Vi er flyttet! modkraft.dk


Politikerlede

Af Søren Søndergaard | 27. februar 2012 | 2 kommentarer

Få dage inden Helle Thorning sætter sin underskrift på finans-traktaten, så kan dens tilhængere ikke forklare, hvad den egentlig indeholder.

I torsdags førstebehandlede Folketinget et beslutningsforslag fra Enhedslisten om afholdelse af en folkeafstemning om den finans-traktat, som skal underskrives på torsdag-fredag i forbindelse med EU-topmødet i Bruxelles.

Folketingets behandling af forslaget blev ikke ligefrem voldsomt omtalt i medierne. Måske hænger det sammen med, at Justitsministeriet meget belejligt dagen forinden offentliggjorde sin vurdering af, at finans-traktaten ikke indebærer afgivelse af suverænitet i Grundlovens forstand, hvorfor en folkeafstemning ikke er påkrævet.

Indholdet i Justitsministeriets vurdering var nu ikke den store overraskelse. Regeringen var aldrig gået så langt i sin støtte til finans-traktaten, hvis ikke den på forhånd var sikker på at kunne få den igennem uden en folkeafstemning. Og ”kronjuristerne” i Justitsministeriet er jo heller ikke totalt tonedøve overfor ønskerne hos deres arbejdsgivere.

Kynisk? Javist, men det kommer med alderen. Jeg har stadig oplevelsen omkring den såkaldte ”Tvind-lov” siddende på rygmarven. Her argumenterede disse ”kronjurister” for, at det var helt uproblematisk, at folketinget optrådte som både lovgivende, udøvende og dømmende magt på én gang. En handling, som Højesteret efterfølgende takserede som et klokkeklart grundlovsbrud.

Men måske var det meget godt, at pressen ikke refererede folketingets debat om Enhedslistens forslag alt for grundigt. For skulle der være enkelte, som lider af ansatser til politikerlede, så ville et referat af debatten i hvert fald have øget risikoen for voldsomme udbrud.

Derfor må jeg også på det kraftigste advare mod at gå ind på folketingets hjemmeside og læse debatten fra kl. 15.09 til kl. 17.03 under punkt 22 på folketingets dagsorden for torsdag den 23. februar.

En ting er niveauet i argumentationen mod en folkeafstemning. Det er godt nok ikke voldsomt avanceret. F.eks. sammenligner EU-minister Nicolai Wammen i ramme alvor en folkeafstemning om finans-traktaten med en livredder, som afstår fra at passe sit arbejde på grund af vandskræk!?!

Eller med Nicolai Wammens egne ord: ”Som politikere er vi valgt til at træffe beslutninger, også store og svære beslutninger, og ikke til at bede befolkningen om at træffe beslutningerne for os. Det er det, vi er valgt til, det er det, vi får vores løn for, og at afstå fra at tage en beslutning i denne sag vil nærmest svare til, at man som livredder afstår fra at passe sit arbejde, fordi man har vandskræk”.

Men værre end niveauet er, at hverken ministeren eller de EU-begejstrede partiers ordførere var i stand til at svare på de meste elementære spørgsmål om, hvad finans-traktaten egentlig betyder.

Når f.eks. Pia Adelsteen fra DF spurgte, om det ville ”være muligt for Danmark at træde ud af finanspagten igen”, så skulle man tro, at ministeren klart kunne svare ja eller nej. Men i stedet begyndte han at ævle om, at han ikke håbede ”at der vil være et flertal i det danske folketing for at melde sig ud af EU”. Og selv ikke efter at Pia Adelsteen havde repeteret: ”Det var så et ikke svar på mit spørgsmål. Er det muligt at forlade finanspagten, hvis et flertal i Folketinget ønsker det?”, lykkedes det ministeren at svare.

Bedre blev det ikke, da Mette Riisager fra LA spurgte ministeren om ”hvad er det, Danmark får ud af at træde ind i finanspagten?”. Og selv ikke efter at Mette Riisager undrende havde sagt: ”Ministeren må meget undskylde, men jeg føler slet ikke, at der er blevet svaret på spørgsmålet”, lykkedes det ministeren at komme med bare antydningen af et svar på spørgsmålet.

Og helt galt gik det, da Enhedslistens Nikolaj Villumsen bad ministeren svare på om finans-traktatens krav om, at det strukturelle underskud ikke må overstige 0,5%, skal afgøres på grundlag af den danske regerings tal, som viser et underskud i Danmark i 2013 på 0,0% eller EU-kommissionens tal, som viser et underskud i Danmark i 2013 på 1,4% - altså knap 3 gange højere end det tilladte.

På dette meget klare og præcise spørgsmål leverede ministeren følgende guldkorn: ”Jeg kan fuldt ud tilslutte mig de tal, der er fremlagt af den danske regering”.

Javist, alt andet ville nok også have været en sensation. Men hvad var svaret på spørgsmålet? Når dommens dag kommer, skal det strukturelle underskud i Danmark så vurderes ud fra den danske regerings tal eller ud fra kommissionens tal?

På det samme spørgsmål svarede regeringens skygge-EU-minister, den radikale Sofie Carsten Nielsen: ”Jeg føler mig bestemt ikke spor usikker på konsekvenserne. Det er klart, at vi ikke kan se ud i fremtiden. Det kan hverken ordføreren eller jeg. Der kan ske mange ting. Men jeg har fuld tillid til, at den danske regering har en aftale, finder en aftale med Kommissionen – det her er jo ikke helt færdigt endnu – om, hvordan man regner den strukturelle saldo ud”.

Ja, klarere kan det tydeligvis ikke blive: den danske regering ”har en aftale” eller ”finder en aftale” – for det hele er slet ikke færdigforhandlet! Men i øvrigt er der ingen grund til at være det mindste usikker på konsekvenserne, så vi kan roligt sige ja!

I flere måneder har de forenede EU-partier (V,S, R, F, K) arbejdet for at få Danmark underlagt finans-traktaten. Først var den hemmelig, så blev den ikke oversat til dansk og nu, få dage inden den skal underskrives i Bruxelles, så kan dens repræsentanter ikke svare i folketinget på de meste elementære spørgsmål om, hvad den indeholder.

Kan man fortænke nogen i at føle en lede ved visse politikere?


Skakmat

Af Søren Søndergaard | 19. februar 2012 | 15 kommentarer

Måske med undtagelse af kalveknæ og bumser, så kan skak i skolen kurere stort set alt. Det mener i hvert fald et flertal af EU-parlamentets medlemmer.

EU-parlamentet er på mange måder et mærkeligt sted. På nogle områder har det stor indflydelse og er med til at præge hverdagen for de 500 millioner borgere i EU. På andre områder er det sat fuldstændig udenfor indflydelse og kan alene beskrives som et parlamentarisk cirkus.

Et eksempel på det sidste er det forhold, at EU-parlamentet kun kan træffe bindende beslutninger, hvis det har fået lov af embedsmændene i EU-kommissionen, som har den såkaldte ”initiativret”. Og da Kommissionens opgave er at være ”traktatens vogtere”, så kan man være sikker på, at der er meget snævre grænser for EU-parlamentarikernes handlemuligheder.

Konkret betyder det, at samtlige EU-parlamentarikere kan være enige om at der skal ske noget på et bestemt område, men der sker intet, før Kommissionen vælger at sætte sagen på dagsordenen. Og hvis Kommissionen skulle vælge ikke at sætte sagen på dagsordenen, så sker der intet.

Af samme grund er der også i EU-parlamentet etableret forskellige muligheder for, at MEP’ere mere indirekte kan påvirke især Kommissionen til at tage spørgsmål op. En af disse muligheder er en såkaldt skriftlig erklæring på op til 200 ord.

En sådan skriftlig erklæring kan udarbejdes af op til 5 medlemmer, som derefter har 3 måneder til at forsøge at få andre MEPere til at skrive under.

Hvis det indenfor den periode lykkes at få over halvdelen af de 734 MEPere til at gøre det, så betragtes erklæringen som ”antaget” og bliver derefter sendt til Kommissionen og nogle gange også Rådet og/eller medlemsstaternes regeringer. Hvad der derefter sker, er helt op til dem.

Netop fordi der ikke er tale om bindende lovgivning, men om opfordringer, så bruges disse skriftlige erklæringer da også ind imellem til nogle besynderlige stunt, som kan være svære at tage alvorlige for normalt begavede mennesker.

Et eksempel fra denne valgperiode leverede den italienske højreekstremist, Mario Borghezio, med sin skriftlige erklæring ”om afklassificering af dokumentation om ufoer”. Formålet var angiveligt at få gjort op med ”den systematiske hemmeligholdelse af data” om ufoer. Dette ædle formål formåede dog kun at samle opbakning fra 44 MEPere.

Noget bedre er det gået med en skriftlig erklæring, som på den netop afholdte plenar-session i Strasbourg nåede op på 375 underskrifter og dermed har passeret halvdelen af parlamentets medlemmer. Denne erklæring kræver ”indførelse af programmet ’Skak i skolen’ i Den Europæiske Unions uddannelsessystemer”.

Står det til underskriverne, så er der stort set ikke grænser for de velsignelser, som et sådant skridt vil medføre: ”…hjælpe til social samhørighed … bekæmpelse af forskelsbehandling … mindskelse af kriminaliteten … bekæmpe forskellige former for afhængighed … forbedre børnenes koncentration …udvikle fornemmelse af kreativitet … lærer børn beslutsomhed, motivation og sportsånd”.

Der mangler næsten kun, at skak i skolen også skulle kunne kurere kalveknæ og bumser for at være det rene vidundermiddel.

Nu ligger denne erklæring så på Kommissionens bord. Den vil formentlig bruge de kommende måneder og år på at overveje, om indførelse af skak i skolen er et presserende anliggende, som kræver initiativer fra EU’s side. Måske er der ligefrem brug for en traktat-ændring, hvor skakspil indføjes som en fundamental rettighed og en umistelig europæisk værdi?

Tillad mig alligevel – med al respekt for spillet skak og de 375 underskrivere – at undre mig over, at de ikke har noget bedre at tage sig til. F.eks. at hoppe ud fra Rundetårn!


EU-flaget skal blafre

Af Søren Søndergaard | 13. februar 2012 | 2 kommentarer

Jeg husker tydeligt et af de første forslag, som jeg var med til at behandle i EU-parlamentet i marts 2007. Det handlede om professionel fodbold, som EU ikke havde den store formelle indflydelse på. Hvilket dog ikke forhindrede EU-parlamentet i at vedtage alenlange resolutioner herom.

Til forslaget havde østrigeren Christa Prets på vegne af den socialdemokratiske gruppe i parlamentet stillet et lille ændringsforslag. Det fastslog i al sin enkelhed, at EU-parlamentet ”ønsker, at Europaflaget hejses og Europahymnen afspilles ved europæiske fodboldfinaler, bl.a. finalen i Champions League og EM-finalen”.

Selve forslaget var åbenlyst idiotisk for normalt tænkende mennesker. For hvordan kunne EU påberåbe sig særstatus i forhold til begivenheder, som omfatter langt flere end de 27 medlemslande?

Eller som jeg skrev i min blog fra 30. marts 2007: ”Man ser det for sig: Mens Rusland gør klar til at møde Tyrkiet i EM-finalen og mens ukrainske Kiev stiller op mod norske Viking i CL-finalen, så hejses det blå EU-flag mod himlen, men EU-hymnen toner ud over højtalerne”.

Umiddelbart før afstemningen blev ændringsforslaget dog trukket. Efter sigende fordi bl.a. en af de danske socialdemokrater gennemskuede, at en vedtagelse ville have været en gave til os, som hævede, at EU ikke bare var et forsøg på et praktisk samarbejde, men i virkeligheden handlede om at opbygge en ny superstat.

Men i min blog skrev jeg: ”… hvis forslaget var kommet til afstemning som planlagt, så ville det højst sandsynligt være blevet vedtaget med stort flertal. EU-parlamentet befinder sig bogstaveligt talt i en anden verden end almindelige mennesker i Europa. En verden, hvor mere magt til EU er løsningen på alt. Og en verden, hvor flag og hymner skal bruges til at skabe den EU-nationalisme, som skal få EU-staten til at glide ned. Og det ganske uanset om Europas befolkninger – i og udenfor EU – ønsker det eller ej”.

Den gang var ikke alle enige i den konklusion. Den slags forslag ville aldrig have haft en chance, mente de. Derfor er det interessant at notere, at EU-parlamentet med stort flertal på den seneste samling i Bruxelles faktisk vedtog et lignende forslag.

Det opfordrer til, ”at der skal flages med EU-flaget ved større internationale idrætsbegivenheder, og foreslår idrætsforbundene, at de også overvejer ideen om, at flaget forekommer på de dragter, som bæres af medlemsstaternes idrætsudøvere, ved siden af det nationale flag”.

Ret skal være ret: Det vedtagne forslag understreger også, at ”det bør være helt frivilligt og bero på medlemsstaternes og idrætsorganisationernes afgørelse, hvorvidt de vil benytte sig af ovennævnte mulighed”. Men står det til flertallet i EU-parlamentet, så er opfordringen klar: Brug EU-flaget så meget som muligt i forbindelse med sportsbegivenheder!!!

Også blandt de danske MEP’ere var der opbakning. Britta Thomasen fra Socialdemokraterne, Anne E. Jensen fra Venstre, Bendt Bendtsen fra de konservative samt Margrethe Auken og Emilie Turunen fra SF stemte for dette forslag.

Og ved den endelige afstemning om hele resolutionen ”Sportens europæiske dimension”, som altså indeholder denne opfordring, stemte hele 9 af de 13 danske EU-parlamentarikere for.

For mit eget vedkommende ville jeg kunne forstå et forslag om, at FN-flaget skulle bruges ved alle internationale sportsbegivenheder. På den måde kunne man udtrykke, at der er noget, som er større, end der hvor vi kommer fra – og at der er noget, som forener os, uanset hvor vi kommer fra. At vi bebor den samme klode og er borgere i den samme verden.

Men EU-flaget? Det er ikke andet end yderligere en afgrænsning mellem ”os”, som bor i EU og ”dem”, som bor udenfor. Det er kort sagt et led i opbygningen af den EU-nationalisme, som skal legitimere EU-staten og alle dens gerninger.

Til dét har jeg kun én ting at sige: Include me out!






Jeg er 56 år gammel og har hele mit liv været aktiv på venstrefløjen. Partimæssigt meldte jeg mig ind i SAP i 1972 og var senere med til at tage initiativ til dannelsen af Enhedslisten i 1989.

I perioden 1994-2005 repræsenterede jeg Enhedslisten i folketinget og efterfølgende et par år i Gladsaxe Byråd.

Som politisk aktivist har jeg beskæftiget mig med de fleste emner, men nok mest med international solidaritet og fagligt arbejde (en gammel kærlighed fra jeg som 19-årig startede på B&W-skibsværft).

Lidt ved en tilfældighed havnede jeg i 2007 i EU-parlamentet som repræsentant for Folkebevægelsen mod EU og blev genvalgt ved EU-parlamentsvalget i 2009. EU har derfor de sidste fem år været min skæbne.

Det er en skæbne, som jeg bærer med stor ydmyghed. For EU betyder så pokkers meget for både danskernes hverdag og for hele verden. Derfor bruger jeg en del tid på at forsøge at formidle, hvad der foregår i EU – også selvom jeg ved, at en del af Jer bliver trætte bare ved at høre ordet. Det sker bl.a. i min ugentlige blog, som Modkraft venligt har valgt fremover at videreformidle.

Læs mere om mig her




Blogarkiv

27. februar 2012
Politikerlede
2 kommentarer

19. februar 2012
Skakmat
15 kommentarer

13. februar 2012
EU-flaget skal blafre
2 kommentarer


Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer


Modkraft.tv

Stop ACTA nu Demonstration 25-02-2012

Billeder fra demoen mod ACTA lørdag d. 25/2-2012

Lavet af Filip S - http://lilit.dk



annonce

Seneste kommentarer

Henrik Chulu | Jens Voldby Crumlin | kl. 09:13
Kodeordene for et nyt samfundssystem er en ny økonomi som er frigjort fra (...)

Kontradoxa | amalie skram | kl. 00:16
@Grølheim Hvem og hvad giver dig din absurde tro på, at Assad-regimet (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:41
Hej alle, mange tak for jeres kommentarer. Mht debatten om mig/SF’ere på (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:31
Hej alle, lige lidt respons herfra - igen tak for jeres kommentarer. Mht (...)

Kontradoxa | Grølheim | kl. 21:30
@amalie; Jeg synes denne råben "konspirationsteoretikere" bliver mere og (...)

QueerKraft | Karl | kl. 15:01
Enig med Karen. Og så tror jeg at pointen med klummen både er at ærgre sig (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:25
@e lykke Fordi nogle oprørere i Libyen opfører sig som racistiske svin (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:23
@Amalie Skram Helt enig. Det er vildt grotesk, at der findes folk der (...)

Karen Helveg Petersen | Johannes | kl. 14:08
Man bliver jo næsten nødt til at spørge, af ren nysgerrighed (eller (...)

Jakob Lindblom | Bente | kl. 13:44
Nej jeg vil ikke slappe af Jacob. For jo du siger en hel masse.. Du eller I (...)

Dagen i dag

Se flere på Leksikon.org


Citater
Det var blot et forspil, der hvor man brænder bøger brænder man også til sidst mennesker.

Heinrich Heine. Tysk digter (1797-1856).

Flere citater