og som fabrikerer falske rapporter, som underbygger deres agenda.

Hvor mon f.eks. denne her påstand kommer fra:

...ni ud af ti prostituerede får varige skader af deres job...
- Pernille Vigsø Bagge (SF)

Den danske debat er propfuld af sådan noget løgn og propaganda. Enten kan Bagge ikke gennemskue det eller også mener hun, at målet helliger midlet.

Det er et sort kapitel i socialismens historiebog, at SF og Enhedslisten er med i 8.marts-initiativet. Partierne er her i selskab med organisationer, som arbejder for den abolitionistiske lobby.

Der er tale om en reaktionær, puritansk og sexforskrækket værdikamp. En moderne heksejagt. Både Enhedslistens kvindeudvalg og SF lod sig villigt spænde for vognen som nyttige idioter - uden at gøre opmærksom på kampagnens abolitionistiske og reaktionære ideologi og uden at profillere et selvstændigt, socialistisk synspunkt i 8.marts-initiativet.

— -

Anden halvdel af artiklen vil se på, hvilke politiske konsekvenser det har, at de socialistiske partier har valgt den offer-feministiske frem for en socialistisk linie i forhold til sexarbejde.


CENSUR AARRRGHHH !!!

Af Sexarbejderen Feministen | 6. januar 2011 | 1 kommentarer

Folk kan kalde mig lige hvad det end passer dem her på bloggen, og de kan påstå de værste ting om mig!

Måske nøjes jeg med at læse indlægget, måske vil jeg reagere ved enten at kommentere, påpege noget, svare igen eller blot svine folk til som fortjent, men

JEG VIL ALDRIG NOGENSINDE SLETTE ET INDLÆG !!!

Jeg er flere gange blevet beskyldt for at slette indlæg, og har i den forbindelse forsøgt at få svar på om det er muligt for andre at messe med min blog, og om redaktionen på Modkraft har slettet noget, og

HURRA - NU ER DET OPKLARET!

Jeg har nu, med assistance fra redaktionen, været langt inde i det system som jeg bruger til at publisere blogindlæg med, og der fandt jeg flere indlæg som skulle "godkendes", og dem har jeg selvfølgelig godkendt straks!

Jeg skal IKKE godkende indlæg, det skal kommentatorerne selv!

Efter at have set på sit indlæg ved at trykke "Vis indlæg før indsendelse", så skal der trykkes trykkes på "Endeligt indlæg: Send til webstedet" for GODKENDE indlægget :-)

SÅ - fremover FOLKS, hvis nogen mangler sit indlæg, så lur lige på om du selv har lavet en fejl, før du kalder mig en fej kujon, og beskylder mig for censur !!!


Talk to me about workers rights

Af Sexarbejderen Feministen | 16. november 2010 | 24 kommentarer

Når sexarbejde ikke anerkendes som arbejde, har det store konskvenser for rigtig mange af de der arbejder som sådanne, og er ensbetydende med manglende rettigheder af enhver slags, rettigheder som der mange steder er yderst få af i forvejen for den fattigeste del af befolkningerne, og hvor det så medfører helt extreme grader af social udstødelse og stigmatisering.

Der er millioner og atter millioner af sexarbejdere verden over, og de fleste er kvinder, men der er bestemt også mange mænd og transpersoner.

Den absolutte majoritet er fra arbejderklassen eller underklassen, og det er vigtigt at bemærke at hvor kvinders rettigheder og forhold i samfundet er værst og allermest ulige, er forholdene for sexarbejderne også værst. Her er det nok relevant lige at pointere, at hvis der er vold og tvang involveret så er det ikke sexarbejde!

Set i lyset af den enorme ulighed og fattigdom der er i verden, er sexarbejderes baggrunde, livsbetingelser og arbejdsbetingelser selvfølgelig meget forskellige.

Der er den fattige, hjemløse indiske transgender sexarbejder,der end ikke har råd til kondomer,

der er den cambodianske eller indiske kvinde der foretrækker sexarbejdet fremfor ex. stærkt underbetalt arbejde i beklædningsindustrien,

der er den stofafhængige gadesexarbejder der hellere vil sexarbejde for at financiere sine stoffer og sine andre behov, frem for at ende i spjældet ved at sælge stoffer selv eller lave kriminalitet,

der er den migrante sexarbejder, der sexarbejder forskellige steder i verden for på den måde at ændre sin livssituation med begrænsede, få eller næsten ingen hjemlige muligheder, og som foretrækker godt lønnet sexarbejde frem for at passe børn og ordne hus hos ex. danske middelklassefamilier til en lousy løn, gøre rent på pæne kontorer, gå med aviser eller hvad der nu ellers er til rådighed for migranter, uuddannede og /eller papirløse.

der er sådan nogle som mig, der har valgt sexarbejdet fordi det udover at være ualmindeligt godt lønnet, giver mig en næsten ubegrænset selvbestemmelse i selve arbejdet, og betyder at jeg arbejder med noget jeg rigtig godt kan lide -

og så er der ellers alle mulige sexarbejdere der som alle andre arbejdende mennesker er mere eller mindre tilfreds med det arbejde de nu har, og selvfølgelig også de der som andre folk i andet arbejde - fucking hader det.

Der er alt lige fra den fattigeste sexarbejder der tjener 1,5 kr for et samleje, til de få luxusludere der tjener op til 7-10.000 pr. time.

På trods af de extreme forskelle, er der flere ting som vi faktisk har tilfælles, og igen selvfølgelig i vildt forskellig grad.

Det er stigmatisering og diskrimination, muligheden for at blive udsat for vold, overgreb og/eller hatecrimes af kunder,bander, det omgivende samfund, institutioner ,stat og politi.

Som andre minoriteter udfordrer vi den gældende sexualmoral, religiøse eller sociale normer, og det medfører hatecrimes, stigmatisering og vold mod os på mangfoldige måder.

Ingen er vel uvidende om den megen vold som kvinder udsættes for overalt i verden, og af alle kvinder, er sexarbejdere de der udsættes for mest vold, og af sexarbejdere er vores transgender-kolleger de der er mest udsatte af alle.

Stigmatiseringen, diskriminationen, volden og den sociale udstødelse rammer selvfølgelig lige så forskelligt som vores livsbetingelser og vores arbejdsbetingelser er, men ingen af os går helt fri.

Kampen mod kapitalisme, den hæmningløse udnyttelse af menneskers arbejdskraft, både her og der hvor produktionen flyttes ud for at udnytte elendige arbejdsforhold og ufattelig underbetaling for at sikre maksimal profit, grov udnyttelsen af migrant arbejdskraft, slavelignende forhold for papirløse migranter, underbetalte håndværkere, underbetalte avisbude, underbetalte landbrugsarbejdere, underbetalte rengøringfolk, udnyttelsen af migrante kvinder i sexarbejde, slavelignende forhold for au-pairpiger, forskellige former for menneskehandel, og ikke mindst rige vestlige landes lukkede grænser, racistiske migrationslovgivinger og beskyttelse af egne privillegier i en verden med extrem ulighed og fattigdom, hvor kvinder til alle tider og alle steder altid er og har været de der rammes mest af alle, er desværre ikke det som venstreorienterede radikale feminister beskæftiger sig med.

De beskæftiger sig først og fremmest med at bekæmpe sexarbejde, som om at det kunne være en løsning på særligt meget for særligt mange. Det er deres vigtigeste tema på på en 8.marts dag i 2010 - på 100 års dagen for Kvindernes Internationale kampdag!

Jeg anerkender på ingen måde deres prioritering, og jeg kan kun beklage at min egen aktivismeaktivitet nu i 2 1/2 år har været en kamp mod folk, fortrinsvis middelklassekvinder M/K på den etablerede venstrefløj, som har kastet sig ud i en fuldstændig forfejlet moralsk begrundet kamp for at modarbejde sexarbejdende menneskers kamp for rettigheder.

Den kamp foregår i højeste grad også internationalt, hvor sexarbejdere lever under helt og aldeles uacceptable forhold, som vi fucking end ikke er i stand til at forestille os.

Her, i nogle af de fattigeste dele af verden, ankommer moralske hvide middelklassefolk, med redningsintentioner og tilbud om rehabilitering til sexarbejdere, og jeg vil slutte med et eksempel fra Indien, hvor en af disse tilsyneladende fordomsfulde og uvidende middelklassekvinder kontakter en gruppe indiske sexarbejdere med et "tilbud":

Hun mødte en gruppe sexarbejdere fra en forstad til Bombay for at fortælle dem om planer om at lave et rehabiliteringcenter hvor de ville blive tilbudt sundhedstjek, kunne lære alternative færdigheder ( det plejer at være sådan noget som SYNING - og som bekendt får beklædningsindustriarbejdere SULTELØN!!!), OG hvor de kunne få hjælp til at finde noget andet arbejde end sexarbejdet!!!REHABILITERING!

Til middelklassekvindens store overraskelse blev de indiske sexarbejdere meget vrede !

De sagde til hende at de var tilfredse med deres arbejde som gav dem mulighed for at forsørge deres børn og forældre i landsbyen, og at de på ingen måde var interesseret i at skifte arbejde. OG at hvis damen ellers var interesseret i at hjælpe dem med noget, så ville de godt have undervisning i at undgå sexuelt overførte sygdomme eller programmer med det formål at uddanne deres børn, men at de altså ikke havde brug for noget rehabilitering !

Denne reaktion har mange sexarbejdere, rundt omkring i Asien, til de redningsorienterede middelklassekvinder der kommer med deres tilbud til dem.

Dont´t talk to me about sewing machines - talk to me about workers rights!!!

I Cambodia, hvor en del af arbejderne fra beklædningsindustrien har foretrukket at sexarbejde, har der lige været store demonstrationer mod de elendige forhold i netop beklædningsindustrien, og en del af de cambodianske sexarbejdere gik med deres tidligere kolleger på gaden i solidaritet !

Og når en del af de cambodianske sexarbejdere foretrækker et dybt socialt stigmatiseret arbejde som luder, frem for at ex. et job i beklædningsindustrien, så siger det jo nok en del om forholdene der, såvel som noget om mulighederne for fattigrøve i denne fucked up verden generelt!


I hope you make a hell of a lot of money !

Af Sexarbejderen Feministen | 9. november 2010 | 53 kommentarer

Vesterbro er delt op i zoner hvor politiet skal sørge for at den pæne etablerede middelklasse, som har bosat sig i det gamle arbejderkvarter,og kunderne på de mange nye dyre cafeer føler sig godt tilpas, så hjemløse,alkoholikere,stofbugere og gadesexarbejdere jages rundt, får opholdsforbud og bøder når det passer politiet !

Folk på gaden har siden 1999 fået juridisk bistand fra "Gadejuristen", som knokler for at forsvare folk uden ressourcer, bl.a mod de værste konsekvenser af politiets fremfærd i området.

Siden i sommers har politiet specielt jagtet de migrante gadesexarbejdere. De har en fiks lille bødebus som de kører rundt i, så forretningen kan ordnes på stedet.

Se dette indslag for at det efterfølgende giver mening:

http://www.nrk.no/nett-tv/indeks/233629/

"Der går en over gaden der, skal vi snakke med hende !!!!"

Det er fucking ikke ulovligt at gå over gaden !!!! og alligevel bliver hun stoppet af bødebussen !!!

Kvinden får her på filmen en advarsel, og i realiteten for at gå over gaden !!!, og får hun en til, skal hun fremover betale 600 kr til politiet, når de vælger at stoppe hende.

Alle i dette område kan rent faktisk få en bøde hvis de står stille i mere ned 5 min. ,men loven er jo kun rettet mod bestemte mennesker i området, og i nogen tid nu har det altså været de migrante sexarbejdere der målrettet står for skud. Og når politiet har udstedt et vist antal dummebøder, så står der udvisning på programmet - det bliver bøderne nemlig også brugt til at retfærdiggøre !!!

Sexarbejderne i gaden er også delt i 3 grupper i forhold til politiets dummebøder - de danske lades i fred !, de hvide migranter er de der får flest advarsler og dummebøder, og som en af mine migrante kolleger dernede sagde "the black women don´t get fines, they get deported", men som klippet på norsk tv viser, så gør de jo ind imellem.

Bemærkningen om deportationerne faldt i forbindelse med en gadeaktion, hvor "Gadejuristen" sammen med aktivister fra SIO delte foldere ud til gadesexarbejderne.

I folderne som informerer om rettigheder og muligheden for at kræve sig repræsenteret af "Gadejuristen", er der også snipper som skal rives af og gives til politiet. Man erklærer dermed at man gør brug af sin ret til at lade sig repræsentere, og politiet kan derfor ikke kræve penge på stedet, men er tvunget til at gå gennem "Gadejuristen" som man lader sig repræsentere af.

At kontakten blev rigtig hurtigt etableret tilskriver jeg mit fucking underklassesprogbrug, og det at jeg straks fortalte at jeg var sexarbejder og hverken fucking staten og the lousy police. Og det var faktisk ret få sætninger der skulle til før et meget skeptisk udtryk med rynkede bryn, blev afløst af smil, og de allerstørste fik jeg hver eneste gang efter min afskedssalut: "Call if you have any questions at all, no matter what, and have a really good night, I hope you make a hell of a lot of money !"

Der kommer flere gadeaktioner, og fremover ligeledes med en flyer hvor sexarbejderne kan sende sms med bilers nummerplader til "Gadejuristen", i tilfælde af at der skulle dukke en fucking voldelig sexistisk kunde op, og det sker jo, selvom der er langt imellem dem.

Vi laver flyers på engelsk og rumænsk, og fortsætter med at lede efter folk der kan oversætte til nigeriansk eller andre relevante sprog.

Og uh, ja, hos "Reden International", hvor kvinderne bl.a kan holde pause, spise og drikke, fik vi lov til at lægge flyers til kvinderne, men desværre var det en frivillig medarbejder der havde vagt den dag, og en som syntes at det var et glimrende tiltag. Da de "rigtige" "Reden International" folk kom på vagt, så blev der satme hurtigt lavet om på det, og vores flyers blev smidt ud !!!

Ja, jeg er sgu så skør, at jeg faktisk mener at det er noget som "Reden International" skulle være interesseret i at formidle, men der tog jeg så grundigt fejl. Kvinderne har brug for "Mødestedet" hvor der er forskellige tilbud, udover mad og drikke, og jeg kender da også alt for godt stedets ideologiske latterlige standpunkter mod prostitution som de kalder det, men det må sgu da være kvindernes ve og vel, der kommer i første række, og så kunne man måske godt lige se at få bugt med sin kvalme over at det er et tiltag hvor SIO er involveret, altså hvad fanden ???

Hvis nogen skal se dokumentaren " Trafficking" i tv imorgen onsdag kl.20, så overvej lige det absurde i at panserne beklager at kvinderne ikke har tillid til dem, og ikke vil fortælle dem noget om nogen ! Det er der selvfølgelig rigtig mange grunde til, også grunde som politiet ikke kan ændre på, lige meget hvad de gør, men måske skulle de opfordre deres fucking bødebus-enhed til at indstille deres statspimping virksomhed!


»Shoot me again, I ain’t dead yet!«

Af Sexarbejderen Feministen | 7. oktober 2010 | 56 kommentarer

Hej igen!

Ja, til min egen store overraskelse er jeg, et halvt års tid forsinket, sgu vendt tilbage for at blogge lidt mere, og nu må jeg så se hvor meget det bliver til.

Dels passer jeg overhovedet ikke ind i dette pæne selskab af overvejende velformulerede og veluddannede bloggere, og kan vel højst bidrage med lidt pauseklovneri med en vis underholdningsværdi for nogle, og, ja selvfølgelig som en pestbyld af en sædcontainer for andre, og dels ved jeg sgu heller ikke rigtig om dette er det rette forum at tale om rettigheder i, i hvert fald ikke når man jo som jeg , taler om rettigheder for de der sædcontainere !

Sådan ynder de mest rabiate modstandere af sexarbejderes eksistens at kalde os, og så kan jeg vel også skrive det her. Menneskelige toiletter er et andet af deres charmerende udtryk for os, og hvis disse par ord er nok til at skræmme de sarte folk med en politisk korrektheds- og pænt sprogbrugfetish helt væk fra denne blog og dermed til at lade være med at komme med latterlige kommentarer til mit sprogbrug, ja, så har de sgu da haft en berettiget funktion for mig også, og ikke blot for dem som har fundet på at kalde sexarbejdere sådan!

Altså - kan du ikke tåle vulgært sprogbrug eller bliver du helt forvirret over at læse et bandeord, og de kommer helt uundgåligt til at optræde igen og igen i denne blok, så SKRID, og gør det gerne nu, TAK !

Siden sidste efterår, hvor jeg bloggede sidst, er der sket ganske mange ting der har betydning for sexarbejdere, og med undtagelse af en god 8.marts demo, så har resten mest været rent lort !

En vis dame blevet dømt skyldig i overtrædelse af rufferiparagraffen, og trods utallige artikler og massiv pressedækning, så har absolut ikke een eneste journalist eller andre stillet nogle fornuftige spørgsmål overhovedet.

Langt de fleste bordeller eller klinikker kører efter nogenlunde samme princip, men kun en enkelt ejer bliver sigtet for noget ulovligt! Altså det er politiet der ene og alene bestemmer om de vil lukke samtlige bordeller i landet, og kunne, med den paragraf i lommen, lukke de fleste sexarbejderes indendørs arbejdspladser i morgen, hvis de ville.

Langt de fleste døre til klinikker og bordeller fungerer i øjeblikket som svingdøre for politiet, som de så sandelig render ind og ud af, ganske som det passer dem.Og ingen af de sexarbejdere de træffer der, har nogen som helst forsikring for, at de ikke ender i et register hos politiet, som ikke vil oplyse om hvad de gør med de oplysninger de indhenter, eller hvad de bruger dem til.

Den psykopatsyge rufferiparagraf skulle forestille at "beskytte" sexarbejdere mod udnyttelse, og i realiteten fungerer den stik mod hensigten.

Har een eneste journalist spurgt om sexarbejderne så får kompensation, hvis det skulle vise sig, at den der dømte dame har taget for meget i husleje eller andre urimelige afgifter fra sexarbejderne?

Og hvordan skulle man egentlig regne ud hvad der er for høj husleje, når alt pr. definition er ulovligt?

Ingen bekymrer sig om det, eller stiller kritiske spørgsmål, men nævner blot at staten kræver over 6 mill. tilbagebetalt af den dømte.

Selv HVIS hun har taget for meget i husleje, så er det vel sexarbejderne der skal have penge, og fucking ikke staten ?

Hvis der skal være rimelig forhold mellem husleje, altså udgifter for sexarbejderne, og så de lokaler de lejer eller arbejder i, så skal branchen først gøres lovlig, og så skal der udarbejdes nogle retningslinier for hvor meget der må tages i lokaleleje og andre services.

Og de sexarbejdere som aflønnes, og altså ikke er selvstændige, skal selvfølgelig have en ordentlig overenskomst, og dermed nogle rettigheder!

Ja, der er nok at tage fat på, men for at overhovedet at komme ud af en gråzone, og begynde at lave nogle reelle tiltag for at sikre sexarbejdere faglige rettigheder som andre arbejdende mennekser, SÅ SKAL DEN FUCKING RUFFERIPARAGRAF SKROTTES!!!

All the shots I take I spit back at you

I won’t go away, with a bullet in my back Right, Right here I stay, with a bullet in my back

Shoot me Take a shot...............


På gensyn!

Af Sexarbejderen Feministen | 15. oktober 2009 | 14 kommentarer

Jeg beklager meget at jeg ikke har skrevet i nogen tid nu.

Jeg har gjort en del forsøg, men har ganske enkelt fået mere end nok af at gentage mig selv, også selv om det er vigtigt.

Jeg er helt vildt træt af, gang på gang, at befinde mig i en diskussion med folk der udelukkende baserer holdninger og tilsyneladende viden på floskler, myter, fordrejede tal fra rapporter, og ikke mindst ren og skær manipulation og propaganda.

Folk har ret til at synes at sexarbejde er klamt og ulækkert, men at den personlige og moralske holdning skal danne grundlag for kriminalisering og , er helt uacceptabelt.

Der er selvfølgelig folk for hvem det er en selvfølge at tale om rettigheder for arbejdere, og også for sexarbejdere, men det er desværre ikke dem jeg diskuterer mest med. Jeg møder oftest folk, med holdninger og argumenter, der er helt i overensstemmelse med dominerende holdninger i den offentlige debat og de politiske udmeldinger fra diverse venstrefløjspartimedlemmer, og det er mest typisk at de ikke er i stand til at argumentere andet end meget overfladisk, og har derfor et meget markant standpunkt, der på ingen måder understøttes af solide argumenter, men blot er baseret på overfladisk viden og personlig moralsk holdning.

Her i løbet af sommeren har der været flere ting, som delvist er årsag til, at jeg er nået til et punkt hvor jeg ganske enkelt ikke er motiveret for at skrive indlæg, eller deltage i nogen form for tilsyneladende dialog.

1. Den famøse artikel i 3F, om den sindssyge travlhed i forbindelse med mini-klimatopmødet, blev gentaget i mange medier og var medårsag  til at det moralske kodeks for cop15 blev foreslået og vedtaget.

Alle deltagere ved klimatopmødet opfordres til at afholde sig fra at købe sex, og evt. at bære et badge som tilkendegiver at vedkommende IKKE benytter sig af sexarbejderes serviceydelser.

2. Socialdemokratiets kongres vedtog 26.09 at partiet går ind for forbud mod købesex.

Indlæg fra ledende feminister fra partiet,  viser med al tydelighed at strategien er at holde sig for ørerne, og gentage hvad man hele tiden har sagt, uden på nogen måde at forholde sig til hvad sexarbejdere og andre siger og påpeger. Det er ikke noget nyt, men jeg har mistet lysten til at gentage mig selv, uanset hvor vigtigt det er.

For at gøre det helt tydeligt, så kan vi jo lige kigge på hvad Pernille Rosenkrantz-Theil bl.a skriver d.27.07.09

"På en helt almindelig dag, mens madpakken spises, og aftensmaden tilberedes, vil 5.500 kvinder 1)sælge deres krop. På en helt almindelig dag vil endnu en prostitueret blive udsat for vold. 2)På en helt almindelig dag vil 90 pct. af de prostituerede ønske, at de aldrig var begyndt. På en helt almindelig dag vil tidligere prostituerede leve med fysiske og psykiske ar på sjælen. At nogle få kvinder lever lykkeligt som prostituerede og undgår mén, skal ikke afvises - der findes altid undtagelser i denne verden, men det ér undtagelserne. Der er også folk, der har arbejdet med asbest hver eneste dag uden at få mén af det. 3)Hovedparten af de prostituerede lever i et miljø, hvor stoffer, vold og overgreb er hverdag. De lever et kummerligt liv. Generelt har vi i Danmark forbudt belastende arbejdsmiljøforhold, f.eks. netop asbest, også selvom ikke alle får mén, og selvom nogen elskede deres arbejde med asbest. Hvorfor i alverden gør det sig så ikke gældende for de prostituerede? Tidligere løste man det ved, at det var forbudt at være prostitueret.4) Det svarer efter vores mening til at straffe voldtægtsofferet for at være blevet voldtaget. "

Kommentar:

1) Ingen sexarbejder sælger sin krop, vi har den alle med når vi går hjem. Vi sælger en defineret sexuel ydelse!   2) En påstand og en myte som der aldrig bliver dokumenteret, og som ikke kan dokumenteres fra danske undersøgelser.

3) Igen er der ingen dokumentation for denne påstand, og for selv nogle af de mest udsatte, de stofbrugende gadesexarbejdere, er dette ikke deres hverdag.

Her udtaler Jackie, en gadesexarbejder, sig om sit arbejde:

"Vi gadepiger har brug for at have nogle rene, pæne klubber med ordentligt udstyr, hvor vi kan tage kunderne med hen. Det ville selvfølgelig være langt bedre og mere sikkert end at skulle finde en baggård, rode rundt i en bil eller bruge de vamle klubber, der findes i dag. Det skal siges, at de fleste kunder er helt i orden. Og jeg siger nej, eller sætter prisen højt op, hvis jeg ikke føler mig sikker på, at kunden er i orden. 1-2 ud af 100 af de kunder, jeg siger ja til, vil jeg sige er skide-irriterende, prøver at få mere, end de har betalt for, eller kan virke truende. Den slags kunder klarer jeg også, men de ville være lettere at klare i en klub, hvor jeg har mennesker omkring mig, som jeg kan stole på."

4) Sexarbejde er IKKE voldtægt, og kan desuden ikke udføres under nogen former for tvang. Hvis der er tvang involveret, så er det ikke sexarbejde, men sexslaveri, og kan dermed kaldes for en form for voldtægt.

Pernille synes at det så ulækkert at nogen sælger sexuelle ydelser, at hun vælger at kalde det for voldtægt, -det er en hån mod kvinder der reelt bliver voldtaget, og desuden overhører hun totalt de sexarbejdere der udtaler sig om deres arbejde.

Pernille er SÅ glad for sit pæne familieliv, at hun ikke kan forestiller sig at det ikke er en drøm alle kvinder automatisk deler.

Jeg bestemmer selv om jeg vil starte min dag med at smøre madpakker til ungerne, hvis jeg havde nogen, eller om jeg vil bruge min tid og mig selv på en anden måde!

Efter socialdemokraternes vedtagelse af sexkøbsforbuddet skriver Mette Frederiksen under overskriften "Lad ikke myterne bestemme" bl.a følgende:

"Det handler jo grundlæggende om at træffe et valg: Vil vi have, at mennesker skal være til salg – eller ej. "

Igen kommer myten om at sexarbejdere er til salg, og ikke som det er, at de sælger en sexuel ydelse! Mette gentager en af de myter som er meget svære at udrydde, og som er vigtig for forbudstilhængerne at holde i hævd. Alle skal helst have den opfattelse at en sexarbejder modtager et beløb, for derefter at overlade hele sig selv til den der betaler, og at vedkommende herefter gør hvad vedkommende har lyst til.Sådan er det aldrig! Der forhandles og defineres hvad ydelsen indeholder, og der sættes grænser, aftales pris og tid!

Hun skriver endvidere:

"Men hvad så med politiressourcerne spørger andre. Jeg erindrer aldrig at have hørt det argument fremført i en retspolitisk debat tidligere."

Her er det ren manipulation: DET som folk siger ang. politiets ressourcer,  drejer sig om hvorvidt et sexkøbsforbud og de ressurcer der skal bruges på at jagte sexkøbere kunne bruges bedre, og desuden om det sansynlige i at man bedst får fat i de handlede kvinder ved at jagte almindelige kunder til majoriteten af sexarbejdere som jo ikke er handlet. Ressourcerne bør bruges på at hjælpe udsatte sexarbejdere, de der ønsker at forlade branchen og selvfølgelig på de handlede!

Og hun fortsætter -

"Prostitution er et hårdt felt. Især, hvis man er involveret i lang tid. Det er et område der præges af meget vold og mange voldtægter. Der er ofte alvorlige psykiske men som følge og de fysiske skader kan være enorme. Hertil kommer problemer med stigmatisering, manglende indkomstmuligheder når alderen begynder at trykke og risiko for posttraumatisk stress."

Altså flere udokumenterede påstande og myter, som aldrig dokumenteres!

Sexarbejdere er meget forskellige, og har meget forskellige arbejdsbetingelser, men meget vold og mange voldtægter forekommer ingen steder her i Danmark. Læs gadesexarbejderen Jackies indlæg igen!

Sexistiske svin findes alle vegne i det heteronormative patriarkat, og selvfølgelig også som kunder til sexarbejdere!Også af den grund er det vigtigt med så sikre arbejdsbetingelser som muligt, og med ret til som alle andre til at anmelde overgreb og vold.DET bliver meget vanskeligt når hele branchen tvinges under jorden!

Staten er medansvarlig for hatecrimes mod sexarbejdere, og bidrager til ekstrem stigmatisering.

Først i 1991 kunne man i det hele taget dømmes for voldtægt mod en sexarbejder, dog med rabat, i forhold til hvis man voldtog en kvinde som ikke var sexarbejder. I år 2008 faldt den første dom her i danmark, hvor en gerningsmanden til en voldtægt mod en sexarbejder skulle betale samme erstatning på 60.00 kr, som hvis hun ikke var sexarbejder, indtil da havde det kun kostet 20.000!

Psykiske og fysiske skader kan være store for enkelte, som aldrig skulle have været i branchen, men der er overhovedet ikke dokumentation for at disse påstande gælder sexarbejde generelt! Det er ufatteligt at politikere og andre forbudstilhængere ikke kan se det fornuftige i at få klarlagt sexarbejdermiljøet på en upartisk, videnskabeligt og seriøs måde, før man griber til at kriminalisere kunderne, og dermed bruger en masse ressourcer op på en måde der ikke tilgodeser nogen, hverken de der aldrig skulle have været i branchen og har brug for hjælp til at forlade den, de som er handlede og de som har andre problemer!


Forleden læste jeg en artikel som det vil være relevant at slutte dette indlæg med:

SEX er så umådelig fin en ting, at den unddrager sig det normale livs regler. Dét mener Socialdemokraterne, og dét vil de gå til valg på.  Man må kun have sex med nogen, hvis man virkelig, virkelig elsker dem og ikke har udsigt til at få andre fordele af akten end den glæde, det er at opleve de hellige stunder af kødelig forening. Slut med de fra litteraturen så bekendte transaktioner, hvor fatter får sex til gengæld for en ny spisestue, eller nægtes sex, fordi han igen har været ude med vennerne og er kommet hjem klokken fem om morgenen. Slut med den fra litteraturen lige så velkendte sex for at holde på kæresten, selv om man ikke har lyst, slut med sex til at bilægge et stort skænderi, og slut med den i litteraturen lidt mindre hyppige barmhjertighedssex til folk med hundeøjne, handicap eller uden erfaring. Og slut med sex mod kontante ydelser. Slut. Sex skal være ren. Et rent følelsesanliggende.

UDEN for sexlivet må man fortsat tage penge for enhver tænkelig ydelse. Mest iøjnefaldende er det, at titusinder af kvinder i Danmark i øjeblikket er ansat i stillinger, hvor de eksplicit får penge for at give »kærlighed«. Kærlighed (til klienter, elever og patienter) er et af yndlingsordene i velfærdsindustriens italesættelse af sine egne aktiviteter. Det er veldokumenteret, at sagsbehandlere lige fra aktiveringen af arbejdsløse til pasningen af demente bruger ordet kærlighed om deres erhverv. Selv mere ædruelige fremstillinger af, hvad hjemmehjælperen, socialpædagogen, sygeplejersken, psykoterapeuten, skolelæreren og socialrådgiveren i grunden foretager sig for penge, omfatter følelsesord som ømhed, indlevelse og empati.

FØLELSER er åbenbart ikke for fine til at kunne sælges og købes på almindelige markedsvilkår, nærmest tværtimod. Det anses for at være særlig smukt og rosværdigt at have de krævende jobs med at elske folk, som ellers ikke ville blive elsket ret meget; de adfærdsvanskelige, de forstyrrede, de dovne, de grimme, de svagtbegavede og de senile. Det er faktisk gået hen og blevet selve velfærdsstatens kerneydelse: der skal være nogen til at elske os for vore skattekroner. Man må altså hjertens gerne sælge følelser uden sex. Men man må ikke sælge sex uden følelser. Ifølge Socialdemokraterne. Mærkværdigt.


Jeg holder 6 måneders pause her, og vil blot slutte af med et "PÅ GENSYN" :-)

Sexarbejderen Feministen


Forbud eller rettigheder?

Af Sexarbejderen Feministen | 27. juli 2009

"Stress sender stadig flere på pension" "Flere og flere danskere forlader arbejdsmarkedet i utide på grund af stress, lyder det fra pensionsselskaberne, der oplever en stigning i erstatningsudbetalingerne. Selv folk i 30erne og 40erne bliver sendt ud af arbejdsmarkedet som følge af stress (- og dette sker, imens regeringen ihærdigt forsøger at skaffe mere arbejdskraft via den nye såkaldte Velfærds-aftale. esk) "

"Hele 7 ud af 10 jordemødre, pædagoger, buschauffører og it-ansatte oplever, at det er kravene på arbejdet, som giver dem stress og sender dem hjem i sygesengen."

Nu er der mange forskellige forhold der spiller ind, når folk bliver syge af deres arbejde, og lige præcis på området der omfatter sexarbejdere, mangler der i høj grad forskning.

Der er vel ingen der er i tvivl om at mange af de mennesker der vokser op med omsorgssvigt, og i et miljø hvor deres grænser konstant overskrides, senere i livet vil opleve kriser, og at nogle vil have problemer i resten af deres liv.

De fleste mennesker har vel i deres omgangskreds mødt flere, som helt åbenlyst har truffet forkerte valg, eller lever på en måde der er til stor skade for dem selv. Og som feminist er jeg da heller ikke overrasket over at se specielt kvinder der ofrer sig for familie, eller som lever i voldelige forhold - det ligger jo ligesom i forlængelse eller som konsekvens af den kvinderolle, den socialisering vi, især som kvinder udsættes for, og som vi alle, i større eller mindre omfang forsøger at gøre individuelt op med, eller gøre os fri af.

For mig personligt, har sexarbejdet været en af måderne, og mit valg har været muligt som konsekvens af den feministiske aktivisme og kamp jeg har været involveret i fra tidlig ungdom.

Jeg har lært at ægteskab, moderskab og kvindeidealer ikke er noget jeg skal leve op til, men som kan udfordres, vælges eller vælges fra efter ønske og med kamp og solidaritet, og ikke på nogen måde skal anses for at være noget naturgivent. Min krop er helt min egen, og jeg har en ukrænkelig selvbestemmelse! Og når tidligere sexarbejdere bruger deres ægteskab og deres antal af børn, for at gøre det klart for os andre suspekte og åbenbart "faldne" kvinder, at de har nået noget, og har fået meningsfyldt indhold i deres liv, ja, så kan jeg jo kun respektere deres valg, hvis det virkelig er deres ønske, men det bliver faneme aldrig nogensinde en målestok for et meningfuldt liv for mig, og derfor heller ikke noget bevis for noget!

Når man læser en beretning fra en af de mennesker som har fået en elendig start på livet, og hvis de på et tidspunkt har valgt at sexarbejde, så er det sexarbejdet som får skylden for elendigheden.

Jeg kan dog ikke se den tilsyneladende åbenlyse forbindelse, og vil påstå at uanset valg af arbejde, så ville der nok, for mange af dem, komme problemer alligevel.Og det er vel også ret indlysende at valg af et arbejde hvor det er vigtigt at kunne sætte grænser, både for sig selv og andre, vel nok er et dårligt valg for personer der ikke kan sætte grænser, uden at man deraf kan udlede at arbejdet i sig selv vil være et dårligt valg for alle.

Ser man på de statistikker over arbejdsrelaterede sygdomme, så er det vel klart at der er et press på arbejdsmarkedet, som på mange måder overstiger den enkeltes formåen, og mange bliver syge af at skulle leve op til kravene.

Jeg gætter på at mange jordmødre, pædagoger,, buschauffører og it-ansatte er tilfredse med deres job, men at det er tempoet og arbejdsforholdene som ikke er gode nok. Ingen vil sige at arbejdet i sig selv er årsag til sygdom, men at det er arbejdsforhold, tempo og krav der skal kigges på.

Og det samme vil gøre sig gældende for nogle sexarbejdere - at det er andre ting end lige selve arbejdet som er et problem.

Der vil være også være folk blandt de nævnte arbejdsgrupper, hvor folk også har valgt et forkert erhverv, og hvor den forkerte beskæftigelse er medvirkende til folks sygdom.

Ingen mennesker trives i længere tid, hvis de beskæftiger sig med noget der ikke er meningsfyldt for dem, ligesom at tempo og for store krav der overskrider den enkeltes personlige grænse, heller ikke er sundt, og det gælder selvfølgelig også for sexarbejdere.

Ingen vil dog argumentere for, at det er skadeligt at være jordemoder, pædagog, buschauffør eller it-ansat, men når det handler om folk der sexarbejder, som bliver syge, så er det sexarbejdet alene der er årsagen, og som af den grund skal forbydes.

Det giver ingen mening!

Slet ikke når man tænker på at de fleste erhvervsgrupper har fagforeninger, og muligheder for at få hjælp til at skifte erhverv, og den hjælp har sexarbejdere ikke.

Altså skal der rettigheder til sexarbejderne, muligheder for at få noget rådgivning inden man starter, og rådgivning, når det er relevant, til de der ønsker at forlade branchen.

Alle slags erhverv kræver forskellige forudsætninger og kompetancer, og i sexarbejde, er evnen til klart og tydeligt at sætte grænser en af dem! Sexarbejde forsvinder aldrig, og et forbud mod sexkøb vil tvinge erhvervet ud i endnu mere uigennemsigtighed til skade for sexarbejderne.

Et forbud vil tvinge sexarbejdere til at arbejde sammen med folk der godt vil bryde loven, og som vil tage sig fyrsteligt betalt, og især de der arbejder på gaden vil blive afhængig af alfonser - altså skal alle arbejde mere end de måske havde tænkt sig - og for hvis skyld?

For alle de der mener at det er en umoralsk og skadelig beskæftigelse, som de for alt i verden vil have forbudt, uanset omkostningerne.

Rettigheder til alle mennesker,uanset deres valg af erhverv, og mulighed for maksimal indflydelse på sine arbejdsforhold, må være vejen frem, og ikke forbud og kriminalisering.

Jeg kender ikke selv til noget sted i verden, hvor manglende rettigheder og forbud har ført noget som helst godt med sig, men det er der en stor skare af forbudsfolk herhjemme, der med nogle få personlige rædselshistorier og udokumenterede påstande stædigt tror på.

Ingen af dem vil forholde sig til at sexarbejde aldrig forsvinder, men at forbud, som mange steder i verden, baner vej for overfald og extrem marginalisering, både fra statsmagten og enkeltpersoner.

Rettigheder er den eneste vej frem, og selvfølgelig med passende hjælp til udsatte personer, der har været udsat for omsorgssvigt, uanset om de sexarbejdere eller ej!

For en sexarbejder, der også er feminist, er det ligeledes slående, at hvor kvinders rettigheder og forhold i samfundet er værst og allermest ulige, er forholdene for sexarbejderne også værst. Man bekæmper ikke ulighed, fattigdom og kvindeforagt ved at bekæmpe sexarbejdere, og forbudsfeministerne skylder os stadig at forklare hvordan fanden det skal virke.

Forbud og påtvungen moral fungerer ikke som en tryllestav, der får alt uønsket til at forsvinde, men vil nok fungere som en fernis, der får ting til at se ud som om de er forsvundet, og så er alle glade, ja, lige bortset fra de mange sexarbejdere der så er tvunget under jorden, og som skal leve med en urimelig og unødvendig påført belastning! Rettigheder til sexarbejderne ! NU!!!


KISS MY ASS !!!

Af Sexarbejderen Feministen | 16. juni 2009 | 16 kommentarer

For mere end 3 uger siden var der mini-klimatopmøde i DK.

I den forbindelse publicerede en journalisten en artikel i 3F´s Nyhedsbrev, hvor han påstod at sexarbejderne, i den forbindelse, havde sindssygt travlt.

Journalisten, Kristian Jessen, valgte desuden at kontakte Dorrtit Otzen fra Reden, en prostitutionsmodstander med slet skjult politisk dagsorden, for at få hendes kommentarer.

Hun kom, ikke særligt overraskende, med nogle udtalelser der selvfølgelig problematiserede at voksne mennesker benytter sig af eksisterende tilbud om køb af sexuelle ydelser i deres fritid, og benyttede lejligheden til at bebrejde regeringen for ikke at forbyde prostitution.

I artiklen kunne man også læse at han, journalisten havde ringet rundt til forskellige escortbureauer og sexarbejdere, og at han alle steder blev bekræftiget i at der var sindssygt travlt.

Det er ingen overraskelse at 3F skriver som de gør, og benytter sig af kilder som den kristne hjælpeorganisation, som anser sexarbejde for at være vold mod kvinder, og som vil have sexarbejde forbudt. De er selv erklærede modstandere af sexarbejde i 3F, og en gennemgang af alle deres udmeldelser og artikler på området, kan man helt tydeligt se deres politiske dagsorden.

Artiklens påstande blev gentaget i adskillige medier, inklusiv Modkraft, og ingen tvivlede på påstanden om sindssyg travlhed.

Socialdemokratiet og SF gik ud i medierne og sagde, at de håbede at regeringen vil sørge for at København bliver prostitutionsfri, når Danmark skal være vært for FN’s klimatopmøde i december.

Ingen tjekkede på nogen måde kilderne til påstanden, ingen kontaktede selv sexarbejdere, escortbureauer eller SIO, og nyheden vandrede rundt i medierne, gående for at være pålydende.

Det er jo enhvers ret til at bruge sin fritid som man har lyst, her selvfølgelig også at benytte sig af eksisterende tilbud om at købe sexuelle ydelser, som p.t altså ikke er ulovligt i Danmark, men der var gode grunde til at tvivle på rigtigheden af historien. Og det gjorde jeg!

Nu er SIO en sexarbejderorganisation, der består af nuværende og forhenværende sexarbejdere, og en lynhurtig udmelding fra de aktive, kunne på ingen måde bakke påstanden op.

Jeg tænkte det nok, og har da heller aldrig selv, i de mange år som aktiv sexarbejder mærket nogen speciel travhed p.g.a diverse konferencer og andet i den stil, så jeg fik selvfølge lyst til at undersøge påstanden selv.

Jeg ringede til mere end 10 escortbureauer, og jeg fik meldinger fra rigtig mange sexarbejdere.

INGEN SEXARBEJDERE HAVDE BEMÆRKET NOGEN ÆNDRING PÅ DERES ARBEJDE I FORBINDELSE MED MINI-KLIMATOPMØDET - INGEN HAVDE HAFT SINDSSYGT TRAVLT!!!!

Som udgangspunkt synes vi jo, både som sexarbejdere og som organisation, at det er godt når der er travlhed i branchen, det er fucking ligesom derfor at folk er på arbejdet - for at tjene penge!!! Og vi er faneme ved at være godt trætte af al den misinformation!

Både escortbureauerne og sexarbejderne kom med forskellige udtalelser i forbindelse med min undersøgelse:

En fra et escortbureau sagde:

- vi blev ringet op af flere vrede sexarbejdere som ikke kunne forstå at de ikke havde fået tilbudt mere arbejde, når nu de havde læst i medierne, at der havde været så travlt!

Forskellige sexarbejdere havde også kommentarer:

- Har overhovede ikke opdaget, noget der ligner en gæst fra et minitopmøde!

- havde kun en enkelt escort tur til en svensk forretningsmand...måske han var klima mand...måske ikke *lol* de to fredage i perioden havde jeg ikke mere at lave end sædvanligt. ej heller om tirsdagen i samme periode.

- så nej....ingen klimafolk hos mig.

- Absolut ingen ændring hos mig - men de skulle nok ikke have smæk :-D

- Hverken mig selv eller nogle af mine kollegaer på de steder hvor jeg huserer, har oplevet noget af omtalte travlhed.

- Det kendte man slet ikke til, før andre begyndte at påstå, at vi skulle have haft travlt Hvis der endelig, inden topmødet, blandt deltagerne skulle have været en forhåndsinteresse i sexoplevelser, er lysten højst sandsynligt slået ihjel undervejs af pressens massive dækning af højtråbende modstandere. En kærkommen anledning for politikerne til at gå deres eget ærinde. Om så årsagen de brugte som grundlag for deres kampagne var sand, var en knapt så vigtig detalje.

- Escort til hoteller kunne man eventuelt forestille sig ville være dem, som ville mærke den påståede efterspørgsel. Men så alligevel - det lader ikke til det. Jeg kører ikke selv escort, men de piger, jeg har talt med, har ikke mødt herrer, som umiddelbart kunne tænkes at være deltagere fra mødet. På klinik kender jeg heller ingen, som har haft fornøjelsen.

- Nej vi har ikke kunne mærke nogen ændring. klimatopmøde eller ej, mon ikke det bare er noget de skriver for at få opmærksomhed ?


Jeg undrer mig ikke over at både journalister, politikere og organisationer der har en politisk agenda, misinformerer og benytter enhver anledning, eller selv opfinder en, der tjener deres forbudsliderlighed, og giver dem en mulighed for at hetze mod sexarbejdere, er helt blottet for presseskik, men at det er fucking hele vejen rundt at oplysninger, der kan misbruges og er skadelige for sexarbejderne, ikke undersøges eller efterprøves inden de bringes - det er helt uacceptabelt, og jeg kan kun sige : KISS MY ASS!!!


1 2 3 >



Jeg har været aktivist på venstrefløjen i mere end 30 år, og oftest separatistiskt. Jeg nævner nogle organiseringer, emner og steder, hvor jeg har været med i forskellige grupper:

Feminisme, anti-imperialisme, Kvindehuset, Fangers rettigheder, Queerfestival, Bisexualitet, Oprør, Ungdomshuset (Ravage), Statsracisme.

Siden starten af 2008 har jeg udelukkende beskæftiget mig med sexarbejderes rettigheder – eller mangel på samme.

(Sexarbejderen Feministen blogger anonymt. Hendes identitet kendes af redaktionen på Modkraft.dk)




Blogarkiv

14. juni 2011
Enten - eller
81 kommentarer

8. april 2011
SOCIALISME OG SEXARBEJDE DEL 2
19 kommentarer

28. marts 2011
Socialisme og sexarbejde del 1
39 kommentarer

6. januar 2011
CENSUR AARRRGHHH !!!
1 kommentarer

16. november 2010
Talk to me about workers rights
24 kommentarer

9. november 2010
I hope you make a hell of a lot of money !
53 kommentarer

7. oktober 2010
»Shoot me again, I ain’t dead yet!«
56 kommentarer

15. oktober 2009
På gensyn!
14 kommentarer

27. juli 2009
Forbud eller rettigheder?

16. juni 2009
KISS MY ASS !!!
16 kommentarer

1 2 3 >

Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer


Modkraft.tv

Stop ACTA nu Demonstration 25-02-2012

Billeder fra demoen mod ACTA lørdag d. 25/2-2012

Lavet af Filip S - http://lilit.dk



annonce

Seneste kommentarer

Henrik Chulu | Jens Voldby Crumlin | kl. 09:13
Kodeordene for et nyt samfundssystem er en ny økonomi som er frigjort fra (...)

Kontradoxa | amalie skram | kl. 00:16
@Grølheim Hvem og hvad giver dig din absurde tro på, at Assad-regimet (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:41
Hej alle, mange tak for jeres kommentarer. Mht debatten om mig/SF’ere på (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:31
Hej alle, lige lidt respons herfra - igen tak for jeres kommentarer. Mht (...)

Kontradoxa | Grølheim | kl. 21:30
@amalie; Jeg synes denne råben "konspirationsteoretikere" bliver mere og (...)

QueerKraft | Karl | kl. 15:01
Enig med Karen. Og så tror jeg at pointen med klummen både er at ærgre sig (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:25
@e lykke Fordi nogle oprørere i Libyen opfører sig som racistiske svin (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:23
@Amalie Skram Helt enig. Det er vildt grotesk, at der findes folk der (...)

Karen Helveg Petersen | Johannes | kl. 14:08
Man bliver jo næsten nødt til at spørge, af ren nysgerrighed (eller (...)

Jakob Lindblom | Bente | kl. 13:44
Nej jeg vil ikke slappe af Jacob. For jo du siger en hel masse.. Du eller I (...)

Dagen i dag

Se flere på Leksikon.org


Citater
Der er for få sure, gamle stoddere.

Kim Larsen. Troubadour, TV2 Nyhederne, 27. maj 2010, efter kritik af hans afstandtagen til dansk deltagelse i Afghanistankrigen.

Flere citater