Af Ulrik S. Kohl | 28. september 2011 | 18:11 | 41 kommentarer |
For en uge siden overfaldt en dansk myndighed den frie presse bagfra. Uden dikkedarer slettede Datatilsynet adgangen til researchgruppen Redoxs hjemmeside. Slut med fri adgang til en bunke af udgivelser om den ekstreme og racistiske højrefløj.
Det svarer til at fjerne en bestemt forfatters bøger fra alle boghandlere og biblioteker. Det er censur.
I fem år har en gruppe skribenter drevet Redox.dk. Ofte i pagt med fine traditioner fra dybdeborende journalistik. Facts skal på bordet. Navne på ansvarlige skal frem. Men onsdag den 21. september trak myndighederne stikket, angiveligt for at beskytte mod »offentliggørelse af følsomme oplysninger om politisk overbevisning«.
Og hvem er det så, som Redox afslører i sin seneste rapport? Er det elever på teknisk skole som har ridset et hagekors på lokumsdøren? Forvirrede folks sære bemærkninger på Facebook?
Næh, det er såmænd et magtfuldt netværk af hemmelige højreekstremister, som er i gang med øvelserne til en slags hvid revolution i Danmark. Som blandt sine medlemmer tæller en chef i en kommune, en redaktionssekretær på BT og flere militærfolk. Og som vil bekæmpe demokrater og humanister som var de »landsforrædere«. Navnet på banden er »ORG«.
Er massakren på Utøya allerede glemt? Er det allerede glemt hvad der skete og hvorfor det skete – og hvem, der stod bag?
Redox og andres arbejde med at kaste lys på den yderste hadefulde højrefløj kan en dag vise sig at være livsvigtig. Og så må vi i folkestyret og den frie presses navn se stort på at bandemedlemmer føler sig lidt trådt over tæerne.
Men hov! Er en medarbejder fra Redox ikke i politiets søgelys for at have deltaget i hacking og vold? Jo. Og uskyldig indtil andet er bevist. Og selv hvis den pågældende skulle blive sendt bag tremmer, berettiger det ikke Datatilsynets grove angreb på pressefriheden.
BT bliver jo heller ikke lukket for at bringe ulovligt tilvejebragte oplysninger om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold.
Datatilsynets Lena Andersen kalder overfor Modkraft Redox-sagen om lukningen for »usædvanlig«.
»Usædvanlig grim« havde været mere præcist.
P.S: Her ligger de forbudte ord om ORG. Og her kan du læse meget mere om sagen
Kommentar af Teddy | 28. september 2011 | 19:31
Tak for linket. Her er endnu en mirror i rå tekst: http://pastebin.com/A0S95YwS
Kommentar af John Ekebjærg-Jakobsen | 28. september 2011 | 20:41
Godt gået Modkraft og Hr. redaktør.
God og præcis blog og dejligt med link til ORG-rapporten. Ytringsfriheden længe leve.
Jeg har været bekymret over at der ikke var nogen som lagde rapporten ud på nettet. Tænkte vi måtte spørge piraterne i Sverige eller Tyskland om hjælp?
Derfor er det godt vi har vores egen pirat på Modkraft, som kan vise vejen.
Da Foreningen Oprør i august 2005 fik beslaglagt vores appel om aktion mod terrorlovgivningen var det godt at mærke opbakningen fra Arbejderen, Enhedslisten og mange, mange andre som valgte at bringe vores appel.
Kommentar af Thomas Thingstrup | 28. september 2011 | 21:19
Jeg forstår ikke helt Modkrafts ærinde i denne sag!
Al ære og hæder til Redox for deres flotte afsløring, og for deres gode arbejde i al almindelighed. Men det ser ud til de har lavet en fodfejl i at overtræde Persondataloven!
Jeg kan ikke se argumenterne for at Persondataloven er en grim og reaktionær opfindelse sat i verden for at knægte ytringsfriheden. Hvis de findes vil jeg med glæde høre dem!
Umidelbart syntes jeg persondataloven ligner et forsøg på at beskytte en ligeså fundamental rettighed som ytringsfriheden. Retten til at beskytte sit privatliv. Det er en ret almindelige mennsker dagligt nyder stor gavn af, selvom også denne ret er under angreb.
Både ytringsfriheden og retten til privatliv må gælde alle, også dem med de ulækre racistiske holdninger.
Mvh
Thomas
Kommentar af Jakob Lindblom | 28. september 2011 | 21:30
Hej Thomas.
Ja og nej, der er jo for så vidt i mine øjne ingen tvivl om, at Redox ikke bør oplyse cpr-baserede oplysninger, men sammenhænge mellem ansættelsers status, politiske netværk og adgang til at deltage i stærkt racistiske netværk. Det skal fandme ud. Og det kaldes at sætte lys på magten, og iøvrigt har BT og alle de andre netop gjort det samme med de unge ildspåsættere (sigtede) som jeg ikke sympatiserer med, men hvis personlige oplysninger ikke kærrer samme tilsyn.
@Ulrik, du er i dag en hverdagens helte. Hverken mere eller mindre. Tak!
Jakob
Kommentar af Poul Simonsen | 28. september 2011 | 21:59
@ Thomas. Hvad i alverden har afsløringen af ORG,s registrering af antiracister og deres metoder iøvrigt, med beskyttelse af deres privatliv at gøre?
Det kan virke overraskende, at Datatilsynet ønsker at forhindre åbenhed om den ekstremt højreorinterede ORG, der har registreret mennesker af anden opfattelse i stort omfang (jfr. Politiken). Jeg var også af den opfattelse, at de var sat i verden for at beskytte overgreb mod borgerne - men ???
Det undre også, at vi endnu ikke har hørt noget fra socialborgmester Mikkel Warming, om ORG’s infiltration ved Ole Sloth Kristoffersen. Det havde borgmesteren ellers lovet jfr. DR.
Eller sidder der flere fra ORG i hans magistrat, som har kunnet forhindre undersøgelsen???
Er Enhedslistens borgerrepræsentationgruppe også styret af embedsapparatet i denne magistrat?
Kommentar af dissident | 28. september 2011 | 22:48
Jeg læste med interesse rapporten fra Redox. Jeg læste og læste..., men lige meget hvor længe jeg blev ved fandt jeg aldrig rigtig ud af, hvad det var der var så interessant ved denne ORG. Jo, der er da fint at få frem i lyset at der findes nogle netværk og forbindelser mellem mennesker der fremstår som bedsteborgere og så nogen rå nazibøller og hooligans. Men så synes jeg helt ærligt heller ikke der var meget mere i det. Ingen dokumentation for planlagt vold, ingen dokumentation for planlagt kriminalitet, ingen dokumentation for tilskyndelse til vold, ingen dokumentation for indsamling af penge til tæskehold, køb af våben eller noget som helst andet i den stil (og jeg går kraftigt ud fra, at REDOX havde fremlagt den dokumentation hvis de havde fundet den). På den baggrund var læsningen i en vis forstand lidt et antiklimaks. Ikke fordi man havde håbet på noget grimmere. Men fordi al hypen om rapporten havde givet mig en overdrevet forventning. Tilbage stod et billede af nogle voldsomt dumme svin, der havde en slags hemmelig klub + nogle forbindelser mellem organiseringer, man indtil da ikke vidste hang sammen. Fair nok, men egentlig ikke overraskende. Spørgsmålet er så om denne afsløring retfærdiggør, at man påberåber sig civil ulydighed og lægger menneskers politiske holdning ud på nettet til skue for allemand. Jeg synes det ikke. Jeg synes loven om, at man ikke må offentliggøre folks politiske holdninger er fornuftig (og meget i tråd med venstrefløjens generelle holdning til retssikkerhed og registrering). Der skal i mine øjne meget mere til for at man kan forsvare at bryde den lov. At man deltager i et netværk, uanset hvor sympatisk det måtte være, er altså ikke nok til at man skal hænges ud offentligt. Der findes rettigheder og rettigheder er netop først rettigheder, når man er villig til at lade dem gælde for dem man ikke kan lide. Retten til at holde sin politiske holdning for sig selv er sådan en rettighed. Eller med andre ord: hvis vi virkelig på venstrefløjen mener at retsikkerhed er vigtigt, må vi være villige til at udstrække denne retssikkerhed også til dem vi ikke kan lide whoever they may be.
Kommentar af stephan | 28. september 2011 | 23:54
man skal lige sige at der ersker en utrolig dobbelmoralomkring hvordan love tokse - på den enesdie brydes samme love helle tiden I EB og co og når redox gøre det så bliver demoniseret. jeg tror at person hetze er nyttigesløs - men den debat om hvad højrereradikale gøre og om de kan gøre noget i stillinger i det offetlige burde være på plads - ikke for at forbyde dem at arbejde - det er sådan idage at man ikke få jobs iden for statens embedsværk hvis man er vestreradikale feks. embedsmænd i ministerier, og det er en offentlig hjemmelighed - mens omvent højreradikale har netværk og har højestillinger uden at der bliver sæt spørgsmålstegn ved det.
Jeg syndes absurdt at tro at det er ikke et problem blot disse ikke er hollligans eller voldeligt. historien har lært at det var ikke voldelige stromtropper som gjordt facismen stærk, men bla. intelekuelle og populærer borger som lignede enhver anden på gaden, og netop på beråbte sig at være manden på gaden som adrig ville være ond mod nogen som ikke selv har gjordt noget ondt.
Kommentar af Per Mortensen | 29. september 2011 | 07:03
Sådan virker en moderne tyranstat. Ikke noget med blod, og afrevne negle, men med hemmelige aktioner mod folk, der bare vil have arbejde og ordentlige forhold at leve under. Her nogle klip fra Ulriks blog // med mine kommentarer.
Uden dikkedarer slettede Datatilsynet adgangen til researchgruppen Redoxs hjemmeside, // Hvilken domstol har har godkendt dette overgreb?
BT bliver jo heller ikke lukket for at bringe ulovligt tilvejebragte oplysninger om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold. //Hvem stopper opklaringen af den sag? Har sagen været for en dommer?
Datatilsynets Lena Andersen kalder overfor Modkraft Redox-sagen om lukningen for »usædvanlig« // Hvorfor omtaler DR og TV2 ikke denne sag? Hvor er "Kontant"?
Jeg synes loven om, at man ikke må offentliggøre folks politiske holdninger er fornuftig (og meget i tråd med venstrefløjens generelle holdning til retssikkerhed og registrering).// Ingen domstol, ingen retssikkerhed, og kun magten kender de hemmelige registreringer i PET.
- det er sådan idage at man ikke få jobs iden for statens embedsværk hvis man er vestreradikale feks. embedsmænd i ministerier, // Hvor mange henvendelser har PET fx. hver dag om godkendelse af personer til en bestemt stilling? Hvem kan anmode om en godkendelse?
Kommentar af Ævlebævle | 29. september 2011 | 08:29
@Dissident
De har måske ikke været fysisk voldelige. Men de ideologiske netværker som ORG kan skam gøre stor skade alligevel. Et eksempel. Det har længe kunnet iagttages, hvordan "nyheder" fra Uriasposten, dvs. ondskabsfulde og til tider decideret ulovlige (persondata, injurier...osv...) smædekampagner imod indvandrere og venstreorienterede, ryger direkte i BT med næsten identisk ordlyd, vinkling osv. Sammenhængen BT og Uriasposten har været synlig på overfladen i en grad, så man har undret sig over om BT brugte Uriasposten som kilde. Den konklusion har man alligevel ikke kunnet nå, da nyhederne vandrede mellem de to medier i et alt for højt tempo. Takket være ORG rapporten ved vi nu hvorfor. Der er personsammenfald bag.
@Per Mortensen
De behøver ikke at bruge PET. De kan læse nyheder som alle andre. Og gå i de offentlige registre, hvor der står mere end du bryder dig om at vide.... Og på nettet. Og ringe og "forhøre sig". Metoden involverer sjældent at gå til PET. Det er for besværligt og omstændeligt.
Kommentar af Thomas | 29. september 2011 | 10:08
@Ulrik: Kunne det ikke være en opgave for Modkraft at grave i, hvorfor det lige er denne sag, der får Datatilsynet til at reagere. Redox og Demos har jo tidligere udgivet masser af artikler og rapporter, der på samme måde afslører racister, der ikke tidligere er stået frem med deres holdninger i offentligheden, men udelukkende har opereret i skyggerne. Ligeledes er der højreorienterede blogs, der har hængt venstreorienterede ud pga deres politiske overbevisning, selvom de pågældende ikke tidligere er stået frem i offentligheden med deres holdninger. Er der virkelig noget ved denne sag, der adskiller sig essentielt fra tidligere sager i forhold til det juridiske? Eller er der forhold ved den aktuelle sag, der har fået centrale personer til at yde indflydelse gennem professionelle eller venskabelige relationer? Kan man ikke f.eks. søge aktindsigt hos Datatilsynet for at se, om de reagerer på en anmeldelse eller af egen drift? Eller sammenligne de juridiske aspekter i denne sag med tidligere udgivelser fra Redox og Demos såvel som fra højreorienterede blogs?
Kommentar af Morten Lodberg | 29. september 2011 | 10:15
Kort og godt.
Lukningen af Redox er blot en i en lang række af angreb på den antifascistiske bevægelse. Politiken tog gladeligt imod oplysninger der kunne skaffe dem et scoop, men nævner stort set ingenting omkring angrebet på deres kilder.
Kommentar af Per Mortensen | 29. september 2011 | 11:17
@ Ævlebævle. De fleste oplysninger PET arbejder med, er da fra offentlige registre. Det der er interesant er de konklusioner PET m,fl. drager, når de bliver bedt om at udtale sig. Jeg er sikker på at samtlige ansatte på Christiansborg, i udenrigsministeriet, i forsvaret, på DR og TV2, og sikkert også mange på universiteterne er clearet med PET. De store firmaer bruger også PET, de regner det bare for en slags udvidet ren straffeattest. Til gengæld tror jeg ikke, at de i min ungdom så almindelige sortlister bruges mere. Man googler vel lidt, men der er OK.
Jeg har engang som ung løjtnant, haft lidt adgang til et personarkiv hos HE (Hærens Efterretningstjeneste), og det var forbløffende, hvad de indeholdt af sludder og vrøvl, og at de fx. kunne bruges en krigsituation var utænkeligt, men de blev brugt ved udnævnelse til højere stillinger, som fx. til oberst. Det der forarger mig, er ikke PET, men det at min evt. kommende arbejdsgiver kan få oplysninger om mig, som jeg ikke selv kan få.
Kommentar af Ævlebævle | 29. september 2011 | 11:57
@Per Mortensen
Min pointe handler ikke om, hvor PET henter sine oplysninger. Min pointe er, at det offentlige ikke behøver at bruge PET som omvej til informationerne om deres potentielle medarbejdere. De kan gå lige til fadet, uden at bruge tid på at udveksle blanketter og godkendelser hos Rigspolitiet. At de kan skyde genvej skyldes blandt andet mediernes og højreradikale bloggeres udhængning af venstrefløjen. I nogle tilfælde er genvejen ganske vist oversået med ukrudt, dvs. fejlinformationer. Men hellere undlade en ansættelse end at få en "venstrefløjser" på den "forkerte" post. Jeg taler af personlig erfaring. Persondataloven og forvaltningslovens paragraf 29 brydes dagligt, fx i forbindelse med medarbejderrekruttering i det offentlige.
Kommentar af Per Mortensen | 29. september 2011 | 12:16
@ Ævlebævle. At det offentlige ikke behøver at bruge PET m.fl. som omvej til informationerne om deres potentielle medarbejdere, er nyt for mig, og det frygtelige er, at du sikkert har ret. Blanketter kan spores, og er der arbejdskraft nok, så gør arbejdgiveren, da bare brug af lidt ulækker bagtalelse. Støn, så er de gamle sortlister altså tilbage i en ny og elektronisk form.
Kommentar af Martin | 29. september 2011 | 12:17
Hvis Datatilsynet har lukket siden, må personerne bag Redox vel klage, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet. Længere er den vel ikke... Eller jo, så kan man sidde og erklære sig enig med hinanden herinde, men det er da lidt fjollet. Enten må man gøre noget ved sagen, eller også må vi gå ud fra, at Redox er enige med Datatilsynet.
- Og ja, selvfølgelig var det fedt, at de offentliggjorde rapporten, men en lukning er en lukning, og det er kun domstole, der kan gøre om på det.
Kommentar af Per Mortensen | 29. september 2011 | 18:15
@ Ævlebævle. At PET bestemmer ministerlisten, er det værste jeg har set længe, men du forudså det jo faktisk. Det var flot. Nogle mener, at DK ikke er en moderne tyranstat, men det afhænger vist af definitionen, og under alle omstændigheder, så får vore 12 mand på tinge, nok at se til, hvis S æder den provokation.
Kommentar af Adam | 29. september 2011 | 19:47
@Per: PET bestemmer ikke ministerlisten. Drop nu konspirationsteorierne og hold dig til fakta. Helle Thorning kunne have set bort fra PETs sikkerhedsvurdering af Henrik Sass Larsen, ligesom Anker Jørgensen gjorde det med Ole Espersen i sin tid, men Henrik Sass Larsen tog selv beslutningen om ikke at ville være minister på baggrund af PETs sikkerhedsvurdering. Det ville klæde dig at inddrage nuancerne når nu de findes.
Kommentar af Per Mortensen | 29. september 2011 | 20:30
@ Adam. PET & Co. bestemmer meget mere end nogle ministerlister. Det har længe kunnet iagttages, hvordan ondskabsfulde og til tider decideret ulovlige (persondata, injurier...osv...) smædekampagner imod indvandrere og venstreorienterede, ryger direkte i BT, og BT bliver jo ikke lukket for at bringe ulovligt tilvejebragte oplysninger om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold.
Ingen ved det endnu, men måske bruger PET disse ulovlige oplysninger, når de skal give en sikkerhedsvurdering? Hvem, og hvad stopper fx. opklaringen af en meget vigtig person data sag, en sag der let kunne have været afklaret før valget 15/9.? Har de to ansvarlige ministre i sagen fx. afgivet en vidne forklaring i en retssal? Det er fakta og ikke en konspirationsteori.
Virkeligheden overhaler fantasien.
Kommentar af Adam | 29. september 2011 | 21:13
@Per: Hvorfor ville du da også lukke en avis blot fordi den leverer kritisk journalistik? Mener du, at BT skulle have været lukket da den afslørede Brixtoftes farum-cirkus?
Kommentar af Per Mortensen | 29. september 2011 | 23:02
@ Adam. Der er begået en lovovertrædelse, og den bør opklares. Om BT skal lukkes tror jeg ikke, men en klækkelig erstatning til Helle T, var nok på sin plads. Det der skræmmer, og som jeg synes du skal forholde dig til er, at det er fra en kreds på mindre end 10 personer, der er lækket ulovlige personlige oplysninger, med det politiske formål, at hindre valg af en rød regering, og det ca. en uge før et folketingsvalg, og at denne efterforskningsmæssige helt banale sag ikke er opklaret endnu.
Kommentar af Adam | 29. september 2011 | 23:39
@Per: Ja, der lækkes indimellem ulovlige oplysninger fra magtens inderste cirkler. Nogle gange går det ud over politikere på venstrefløjen, andre gange politikere på højrefløjen. Sådan er det. Pressen og journalister skal gå kritisk til enhver historie og ikke gøre sig til dommer om hvorvidt der er foregået en ulovlig handling som sådan. Journalister skal naturligvis stille sig kritisk over for, at en personkreds har lækket fortrolige skatteoplysninger. Men samtidig skal journalister også kritisk forfølge den historie der måtte være som følge af de lækkede oplysninger, og det var så det som B.T. gjorde i tilfældet med Helle Thorning og hendes mands skatteforhold. På samme måde var det helt efter bogen, at B.T. vedholdende forfulgte Brixtofte-sagen. Jeg tror næppe du begræder at B.T. gik kritisk til værks over for Brixtofte, men ok han var jo også på det blå hold.
Jeg forstår slet ikke, hvordan du indirekte kan få dig selv til at sige, at en avis skal lukkes blot fordi den bedriver kritisk journalistik. Det er muligt man lukkede aviser i den gamle østblok hvis der blevet skrevet kritisk om de socialistiske magthavere, men Per, sådanne metoder lever vi ikke under i Danmark, og heldigvis for det. Og hvorfor skulle Helle Thorning dog have en erstatning? Det kan godt ske, at B.T. som tabloidavis har brugt voldsomme overskrifter, men har B.T. skrevet noget direkte usandt? Helle Thorning kunne have valgt at tage sagen i retten ved at anklage B.T. for bagvaskelse, men det gjorde hun som bekendt ikke. Ej heller blev Pressenævnet inddraget. Vi har altså demokratiske instanser i dette land til at tage sig af sådanne sager, hvis man ønsker det.
Der er ingen som helst grund til at klynke over, at journalister går kritisk til politikere, for både rød og blå blok får med grovfilen, og sådan skal det være. Flere undersøgelser har vist, at danske journalister rent faktisk forholder sig meget neutralt og ikke lader sig farve af eget politiske ståsted. Søg blot i Infomedia i de sidste 10 år, og du vil se at VKO har haft en del sager at kæmpe med, netop som følge af kritisk journalistik. Så du kan ikke sige, at medierne er mere ude efter venstrefløjen end højrefløjen.
Kommentar af Per Mortensen | 30. september 2011 | 07:34
@ Adam. 1) Her er tale om et, endnu ikke opklaret, forsøg på påvirkning af danske vælgere lige før et valg til Folketinget (15/9 2011), og det bør være de myndigheder. som er ansvarlige for valgets lovlige gennemførelse (og er der ikke uvildige internationale observatører her?), som undersøger sagen evt. ved hjælp af politi, anklagemyndighed, domstole etc. Dette er sikkert sket, men det der gør alle tilhængere af et lovligt demokrati urolige er, at sagen næsten ikke omtales i medierne. Hvor er sagen lige nu?
2) Et ledende medlem, af det parti der vandt valget, blev lige før sin udnævnelse til minister, stoppet af Politiets Efterretnings Tjeneste, på grundlag af nogle hemmelige undersøgelser. Dette må også gøre alle tilhængere af et lovligt demokrati urolige. Hvorfor bliver det ledende medlem ikke dømt ved en offentlig retssag?
Kommentar af Adam | 30. september 2011 | 09:45
@Per: 1) Sagen, hvis det stadig kan kaldes en sag, er lige nu der, hvor den ikke fortjener ret megen mediefokus, alene fordi der er andre og vigtigere ting på dagsordenen. Før eller siden skal der nok komme nyt om de lækkede skatteoplysninger, men medierner har i øjeblikket langt vigtigere emner at forfølge.
2) Lad os nu vente og se, for Sass-sagen udvikler time for time. Men en PET-sikkerhedsgodkendelse har intet at gøre med, om den undersøgte har gjort noget direkte ulovligt, og derfor er det ikke relevant at tale om en offentlig retssag. Hvis Sass Larsen har rodet sig ud i noget som på en måde kan udsætte ham for afpresning, så må du da indrømme at det er på sin plads at PET gør Helle Thorning opmærksom på det. I sidste ende er det jo Sass Larsen der kan opklare mysteriet ved at fortælle ærligt om baggrunden, for det er næppe et enkelt rocker-møde på en café, der fælder ham. Det tror jeg vi alle kan se.
Kommentar af Per Mortensen | 30. september 2011 | 10:01
@ Adam. Et endnu ikke opklaret forsøg på påvirkning af danske vælgere lige før et valg til et Folketing, der skal åbnes på tirsdag, fortjener megen mediefokus, og den afgående statsminister burde nævne det i sin tale. En PET-sikkerhedsgodkendelse, der bygger på hemmelige oplysninger, er en uting i retssamfund.
Kommentar af Adam | 30. september 2011 | 10:15
@Per: Det du kalder hemmelige oplysninger er jo ikke hemmelige for Sass Larsen eller Helle Thorning. Oplysningerne omhandler Sass Larsen og han kan selv vælge at offentliggøre dem, hvis han ønsker det. At du og jeg gerne vil vide, hvad disse oplysnigner består af, er vist bare det man kan kalde almindelig nysgerrighed. Men de er altså ikke mere hemmelige end at Sass Larsen og Helle Thorning kender indholdet, og de kan jo vælge at dele det med os andre, hvis de vil. PET kan ikke og forbyder ikke Sass Larsen i at offentliggøre oplysningerne.
Og nej, jeg kan ikke på nogen måde se, hvorfor en afgående statsminister i en tale skal omtale en sag om nogle lækkede skattepapirer. Den sag undersøges og når tid er, så kommer der formentlig et sidste pip om det. Måske er skurken en Venstre-mand, måske en skattemedarbejder, vi må se, men ro på, der kommer nok en afslutningen på det engang.
Kommentar af Ævlebævle | 30. september 2011 | 10:26
@Adam
Der er noget helt grundlæggende, som du ikke har begrebet.
Årsagen til, at datatilsynet burde lukke BT, er, at de gentagne gange har formidlet oplysninger bragt til veje og formidlet videre ved brud på persondataloven og forvaltningsloven. Idet der er tale om, at de selv har opsøgt disse oplysninger, har de direkte foranstaltet disse lovbrud og ikke blot ageret formidlere af oplysninger, som de ikke kunne kende til lovligheden af.
Kommentar af Adam | 30. september 2011 | 10:59
@Ævlebævle: Siden hvornår har det været Datatilsynets opgave at lukke danske dagblade? Du må have misforstået noget helt grundlæggende om dansk presse og Datatilsynets rolle i samfundet. Det er muligt, at du personligt gerne ser B.T. lukket fordi avisen går kritisk til værks over for magthavere, men hvis nogen føler sig trådt over tæerne er der adskillige instanser man kan klage til.
Kommentar af Ævlebævle | 30. september 2011 | 11:16
Har du læst det blogindlæg, der indleder denne debattråd, Adam? Noget siger mig, at det har du ikke. Kender du til den sag, som denne debattråd handler om? Den drejer sig om lukningen af et medie, foranstaltet af......gæt selv....
Kommentar af Adam | 30. september 2011 | 11:38
@Ævlebævle: Jeg har skam læst blogindlægget. Du forsøger at sidestille sagen om Datatilsynet og Redox med Helle Thorning og hendes mands skattesag i B.T. Og på den baggrund mener du åbenbart, at Datatilsynet skal lukke B.T., intet mindre, lukke ned for et dansk dagblad. Undskyld mig, men det lyder lidt som "æv bæv, hvis vi ikke må, så må de heller ik’". Redox kunne have valgt at efterkomme Datatilsynets første påbud om at stoppe offentliggørelsen af oplysninger om politisk overbevisning, og således undgået det drastiske skridt som det er at bede en databehandler, her Surftown, om at lukke for adgangen til en hjemmeside. Afgørelsens ordlyd er klokkeklar: "Datatilsynet skal hermed påbyde Surftown A/S som databehandler for Researchkollektivet Redox at bringe offentliggørelsen af oplysninger om politisk overbevisning samt billeder til ophør på hjemmesiden".
Hvordan ville du have det med, hvis en højreorienteret gruppe havde en tilsvarende offentlig hjemmeside med oplysninger om folk på venstrefløjen?
Kommentar af Ævlebævle | 30. september 2011 | 11:51
Det du kalder "æv bæv, hvis vi ikke må, så må de heller ik’", kalder resten af den voksne befolkning, der er ved fornuftens fulde brug, lighed for loven.
Kommentar af Adam | 30. september 2011 | 12:03
@Ævlebævle: Så spørger jeg dig igen: Hvordan ville du have det, hvis du og andre venstreorienterede stod opført med private informationer på en offentlig tilgængelig hjemmeside blot fordi I var venstreorienterede?
Hvis du går helhjertet ind for lighed for loven, så mener du vel også at såvel højreorienterede som venstreorienterede skal acceptere at alle andre har adgang til at snage i private informationer. Jeg er hverken tilhænger af at højreorienterede eller venstreorienterede hænges ud på den måde. Jeg kan ikke se fornuften i, at jeg skulle have adgang til privatfølsomme informationer om dig eller andre blot fordi I er socialister.
Kommentar af Ævlebævle | 30. september 2011 | 12:04
Farvel, Adam.
Kommentar af Adam | 30. september 2011 | 14:36
@Ævlebævle: Så lader vi spørgsmålet stå og blafre lidt i vinden.
Kommentar af Per Mortensen | 1 oktober 2011 | 10:51
Kære Ævlebævle, Tak for dine gode indlæg. Desværre kan mange ikke se, hvordan sortlister og hemmelige vurderinger fra bl.a. PET, kan ødelægge menneskers liv, ved at hindre dem i, at få de stillinger, de er fortjent til. Men et er sikkert den ny magtkonstellation S+SF+Ø ved alt om disse magtmisbrug, og de skal nok bruge deres administrative kunnen til, at rydde op i denne sump, af politisk og menneskelig bagtalelse som PET er bannerfører for.
Vær kun rolig, de god skal nok vinde, de har retfærdigheden på deres side.
Med kammeratlig hilsen
Per
Kommentar af Adam | 1 oktober 2011 | 11:02
@Per: Hvorfor er PETs såkaldte "sortlister" værre end Redox’s sortlister?
Kommentar af Per Mortensen | 1 oktober 2011 | 13:06
@ Adam, Hvis du ikke forstår det, efter at have læst denne blog, og set medierne i de sidste dage, så er du uden for pædagogisk rækkevidde.
Kommentar af Adam | 1 oktober 2011 | 14:02
@Per: Jeg prøver bare at stille det lidt på spidsen. Der er her på bloggen et forsvar for den metode, som Redox benyttede sig af, men samtidig tordner man imod PET. Så jeg spørger bare i al stilfærdighed, hvorfor en sortliste fra Redox er acceptabel, mens det er forfærdeligt at PET udarbejder en sikkerhedsvurdering af en potentiel finansminister? De mennesker som blev hængt ud af Redox på en offentlig hjemmeside, hvorfor er det mindre synd for dem end det er for Sass Larsen, der har mistet muligheden for en ministerpost som følge af en sikkerhedsvurdering?
Kommentar af Per Mortensen | 1 oktober 2011 | 17:35
@ Adam, fordi PET, og alle de andre hemmelige tjenester, gør meget mere, end Redox og andre amatører nogen sinde får en mulighed for. Jeg har i perioder af mit liv, været tæt på disse hemmelige tjenester. Jeg har haft både venner og fjender indenfor: Gestapo (Geheime Staatspolizei), SIS (Secret Intelligence Service) , HE (Hærens Efterretningtjeneste), med flere, og det er mine erfaringer herfra, der gør at jeg tager Ævlebævle så alvorligt. De sidste dages begivenheder gør mig ikke mindre utryg, men måske er det for hårdt, at sige, at du er uden for pædagogisk rækkevidde, men naive mennesker kan være livsfarlige i denne branche.
Kommentar af Adam | 1 oktober 2011 | 18:54
@Per: Det lyder til, at du banaliserer Redox til at være amatører. Men desto mere skræmmende er det da, at en venstreorienteret gruppe på amatørbasis driver efterretningsvirksomhed. Den er jo uden for myndighedernes kontrol. Så er jeg trods alt mere tryg ved, at PET, som en instans i staten og under kontrol, driver efterretningsvirksomhed. Og mig bekendt bliver registrerede hos PET heller ikke stillet offentlige til skue som Redox gjorde med personerne på den nu lukkede hjemmeside.
Og Per, du kan ikke bilde mig ind, at du ville være ligeglad med at havne på en sortliste med privatfølsomme oplysninger og stillet til offentlig skue på en hjemmeside drevet af en højreorienteret gruppe. Det tvivler jeg stærkt på at nogen socialister synes kunne være en behagelig oplevelse. Så hvorfor ønsker man at det skal ske for ens politiske modstandere?
Kommentar af Anders | 29. oktober 2011 | 11:59
Linket til rapporten virker ikke.
Kommentar af Anders | 29. oktober 2011 | 12:05
Det er ret åndssvagt at hoste kontroversiel info på en dansk server.
Der er masser filhosting sider i udlandet som vil skide på dansk lov. Jeg vil gerne ha en kopi af rapporten.
redguy@tormail.net