Vi er flyttet! modkraft.dk



Er enden nær for Enhedslisten? Svar og vind gammel rom fra Cuba

Af Ulrik S. Kohl | 24. august 2009 | 08:56 | 53 kommentarer |


Meningsmålinger har i lang tid spået, at Ø ligger og roder omkring spærregrænsen. I endnu længere tid (faktisk i de sidste 20 år) har borgerlige kommentatorer ment, at Enhedslisten er døden nær. Endnu mere foruroligende er det dog, at det ellers så jamrende borgerlige tågehorn Niels Krause-Kjær for nylig er begyndt at rose ”partiets tapre soldater”.

Jeg giver en flaske rom til den læser, der kommer med et godt svar på et enkelt spørgsmål. Spørgsmålet lyder: Har Enhedslisten en eksistensberettigelse?

Svar og vind en gefugtenheimer fra solskinsøen Cuba!

Det lyder som et ja/nej spørgsmål, men man skal altså lige forklare sig med et par linjer mindst. Man kan både svare at partiet er dødssygt, eller at det har en lys fremtid foran sig – og stadig vinde flasken, hvis jeg synes det er et godt svar.

Det er nemlig mig, der er dommer. Og der er på forhånd ét svar, som ikke tæller. Det er det indlysende og nærsynede svar, som alle til venstre for den nuværende regering vil kunne blive enige om, nemlig at Ø skal presses op over spærregrænsen, fordi der ellers er stor fare for at de 3 centrum-venstre partier R, S og F ikke vil kunne samle et flertal efter næste valg.

Dét svar tæller ikke, selvom det kan være sandt. Det kan ikke være hovedformålet med et parti at sikre tre andre partier regeringsmagten. Det synes jeg i hvert fald ikke.

Konkurrencen løber 14 dage, det vil sige at jeg kårer vinderen mandag den 7. september. Hvis man ikke kan lide rom, udbetaler jeg præmien i biografbilletter.

For at deltage i konkurrencen skal man bare skrive et indlæg her under bloggen.



Kommentarer


Kommentar af Kasper Falk Torp | 24. august 2009 | 10:38

Enhedslisten er vagthunden, Det ville være et ualmindeligt kedeligt folketing hvis ikke enhedslisten var der for at spørge om de ting andre ikke tør at spørge om. Enhedslisten vil altid sige hvad de mener uanset hvad megafons nye målinger viser om vælgerne, eller hvad der blev vist i nyhederne dagen før, deres perspektiv er internationalt og det er ikke kun lille Danmark, det handler om, det er et parti der lever efter kodekset ”kæmp lokalt tænk globalt”.

Partiets karakter bliver især karakteristisk når de andre oppositionspartier bliver ”nødt” til at dreje deres holdninger pga. de har mere travlt med magt spillet end en reel holdningsdannelse.


Kommentar af Thomas Olsen | 24. august 2009 | 10:53

Enhedslisten er vigtig for dem, som vil kunne bevare deres samvittighed i nogenlunde god stand. Jeg har i mange år stemt på SF bl.a. pga. Enhedslistens EU-modstand, men efter SF’s senere højredrejning, ser jeg mig efterhånden nødsaget til at stemme på EL - mod nogle af mine praktiske meninger - frem for at stemme på SF, hvor jeg ville skulle gå imod mine grundlæggende etiske/moralske meninger. Samtidig håber jeg dog stadig på at SF vil vil komme tilbage på sporet igen og ikke fortsætte deres populistiske deroute.


Kommentar af malte | 24. august 2009 | 14:18

Enhedlisten har eksistensberettigelse, hvis det formår at sætte nye dagsordener, sprede budskaber og overbevise flere mennesker om dets standpunkt. derudover mener jeg at Enhedslistens eksistensberettigelse ligger i dets princip fasthed, der ikke må vige tilbage for meningsmålinger.

Spørgsmålet om eksistensberettigelse bider sig selv lidt i halen - for så længe de kan blive valgt ind har de den. Spørgsmålet om berettigelse må komme den dag de ikke gør.


Kommentar af Margit Kjeldgaard | 24. august 2009 | 14:50

Enhedslisten skal gå på to ben - ellers er det blot SF+.

Enhedslisten skal sætte socialisme på dagsorden. Vi vil have demokrati i produktionen ("indenfor fabriksmurene", som de sagde i industrisamfundet). Produktionen er det, vi lever af og med, og det er for vigtigt at overlade til gammeldags kapitalister, store aktieselskaber eller markedskonforme andelsselskaber. De ting, folketingsgruppen har meldt ud for det næste år, er kun gode gamle socialdemokratiske krav for lønmodtagere, det er ikke tiltag, der peger frem mod et andet samfund. Enhedslisten skal turde arbejde for et andet samfund, hvor borgerne ikke blot er passive lønarbejdere - det er for defensivt og uambitiøst. Borgerne skal (kunne) tage ansvar, sætte iværk, og skabe egne arbejdspladser, der laver bæredygtige og sunde produkter. Og så skal Enhedslisten skabe gode rammer for udvalgene, så medlemmerne deltager i partiarbejdet, dvs. f.eks. lave plads på hjemmesiden: Hvad laver udvalgene?, hvordan kommer man i kontakt?, oplæg og debat. Det giver mulighed for politik-udvikling og deltagelsesdemokrati. I SF skøjter man hen over udvalgene, så Enhedslisten kan være foregangsparti for aktive medlemmer - ikke kun nikkedukker, der kommer og holder i bannerne, når partitoppen sender SMS’er ud.


Kommentar af Jakob Jørgensen | 24. august 2009 | 17:17

Spørgsmålet om Enhedslistens eksistensberettigelse er svært.

Jeg er sikker på, at for medlemmerne, ca 4000 mennesker, og for ca. to procent af vælgerne har partiet en berettigelse. Og skal man være fair giver det vel mening, at mennesker organiserer sig og kæmper for en fælles sag. Også selv om den konkrete indflydelse i hverdagen eller på de store linjer er små.

Enhedslisten har sikkert også en psykologisk betydning for idealistiske mennesker, der ” vil kunne bevare deres samvittighed i nogenlunde god stand” og gammeldags marxister. Og unge mennesker, der vil have frirum i storbyern mv mv.

Alt i alt er jeg derfor sikker på, at Enhedslisten har en berettigelse. For en relativt lille gruppe mennesker. Og så er der alle os andre, bl.a. jeg, der normalt stemmer på partiet, men som også tænker:

Går min stemme til partiet fordi det er det mindst ringe? Stemmer jeg på Enhedslisten på trods af, at jeg mest er på linje med partiet i de store spørgsmål som miljø -, freds -, og EU-spørgsmål? Mens jeg sommetider kan finde Enhedslistens udspil til socialpolitik, arbejdsmarkedspolitik og dét, man kun indenfor en snæver kreds forstår som F/I-politikken, som værende fra naive til direkte tåbelige og langt fra at gavne ”den lille mand”, som partiet ellers hævder at ville hjælpe?

Stemmer jeg på Enhedslisten og accepterer, at jeg med min stemme kommer udenfor indflydelse, og at min stemme reduceres til ”vagthund”? Stemmer jeg på et parti, der har et højtråbende, men for mig uforståeligt queerudvalg?

Svaret er … ja, det har jeg gjort. Og jeg gør det sikkert igen, alene af det grund, Ulrik ikke giver anerkender i konkurrencen: Enhedslisten er nødvendig for at tælle til 90. Og måske også lidt nostalgi, gammel kærlighed osv…

På den anden side: Enhedslisten appellerer ikke til mig som aktivist, medlem eller organiseret sympatisør. Når jeg læser medlemsbladet Rød/Grønne Linjer er ”partilivet” præget af stive procedurer og forunderlige ordninger, kværulanter og akademikere med mange ord. Der er tabuer. Og der er diskussioner, der ikke tages til ende, og som der ikke konkluderes på (læs=AAH). Når jeg får stukket en Enhedslisteløbeseddel i hånden foran Brugsen eller ved demonstration er man altid imod. Et eller andet…

I de sidste 40 år har været en marginal strømning blandt vælgerne på 2-4 procent, der ønsker politik som Enhedslistens. Det skulle derfor undre mig, om dette billede ændres.

Og hopper jeg fra båden skal der nok være en punker, en studerende fra RUC eller en 50 årig offentlig ansat, socialt indigneret folkesocialist, der vil tage min plads.

Enden er derfor ikke nær. Spørgsmålet er nok mere, om stilstand ikke er værre?


Kommentar af Mikkel Skov Petersen | 24. august 2009 | 18:02

Ulrik: det er en Añejo Reserva du holder op. Når du ikke engang kan spendere en 7 års, så gider jeg ikke være med.

Knuzzer /M.


Kommentar af Dennis Laursen | 24. august 2009 | 20:22

Selvfølgelig har Enhedslisten eksistensberettigelse! Og berettigelsen bliver mere og mere aktuel, og er i dag endnu mere aktuel end nogensinde, nu når socialfascisterne (socialdemokraterne) er definitivt sprunget ud af skabet!: http://nyhederne.tv2.dk/politik/art...

Danmarks fremtid, jaa, skal jeg være helt ærlig - og uanset hvad jeg før, i en evt. lettere rus af naivitet, har påstået - den ser SORT ud! Derfor er Enhedslisten NØDVENDIG!

Og du må meget gerne give din flaske rom til en anden...


Kommentar af Ulrik S. Kohl | 24. august 2009 | 22:10

Opklarende spørgsmål (til Jakob Jørgensen): Hvad betyder F/I-politik?

Opklarende svar: Præmien er ganske rigtigt en flaske Havana Club Añejo Reserva. Den er købt toldfrit i Palma de Mallorcas flotte lufthavn og indeholder 1 liter. Jeg er blevet bebrejdet både at den ikke er gammel nok og at en enkelt flaske er alt for lidt til sådan et spørgsmål.

Men sådan er det bare. Og husk at flasken kan byttes til biografbilletter hvis det er!

Venlig hilsen Ulrik


Kommentar af Ibrahim Roja | 24. august 2009 | 22:25

Enhedslisten er ved at blive de nye autonome. En organisering som udelukkende eksisterer for at bekræfte medlemmernes selvforståelse. Sådan vil det være indtil:

- Ansvaret som borgmester ses som en ære, i stedet for en falliterklæring
- Man samler partiet om en daglig politisk ledelse
- Man spreder den begrænsede magt til flere fora

Den nuværende situation er eminent beskrevet i andre indlæg. Ehl. er en vagthund, vi stiller spørgsmål som andre ikke tør, vi ligger ikke for meningsmålinger, vi er den gode samvittighed.

Det er lige præcis Enhedslistens selvforståelse og eksistensberettigelse, som det er nu. Vi kender konklusionen. Den er gentaget ved valg efter valg. Eneste afvigelse fra de 2,1% er personlig gennemslagskraft som i andre partier ville give ministerposter (Pernille).

Enhedslisten får en reel eksistensberettigelse, hvis:
- Man går efter magten, så andre må indtage stillngen som vagthund.
- Man er aktiv, så andre bliver tvunget til at stille spørgsmål, for at kunen følge med
- Man tager befolkningens virkelighedsopfattelse alvorlig, og læser meningsmålingerne med samme alvor.
- Man tager de tunge beslutninger som giver dårlig samvittighed.

Det er ikke sjovt at stå og gø med rene poter, mens verden går under omkring en.

Det virker som om Enhedslistens medlemmer fortsat lever i en vildfarelse, at der findes en sandhed. En objektiv virkelighed, som alle vil kunne genkende, hvis de bare blive vækket. Politik handler ikke om sociologiske 1. årsopgaver forklædt som pressemeddelelser og politiske udtalelser. Politik handler om at mobilisere og forandre.

Mit svar er nej. Enhedslistens fremtid ligger bag os.


Kommentar af Jakob Lindblom | 25. august 2009 | 10:40

En simrende gryderet

Enhedslisten er en simrende gryderet. Nogle gange af en ret ubestemmelig farve og til tider med enkeltingredienser, der falder mere eller mindre i folks smag. Men immervæk en gryderet!

I samfundet findes masser af gode råvarer af fornuftige enkeltsager, som det er værd at kæmpe for. Og det hvad enten vi snakker det gode arbejdsliv via fagforeninger, fristedsbevægelser, antiracisme, international solidaritet, miljø o.l.

En gryderet er derimod kendetegnet ved et væld af råvarer, der gerne tilsammen skulle danne et hele, og det er først under tilberedning, at dette hele kan nås og duften af lifligt tilberedt mad breder sig. Men det kræver dog fingerspidsgefühl at sammensætte en gryderet rigtigt.

Bliver magthund den bærende ingrediens som i SF – bliver farven tilsvarende forplumret og smagen flad. Bliver vagthund den bærende kan tonen fra den simrende gryde blive skinger og frastødende uden en duft af alternativer.

Enhedslisten har en berettigelse, som gryderetten, der kan binde de mange gode råvarer sammen og fandtes Enhedslisten ikke, så måtte vi opfinde den!

For mig at se mangler der dog en hel del ingredienser. En ordentlig sjat ideologi, to deciliter politiske visioner, et stegeben af håb og fem spiseskefulde mod.

Vi skal turde at luge ud i de til tider ubestemmelige ingredienser af hattedameri og bedrevidende fordømmelse, og vi skal smække vinduerne op på vid gab. Varmen skal skrues op og gryden bringes i kog, så duften af noget nyt og bedre kan brede sig i samfundet. Stormkøkkenet skal findes frem og bæres ud til almindelige mennesker.

Hvis gryden kun simrer på hengemte kollegiekøkkener og i Nørrebros baghuse, så når duften aldrig ud og pirre andre end de frelste. Og så ryger eksistensberettigelsen.

Hvis duften derimod breder sig, så kan appetitten på solidaritet og politiske forandringer måske overstige drømmen om (endnu) en fladskærm.

Bon appetit og på med forklædet!


Kommentar af Claus Pedersen | 25. august 2009 | 14:54

Ganske enkelt - stop den simrende humanistiske strategi, hvor Enhedslisten konkurrerer med Radikale om at være de største hattedamer.

SF har brug for en stærk Enhedslisten, for at kunne modstå presset fra de borgerlige.


Kommentar af Jakob Jørgensen | 25. august 2009 | 15:39

F/I = Flygtninge/Indvandrer


Kommentar af Dennis | 25. august 2009 | 16:03

ja vi har brug for enhedslisten for SF har hoved oppe i r... på DF bare for at få magten. så jeg ser det modsat vi har brug for enhedslisten for at at SF ikke glemmer det er socialister. spørgsmålet er hvad der er bedst VKO eller SSFR ja jeg er i tvivl, de er lige syge


Kommentar af Lasse O. | 25. august 2009 | 19:21

Hej Ulrik (og andre).

Det er en relevant diskussion, du her tager op, og jeg må sige, at mit forsøg på et svar har været 1½ dag undervejs. Det havde jo været praktisk, hvis jeg bare kunne hive et ” ja, fordi...” ud af ærmet uden at tænke nærmere over det, fordi svaret bare kom som skidt fra en spædkalv.

Min første indskydelse var at tænke i baner a’la ”Kapitalismen duer ikke, og derfor har Enhedslisten eksistensberettigelse”, men denne Erasmus Montanus-argumentation siger absolut intet om, hvorfor og om Enhedslisten (måske) har en eksistensberettigelse.

”Forestil dig et folketing uden Enhedslisten”, hedder det sig i en række Youtube-videoer, der blev lavet op til sidste folketingsvalg, hvor pointen selvfølgelig er, at verden (eller i hvert fald Folketinget) ville være et nederen sted, hvis Enhedslisten fik under 2% af stemmerne. Et par af videoerne kan ses her: http://www.youtube.com/watch?v=-WWy... http://www.youtube.com/watch?v=ZRml... Måske er det bevidst, måske er det tilfældigt, men titlen på videoerne er ”Forestil dig en verden uden Enhedslisten”, men indholdet handler om et FOLKETING uden Enhedslisten. Verden er større end Folketinget, og videoerne er selvfølgelig først og fremmest udtryk for den samfundsmæssige og politiske kontekst, hvori de er blevet til; valgkampen 2007, der for Enhedslisten var temmelig skæbnesvanger. Samtidig skal det nævnes, at videoerne fanger en del af Enhedslistens selvopfattelse: Rollen som vagthund på Christiansborg og som klassens frække dreng, der taler magthaverne midt imod.

Nu er jeg så gået direkte i den faldgrube, som Enhedslisten alt for ofte havner i: Jeg bruger spaltepladsen og energien på den parlamentariske del af den politiske strategi, selvom jeg – da jeg for kort tid siden satte mig til tasterne – lovede mig selv at lade være med dette. Enhedslisten må aldrig forfalde til kun at blive et parlamentarisk parti. Af samme grund vil jeg ikke bruge energi på Enhedslistens aktuelle strategi om at trække en S-SF-R-regering til venstre, blot vil jeg nøjes med at konstatere, at dette aldrig må blive målet i sig selv.

”Uenighed gør stærk”, står der på 3F Silkeborgs røde fane. Det er i mine øjne en meget klog parole.

Jeg ved ikke, om tiden nogensinde har været til topstyrede, ensrettede og ensrettende partiorganisationer, men hvis tiden engang har været til det, er den ikke til det længere. Eller sagt på en anden måde: Jeg tror ikke, at venstrefløjen/arbejderklassen/de progressive bevægelser/mængden/[indsæt revolutionært subjekt efter egen præference her] har behov for (endnu) et parti, der præsenterer sit (sædvanligvis lange og med højt lix-tal) program for den Sande Vej til Socialismen (TM), som masserne så skal slutte op bag. Det er det nok i virkeligheden de færreste, der tror.

Marx har engang sagt, at der ikke findes nogen kongevej til socialismen. Hvor banal sætningen end lyder, er den også vigtig. Socialismen – både som idé, utopi og virkelighed – har været, er og vil i mange år fremover være under konstant udvikling, og det er her, at jeg tror og håber, at Enhedslisten har en funktion – som et politisk værksted for udvikling af radikale socialistiske, antikapitalistiske, økologiske, feministiske, demokratiske osv. idéer og visioner. Og så gør det da ikke noget, at Enhedslisten samtidig hermed sidder i Folketinget og stiller radikale, systemoverskridende forslag og stiller kritiske spørgsmål og laver happenings i Folketinget.

Uenighed gør stærk, nuvel. Enhedslisten er og bør være en rodet, sammensat størrelse. Vistnok det, man lidt popsmart kalder "mangfoldig". Men det er vigtigt at holde fast i enheden. Slutteligt vil jeg overlade ordet til den peruanske marxistiske teoretiker José Carlos Mariá tegui: ”La lucha es larga y ardua y sólo unidos garantizamos la victoria.” (Kampen er lang og hård, og kun forenede kan vi være sikre på sejren)

Jeg glæder mig til at læse andre bud på, om Enhedslisten har en eksistensberettigelse.

Med rød-grønne hilsner

Lasse


Kommentar af afholdsmand | 25. august 2009 | 21:05

Det der tæller er kampen for en bedre verden!

I min levetid (38 år) har venstrefløjen været med til at forbedre verden på adskillige punkter. Ligestilling, velfærd, miljø, nedrustning af atomvåben, bare for at nævne de største om mest markante fremskridt. Der er lang vej før kampen er slut.

De fleste fremskridt er ikke vundet ved at venstrefløjen har vundet flertal på nogen måde. De venstrefløjspartier, der har kæmpet kampene er tværtimod for de flestes vedkommende forsvundet. Fremskridtene er vundet ved at andre partier har overtaget venstrefløjens politik. Venstrefløjen stod længe alene med feks ligestilling og miljøbeskyttelse, da jeg blev født var der hverken ligestillings- eller miljø-ministre. Det er der nu!

Enhedslistens berettigelse ligger i, at være med til at skabe en bedre verden. Om det gøres ved at vinde flere mandater, være vagthund, støtteparti, græsrodsorganisation eller ved at tvinge andre partier til at overtage venstrefløjens dagsorden er ligegyldig. Det er resultaterne der tæller!

Når man overhovdet kan blive i tvivl om eksistensberettigelsen af Listen tror jeg det er fordi kampen idag ikke er så meget en kamp for fremskridt, men en kamp mod tilbageskridt. Den kamp skal også kæmpes!


Kommentar af Daniel Petersen | 25. august 2009 | 22:19

Det er sku nok første gang jeg har fundet tid til at skrive et indlæg på nettet, men så kommer der præmier på bordet. Sådan. Der kom motivationen. Jeg har stadig tre mynteplanter tilbage fra gårdfesten i lørdags, så jeg giver mouritos hvis jeg vinder.

Vi kan bibeholde vores 2% parlamentariske berettigelse som mærkeligt nicheparti eller vi kan arbejde for at få en berettigelse som et kæmpende, samfundsforandrende parti, der skaber håb gennem konkrete forbedringer for almindelige mennesker.

Jeg er hverken mærkelig eller niche, så jeg er på holdet, der er for vi skal vinde vores berettigelse ved at knokle for folket lokalt, parlamentarisk og i sociale bevægelser.

Vi skal åbne ørene og ud at høre hvilke problemer, der er bredt følte og dybt følte på vinduesfabrikken, i dagistitutionen, i Vollsmoseghettoen og ude i rækkehusene i Albertslund. Så skal vi analysere, fokusere og lave en benhård prioritering. Vi skal skrue ned for de abstrakte diskussioner og skrue op for arbejdet med de konkrete populære løsninger, der stemmer overens med partiets politik.

Vi skal have en parlamentarisk platform, der tager udgangspunkt i den almindelige arbejdende befolkning. Vi skal have lokalafdelinger, der skaber engagement om konkrete lokale forandringer. Og så skal vi styrke og aktivere vores medlemmer til at arbejde loyalt i de prioriterede sociale bevægelser, der rykker samfundets styrkeforhold til vores favør.

Enhedslisten er det af arbejderpartierne, der har størst potentiale for at nå ud over Christiansborg og vinde sin berettigelse gennem konkret handling. Men det kræver politisk vilje, stram styring, disciplin og en systematisk fremgangsmåde for at vinde den berettigelse jeg mener vi skal ha. Jeg krydser fingre og ber en stille bøn til Marx og Hugo.

Var det ikke det du ville høre. Gi mig nu bare den flaske...


Kommentar af Ulrik S. Kohl | 25. august 2009 | 23:18

Tak for foreløbigt 14 interessante bidrag. Jeg mener det.

Og for god ordens skyld: man vinder ikke ved at skrive, hvad man tror dommeren gerne vil høre. Og bidrag opslået på Facebook tæller ikke med i konkurrencen, selvom det er nok så sjovt.

Venlig hilsen Ulrik


Kommentar af NIna | 26. august 2009 | 11:46

Enhedslisten har i stigende grad de seneste år bevidst fulgt en politik med at stille forslag i byråd og folketing om arbejderklassens vilkår - med det sigte at blive et revolutionært masseparti. Det er gjort gennem focus på miliø, understøttelsenivieau og retsforhold -dvs f.x. irakerne Det er gjort kompetent og talentfuldt- ikke desto mindre har det ingen effekt mht medlemmer eller stemmer. Jeg mener linien er korrekt - men altså uden effekt.

Det store spørgsmål er derfor ikke om EL har eksistens berettigelse, men hvorfor EL ingen gennemslagskraft har ?

Nogle siger El er ligesom det gode gamle socialdemokrati + 10 % Men er det der er svaret i dagens Danmark?


Kommentar af Tias | 26. august 2009 | 17:09

Enhedslisten har vist resultater på lokalplan, og deltager utrætteligt i sociale konflikter, selvom man måske ikke altid er enig i de argumenter de bringer med.

Liste Ø vil også spille en rolle i den kommende tids tilspidsning af klassekampen hvor de der partout kun kan se revolutionær strategi som noget der foregår i parlamentarisk regi kan kaste deres stemmer og energi, for at presse stat og kapital på en ny front.


Kommentar af Claes | 26. august 2009 | 23:52

Da Kristendemokraterne jo nærmest er lagt i graven, synes jeg det er godt, at der stadig er et religiøst parti som Enhedslisten, hvor man lever efter bogen og ikke går på kompromis med sandheden.

I en verden, hvor alle vil have indflydelse, er det godt, at der stadig er nogle, der tør stille sig op og sige: "Fandme nej, vi vil ikke give os. Vi vil ikke have indflydelse. Hvorfor skulle vi dog det? Vi har jo ret".


Kommentar af Morten Lustrup | 27. august 2009 | 12:27

Tjah. Er ikke selv på papiret en typisk enhedslisten-vælger. men partiet får alligvel min stemme næste gang. Har været aktiv på begge fløje siden jeg var 18. Startede i KU, og har så senere (primært pga integrationspolitikken flyttet mig længere og længere til venstre)...

I henhold til spørgsmålet, så er jeg sikker på at Enhedslisten har eksistensberretigelse. Især efter Søvndals højredrejning, er der i min personlige politiske termalogi, ikke længere nogen egentlig venstrefløj (udover Enhedslisten). Alene af den grund skal enhedslisten nok overleve. De sidste mange år har de yderste fløje holdt liv i hinanden. De har holdt liv i dansk politik, og er sikker på at dette vil fortsætte.

Før i tiden har vi på højrefløjen haft nazisterne, fremskridtspartiet, DF og nogle meget nationalistiske konservative.

På venstrefløjen DKP, VS, Enhedslisten etc.

Så længe den ene yderfløj består vil den anden være berretiget. Så længe DF har indflydelse i Danmark, vil Enhedslisten fortsat kunne overleve i folketinget. Og ærligt talt, så tror jeg at Enhedslistens fremtidige levetid går udover hvor længe man kan forvente af Dansk Facistparti overlever.


Kommentar af Claus Pedersen | 27. august 2009 | 16:05

Spændende indlæg fra Morten Lystrup. Er det korrekt forstået, at du søgte mod Enhedslisten på grund af den humanistiske profil i integrationsspørgsmålet?

Mp jeg spørge, hvad Enhedslistens økonomiske politik betyder for din beslutning om at stemme på dem?


Kommentar af Jesper Lund | 27. august 2009 | 18:12

Enhedslisten har eksistensberettigelse – indtil vi får udviklet en mere fremadrettet politik.

Mangfoldigheden i partiet er styrken, men også svagheden. Gennem mangfoldigheden repræsenterer vi en række mennesker og perspektiver, men trækker dermed også i forskellige retninger. Og prøver vi at strække perspektivet ud i fremtiden ”revner bukserne”. Og derfor har vi intet perspektiv, der kan inspirere - ”blot” en række fornuftige holdninger. Et langtrækkende perspektiv kan vi ikke skabe/fremvise, fordi enhver udmelding på forhånd skal være afstemt efter en række inkompatible hensyn.

Og det kompliceres yderligere af, at et ordentligt fremtidsperspektiv generelt set kommer i konflikt med vores (vælgeres) umiddelbare interesser. At vi står i et dilemma mellem visioner og et mere pragmatisk hensyn til vælgerappel.

Et revolutionært perspektiv, der kan inspirere, må derfor udvikles udenfor Enhedslistens regi. Om et (vellykket) sådant så senere kan indoptages i partiet, eller med tiden må konkurrere med og overhale Enhedslisten, det må tiden vise.

Og hvad skal dette nye perspektiv så tage udgangspunkt i? Ja, der er jo nok her vi er uenige. Og her er så min mening: vores samfundsform er u-bæredygtig. Ikke blot den kapitalistiske samfundsform, men den vækst/forbrugs-mentalitet, som strækker sig dybt ind i vores rækker. Og som bygger på en arrogant og privilegiebaseret opfattelse af at vi – i vores land, i vores tid – har ret til at smadre kloden. Vi skal ikke kæmpe om en mere ”retfærdig” fordeling af den ”kage”, der i sig selv er uretfærdig overfor resten af kloden og det fremtidige liv. Vi må ud af den destruktive livsform, der er at sammenligne med selskabstømmere lige før lukketid.

Vi må udvikle et perspektiv så alment, at det rækker ud over vores land og vores tid. Det skal være globalt og fremtidsholdbart. Intet mindre end globalt demokrati og bæredygtighed kan gøre det. Det er nødvendigt – men også løfterigt, for der ligger muligheden for solidaritet og fællesskab som menneskehed. Og den bestræbelse kan ligeligt deles af alle mennesker på kloden.

Dét må der arbejdes på. Og andre kan jo så forsøge at udvikle andre perspektiver – f.eks. ud fra et mere arbejderistisk standpunkt.

Og i mellemtiden må vi alle bakke op om Enhedslisten.


Kommentar af nina | 28. august 2009 | 00:28

arbejderistisk??


Kommentar af Martin Mørch | 28. august 2009 | 10:05

Jeg har det med Enhedslisten, som jeg havde det med med den lokale brugs, der lukkede for nogen tid siden. De tre måneder der gik, før vi igen fik en butik herude på landet, mærkede vi hvordan det var at være foruden. På sammen måde mærkede vi det, i de år der gik,hvor SF var den eneste venstrefløj i den bredere offentlighed, hvordan det var at være foruden den blomstrende venstrefløj, vi havde taget som en selvfølgelighed. Enhedslisten er i dag ikke det bredt forankrede revolutionære arbejderparti, vi drømte om engang. Men det er det, der har kunnet lade sig gøre ud fra den moderne danske virkelighed. Der er mange ting der mangler: En sammentømret organisation, der kan gribe ind i de afgørende kampe og sætte en anden dagsorden end den småtskårne, indeklemte og fornærede stemning, der hersker i dagens Danmark. Det står også skralt til med den mere grundlæggende politiske udvikling, og fastholdelse af de tidligere erfaringer, så vi ikke skal opfinde alt på ny. Men Enhedslisten er det eneste sted, hvor der er viljen, evnen nysgerrigheden til at turde skabe politik i så bred en sammenhæng, at det kan få nogen reel betydning. Og så har jeg ikke været inde på det vigtige i vekselvirkningen mellem den parlamentariske repræsentation i Folketing og kommunalbestyrelser og den politikudvikling der må ske i organisationen, og de andre bevægelser vi er aktive i. Kort sagt i Enhedslisten kan vi langt fra det ,vi gerne skulle kunne, men det er det bedste redskab vi har. Kam. Hilsen Martin Mørch, Skive


Kommentar af Jesper Lund | 28. august 2009 | 12:25

Nina: med ”arbejderistisk” mener jeg blot, at en del Ø-kammerater vil afvise de tanker jeg fremlægger med henvisning til at enhver revolutionær bestræbelse må tage udgangspunkt i en identitet/position som ”arbejderklasse”, og at prioritere miljø/klima og globale hensyn frem for øget velstand til ”arbejderne” er fejlagtig – måske ligefrem småborgerlig og reformistisk!


Kommentar af meget grimt dyr | 28. august 2009 | 17:06

Enhedslisten har mange eksistensberettigelser. Men for mig at se er vores partis vigtigste opgave at være med til at bryde den konsensus, der har hersket siden Reagan og Thatcher, om at der kun findes én måde at styre verdensøkonomien, indrette samfundet og markedet på. Kun ved at udvide demokratiet og fjerne skellet mellem”politik” og ”økonomi” kan det lade sig gøre at løse de fundamentale problemer som fattigdom, global ulighed og sult - og Enhedslisten er det eneste parti, der vil udvide demokratiet så drastisk. Det lyder måske klassisk, men det er stadig eksistensberettigelsen.

Opgaven er jo så at bryde den konsensus på en måde, hvor det står klart, at der for os ikke bare er tale om en eller anden storslået ideologisk vision eller en kamp for "fællesskabet" eller "Socialismen", men at vores kamp for at frarøve kapitalejerne deres udenomsparlamentariske magt i bund og grund er en kamp for det enkelte menneske individuelle frihed. Problemet er jo ikke det borgerlige samfunds frihed - men det illusoriske i den. Netop fordi vores kamp ikke bare er en eller våd fremtidsdrøm skal vi selvfølgelig have et ben i folketinget, hvor folk nu en gang oplever, at der tages beslutninger, som vedrører deres liv her og nu.


Kommentar af Claus Pedersen | 28. august 2009 | 21:57

Det er denne form for humanistisk blindgyde, jeg advarede imod tidligere i denne tråd:

http://www.modkraft.dk/spip.php?art...

Langt om længe står den aktivistiske bevægelse i Enhedslisten og til venstre i en situation, hvor kunstnere bredt støtter op om en sag. Hvor politiske kommentatorer, topmusikere, kendte forfattere og journalister stille sig solidariske med det projekt, som vi opfatter som "vores".

Vi føler, at vi har vundet. At vi har gjort en forskel. At vi har rykket folk op af sofaen. At vi har politiseret befolkningen.

I virkeligheden har vi blot begivet os ind på et politisk område, hvor vores grundlæggende krav om samfundsforandring ikke gælder længere. Vores fordelingspolitik er pakket væk. Vores samfundskritik ikke-eksisterende.

I den situation kommer de borgerlige hattemænd og damer kravlende frem fra de sten, hvor de har gemt sig siden de selv var unge. I den situation mobiliserer Dagbladet Politiken de studerende til demostration.

Dagbladet Politiken melder økonomisk kulør imod SF og SD i de samme aviser, hvor de menneskeliggører irakerne.

Den humanistiske indsats for de afviste irakere er vigtig. Den er livsvigtig for irakerne, og alene derfor fortjener de aktive i Kirkeasyl stor stor ros og hæder.

Vi skal bare ikke tro, at vi har bragt venstrefløjen fremad. Situationen er nemlig den modsatte.

Vi har givet de kulturradikale og akademikerne det symbolske figneblad de bruger til at gemme deres næste 10 års inaktivitet bag. Det symbolske figneblad, de vil bruge til at retfærdiggøre at de stemmer på Radikale - eller måske endda "den borgerlige anstændighed" i Venstre eller konservative.

Situationen omkring de afviste irakere, er mere end noget andet, et udtryk for venstrefløjens totale værdipolitiske fallit. Vi søger aktivt kirkens beskyttelse, Per Ramsdal indstilles som "helt", folk går til søndagsgudtjeneste for at protestere imod arrestationen af irakerne.

Vi gør det samme i andre tværpolitiske projekter. EU-modstanden er det oplagte eksempel. Forskellen er blot denne. Når EU mister indflydelse, mister de største selskaber og virksomheder magt. Det er en konkret forbedret situation i klassekampen. Når irakerne får lov til at blive i Danmark, så har vi skabt 1% nye kernevælgere til Dansk Folkeparti.

Det betyder ikke, at vi ikke skal gøre arbejdet. Det betyder bare, at vi ikke skal tro at vi er venstreorienterede, når vi gør det. Vi gør det fordi, vi er mennesker. Fordi vi ikke kan gøre andet, hvis vi skal se os selv i øjnene - uanset det styrker vores modstander på den lange bane.


Kommentar af Marie Jonassen | 29. august 2009 | 00:59


Kommentar af nina | 30. august 2009 | 13:11

@jesper helt enig i at den opfattelse er arbejderistisk - og desuden jo entydigt et udtryk for at man ikke reelt har forstået at klimaforandringerne er uhyggeligt reele.

@Claus Jeg forstår simpelthen ikke din tankegang. På den ene side siger du, at der intet venstreorienteret er i at slås for asyl til irakerne- på den anden side slutter du med at sige at vi ikke kan gøre andet, hvis vi skal se os selv i øjnene. Den modsigelse forstår jeg ikke .....


Kommentar af Claus Pedersen | 30. august 2009 | 16:19

@Nina: Måske har jeg været lidt uklar.

I mine øjne er der ikke lighedstegn mellem humanisme og venstreorienterethed.

Solidatiteten med Irakerne er en humanistisk gestus - ikke et venstreorienteret projekt. Venstreorienterede kan sagten beslutte at smide folk tilbage til krig, udvise for kriminalitet mv.


Kommentar af nina | 30. august 2009 | 16:57

@claus

hvorfor er humanisme ikke venstreorienteret? Det må du forklare.


Kommentar af Claus Pedersen | 30. august 2009 | 17:06

At være venstreorienteret er et spørgsmål om fordelingspolitik. Hvem skal have og styre samfundets resourcer?

At være humanist er et menneskesyn.

Man kan godt være både venstreorienteret og humanist - de er ikke gensidigt udelukkende.

Min (lille?) pointe med det ovenstående indlæg er, at humanismen har vundet eller er ved at vinde over "det venstreorienterede" i Enhedslisten.


Kommentar af nina | 30. august 2009 | 17:21

@Claus Jeg erindrer fra en tidligere debat at du fremsat samme synspunkt. Og jeg må sige, at det er endog meget forsimplet forståelse af hvad det vil sige at være venstreorienteret. Venstreorienterede har altid måttet slås for en human behandling af mennesker.

Måske er det du mener, at humanisme ikke har noget at gøre med at være socialist ...siden du siger venstreorienteret er lig omfordelingspolitik. Vel findes der borgerlige der tænker humanistisk- radikalse venstre er et godt eksempel. Men uanset—fri mig for en socialisme der ikke er humanistisk.

Og hvordan du er nået frem til den opfattelse at EL skulle bevæge sig væk fra et omfordelingspolitisk perspektiv er jo fuldstændig ud af tråd med de konkrete forhold.

Iøvrigt forstår jeg ikke hvorfor EL skulle indskrænke sig til at focusere på omfordelingspolitik. Omfordelingspolitik er jo blot et nødvendigt forsvar for arbejderklassen under kapitalismen. Vi vil af med kapitalismen.


Kommentar af Don T | 30. august 2009 | 18:49

Enhedslisten er det eneste parti som jeg føler kan repræsentere mine holdninger i folketinget, og jeg synes generelt de gør det godt. (Selv om jeg stadig ikke har tilgivet lukningen af Socialisten)

Jeg kan ikke helt gennemskue hvorfor der ikke er flere der stemmer Ø. Hvis det var mig der bestemte over Ø var der nogle ting der sku’ laves om: Mindre kedeligt parlamentarisk og internt fnidderfnadder, ingen afstandstagen til de aktivistiske dele af venstrefløjen, og generelt mere fantasi, humor, fandenivoldskhed, fest og farver, og kompromisløshed.

Og så skulle alle i partiet række fuckfingre til Anders Fogh (og ikke bare til en TV-skærm). Og hvis nogen bad om en undskyldning så sku’ også de ha fingeren. Måske er det meget godt at det ikke er mig der bestemmer over Enhedslisten?


Kommentar af Daniel Petersen | 31. august 2009 | 21:44

Mellemtid: Daniel ligger foreløbigt til gult. Tætteste efterfølger er malte med sit åbenlyse, simple og derfor geniale bidrag (hvorfor skal svaret være så kompliceret). Indtilvidere står Claus til den prikkede, efter at have taget den største bakke med ornlig fart på, selvom den ikke lige havde så meget med selve løbet at gøre.

Nu bliver det spændene om feltet har kræfter til at sætte efter udbrudet nu her 7 dage før mållinjen...


Kommentar af Jakob Lindblom | 1 september 2009 | 08:52

At dømme efter dit seneste indlæg Daniel, så er det vist ikke EPO, du doper dig med, men snarere noget mere euforiserende...

Hører fri hash til dine efterlyste "populære løsninger"?


Kommentar af Elizabeth Japsen | 2. september 2009 | 23:46

I dag som altid er der nogen der skal samle erfaringerne op fra de kampe der foregår,alle de mange forskelligartede kampe- lige fra asylrettigheder, over kampen for ligeløn og overholdelse af overenskomst, til solidaritet med folk på gaza eller hvor der foregår undertrykkelse i verden, til frigørelse fra kønnets fængsel etc etc. Nogle skal forene alle disse erfaringer og i fællesskab formulere alternativer om socialisme og strategier for hvordan. Nogle skal stille sig op i folketinget og sætte ministre over at stege. I dage som disse er det tydeligt for enhver at dersom man er socialist er der kun Enhedslisten til at udfylde den opgave. Så,jeg forstår ikke rigtig det spørgsmål der er stillet her - og da slet ikke i disse tvangsdeportationsdage hvor SF udstiller sin egen skamløse principløshed og logren for den laveste fællesnævner/kynismen


Kommentar af Ibramhim Roja | 3. september 2009 | 08:35

@ Elisabeth Japsen: Jeg tror, at dit indlæg meget godt summerer Enhedslistens problem op.

Du ser Enhedslisten som stedet hvor erfaringer fra alle relevante kampe samles op - uanset at Enhedslisten ikke har hverken de vidensmæssige, økonomiske eller distributionsmæssige ressourcer til at påtage sig opgaven. Dvs. det bliver en erfaringsopsamling på baggrund af en teoretisk forståelse af emnerne.

Så kombinerer du denne nødvendige og centrale rolle i udviklingen af et bedre samfund med at Enhedslisten skal spille vagthund og få ministrene til "at stege". Det er en strategi lige modsat den anden. En strategi, hvor man ikke har ambitionen om at forandre, men udelukkende forsøger at forhindre noget værre.

Endeligt så mistænkeliggøre du alle andre socialister, end de som støtter Enhedslisten, og udelukker dermed dig selv fra at indgå alliancer, og til Ulrik - som om noget er en trofast Enhedsliste-støtte - så mistænkeliggører du hans nødvendige og velmente spørgsmål, ved at beskrive det som ødelæggende for modstanden imod tvangsdeportationer.

I disse religiøse tider fristes jeg til et Halleluja!


Kommentar af Margit Kjeldgaard | 3. september 2009 | 09:06

Til Elizabeth og til forsvar for Ulriks spørgsmål

Der er risiko for at Enhedslisten ikke bliver repræsenteret i Folketinget efter næste valg. SF har i flere år nu bevæget sig mod midten og efterladt en motorvej til EL, som EL ikke er dygtig nok til at bruge. Eller - hvis vi skal skylde skylden på vælgerne - så mener stadig flere at Danmark lettere får et politisk skifte i Danmark ved at bakke op om SF og Socialdemokratiet (hvad f.eks. Pernille Rosenkrantz Theil mener).

De temaer, Elisabeth nævner, er enkeltssager og de appellerer til dem, der ønsker en vagthund - ikke specielt dem, der ønsker en ny regering. Er der nok af dem til at holde EL i Folketinget? EL udtrykker jo selv opbakning til det projekt S og SF har gang i.

"...nogle skal formulere alternativer om socialisme og strategier for hvordan." Ja, men gør EL det nu? Det kommer i hvert fald ikke frem i den offentlige presse og så er det jo svært at mobilisere på. Og hvad skal folk gøre med deres lyst til socialisme i EL? Det eneste svar jeg ser er dobbeltorganiseringen - en strategi fra 1970’erne, hvor der kun var klassepartier og miljøkampen meget lille. Men giver det eksistensberettigelse, når fabriksarbejdere, pædagoger, m.fl. alligevel skal samarbejde med SF’erne og socialdemokraterne på arbejdspladserne og i fagforeningerne mod arbejdsgiverne.

Personlig - jeg er DJØF’er og selvstændig - føler jeg mig ikke specielt velkommen i EL, men jeg ønsker stadigvæk et socialistisk samfund. Og jeg tror EL med en mere åben organisering kunne blive rammen om politikudvikling og kampe for demokrati i produktionsfæren (vort livsgrundlag), det SF har opgivet til fordel for sin kortsigtede kamp om regeringstaburetterne, hvor centralistisk organisationsform er en nødvendig del af strategien.


Kommentar af Elizabeth Japsen | 3. september 2009 | 11:45

@Ibrahim Jeg har ikke sagt, at EL løser det så godt som man kunne ønske sig,det er jo ganske åbenlyst ikke tilfældet. Jeg har sagt at EL er den eneste organisation, der har sat sig de mål jeg skitserer, og som sådan nogenlunde udfører dem. Mht at sætte ministre over at stege- så tænker jeg helt konkret på den ganske uundværlige indsats Johanne fra EL har ydet de sidste dage ifht Birthe R.H kyniske udvisning. Sjældent er der set en så perfekt sammenhæng mellem udenoms-parlamentarisk arbejde og et socialistisk partis parlamentmedlem som i denne sag. Jeg opfatter det ikke som en vagthundsrolle- men som en nødvendig del af det samlede pres på en regering hvis kynisme giver mindelser om fortiden. Mindelser så stærke at en jødisk organisation i går i Politiken træk disse historiske linier. Du siger jeg mistænkeliggør andre socialister ved at omtale SF som en organisation som har solgt ud---i den konkrete politiske situation er det jo ikke en påstand, men åbenlyst tilfældet. Det er ikke SF der har støtter kampen for irakerne. Hvor du har fået den fra med at jeg mistænkeliggør Ulrik forstår jeg ikke...

@Margit Jeg vil ikke nødvendigvis påstå at de punkter jeg i en håndevending fik nævnt nødvendigvis er dækkende for alt et parti skal og bør. De var blot eksempler på temaer jeg finder centrale. Til det meste af det du nævner, tror jeg at mit svar er: Fra ELs stiftelse i 1989 og 10 år frem voksede vi langsomt fra 1000 til 2000 medlemmer, og først da Fogh kom til i 2001 begyndte organisationen at vokse til de ca 4000 der er i dag. Organisationen, tænkningen etc etc er endnu kun under udvikling. Min påstand er alligevel at EL er uundværlig. Som sagt med blikket rettet på de sidste ugers tragiske begivenheder, ses det tydeligt at der ikke er andre end Enhedslisten til at ..prøve på.. at påtage sig den funktion et socialistisk parti har.


Kommentar af Vagn Kofoed, Nørrebro | 3. september 2009 | 13:57

Enhedslisten har en eksistensberettigelse lige nu, men det er ikke sikkert det fortsætter. Der er som ovenfor anført mange grunde. Jeg vil tage fat i nogle der ikke har været nævnt – ikke for at aspirere efter en flaske rom, men diskussionen er god.

Analyse Krisens kølleslag ramte os i efteråret og de første meldinger fra ledelsen var at det sikkert var en it-boble, så det gik snart over. Oven i fik vi af de kloge at vide at kriserne i 50-erne og 70-erne var tider hvor alle var lykkelige. Da vi var nogen der gjorde opmærksom på problemet blev vi skudt i skoene at vi bare var imod reformer. Den slags naive analyser giver ikke eksistensberretigelse.

Et halvt år efter var ledelsen kommet frem i skoene og kommet ud over det med at nogen havde råbt ”Ulven kommer”, og årsmødet kunne vedtage nogle tekster om krisen. Ikke mange fra ledelsen, men vi fik da noget der kunne opfattes som en analyse. Tidshorisonten før man ser livets realiteter er ca. et halvt år.

Min påstand er at enten mangler ledelsen elementær viden, eller osse er de så overskolede at de er bange for alt hvad de ikke kan læse i bøgerne elle har oplevet i hele partiets eksistens.

Aktivisme Ved hvert årsmøde vedtager vi en masse tekster der fortæller os hvor aktive vi er – eller skal være. Vi kalder os et aktivistisk parti, men hvori består aktivismen udover at dele den sidste flyer ud på gågaden?

Kirkeasyl kunne for 14 dage siden stable en demonstration på over 20.000 på benene på mindre end 24 timer. I går kunne de samle over 10.000 på mindre end 10 timer. Udover de aktivister vi har i Kirkeasyl, hvor mange af vores medlemmer var så med til at lave materialer til de to demonstrationer? Hvor mange afdelinger i København var aktive i samme forbindelse? Ville Enhedslisten kunne klare noget tilsvarende?

Dagbladet Arbejderen kan udkomme hver dag med en hær af aktivister omkring sig. Er der nogen forestiller sig at Enhedslisten kunne klare noget lignende?

Diskussion Ledelsen vil gerne at medlemmerne diskuterer forskellige initiativer og deltager i udformning af partiets politik, men hvor er diskussionen med et medlemsblad der udkommer 10 gange årligt og har begrænsning på 2000 anslag? Afdelingerne? I min afdeling har vi haft medlemsmøder med de fleste store emner. Somme tider med taletidsbegrænsning ned til 3 minutter. Af og til må man ty til Modkraft.

Et debatforum, der ved gud ikke er ideelt, blev vedtaget for to år siden. For nylig måtte man erkende at den vej man var gået ikke duede, så en tidshorisonten er på tre år for at etablere noget der kunne laves på en eftermiddag.

Det kan godt være vi ikke eksisterer som parti om 5-10 år, men jeg er overbevist om at folket, bevægelserne og venstrefløjen nok skal klare sig. Der kan man tale om eksistensberettigelse!


Kommentar af Ulrik S. Kohl | 3. september 2009 | 14:53

Tak for foreløbigt 25 bidrag og en hel del relevant diskussion. Som alle læsere forlængst har gennemskuet, er konkurrencen om rom et billigt kneb fra min side for at få fornøjelsen af at læse andre folks begavede tanker.

Samtidig er konkurrencen dog osse helt reel. Der er en flaske og på mandag den 7. september er der en vinder. En vinder af konkurrencen, vel at mærke - debatten har selvfølgelig ikke én vinder. Måske kan man sige, at de tusind mennesker, der har læst med indtil nu, på en måde er vindere (altså hvis de har fået noget ud af læsningen).

Jeg føler mig i hvert fald allerede som én af vinderne, selvom jeg snart mister min flaske ;o)

I øvrigt har Modkraft-bloggeren Mikkel postet et selvstændigt indspark til debatten, som kan læses hér med en selvstændig debat-tråd.

Venlig hilsen Ulrik


Kommentar af en arbejder | 4. september 2009 | 12:10

Hvorfor skulle jeg stemme på Enhedslisten? Hvorfor skulle jeg give dem min tillid og tro på at de tager mig seriøst og vil arbejde for at løse de problemer jeg oplever i mit liv?

Jeg tror på at jeg selv kan. Jeg tror på at jeg ved hvordan verden ser ud herfra hvor jeg står. At jeg er den der kan opleve mine egne problemer og vil kæmpe for at løse dem.

Hvem tror på mig og har tillid til mig? Hvem oplever de samme eller lignende problemer og vil kæmpe sammen med mig?

Nogle partier kalder sig borgerlige og siger at de tror på mine evner og min frihed, men når jeg stemmer på dem holder de ikke hvad de lover. De holder magten i deres egne hænder eller giver mere magt til chefen der bestemmer over mig. De tror på økonomisk videnskab som jeg ikke forstår og siger at det er vigtigere end mine problemer. De tror ikke på mig. De lytter ikke til mig.

Nogle partier kalder sig venstreorienterede og siger at de vil løse mine problemer for mig. Give mig tryghed og god samvittighed, hvis jeg giver dem min tillid og mine penge. Det har jeg prøvet, men det ændrede heller ikke noget. De beholder magten i deres egne hænder og ansætter flere bureaukrater til at bestemme over mig. De tror på sig selv, på deres egen godhed og bedrevidenhed. De tror ikke på mig. De lytter ikke til mig.

Jeg oplever at uanset hvem jeg stemmer på, ændrer det ikke ved min situation. Måske gør det en forskel for de andre mennesker; dem i andre lande, de kriminelle, de syge, indvandrerne. Men jeg tvivler egentlig på det. Dem der kalder sig borgerlige vil gøre livet sværere for dem og dem der kalder sig venstreorienteret vil give sig selv god samvittighed ved at passe dem som om de var små børn, tage deres værdighed fra dem og når det kommer til stykket ikke ændre deres vilkår ret meget. Jeg tror disse mennesker har det lige som mig. De tror på sig selv og hinanden. De kender deres egne problemer og vil kæmpe for mulighed og værdighed til løsninger de selv bestemmer over.

Hvor skal jeg gå hen hvis jeg tror på min egen, min kolega og min nabos styrke? Hvis jeg vil kæmpe sammen med andre der oplever de samme problemer som mig? Hvis jeg vil respektere at de mennesker der oplever andre problemer i deres liv, vil kæmpe for deres vilkår? Hvis jeg forventer deres respekt for mine kampe og problemer? Hvis jeg vil stå sammen med dem og kræve at vi kan selv og sammen? At vi ikke behøver chefer, politikere og bureaukrater.

Til Enhedslisten vil jeg sige: hold op med at bede om min medfølelse, hold op med at bede om min tillid til at I ved bedre hvordan verden hænger sammen, hold op med at bede om min stemme til at lade jer bestemme eller endnu værre; til at stille dumme spørgsmål. Lyt til mig! Respekter mig! Tro på mig! Kæmp sammen med mig og vis mig at I kæmper! Lad mig få respekt for jer, ved at se jeres egen selvrespekt, ved at se et parti bygget af folk som arbejder, som oplever virkelige problemer og som kæmper for forandringer I selv tror på og som ville betyde noget i jeres liv og for jeres nabo. Lad mig møde jer når jeg kæmper. Lad mig opleve jer som folk på mit hold, så får I en eksistensberettigelse.


Kommentar af Elizabeth Japsen | 4. september 2009 | 13:40

@en arbejder skriver :"Nogle partier kalder sig venstreorienterede og siger at de vil løse mine problemer for mig." Dersom et parti siger sådan, er det ikke socialistisk. Et socialistisk parti siger: gå sammen med os, så vi sammen kan slås for forandring i stort som småt.

EL står i det samme drama som socialister gør i hele Europa. En usikker tid, hvor venstrefløjens magtpositioner i især fagbevægelsen er svækket gennem centrale del af industriens udflytning til Asien. Engang stod smede på B&W, typograferne, havnearbejderne,syerskerne etc som styrkepositioner i klassekampen. De faggrupper er forsvundet, ikke blot her men i store dele af Europa. Kig på Italien, engang var PCI(hvad man nu end måtte mene om dem) så stort og stærkt at man i Nato havde særlige planer for hvordan man kunne vælte en evt kommunistisk regering i Italien. http://www.independent.co.uk/news/w.... (I dette link omtales alene planerne for Italien, men det fandtes for alle natolande, hvor man i detaljer redegjorde for hvordan man kunne vælte for venstreorienterede styrer i natoregionen, (som det skete i Grækenland i 1967)) Idag er venstrefløjen lagt ned, og Berlusconi regerer uhæmmet i et TVkratur.

Hele denne debat som ULrik har indledt og som jeg også selv har hoppet på, begår den fejl at focusere på nationale forhold, hvor en lille flok i EL ihærdigt slås for at udvikle et parti, mens det der egentlig burde være debatten, er hvilke ændringer i produktionsforholdene og andre konkrete materielle og ideoplogiske store linier i hele Europa(og f.x i Palestina-husk hvor stærk PLO stod engang) der har ændret styrkeforholdene så markant de sidste 20 år. En debat der også burde handle om hvilke nye muligheder de ændrede forhold har givet. Det er det vi burde diskutere.


Kommentar af Peter Saxtrup Nielsen | 4. september 2009 | 16:32

Nu har jeg fulgt denne debat siden starten og holdt min kæft for at se hvad der dukkede op. Bestemt interessante sager, jeg kan sige for min part at det ville være en anonym der vandt rommen, hvis jeg var dommer.

Når det så er sagt så vil jeg gerne forsøge at give mit eget besyv med. Som jeg ser det er der tre gode grunde til at Enhedslisten eksisterer og at jeg er med til at opretholde Enhedslistens eksistens ved mit kontingent. Alle disse tre grund følges dog af en betænkning, som vel er det, der gør debatten værd at have.

For det første er EL en mulighed for at have et sted at gå hen, hvis man er antikapitalist. Ser man sig omkring i Europa, så vil man opdage at vi i DK er velsignet i den forstand, at der faktisk er et sted, hvor unge som gamle der er utilfredse med verdens tilstand kan organisere sig.

Spørgsmålet er så hvor meget disse opvakte sjæle får ud af at organisere sig. Medlemsmæssigt er EL sikkert et af de mest aktive partier, men vi har en enorm masse af medlemmer, der aldrig kommer på et møde, der ikke bruger partiet som et udgangspunkt for at organisere sig og kæmpe og som ikke får noget tilbage fra partiet i form af uddannelse og forståelse.

For det andet er Enhedslistens eksistensberettigelse her godt et tiår inde i det 21. århundrede stadigvæk perspektivet om samling på venstrefløjen. Den der ønsker at undersøge forholdene på en fragmenteret venstrefløj kan besøge Grækenland, hvor hundredevis af forskellige smågrupper skændes om at være den rigtige venstrefløj.

Tilbage står spørgsmålet om ikke man i forsøget på at samle samtidig kastererer sig? At man er samlet betyder at man skal være villig til at tage voldsomme opgør, at man skal sætte den førte politik til diskussion og at man skal uddanne medlemmerne til aktivitet og stillingtagen. Der har i hele EL’s historie tværtimod været en angst for at tage fat i grundlæggende diskussioner og i den fælles uddannelse af alle medlemmer. Umiddelbart fordi det virkede truende på "samletheden".

For det tredje er det muligheden for at skabe et brud med dette system! Eksistensberretigelsen for ethvert socialistisk parti ligger i dets evne til både i praksis og i propaganda at bryde med det eksisterende samfund. Erfaringerne med at tage udgangspunkt i nærmiljøets hverdagsbehov, som det er blevet gjort på Vesterbro, er et godt eksempel på en sådan praksis.

Men det er kun den ene halvdel, hvis ikke den slags aktivitet forbindes til et klart brud med det kapitalistiske system når EL melder ud i pressen, så er vi bare rare og hårdtarbejdende typer. Der venter steg i himlen kammerat...

Det er ikke tilfredsstillende og vel en af de vigtigste grunde til at et spørgsmål som dette kan stilles, at kapitalismen som system ikke er blevet kritiseret af EL i hele denne folketingsperiode. At når jeg får en folder om klima i hånden fra EL, så handler den om at de teknologiske løsninger er klar og at kapitalismen fint kan overleve...

Så er enden nær for Enhedslisten? Ja, hvis ikke vi får gjort op med det overdrevne fokus på smart kommunikation og i stedet baserer os på de mennesker vi gerne vil have i tale. Det kræver uddannelse af vores medlemmer, det kræver politiske opgør og debatter internt og det kræver en aktivitet, hvor vi med stolthed kan sige - Se, det gør vores parti!

Kammeratlig hilsen

/Peter S


Kommentar af Elizabeth Japsen | 4. september 2009 | 23:30

@Peter S jeg er helt enig med dig i, at EL mangler en teoretisk styrkelse, og at denne undladelsessynd skyldes frygten for at opleve venstrefløjen ligeså splittet som i andre lande- som du nævner.

Jeg mener fortsat, at istedet for at diskutere ELs eksistensbetettigelse, er det mere vigtigt, at debattere hvad årsagen er til den europæiske venstrefløjs svækkelse.

Denne artikel focuserer godt nok mest på DF, men sætter dog partiet i europæisk og historisk kontekst. http://www.information.dk/202512 En sådan artikel er et udmærket eksempel på en dybde der ofte mangler i EL.

På den anden side fungerer Johanne fra EL som den bedst tænkelige repræsentant i folketing og TV for de udviste irakeres sag. Ganske uundværligt- og dermed er også, som vist før skrevet, vist at EL er uundværlig.


Kommentar af Finn B. | 6. september 2009 | 23:55

Den dag EL ryger under spærregrænsen (og dermed mister sin "berettigelse") På grund af manglende visioner. Om at indrette sin politik ud fra befolkningens medieskabte "virkelighedsopfattelse" og deraf følgende resultater i ymse meningsmålinger. Den dag ser det sort ud for Danmark.

Det bliver den dag vi alle bliver ofre for dem, der så villigt vil tage de "tunge beslutninger som giver dårlig samvittighed".

Så EL fortsæt endelig det ærlige arbejde.

Finn B.


Kommentar af Ulrik S. Kohl | 8. september 2009 | 08:10

Konkurrencen er slut og navnet på den heldige vinder bliver offentliggjort her på Modkrafts blogrulle i løbet af kort tid.

Venlig hilsen Ulrik


Kommentar af Vagn Kofoed, Nørrebro | 9. september 2009 | 05:11

Måske kunne man i ventetiden foreslå at det udvalgte bidrag bliver indsendt som kronik til Rød + Grøn, gerne omkranset af lidt kommentar fra Ulrik.


Kommentar af Daniel Petersen | 9. september 2009 | 17:14

Kom så for fanden, jeg har ikke flere negle tilbage...


Kommentar af Jesper Lund | 18. september 2009 | 20:07

nåøhhh ... smagte den godt, Ulrik?

; )

Jesper


Kommentar af Ulrik S. Kohl | 24. januar 2010 | 14:48

Vil du vide, hvem der vandt? Så se hér


Kommentarfunktionen er lukket


skrev på denne blog fra 2008 til 2010. I den tid var han forvalter på Københavns Auktioner og arbejdede i Fagbevægelsen Mod Unionen, samtidigt med at han var medlem af 3F Lager, Post & Service og en del af græsrodsinitiativet Fighters+Lovers, som forsvarer politiske friheder mod angreb fra udemokratiske terrorlove.

I perioden var han endvidere kontaktperson for Enhedslisten på Vesterbro i København.

Ulrik S. Kohl indgår nu i Modkrafts nyhedsredaktion og er ikke længere aktiv blogger.




Blogarkiv

16. februar 2012
Med Modkraft mod højre?
22 kommentarer

2. februar 2012
Stands godhedsgøglet!
32 kommentarer

13. januar 2012
Rystende rødt angreb på ROJ TV
14 kommentarer

17. november 2011
Hår eller boller i suppen?
12 kommentarer

28. september 2011
Et grimt angreb på det frie ord
41 kommentarer

19. september 2011
Nu kommer kamelernes tid
38 kommentarer

27. maj 2010
Fremtiden er uskrevet

17. januar 2010
Farvel og tak til Enhedslisten!
17 kommentarer

2. september 2009
Odense Lufthavn
9 kommentarer

24. august 2009
Er enden nær for Enhedslisten? Svar og vind gammel rom fra Cuba
53 kommentarer

1 2 3 4 >

Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer