Vi er flyttet! modkraft.dk


Med Modkraft mod højre?

Af Ulrik S. Kohl | 16. februar 2012 | 22 kommentarer

Torsdag aften mødtes nogle af Modkrafts brugere og bloggere i et københavnsk kulturhus til åben debat om fremtiden for Modkraft.

Mødet er affødt af et indlæg fra blogger Eskil Halberg, der mener at Modkraft er på vej til at blive »en legitimeringsmaskine for regeringens nyliberale politik«.

Bloggen har skabt en god og vigtig debat, hvor to spændende spørgsmål popper op mellem linjerne:

Hvad er venstrefløjen? Hvad vil det sige at være progressiv?

Jeg har to svar, som er både firkantede og lidt urimelige. Til gengæld gør de det muligt at håndtere redigeringen af den progressive portal Modkraft, der samtidigt er venstrefløjens netavis.

Sagt med andre ord, er venstrefløj og progressiv ikke altid bare det samme. Og venstrefløjens politikere er ikke altid særligt progressive.

Modkraft skal ikke være en partiavis for regeringspartiet SF, og heller ikke for anarkister og andet godtfolk, som er imod regeringen.

Modkraft er et oprør mod en gammeldags idé om en avis som redskab for én organisations virke. Modkraft er snarere en veludrustet byggeplads, hvor venstrefløjen bygger sig selv og lærer hinandens styrker og svagheder at kende.

I galop mod højre

En Modkraft-journalist sagde den anden dag, at det går stærkt på venstrefløjen for tiden. Man går ned efter smøger, og når man er kommet tilbage har Enhedslisten startet en krig, og SF er begyndt at mene noget vildt om flygtninge. Det er ikke helt fair. Men det er heller ikke helt løgn.

Danmark er drejet til højre i fuld galop. Vi skred alle sammen i svinget et sted, hvor vi begyndte at tænke mere på mig end på os. Forbandelsen ligger i at forveksle individualisme med frihed.

Og klart nok er også venstrefløjen drejet til højre. Det er sket før. Tænk bare på det i dag så magtfulde højrefløjsparti, der for 100 år siden var så venstreorienteret, at partinavnet Radikale Venstre gav mening.

Heldigvis er der også tider, hvor samfundet og venstrefløjen går mod venstre. Beviset er arbejderbevægelsen sejre i 1900-tallet, som satte ægte demokrati, lighed og solidaritet på dagsordnen.

Hug til Modkraft

Modkraft er blandt meget andet også et spejl af venstrefløjens udvikling i det nye årtusind, som Modkraft blev født sammen med.

Det skriver jeg ikke for at vaske hænder. Tværtimod. Lykkeligvis er der for tiden hug til Modkrafts egen rolle fra brugere, bloggere og redaktioner. Lykkeligvis, for uden kritik kører hjulene ikke rundt. Uden debat er der ingen fremdrift.

Det er godt at kritisere katten, når den ikke fanger mus. Men det er ikke okay at brokke sig over at den ikke kan flyve.

Modkraft er ikke venstrefløjen. Men Modkraft er både et nyhedsmedie og en politisk debatside, der bliver præget af aktive brugere fra venstrefløjen.

Og hvad med dig?

Modkraft er på vej på en lang og spændende rejse, der startede med mest at skrive om radikale grupper knyttet til den københavnske bydel Nørrebro. Kursen er sat mod et større mål, der går ud på at skrive

Vejen er lang. Det gør ikke noget, så længe man er i godt selskab på turen. Modkrafts 60.000 brugere er de bedste rejsekammerater, man kan ønske sig i dag. Men der skal også være plads til, at flere kan komme til og være med til at sætte deres præg på ruten.

Som redaktør og journalist kan man nemt bilde sig selv ind, at det er én selv, der styrer kursen for et site som Modkraft. Det er en dum fejltagelse. For der er ikke noget Modkraft uden Modkrafts brugere.

Det er dig.

Og hvad vil du bruge Modkraft til?

Ulrik S. Kohl, redaktør


Stands godhedsgøglet!

Af Ulrik S. Kohl | 2. februar 2012 | 32 kommentarer

I årevis har jeg trofast spyttet skillinger i godgørende indsamlinger som Danmarks Indsamling. Selvfølgelig. Hvem vil ikke gerne hjælpe Afrika ud af fattigdom? Men nu er det slut. Jo mere man ser på virkningen, jo klarere står det, at indsamlinger kan skade mere end de gavner.

Derfor boykotter jeg Danmarks Indsamling.

Indsamlingen, som er sat i værk af DR og 12 godgørende grupper, er først og fremmest gøgleri. Danskerne bliver holdt for nar, hvis vi tror, at godgørende indsamlinger kan hjælpe Afrika ud af fattigdom.

Det er ikke godhed, der mangler. Det er retfærdighed.

Den ægte kamp mod fattigdom starter med at sætte stop for, at Danmark hver dag gør Afrika fattigere. Hvis godgørende grupper vil gøre en forskel, må de vise modet til at gøre op med de danske politikere og virksomheder, som skaber fattigdom og nød i Afrika.

Og ikke spilde krudt på at foregøgle, at hvis bare vi danskere er godhjertede og giver penge nok, så ordner tingene sig. For det gør de ikke.

Fiskestang til de fattige, fiskene til os

Et eksempel: Bistandsgrupperne taler meget om, at vi ikke skal give fisk til folk der sulter, men hellere end fiskestang. I de godgørendes gøglersprog hedder det »empowerment«.

Men hvor var de godgørende grupper, da Folketinget for få dage siden gav grønt lys for, at danske og europæiske fiskere kan plyndre de fisk, som svømmer i farvandet uden for Vestsahara?

Størstedelen af Vestsaharas befolkning er desperat fattig og bor i flygtningelejre midt ørkenen. Imens nikker danske politikere ja til en aftale med Marokkos diktator Kong Muhammed den 6., som giver fiskerettigheder til EU i området, der er ulovligt besat af Marokkos militær.

Så fiskestang, ja hurra for den – men vejen ud af fattigdom er, at afrikanerne selv får kontrol med deres egne fisk og andre resurser – og får adgang til at handle på retfærdige vilkår. Danmark har et stort ansvar for at den vej i dag er spærret.

Latinamerikanske stater bygger velfærd

Latinamerika går til gengæld i disse år mod lysere tider. Ikke på grund af NGO’er og godgørende indsamlinger i rige lande. Progressive regeringer frigør sig fra en usund økonomisk model, der indebærer forbryderisk favorable handelsvilkår for de rige lande.

Lande som Bolivia og Venezuela tilkæmper sig kontrol over resurser som olie og gas, bygger stærk statslig velfærd op – og begynder at kræve skat ind hos multinationale firmaer.

Sjovt nok udgør firmaernes skattesvindel i fattige lande et langt større beløb end al u-landshjælp i hele verden. Beregninger viser, at der årligt bliver svindlet for 160 milliarder dollars.

Her kunne Danmark for alvor gøre en god gerning ved at give afrikanerne en hånd med at kradse skattegælden ind hos selskaberne, der typisk også er til stede her i landet. Men det sker heller ikke.

Tintin i Congo

Danmarks Indsamling handler desværre mere om barmhjertighed end om politisk forandring. Menneskesynet er helt tilbage til Tintin i Congo, med hjælpeløse afrikanere, der skal reddes af de hvide.

Det ender let med at vi stikker en teske i havet og rører rundt – og går hjem igen i troen om at noget har ændret sig. Fattigdommen fortsætter bare som før, uanset indsamlingen.

Men hvem vil ikke gerne hjælpe »børn på flugt«, som er årets tema?

Brasilianeren Hélder Câmara, kendt som »de fattiges biskop«, har sagt, at »når jeg giver mad til de fattige, bliver jeg kaldt en helgen. Men når jeg spørger hvorfor de er fattige, bliver jeg kaldt for kommunist«.

Med biskoppens ord i baghovedet kan man med god ret spørge de 12 grupper bag Danmarks Indsamling: Hvorfor er der børn på flugt?

Og hvad med de politiske forandringer, der kan sikre at Afrika en fremtid uden børn på flugt?

Eller gøgler I bare?


Rystende rødt angreb på ROJ TV

Af Ulrik S. Kohl | 13. januar 2012 | 14 kommentarer

Enhver tilhænger af det frie ord må måbe og gyse når man læser pressemeddelelsen begået af justitsminister Morten Bødskov og kulturminister Uffe Elbæk i forlængelse af byrettens besynderlige dom over ROJ TV.

Københavns Byret har idømt tv-stationen en bøde og samtidigt erkendt, at domstolen ikke har ret til at berøve ROJ TV sin sendetilladelse. Radio- og TV-Nævnet har ligeledes tre (3) gange besluttet, at der ikke er nogen gyldig grund til at forhindre ROJ TV i frit at sende tv.

Men så ramte en politisk hjerneblødning justitsminister Morten Bødskov og kulturminister Uffe Elbæk. De to ministre vil nu se på om Danmark skal lave nye indgreb i de almindelige frihedsrettigheder, så stikket alligevel kan blive trukket på ROJ TV.

»Hvis der er et hul i lovgivningen, skal det naturligvis lukkes«, skriver de to ministre frejdigt. Hul i lovgivningen? Nej! Snarere hul i hovedet.

ROJ TV har fået byrettens ord for »ensidig og ukritisk« at have viderebragt budskaber fra PKK, Kurdistans Arbejderparti. Altså, at ROJ TV er en form for politisk propagandacentral.

De to ministre har øjensynligt overset, at propagandacentraler er tilladte i lande med en fri presse. Propagandacentraler er nærmest uundværlige for den frie presse, for det ligger i kortene, at den enes propagandacentral er den andens folkeoplysning.

»Man indfører censur, fordi der ellers sker misbrug af friheden, men det skal der osse. Frihed til at være artig er ikke frihed, det er dressur.« Sådan skrev den kulturradikale tænker Poul Henningsen i 1930’erne, hvor den samme farlige tankegang spøgte på regeringskontorer.

Den røde regerings venner gør i dag klogt i at minde makkerparret Bødskov og Elbæk om, at deres idé om mere dressur af ytringsfriheden er pinlig og helt uacceptabel.

I den forbindelse spiller den tyrkisk-kurdiske konflikt ingen rolle. Det er ligegyldigt, om man er modstander eller tilhænger af PKK. Det handler i denne sag om, hvorvidt vi er tilhængere af en fri presse, eller om vi ønsker, at en regering – rød eller blå – skal udøve meningscensur.

Forsvaret for ROJ TV er et forsvar for meningsfrihed og for pressens ret til at bringe andet end magtens egne meninger.


Hår eller boller i suppen?

Af Ulrik S. Kohl | 17. november 2011 | 12 kommentarer

Hatten af for SF. Som et af de eneste af Europas socialistiske partier har SF erobret sin bid af regeringsmagten. Den nye danske centrum-venstre regering er nærmest enestående i et EU, hvor borgerlige partier overalt sidder tungt på magten eller har den inden for rækkevidde.

SF har æren for at række hånden ud mod Socialdemokraterne på en måde, som har gjort en fælles politik mulig og skabt grundlag for et hårdt tiltrængt regeringsskifte.

Og nu har SF sat en debat om egne ideologiske principper i værk. Debatten skal krones med vedtagelsen af et nyt program på partiets landsmøde i 2012, og landsledelsen har lagt et første 4 siders udkast frem i fuld offentlighed.

Det er modigt.

For der er lussinger i luften. Flere SF’ere synes, at suppen er blevet for tynd. Forleden smækkede partiets viceborgmester i Roskilde, Henrik Stougaard, med døren og forlod SF i selskab med et andet byrådsmedlem.

»Meningen med SF kommer til at svæve i tågerne. Hvad er det egentlig for en rolle, partiet vil spille i dansk politi, og hvad er det for et overordnet projekt, man vil gennemføre,« spurgte de i et afskedsbrev til deres tidligere partifæller.

Det er hvad man kalder et godt spørgsmål. Det er ingen naturlov, at der skal være to partier i Folketinget til venstre for Socialdemokraterne. Sådan er det hverken i Norge eller Sverige eller Tyskland. Hvem siger, at det er anderledes i Danmark om 10 år?

SF i livsfare?

Hvis man skal tro SF-veteranen Steen Gottlieb, er partiet i dag ligefrem »i en livstruende, kritisk tilstand«, som han skriver i en kronik på Modkrafts Kontradoxa-sektion.

Uden en stærk fortælling om hvad der gør SF forskellig fra Socialdemokraterne – og Enhedslisten – får såvel vælgere som aktive partimedlemmer svært ved at se idéen med SF.

Modkraft-blogger og SF-ideolog Kasper Bjering har ganske klogt bemærket, at »skal man skrive sin identitet på fire sider, må man tænke sig virkelig godt om«.

En anden af SF’s nye ideologiske bagmænd, Andreas Albertsen, skrev i maj på Modkraft at det nye program ikke blot skal afklare og beskrive »det nuværende samfunds klassestruktur«, men også »fungere som en engagerende og mobiliserende tekst«.

Slappe sider

Ærgerligt nok er det svært at se, hvad der er blevet af al den gode vilje, eller hvordan det fremlagte program skal tegne en skarp profil op af den nye lilleput på regeringsholdet.

Det meste af tankegodset ligner noget hentet fra Socialdemokraternes progressive venstrefløj spædet op med lidt velmenende snik-snak skrevet af en håbefuld student efter et projektlederkursus. Der er nul begejstring, nul vrede og nul energi i de fire slappe sider.

SF søger nu – ifølge udkastet – at skabe forandringer »i alliancer med interessenter.« Ikke ét ord om arbejdere eller klassekamp og ingen rigtig kritik af kapitalisme. I stedet hedder det at »medarbejdernes prioriteringer [skal] have indflydelse på virksomhedens drift. «

SF’s »sigtelinjer« for »moderne socialisme« bliver beskrevet ved at børste lidt støv af et kampråb fra 1700-tallet. Mest forbløffende er, at Danmarks selvudnævnte »grønne parti« ridser en grøn politik op, som hvad 99 procent angår, deles af de fleste andre partier.

Udkastet er ikke noget stærkt bud på en klar fortælling om hvem SF er, hvor SF vil hen, og hvordan verden hænger sammen set med SF’s øjne. Det er ikke identitet og ideologi, der får gryden til at løbe over.

Klar tale

Men hey for fa’en, hvorfor kun lede efter hår i suppen? Allerede i de indledende tre linjer er der klar tale fra programmets forfattere:

»SF arbejder for at forandre Danmark og verden i en socialistisk og grøn retning. Det betyder, at SF kæmper for mere demokrati, mere solidaritet og social retfærdighed, mere bæredygtighed og miljømæssig ansvarlighed og at demokratiet udbredes til alle dele af samfundet.«

Hvem har beskrevet kernen i et demokratisk socialistisk projekt bedre?

Til gengæld bliver der slået over i et mere dunkelt sprog, når de konkrete mål for forandringerne ridses op. Hvad angår demokratiseringen af det økonomiske liv pejler SF efter en »demokratisk styret socialistisk markedsøkonomi«. Og når det gælder det forkætrede spørgsmål om økonomisk vækst stiler SF efter en »kvalitativ styret grøn vækst«, som skal medføre stadig mindre forurening.

Det kan kun efterlade læseren grublende over, hvad kapitalismens og vækstens rolle egentlig er i SF’s ønskesamfund. Vil SF skabe mere socialisme uden samtidigt at arbejde for mindre kapitalisme?

Hvad mener du – er der boller i suppen i udkastet til SF’s nye program for en moderne socialisme?


Et grimt angreb på det frie ord

Af Ulrik S. Kohl | 28. september 2011 | 41 kommentarer

For en uge siden overfaldt en dansk myndighed den frie presse bagfra. Uden dikkedarer slettede Datatilsynet adgangen til researchgruppen Redoxs hjemmeside. Slut med fri adgang til en bunke af udgivelser om den ekstreme og racistiske højrefløj.

Det svarer til at fjerne en bestemt forfatters bøger fra alle boghandlere og biblioteker. Det er censur.

I fem år har en gruppe skribenter drevet Redox.dk. Ofte i pagt med fine traditioner fra dybdeborende journalistik. Facts skal på bordet. Navne på ansvarlige skal frem. Men onsdag den 21. september trak myndighederne stikket, angiveligt for at beskytte mod »offentliggørelse af følsomme oplysninger om politisk overbevisning«.

Og hvem er det så, som Redox afslører i sin seneste rapport? Er det elever på teknisk skole som har ridset et hagekors på lokumsdøren? Forvirrede folks sære bemærkninger på Facebook?

Næh, det er såmænd et magtfuldt netværk af hemmelige højreekstremister, som er i gang med øvelserne til en slags hvid revolution i Danmark. Som blandt sine medlemmer tæller en chef i en kommune, en redaktionssekretær på BT og flere militærfolk. Og som vil bekæmpe demokrater og humanister som var de »landsforrædere«. Navnet på banden er »ORG«.

Er massakren på Utøya allerede glemt? Er det allerede glemt hvad der skete og hvorfor det skete – og hvem, der stod bag?

Redox og andres arbejde med at kaste lys på den yderste hadefulde højrefløj kan en dag vise sig at være livsvigtig. Og så må vi i folkestyret og den frie presses navn se stort på at bandemedlemmer føler sig lidt trådt over tæerne.

Men hov! Er en medarbejder fra Redox ikke i politiets søgelys for at have deltaget i hacking og vold? Jo. Og uskyldig indtil andet er bevist. Og selv hvis den pågældende skulle blive sendt bag tremmer, berettiger det ikke Datatilsynets grove angreb på pressefriheden.

BT bliver jo heller ikke lukket for at bringe ulovligt tilvejebragte oplysninger om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold.

Datatilsynets Lena Andersen kalder overfor Modkraft Redox-sagen om lukningen for »usædvanlig«.

»Usædvanlig grim« havde været mere præcist.

P.S: Her ligger de forbudte ord om ORG. Og her kan du læse meget mere om sagen


Nu kommer kamelernes tid

Af Ulrik S. Kohl | 19. september 2011 | 38 kommentarer

»Hvad sker der for dig, Johanne?«, udbrød min ven irriteret, mens hun med en strittende pegefinger pegede på weekendens reklamebanner på Modkraft. Her smiler Johanne Schmidt-Nielsens ansigt venligt og stiller spørgsmålet om hvad, der er vigtigst: en ny klimapolitik, en anstændig udlændingepolitik eller »at vi afskaffer fattigdommen«.

Min ven, der torsdag havde sat sit kryds ved Enhedslisten og samme aften var blevet afvist ved døren til partiets valgfest, fordi hun ikke havde en billet, var ikke helt tilfreds. Hun havde jo netop stemt Ø, fordi hun synes at et godt klima, ordentlig behandling af flygtninge og social lighed er en del af den samme pakke. Et samlet syn på mennesker og verden.

Og nu fornemmede hun, at Johanne er på vej til at trække i land. At noget skal ofres for at få noget andet. At Enhedslisten dagen efter valgsuset bare er blevet ligesom de andre partier.

Måske er det okay. Måske er det med at få armene ned i en fart, og lade illusionerne poppe som små sæbebobler i blæsten. På Christiansborg er Enhedslisten nu Socialdemokraternes venstrefløj, på samme måde som SF har været det længe.

Er det godt? Er det galt? Det er bare sådan det er. Og nu er det tid til at stå sammen og tage fat.

Her er det store spørgsmål

»Vi gjorde det. Nu begynder arbejdet med at genrejse vores land...«, skrev en af de venstreorienterede københavnske borgmestre på sin Facebook fredag morgen. Lige i øjet. Festen er slut. Arbejdet begynder. Men Danmark har fået en enestående chance. Det er nu eller aldrig.

I det meste af resten af Europa er venstrefløjen så langt fra magten som nogensinde. Også i Danmark er der fortsat med det Radikale Venstre i spidsen et solidt borgerligt flertal for en asocial og arbejderfjendsk politik.

Næsten en million danskere har stemt på partiet Venstre, halvt så mange har krydset Dansk Folkeparti. Valget var et næsten dødt løb, og der skal ikke mange vindpust til, før højrefløjen igen tager over.

Enhver, der har længtes efter lyset i de 10 mørke år med krige, ulighed og uretfærdigheder, har nu et spørgsmål at stille sig selv:

Hvor tager jeg fat, og hvem gør jeg det sammen med?

Slug kamelerne og æd skuffelsen

Det er tid til at holde sammen, og det er tid til at gå sammen. Alle os, der har stemt S, SF eller Ø. Det er tid til at bygge stærke fællesskaber op, og det er tid til at få ting til at ske.

Det er nødvendigt at acceptere, at vores fagforeninger, partier og andre politiske organisationer ikke er perfekte. Alligevel er vi nødt til at bygge muskler op i dem, for den nye røde regering er født som en krøbling på krykker.

Den nye statsminister har næppe mandater bag sig til at kunne gennemføre store mærkbare forbedringer for den brede befolkning, fx når det gælder dagpenge eller efterløn. Kun lidt af det, som de røde vælgere har håbet på, kommer til at ske.

Og venstrefløjen kommer til at sluge kameler til morgenmad, bide skuffelser i sig til frokost og der er ingen dessert om aftenen. Men det er det rigtige at gøre. Opgaven er nu at fejre hvert eneste lille nøk i den rigtige retning, som var det vores egen fødselsdag. Og nøjes med at trække på skuldrene, når tingene ikke rykker sig.

Tillykke med et lille grimt barn

Det gælder selvfølgelig ikke Modkraft. Modkraft skal ikke være partiavis for nogen rød regering eller dens støtter. Tingene skal frem i lyset. Både løfter og løftebrud.

For de røde partier kan ikke undgå at begå fejl. Ikke bare skønhedsfejl, men sikkert også politiske brølere, der runger i ørerne. Det gælder både SF-ministre, som aldrig har prøvet et lignende ansvar før, og nybagte Enhedsliste-politikere, der ikke vil risikere at trække tæppet væk under Helle Thorning.

Det bliver ingen kunst for skuffede medlemmer i partiernes baglande at finde lejligheder til at stikke dolke i ryggen på røde politikere på glatis.

Det blev et grimt lille barn, den nye røde regering. Men det trækker vejret, og det er ikke venstrefløjens opgave at kvæle det i navlestrengen.


Fremtiden er uskrevet

Af Ulrik S. Kohl | 27. maj 2010

JPEG - 77.3 kb
Ulrik S. Kohl har blogget om sex og had, Nick & Jay, dødsboer og venstrefløjen. Foto: Mikkel Skov

Her er et arkiv over mine blogs 2008 – 2010:

»Rigdom. Grådighed. Ensomhed.« Om at rydde ud i en død dames hus (2008)

»Hurra! Vi har vundet!« Om venstrefløjen og religion (2008)

»Med Nik og Jay på march mod venstre« Om at tage fejl (2008)

»To øjeblikke« Om foreningen Asylret og jødetransporterne i efteråret 1943 (2008)

»10 års revolution« Om at vågne op på en strand i Venezuela (2009)

»Vi ses i retten« Om at være anklaget i en politisk retssag (2009)

»Hvad tænker terroristerne nu?« Om terrorisme og frihedskamp (2009)

»Frihed til at være artig« Om PH og censur (2009)

»Hvad er solidaritet?« En video om hvordan politisk frihed bliver undergravet (2009)

»Phil besøger terrorgruppen FARC« Om guerillakrig i Colombia (2009)

»Oldschool GTA stil!« Om ideologisk kamp i cyberspace (2009)

»Pels på stangen!« Om venstrefløjens symbolske aktioner (2009)

»Hartmut, for fanden...« Om stikker-apparater i hverdagen (2009)

»Om Enhedslistens nye formand« Om hvordan Enhedslisten egentlig bliver ledet (2009)

»Mod afgrunden« Om Hyskenstræde og Kongehuset (2009)

»Kom nøgen og fuld. Send videre« Om folkeafstemning med tommelfingeren (2009)

»Militærkup i Honduras. De døde er der bare ikke« Om en uduelig journalist (2009)

»Honduras: Nyt fra opstanden mod generalerne« Om at bryde en mur af tavshed (2009)

»Honduras: Ham den dumme lille neger!« Om at blive uvenner med Obama (2009)

»Honduras: Modstand giver nyt håb« Om overdreven optimisme (2009)

»Harry, for helvede!« Om at udvise flygtninge til Bagdad (2009)

»Honduras: Alt er roligt. Bortset fra at gorillaerne stadig dræber« Om mord (2009)

»Gay som Ganja midt i K-Town« Om at høre musik i godt selskab (2009)

»Sex og had« Om mænd der elsker at hade bøsser (2009)

»Er enden nær for Enhedslisten?« Om et lille spørgsmål med mange svar (2009)

»Farvel og tak til Enhedslisten!« Om at binde en knude på noget (2010)


Farvel og tak til Enhedslisten!

Af Ulrik S. Kohl | 17. januar 2010 | 17 kommentarer

For 145 dage siden udlovede jeg en flaske rom fra solskinsøen Cuba til den læser, der kom med det bedste svar på et spørgsmål om Enhedslisten. Spørgsmålet lød: Har Enhedslisten en eksistensberettigelse? Nu kårer jeg vinderen i konkurrencen.

Det er fire måneder senere end hvad jeg havde tænkt mig ( - og lovet her på bloggen). Der kom chokerende mange svar i konkurrencen. Og jeg er blevet opsøgt og plaget ude i byen og på mail og Facebook af håbefulde konkurrencedeltagere, der var sure over at der ikke kom nogen afgørelse. Og hvorfor har det egentlig taget så lang tid?

Nogen siger, at kloge folk aldrig spørger om noget, de ikke selv kender svaret på. Andre siger, at én tosse kan spørge om mere, end hvad ti vise kan svare på. I dét her tilfælde blev jeg – ærligt talt – lige så overvældet over de mange interessante svar, som af hvor svært jeg selv havde ved at svare på mit eget spørgsmål.

Er der en fremtid for Enhedslisten? spurgte jeg i en blog-konkurrence i sensommeren. Nu kommer svarene... (Foto fra Enhedslistens Vesterbros seneste tv-landskamps-aften)

I det næste stykke tid fremover er der andre ting på dagsordenen for mig, end debatten om hvad der er galt og godt ved Enhedslisten. Det skyldes blandt andet at jeg fremover vil være en del af Modkrafts redaktion, hvilket betyder at der bliver skruet ned for denne blog. Tak til alle der har fulgt med, debatteret og kritiseret!

Men hov! Hvem vandt?

Det kommer – om et øjeblik. Men først ganske kort en genopfriskning af hvad folk har svaret på konkurrencens spørgsmål: har Enhedslisten en eksistensberettigelse?

Vagthund, kværulanter og iPhone-partiet

Jo, Kasper Falk Torp lovpriser Enhedslistens rolle som en ærlig og hæderlig vagthund. Den tidligere SF-vælger Thomas Olsen vil stemme Ø i protest mod at SF er blevet populistisk, og i håbet om at SF igen finder sin rette kurs. Den altid farverige Modkraft-debattør ”malte” har et uimodsigeligt og ubarmhjertigt argument: Enhedslisten har eksistensberettigelse så længe de bliver valgt til Folketinget.

Den tidligere Christiansborg-ansatte for Ø, Margit Kjeldgaard, kritiserer partiets nuværende kurs med ”gode gamle socialdemokratiske krav”, og efterlyser en aktiv politikudviklende og engagerende stil. Et andet kritisk og tænksomt indlæg kommer fra Jakob Jørgensen, der mener at Ø også fremover vil overleve som et marginalt fænomen båret af nogle få procenter af vælgerne, men aldrig få gennemslagskraft på grund af sine ”tabuer”, ”kværulanter” og ”akademikere med mange ord”.

En anden tidligere Christiansborg-ansat, kommunikationsmanden Mikkel Skov, afviste først at deltage i konkurrencen, fordi præmien er for ussel (indrømmet, det er den). Senere ændrede han mening og skrev selv et fyldigt blogindlæg, hvor han bringer den originale idé om et iPhone-parti på banen.

Hattedame, gryderet eller politisk værksted?

Dennis Laursen holder ukueligt fanen højt i et indlæg, der understreger Enhedslistens nødvendighed på tærsklen til en sort fremtid for Danmark, efter at ”socialfascisterne” er sprunget ud af skabet. Ibrahim Roja tror til gengæld ikke på at der er en fremtid for et parti, der spilder tiden på at ”stå og gø med rene poter, mens verden går under…”

Jakob Lindblom hylder Ø som en simrende gryderet, og kommer veloplagt med forslag til nye ingredienser. Claus Pedersen, der selv er gået fra Ø til SF, opfordrer til at stoppe konkurrencen med de Radikale om at være Danmarks største hattedamer, og skriver at ”SF har brug for en stærk Enhedslisten, for at kunne modstå presset fra de borgerlige”.

Lasse O. citerer både Marx og Mariategui i et håbefuldt indlæg, der peger på Ø’s centrale rolle som ”et politisk værksted for udvikling af radikale socialistiske (…) idéer og visioner”. Og den 38-årige ”afholdsmand” minder om at fortidens politiske sejre er vundet ved at andre partier har overtaget venstrefløjens politik, ikke ved at partier som Enhedslisten har vundet flertal.

Mærkeligt nicheparti eller ægte religiøs?

Daniel Petersen er træt af Ø’s nuværende rolle som ”mærkeligt nicheparti”, og efterlyser ”politisk vilje, stram styring, disciplin og en systematisk fremgangsmåde”. Nina vender hele grundlaget for konkurrencen på hovedet ved at skrive, at det store spørgsmål ikke handler om eksistensberettigelse, men om hvorfor Ø ingen gennemslagskraft har, på trods af kompetente og talentfulde forslag i byråd og folketing.

Tias mener at Enhedslisten ”utrætteligt” deltager i sociale konflikter og forudser, at partiet snart vil være med til ”at presse stat og kapital på en ny front”, hvilket nok skal forstås som udenfor Christiansborg. Spasmageren Claes begræder at Kristendemokraterne er lagt i graven, men er trods alt glad for at der stadig er et ægte ”religiøst parti som Enhedslisten, hvor man lever efter bogen og ikke går på kompromis med sandheden”.

Morten Lystrup filosoferer over om ikke det i virkeligheden er fløjene i dansk politik, der holder hinanden i live, og at Enhedslistens eksistensberettigelse hedder Dansk Folkeparti. For Jesper Lund er der ingen chancer for at udvikle et revolutionært perspektiv, som kan inspirere, indenfor rammerne af Enhedslisten, fordi partiet simpelthen er for bredt og trækker i for mange forskellige retninger.

Demokrati-forkæmper eller klynker?

Martin Mørch bor på landet og har oplevet, hvad det vil sige, når den lokale brugs lukker – og derfor vil han gerne holde Enhedslisten åben, fordi det er den bedste butik på venstrefløjen i dag. Bidragsyderen ”meget grimt dyr” ser Ø’s vigtigste rolle i at sætte en anden dagsorden end den nyliberale og stædigt insistere på en drastisk udvidelse af demokratiet.

Don T er trofast Ø-vælger, men efterlyser mere humor, fandenivoldskhed og kompromisløshed – og flere fuckfingre i fjæset på statsministeren. Elizabeth Japsen fra Ø’s Hovedbestyrelse skriver, at partiet samler ”erfaringer op fra de kampe, der foregår” og sætte ministre på stegepinden i Folketinget.

Ø-medlemmet Vagn Kofoed er usikker på om partiet vil have berettigelse i fremtiden, hvis ikke der bliver gjort en indsats for at styrke evnen til at analysere, mobilisere aktivister og skabe rammer for intern debat. Den anonyme ”arbejder” opfordrer Ø til mindre klynk og medfølelse og mere kamp: ”Lad mig få respekt for jer ved at se jeres egen selvrespekt”, skriver hun (eller han?).

Peter Saxtrup fremhæver de dårlige eksempler fra andre lande hvor venstrefløjen er splittet, som én af grundene til at være glade for at Ø findes i Danmark. Finn B tror at Ø er dødsdømt hvis man opgiver ærligheden og begynder at ”indrette sin politik ud fra befolkningens medieskabte ’virkelighedsopfattelse’”.

Og finalisterne er…

En varm tak til alle, der haft lyst til at være med! Det har været rigtigt spændende at læse om jeres tanker, og det er der åbenbart andre end mig der synes, for bloggen er blevet læst af flere end 1.500 mennesker i løbet af efteråret.

I første omgang har jeg valgt 10 finalister ud, der har skrevet ting, som jeg synes var særligt spændende.

Malte: stærk logik, der dog efterlader en lidt tom smag på tungen. Jakob Jørgensen: nøgternt, præcist og tragisk, men ikke overraskende. Mikkel Skov: rigtigt smart – og lidt for smart på samme tid. Lasse O: velgennemtænkt pointe, men lidt for meget tro og håb efter min smag. Daniel Petersen: friskt, men noget romantisk. Claes: virkeligt sjovt, men ikke helt fair. Martin Mørch: pædagogisk på den gode måde, men også lidt for opgivende.

Så er der 3 tilbage. Dommerens favorit er ”en arbejder”, som står bag et helt forrygende fandenivoldsk indlæg. Desværre er ”en arbejder” diskvalificeret fordi hun eller han er anonym. Anonyme kan ikke afhente en flaske rom, for hvordan ved man så, om de er dem de er? Det samme gælder pseudonymet Ibrahim Roja, der nok alligevel ville være snublet på min målstreg på trods at sin herlige forbitrede opsang. Så vinderen af flasken er – ta da – Peter Saxtrup Nielsen!

Lidt af en overraskelse, i hvert fald for mig selv, for jeg mener at Peter tager fejl i sin kritik af Enhedslistens ”overdrevne fokus på smart kommunikation”. Men jeg har alligevel overgivet mig til hans tørre opremsning af tre grunde til Enhedslisten findes og bør findes.

Tillykke til Peter! Du kan hente en liter rom hos Modkraft på adressen Nørrebrogade 5C, 1. Sal i København.

Farvel for nu, og tak for selskabet!


Odense Lufthavn

Af Ulrik S. Kohl | 2. september 2009 | 9 kommentarer

Hvem har nogensinde været i Odense Lufthavn? Eller i Roskilde Lufthavn for den sags skyld? Nej, vel. Men da solen stod op i morges over den lave lufthavnsbygning på markerne syd for Roskilde stod der alligevel hundrede mennesker ved indgangen og ventede på et fly, der slet ikke fløj.

I hvert fald ikke fra Roskilde. Flyet fløj derimod fra Odense Lufthavn – og med ombord hos en håndfuld flygtninge med kurs mod Irak var angst og desperation med som blinde passagerer. At politifolk midt om natten talstærkt besatte Roskilde Lufthavn var bare en afledningsmanøvre, for at lokke protesterende flygtningevenner på vildspor.

Lad os et øjeblik glemme de irakiske flygtninges ulykkelige skæbne i disse timer og dage. Lad os et øjeblik glemme, hvem der gik i krig mod hvem og med hvilket påskud. Lad os et øjeblik glemme, hvad FN siger om at sende irakiske flygtninge tilbage til volden i Irak.

Lad os i stedet se på os selv.

Er det sjovt at politiet leger kispus med flygtningevennerne? Er det smart at politiet i mørket smugler irakiske flygtninge til Odense, for at undgå protester i lufthavnene i Kastrup og Roskilde?

Næ. Det er bare krysteri. Magt der udøves skummelt er selvfølgelig også magt. Men det er først og fremmest magthavernes måde at udstille deres egen moralske bankerot.

Den hjernevask, som de store danske medier (med én enkelt hæderlig undtagelse) har udsat befolkningen for i de seneste uger, kan ikke ændre fakta.

Hvad er fakta? At politiet prygler folk, der har sat sig fredeligt ned på gaden for at protestere foran en kirke. At politiet kaprer en bus fuld af flygtningevenner på vej til lufthavnen. Undskyldningen for de præventive anholdelser er, at buspassagererne medbragte et banner - altså et stykke stof med bogstaver på.

Er det lovligt for politiet at slå på ubevæbnede og fredelige folk, hvis de sidder et sted de ikke må? Nej. Er det lovligt for politiet at berøve folk deres frihed, fordi de sidder i en bus på vej til en lufthavn, hvor de vil protestere? Nej.

Der er mange politifolk i Danmark, og der er mange forskellige slags politifolk. Er der nogen hæderlige politifolk, der siger fra overfor deres kollegers vold og kriminalitet? Nej. Hvad gør justitsminister Brian Mikkelsen ved politiets vold og kriminalitet? Intet.

Eller værre end intet, for ministeren roser de kriminelle betjente, og bruger sin tid på at kaste sig over præsten fra Brorsonskirken, Per Ramsdal. Præsten har haft rygrad nok til at tage sit embede alvorligt, og har ydet de forfulgte beskyttelse. Derfor forsøger ministeren nu at kujonere Ramsdal og bagvasker ham ved at hænge præsten ud som løgner.

Det hér handler ikke længere bare om flygtninge. Det handler om korrupte danske medier, om kriminelle danske betjente og om løgnagtige danske ministre. Og det handler om, hvad vi nu sammen bliver nødt til at gøre her i Danmark for at komme lovløsheden og løgnen til livs.

I morges, da det hele var overstået, hang den her plakat på Vesterbrogade


Er enden nær for Enhedslisten? Svar og vind gammel rom fra Cuba

Af Ulrik S. Kohl | 24. august 2009 | 53 kommentarer

Meningsmålinger har i lang tid spået, at Ø ligger og roder omkring spærregrænsen. I endnu længere tid (faktisk i de sidste 20 år) har borgerlige kommentatorer ment, at Enhedslisten er døden nær. Endnu mere foruroligende er det dog, at det ellers så jamrende borgerlige tågehorn Niels Krause-Kjær for nylig er begyndt at rose ”partiets tapre soldater”.

Jeg giver en flaske rom til den læser, der kommer med et godt svar på et enkelt spørgsmål. Spørgsmålet lyder: Har Enhedslisten en eksistensberettigelse?

Svar og vind en gefugtenheimer fra solskinsøen Cuba!

Det lyder som et ja/nej spørgsmål, men man skal altså lige forklare sig med et par linjer mindst. Man kan både svare at partiet er dødssygt, eller at det har en lys fremtid foran sig – og stadig vinde flasken, hvis jeg synes det er et godt svar.

Det er nemlig mig, der er dommer. Og der er på forhånd ét svar, som ikke tæller. Det er det indlysende og nærsynede svar, som alle til venstre for den nuværende regering vil kunne blive enige om, nemlig at Ø skal presses op over spærregrænsen, fordi der ellers er stor fare for at de 3 centrum-venstre partier R, S og F ikke vil kunne samle et flertal efter næste valg.

Dét svar tæller ikke, selvom det kan være sandt. Det kan ikke være hovedformålet med et parti at sikre tre andre partier regeringsmagten. Det synes jeg i hvert fald ikke.

Konkurrencen løber 14 dage, det vil sige at jeg kårer vinderen mandag den 7. september. Hvis man ikke kan lide rom, udbetaler jeg præmien i biografbilletter.

For at deltage i konkurrencen skal man bare skrive et indlæg her under bloggen.


1 2 3 4 >



skrev på denne blog fra 2008 til 2010. I den tid var han forvalter på Københavns Auktioner og arbejdede i Fagbevægelsen Mod Unionen, samtidigt med at han var medlem af 3F Lager, Post & Service og en del af græsrodsinitiativet Fighters+Lovers, som forsvarer politiske friheder mod angreb fra udemokratiske terrorlove.

I perioden var han endvidere kontaktperson for Enhedslisten på Vesterbro i København.

Ulrik S. Kohl indgår nu i Modkrafts nyhedsredaktion og er ikke længere aktiv blogger.




Blogarkiv

16. februar 2012
Med Modkraft mod højre?
22 kommentarer

2. februar 2012
Stands godhedsgøglet!
32 kommentarer

13. januar 2012
Rystende rødt angreb på ROJ TV
14 kommentarer

17. november 2011
Hår eller boller i suppen?
12 kommentarer

28. september 2011
Et grimt angreb på det frie ord
41 kommentarer

19. september 2011
Nu kommer kamelernes tid
38 kommentarer

27. maj 2010
Fremtiden er uskrevet

17. januar 2010
Farvel og tak til Enhedslisten!
17 kommentarer

2. september 2009
Odense Lufthavn
9 kommentarer

24. august 2009
Er enden nær for Enhedslisten? Svar og vind gammel rom fra Cuba
53 kommentarer

1 2 3 4 >

Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer


Modkraft.tv

Stop ACTA nu Demonstration 25-02-2012

Billeder fra demoen mod ACTA lørdag d. 25/2-2012

Lavet af Filip S - http://lilit.dk



annonce

Seneste kommentarer

Henrik Chulu | Jens Voldby Crumlin | kl. 09:13
Kodeordene for et nyt samfundssystem er en ny økonomi som er frigjort fra (...)

Kontradoxa | amalie skram | kl. 00:16
@Grølheim Hvem og hvad giver dig din absurde tro på, at Assad-regimet (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:41
Hej alle, mange tak for jeres kommentarer. Mht debatten om mig/SF’ere på (...)

Saila Naomi Stausholm | Saila Naomi Stausholm | kl. 23:31
Hej alle, lige lidt respons herfra - igen tak for jeres kommentarer. Mht (...)

Kontradoxa | Grølheim | kl. 21:30
@amalie; Jeg synes denne råben "konspirationsteoretikere" bliver mere og (...)

QueerKraft | Karl | kl. 15:01
Enig med Karen. Og så tror jeg at pointen med klummen både er at ærgre sig (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:25
@e lykke Fordi nogle oprørere i Libyen opfører sig som racistiske svin (...)

Kontradoxa | peter | kl. 14:23
@Amalie Skram Helt enig. Det er vildt grotesk, at der findes folk der (...)

Karen Helveg Petersen | Johannes | kl. 14:08
Man bliver jo næsten nødt til at spørge, af ren nysgerrighed (eller (...)

Jakob Lindblom | Bente | kl. 13:44
Nej jeg vil ikke slappe af Jacob. For jo du siger en hel masse.. Du eller I (...)

Dagen i dag

Se flere på Leksikon.org


Citater
Der er for få sure, gamle stoddere.

Kim Larsen. Troubadour, TV2 Nyhederne, 27. maj 2010, efter kritik af hans afstandtagen til dansk deltagelse i Afghanistankrigen.

Flere citater