Vi er flyttet! modkraft.dk



Om Enhedslistens nye formand

Af Ulrik S. Kohl | 4. maj 2009 | 08:25 | 48 kommentarer |


Her er grunden til at Enhedslisten har brug for at få en formand, eller (mere sandsynligt) en forkvinde:

I sidste uge fik over 4.000 medlemmer af Enhedslisten en mail fra det gamle hus i Studiestræde, hvor partiet har sit hovedkvarter. Vedhæftet mailen var en liste med 25 håbefulde kandidater til partiets ledelse: Hovedbestyrelsen. Blandt kandidaterne findes nogle af de skarpeste folk på venstrefløjen i Danmark.

Men læg mærke til antallet af kandidater: 25. Det tal svarer præcist til antallet af ledige pladser i Hovedbestyrelsen. Enhedslistens ledelse er altså ikke længere noget man bliver valgt til, det er noget man melder sig ind i.

Hvordan hænger det mon sammen? Hvorfor er der ikke flere, der stiller op? Jeg tror det har noget at gøre med at mange aktive partifolk fornemmer, at hverken er Hovedbestyrelsen eller dens forretningsudvalg egentlig leder partiet.

Hvem har magten?

I dag er det sådan at de vigtigste beslutninger bliver truffet af Enhedslistens ansatte på Christiansborg og af partiets fire folketingsmedlemmer. Det er ikke nogen katastrofe. Heldigvis er der tale om fornuftige folk. Det er dem, der har tid til time for time at forholde sig til hvordan det politiske spil udvikler sig på Christiansborg og i medierne. Det er vigtigt.

Og af samme grund har de mindre tid til at bevæge sig rundt i samfundet og blive en del af mere almindelige menneskers liv og kampe. Det burde egentlig heller ikke være et stort problem, for udenfor Christiansborg-verdenen er der over 4.000 partimedlemmer, som lever deres daglige liv. Og medlemmernes opgave er at vælge partiets ledelse, så den afspejler de forskellige dele af befolkningen, som er aktive i kampen mod kapitalismen.

Hér ligger hunden begravet. Partiet har brug for at den demokratisk valgte ledelse får en chance for at fungere i virkelighedens tempo. Det kan Hovedbestyrelsen ikke så længe den er overbefolket, plaget af hyppige udskiftninger og er 100% fritidsarbejde. Det er med til at vride partiet skævt på en måde så parlament og institutioner fylder alt for meget i forhold til bevægelser og hverdag.

Hvad kan laves om?

Jeg foreslår 3 enkle skridt for at gøre Enhedslistens struktur lidt sundere og stærkere:

1) Der skal være en organisatorisk leder i Hovedbestyrelsens forretningsudvalg, som er helt eller delvist frikøbt, så hun eller han kan tage ind på Christiansborg flere gange om ugen og formidle forretningsudvalgets politiske kurs. Sådan en person kan vi for min skyld godt kalde for landsformand.

2) Antallet af medlemmer af Hovedbestyrelsen skal skæres ned, så der er tid for det enkelte medlem til at bidrage konstruktivt på de månedlige møder.

3) Årsmøder skal ikke hvert år diskutere og stemme om de samme organisatoriske ting, så der mangler tid til at debattere og udvikle ny politik. Der skal indføres 2-års cyklusser, hvor det er muligt.



Kommentarer


Kommentar af Ulrik S. Kohl | 4. maj 2009 | 08:38

- og lige en lille tilføjelse:

Klogt nok er fristen for at melde sig som kandidat til Hovedbestyrelsen blevet udskudt. At det har været nødvendigt, understreger for mig at vi må se at finde en bedre måde at skrue partiets ledelse sammen på.


Kommentar af Mikkel Skov Petersen | 4. maj 2009 | 09:08

Ulrik,

Fremragende katalog. Hvorfor ikke supplere med at vælge HB for to år ad gangen? Eller evt halvdelen af HB?

Det kunne skabe mulighed for kontinuitet, og rum til mere fremadrettede reform-tiltag i og af organisationen.


Kommentar af Bjarne Thyregod | 4. maj 2009 | 11:13

Som en af de der opstiller til HB ser jeg problemerne noget anderledes, men det skyldes måske mine mange år i Enhedslisten i forskellige perioder som medlem af HB.

Enhedslisten har været gennem en udvikling fra samling af nogle gamle partier, over græsrodsparti, til mere og mere at ligne andre partier, hvor det er Parlamentarismen og ikke mindst Folketingsarbejdet, der præger partiets selvforståelse og handlinger.

Man kan så vælge at lade organisationen fortsætte ad samme vej hvor HB så bliver et halehæng til det parlamentariske arbejde eller man kan gå efter at HB bliver politisk ledelse og det parlamentariske arbejde afspejler partiets politiske beslutninger. HB’s arbejdsområder og manglende status som faktisk ledelse er nok en af grundene til at HB-kandidaturer ikke lige er det der tiltrækker horder af ivrige unge politiske kræfter Helt modsat stillinger i organisationen (som jo reelt også er en væsentlig mere politisk magtfaktor), hvor dygtige ambitiøse unge gerne finder plads.

At vælge en formand og aflønne denne løser ikke partiets problemer - det vil blot give endnu en ansat der langsomt bliver en del af et partibureaukrati - med sit eget liv. Og hvorfor dog stoppe ved en ansat formand hele FU bruger jo masser af tid på partiarbejdet så de kan jo også ansættes eller bare udpeges blandt ansatte som samtidig sidder i HB. Vores store problem er, at organisationens parlaments ansatte lever et eget politisk liv centreret omkring Folketingsarbejdet og Folketingsgruppe strategier - hvilket altid har været et problem for socialistiske partier med parlaments repræsentation. Hvis vi tror vi kan ansætte os til revolutionen eller bare til at blive en politisk kraft så skal vi måske overveje partiets fremtid og eksistensberettigelse - en tid udenfor Folketinget vil betyde partiets død hvis det er retningen for partiet.

Næh for at komme nogen vegne skal HB ændre sig fra at være sagsbehandlere og resolutionsfabrik - til at være politisk dagsorden sættende. En ledelse skal løbende forholde sig til den politiske situation og komme med politiske oplæg og planer i forhold dertil. Organisationens ansatte skal levere de af HB krævede oplæg og parlamentarisk valgte i Folketing som i Kommunalbestyrelser og Regionsråd skal føre de politiske beslutninger ind i de respektive parlamentariske forsamlinger. HB skal koordinere aktiviteter i stedet for at være udførende derpå.

Der skal laves en væsentlig mere formel Udvalgsstruktur som både skal sikre et kvalitetsløft i udvalgenes politiske arbejde og deres kompetencer i forhold til organisationens ledelse og parlamentarisk valgte repræsentanter.

En mindre HB eller HB valg hvert andet år vil ikke sikre meget hverken kontinuitet eller bedre kvalitet i arbejdet. Langt de fleste HB medlemmer sidder i ganske mange år og skal nærmest ud-roteres af HB. Derudover har HB valgt at lave en "Føl-ordning" for nye HB medlemmer som skal sikre en bedre introduktion og indførsel i HBs arbejde og metoder.

PS så er reformarbejdet i partiet gennem vedtagelsen af Dobbeltorganiserings beslutningen fra 2008. medlemsregistreringen er igang, der dannes faglige netværk og på dette årsmøde sættes det videre dobbeltorganiseringsarbejde på dagsordenen.

Som de kloge, vidende og flittige partimedlemmer I nu er kunne I så ikke komme med forslag til hvilke opgaver HB ikke skal udføre, hvad de skal lave (konkrete ting) og hvem i organisationen der skal have ansvar for opgaveløsninger fremover. det kan give en spand kul til fremtidige diskussioner i HB.


Kommentar af Bare mig | 4. maj 2009 | 12:59

En "føl-ordning" i HB understreger måske problemet i Enhedslisten meget godt. HB er et sted hvor folk kommer uden leder-erfaring og ballast. HB bliver stedet hvor man uddanner ledere og opdrager dem i Enhedslistens kultur.

Burde HB ikke været stedet hvor ledere fra Enhedslistens mange aktiviteter mødes, koordinerer og beslutter - for at gå tilbage til deres (vigtigste) arbejde i dagligdagen?

Mht. hvorvidt der skal være en ansat politisk leder, så virker det komplet virkelighedsfjernt at tro, at HB kan konkurrere med Folketingsgruppen ift. at sætte en politisk dagsorden, når man ikke har en fuldtids-ansat politisk ledelse.

Jeg tror, at det er vigtigt ikke at kigge på retorikken i denne diskussion, men udelukkende fokusere på de konkrete forslag der kommer på bordet.


Kommentar af Bjarne Thyregod | 4. maj 2009 | 13:20

"Bare mig" En føl-ordning afspejler jo ikke at det drejer sig om "totalt blanke blade" der bliver oplært i et eller andet. Det drejer sig om at der selvfølgelig er en række specifikke procedurer i enhver organisations bestyrelse og at det er for at minimere nye medlemmers problemer med denne og fremme tilvænning til disse.

Du skriver om manglende leder erfaring og ballast - hvad bygger du det på - har du konkrete eksempler derpå. Og betyder det at vi fremover ikke mere skal have plads til en Pernille Rosenkrantz, en Johanne schmidt Nielsen, en Pelle Dragsted før de har tonsvis af års ledererfaring og ballast. Er det et elite projekt du er ude i - hvor studerende er yt, hvor kortuddannede er yt, hvor fagligt aktive uden formandsposter er yt eller ?

Jeg er enig med dig i at når der er så stor en gruppe fuldtids (aflønnede) politikere og semi-politikere (de ansatte) - så har en HB det svært. Men det bliver så nødvendigt at HB bliver folk med politiske visioner og handlekraft - som ikke er bange for at udfordre og stille krav til organisationens ansatte.


Kommentar af Rosa Lund | 4. maj 2009 | 18:56

jeg er meget enig i dine 3 forslag, Ulrik! men jeg tror uanset HB’s antal, er man nød til at give HB et slags ledelseskursus - så dem som ingen ledelseserfaring har for et grundlag eller i hvert fald et udgangspunkt.

vi har et SUF, som godt nok er svingende i kvalitet, men som er godt for de enkelte ledelsesmedlemmer og samtidig godt for at kunne handle som en kolektiv ledelse.


Kommentar af Bare mig | 4. maj 2009 | 19:46

Til bjarne Thyregod. Hvis man stiller op til Listens bestyrelse, så skal man kunne læse indenad og gennemskue de forskellige procedurer der eksisterer. Hvis der er behov for en føl-ordning i HB (og det kan sagtens være at det er tilfældet), så er det en kæmpefallit erklæring at man ikke kan stille mere kvalificerede mennesker til HB. Det i sig selv kunne være et argument for at sætte antallet af medlemmer ned.

Skal der ikke være plads til de nævnte før de har "tonsvis af ledererfaring". Jo. Men der skal ikke være plads til at folk kan sidde og "lure" for at se om det er noget for dem. Du spørger om jeg ser det som et "eliteprojekt". Og ja det gør jeg. Et eliteprojekt, hvor man vælger de dygtigste mennesker ind i HB. De mennesker som allerede har bevist, at de kan gennemskue, gennemføre og lede. Sålænge du tillader HB at være en skole, så tillader du Enhedslisten at være en sandkasse.


Kommentar af Bjarne Thyregod | 4. maj 2009 | 21:49

"Bare mig" - hvad er det jeg tillader ? Jeg spurgte dig helt konkret om Enhedslisten ikke skulle have plads til en Johanne Schmidt Nielsen, en Pernille Rosenkrantz Theill, en Rune Lund eller andre i fremtiden. Se de tilhørte nemlig heller ikke en elite da de startede i Enhedslistens ledelse.

Hvis du forventer en elite ja så ender du med os halvgamle ofte mænd, der har været i fagforeningsledelse, miljøbevægelsens ledelse, ledere i virksomheder, ledere i lejerbevægelse osv osv. Det ville da ende ganske kedeligt og forudsigeligt.

At du mener at man bare træder ind i en HB uden problemer bare fordi man har været leder af andre organisationer er da sympatisk, men langt fra den virkelige verden.

Rosa hvis en mindre HB er godt så vil en lille HB jo være rigtig godt og et triumvirat eller endog EN partileder ville så være allerbedst. Og hvad mener du at fordelen er ved at have en formand - hvad skal en sådan formand så have af magtbeføjelser. Skal vi evt ende op med en Centralkomité der alene bestemmer i partiet.


Kommentar af Morten T | 4. maj 2009 | 22:23

Du rammer hovedet på sømmet Ulrik.

De tre punkter er rigtig gode, og Mikkels tilføjelse om to årige HB perioder (hvor halvdelen vælges hvert år...) er rigtig fornuftig.

Jeg deler analysen om at Enhedslisten har en skævvridning i kompetence og magtfordeling mellem Christiansborg og HB. Ikke af nogen ond vilje, men som en konsekvens af forholdene for disse. Det giver også en politisk skævvridning ift hvad der prioriteres. Hvis vi som parti virkelig skal ud og være tilstede i de folkelige bevægelser, på gader og stræder og hvor os medlemmer ellers færdes, tror jeg også det kræver ansattes resurser.

En bevidst overførsel af løntimer fra folketingsarbejde til partiarbejde er nødvendigt. Det vil gøre ondt at skære ned på folketingsarbejdet, men det er nødvendigt. Det er sådan set også gjort i nogen udstrækning med trepunktsplanen, hvor det politiske fokus blev indskrænket.

Færre lovforslag og §20 spørgsmål - flere partiopbyggende og indkluderende aktiviteter.

Så er vi i hvert fald et skridt nærmere et stort rødt medlemsparti!


Kommentar af Rosa Lund | 4. maj 2009 | 22:28

Til Bjarne

ved Ulriks forslag forstår jeg at en formand, vi kan også kalde det en organisatorisk leder, skal være en kontakt til Christiansborgfolkene så der kommer mere sammenhæng i vores part, og så dem der er valgt til at lede paritet - Dem som sidder i HB - også kommer til at gøre det.

derudover forestiller jeg mig også at denne formand/organisatoriske leder skal være et ansigt indadtil, for medlemmerne.

Der er ingen grund til at male fanden på væggen, eller centralkomitee i partiet


Kommentar af Jan Hoby | 4. maj 2009 | 22:57

Hej Ulrik

Jeg synes du rejser en relevant diskussion, men det er ikke kun mangle på kvalificeret kandidater til hovedbestyrelsen der er et åbenlyst problem. (selvom der er flere kvalificeret end ikke kvalificeret). Situationen omkring opstillingen til kommunalvalget i Københanvn havde det samme problem, - at der ikke var et repræsentativt og kvalificeret felt i første omgang.

Så din diagnose holder omking hovedbestyrelsen og erkendelsen af at magten og de facto ledelsen af enhedslisten sker fra folketingsgruppen og partibureaukratiet i og omkring christiansborg, - holder et langt stykke af vejen. Men der er efter min opfattelse tale om et langt større problem, - nemlig et alt for parlementarisk fokuseret enhedslisten omkring folketinget og de kommunale bestyrelser.

En parlementarisk orienteret organisation, sender jo et signal til sine medlemmer om at blot vi har folk valgt ind i de parlementartisk organer, - så skal de nok klare ærterne for partiets medlemmer og vælgerne. Af den grund er parlementariske orienteret organisationer jo heller ikke superaktivitiske organisationer, men er organiseret omkring vælgerforeninger og deres fokus er: valg, valg og kun valg!

Til trods for enhedslistens programreklæringer om revolution, det udenomparlementariske arbejde og bevægelsernes nødvendighed, - ja så er der langt fra ord til handling. Enhedlisten er desværre ikke forankret i arbejderklassen (og stærke kræfter i partiet ønsker hellere ikke at vi skal blive et de facto arbejderparti)og der er umildebart ikke noget der tyder på at vi bliver det i nærmeste fremtid.

Enhedslisten er på mange måder ikke interssant for hverken sine egne medlemmer (og hvis møder og generalforsamlinger i resten af landet, er ligeså kedelige som på Østerbro, -ja så ser det sort ud :-) ..) eller for arbejderklassen. At ændrer på det kræver store forandringer i enhedslisten. (men der synes dog at være en vilje i partiet)

Diskussionen om en professionel politisk ledelse virker absurd. Hvem kan være modstander af en professionel politisk ledelse? Enhedslisten har brug for mere professionel politisk ledelse, men det står ikke for mig som en modsætning til en demokratisk organisation.

Men godt at ånden nu er uden af flasken, ved hjælp af dig og mikkel :-) så måske bliver diskussionerne taget op i næste årsmøde periode. Der er brug for det.


Kommentar af PH | 4. maj 2009 | 23:02

Bjarne for fanden. Du er simpelhen noget af det mest negative og bagstræberiske jeg nogensinde er stødt på! INTET er godt nok til dig, når det gælder Enhedslisten, og det tragi-komiske er, at du reflektorisk afviser enhver kritik og nye forslag, og samtidig afslører, at du ikke får meget fra hånden selv - men alligevel opfatter sig selv som visionær og erfaren.

Du er dødvægt i dit parti. Tiden rinder ud for dig og dine. Kap båndet og lad projektet lette, kammerat!


Kommentar af Vibeke Syppli Enrum | 4. maj 2009 | 23:26

Hej Ulrik

Jeg synes du kommer med mange relevante synspunkter, som er gode at få diskuteret, men jeg synes der er et par vinkler du ikke får inddraget. Vinkler, som jeg mener er vigtige for ikke at ende i en ny skævvridning i organisationen.

1. Jeg mener ikke at din vurdering af udskiftninger i HB er korrekt. Udskiftningerne i de perioder jeg har været medlem af HB har været få og ofte udtryk for besværligheder andre steder i organisationen (kvote for ansatte, vikariatet på Christiansborg m.m.). Derudover foregår der en politisk magtkamp i ledelsen, det er måske besværligt, men vel naturligt nok?

2. En begrænsning af antallet af HB medlemmer vil - erfaringsmæssigt - ramme provinsen. Der er en tendens til at overse det fænomen at københavnere er tryggere ved andre københavnere (selvom de måske har ganske kort tids erfaring med rollen som københavner). Det kan du f.eks tydeligt se i forslaget til hvem der skal være aktive omkring årsmødet - der er meget få fra provinsen, der er med "hvor det sner" og får mulifhed for erfaringer fra fælleskabet.

3. Jeg tror heller ikke at et forslag om at lade sig vælge for 2 år ad gangen vil løse meget. For det første er der mange der stiller op mere end 1. gang og de der kun lader sig vælge for en periode ville nok træde ud før tid hvis perioden forlænges. Men det er selvfølgelig min vurdering og forslaget er fint nok.

Som sagt - tak for at du rejser problemerne, så må vi sammen finde de politiske svar ;O)


Kommentar af | 4. maj 2009 | 23:47

Jeg har aldrig helt forstået denne interesse for organisatoriske problemer og overvejelser.

Jeg synes, at Enhedslistens problem er af politisk art.

Jeg savner f.x ifht den faglige kamp, ikke en debat om dobbeltorganiserinng, men en bedre analyse af arbejderklassens stilling idag.

Jeg savner en bedre analyse af kvinde-kønskampens focus idag.

Jeg savner en bedre analyse af de internationale forhold- såsom forholdene i Somalia.

Jeg savner en bedre analyse af den nuværende krises karakter, dens dybde og konsekvenser.

I det hele taget savner jeg en skoling af alle medlemmer, nye såvel som gamle.

Den konkrete analyse af situationen er vores bedste værktøj.

Derfor har jeg i denne HB periode søgt at få etableret en form for fællesdebat/teori organ. Det er endnu ikke lykkedes.

Konkret analyse til brug for den daglige politiske kamp - ikke som elfenbenstårn-tankespind - den daglige politiske kamp i såvel parlamentariske organer som i div. former for aktivisme.

Dersom der er nogle alvorlige organisatoriske problemer er det at sikre at vores medlemsmøder formår at gøre alle klogere, at komme i dybden- og ikke, som det sker f.x i Århus, være en arena for udveksling af gammelkendte flosker af folk fra div fraktioner i partiet. En debatform der for ofte snarere går på at markere holdning/ udveksle sværdslag end i fælles skab at analysere og på baggrund heraf gå klogere og klare ud i fagforeninger, miliøorgansisationer etc etc og udgøre en kvalificeret opposition til højfrefløjen.

Et eksempel på Enhedslistens inkompetence, jeg fristes til at sige inpotens, er at man for en del år siden tilføjede et afsnit om queerteori, men man søgte aldrig at få dette afsnit diskuteret i organisationen. Jeg møder således fortsat mange medlemmer, også såkaldte ledende medlemmer som ikke har læst, endsige forstået afsnittet.

Dette eksempel nævnes ikke for specielt at sætte focus på netop dette felt, men fordi fremgangsmåden har været som ovenfor beskrevet.

Dersom vi ikke styrker vores analyser og teori og dermed forbundne praksis, vil vi ikke for alvor have nogen politisk -ideologisk betydning.


Kommentar af Christine Lundgaard | 5. maj 2009 | 02:42

Tak for de meget konkrete forslag til at give Enhedslisten en mere synlig og virksom ledelse! Jeg synes vi skal beholde vores kollektive ledelse, men jeg er helt enig i at der skal laves flere ting om, så ledelsen i vores parti kan fungere som en reel ledelse, der lægger den politiske linje og koordinerer mange flere kampe og aktiviteter.

Hvordan gør vi det? Vi er en del af en venstrefløjstradition med en sund antiautoritær stil. Det eneste problem ved denne stil, er at den nogle gange virker imod hensigten, hvis vi ikke uddelegerer magten de rigtige steder hen. Magten får en tendens til at ophobe sig hos få mennesker de forkerte steder, fordi man ikke kan se den. Det er udemokratisk.

Derfor er jeg tilhænger af at få magten ud i lyset og gi mere ledelse til ledelsen. Måske er det en god idé at frikøbe en eller flere af forretningsudvalgets medlemmer. I hvert fald er vi nødt til at gøre livet nemmere for FU, for de skal aflaste HB endnu mere, hvis HB skal ha luft til at være en visionær politisk ledelse, og ikke en flok administratorer af tingenes tilstand.

Fin idé at vælge HB-medlemmer – og måske andre kandidater - for to år ad gangen, som Mikkel foreslår. I princippet i hvert fald. Jeg tror at mere ansvar og kontinuitet vil tiltrække seriøse, kreative folk til det arbejde, ikke skræmme dem væk. Der er flere gode folk der er droppet ud af HB i de to år jeg selv har været med, som faktisk har lyst til lægge et stykke arbejde. Kører arbejdet godt, tror jeg også det vil være nemmere og mere forpligtende at arbejde i en knap så stor ledelse.

Ulriks vigtigste forslag handler for mig at se om årsmødet. Om at ændre partiets rytme. Ulrik foreslår en to-årig cyklus. I organisationsudvalget har vi diskuteret flere modeller. Min favoritmodel går ud på at indføre to slags årsmøder: Et politisk, udadvendt møde. Og et organisatorisk, internt møde. Vi holder et udadvendt, dagsordensættende årsmøde hvert andet år; og vi holder et organisatorisk årsmøde hvert andet år, hvor vi kan ændre vedtægter og vælge kandidater. Pt. handler vores årsmøder mest om formalia. Der er næsten ikke tid til at diskutere politik. Lige nu er årsmødet vores ansigt udadtil, men alt for meget af det vi diskuterer er internt og kedeligt.

Jeg tror ikke på Bjarnes modsætning mellem parlamentarisme og aktivisme. Der er mange talerstole vi kan bruge for at lave samfundet om. Vi har ikke råd til at lade nogen stå tomme, folketinget er også en vigtig én. Vi skal bare have meget mere gang i de andre steder hvor Enhedslistens græsrødder arbejder: I fagbevægelsen, blandt studerende, blandt feminister, i solidaritetsbevægelsen og klimabevægelsen etc. Det er skidegodt at det faglige arbejde vinder mere plads i partiets konkrete arbejde og i vores selvforståelse. Det skal også præge folketingsgruppens arbejde.


Kommentar af Bjarne Thyregod | 5. maj 2009 | 08:29

Christine: Det ville jo være absurd hvis det forholdt sig som du skriver at jeg ser en modsætning mellem det parlamentariske og aktivisme. Som parlamentsvalgt (medlem af regionsrådet for Hovedstaden et forum med budgetter på mere end 40 mia kr) og med masser af års aktivt arbejde i alskens græsrods organiseringer, foreninger (faglige og lejerorganiseringer bla.) og bevægelser har jeg stået på begge ben. Det parlamentariske og det udenomsparlamentariske. Jeg ser ingen modsætning mellem de to, tværtimod ser jeg en nødvendig symbiose. Men måske er det egentlig Jan Hoby du argumenterer i forhold til ? Jeg vil meget gerne diskutere Enhedslistens problemer med HB kollegaer bare vi diskuterer på baggrund af hinandens argumenter.

Problemet i Enhedslisten er som Ulrik så klogt skriver magtens centrering omkring Folketingsgruppen og det manglende modspil fra den politiske ledelse HB. Der hvor jeg er uenig med Ulrik er om løsningsmodellen, som jeg mener at andre før os har forsøgt uden held.

Ja jeg tror at magtcentralicering er dårligt, erfaringerne dermed er aldrig faldet heldigt ud. Jeg er stadig af den overbevisning at vi skal være et "Græsrodsparti" hvilket betyder at der skal gøres en massiv indsats for at styrke folk der hvor de er organiseret og aktive - og at der skal ske en kobling mellem dette græsrods/organisationsarbejde og pertiet.

Igen hvis en mindre HB er bedre, hvor lille skal den så være for at blive bedst. Vil det ikke både øge handlekraft og beslutningshastighed hvis vi får en leder uden en besværlig HB. Hvis der skal ændres på HB størrelsen så skal man forholde sig til bla det som Vibeke skriver om Københavner/ ikke København problematikken - som kan være svær at se når man befinder sig i København (ja jeg bor her selv, men har også boet på landet) Men igen jeg ser ikke HB størrelsen men HB-sammensætningen som problemet. Det viste sig i HB’s behandling af årsmødebeslutningen om dobbeltorganisering, hvor kun Finn Sørensen deltog i debatten og ingen kom med forbedringsforslag eller meninger dertil. Uden at have givet udtryk for sin mening eller at have levet op til sidste årsmødes pålæg nedstemte det "Tavse flertal" forslaget til årsmødet og stod pludselig uden noget som helst. Se det er et problem en ledelse der ikke efterlever årsmødebeslutninger og end ikke argumenterer for beslutningen.

PH - ja jeg er meget negativ - jeg synes bedre om græsrodsdemokrati end om et topstyret parti. Det er yderst negativt at gå ind for bredere demokrati - klart nok. Og jeg skrev 40 linier om Enhedslistens problemer set fra min stol - fordi jeg afviser enhver kritik af Enhedslisten - Godt set PH, meget klarsynet vurdering. PS Når nu du har brug for at komme med personlig kritik af mig - ville det klæde dig at turde stå ved det du skriver istedet for at gemme dig bag en visionær mands initialer PH.


Kommentar af Mikkel Skov Petersen | 5. maj 2009 | 08:53

@Morten T: Bare lige for at få den praktiske virkelighed på plads, så kan man ikke bare overføre ressourcer fra FT-arbejdet til org.-arbejdet - selv hvis det var det man gerne ville.

FT-arbejdet er støttet af Folketinget, og Folketingets revisorer tjekker jævnligt at pengene rent faktisk bruges på FT-arbejde. Det er derfor at betragte som bundne midler.

Til opbygning af organisationen isoleret set er det således partiets egne penge vi har at rutte med (mmmm, at rutte) - og øvelsen går primært ud på at se hvor ressourcer er nødvendige, sekundært hvor de gør mest gavn udfra strategiske betragtninger - herunder at skabe vækst i organisationens samlede ressourcer (større medlemstal, engagerering af aktivister etc.)Enhedslisten - nu med vækst-strategi.

Begge dele er selvfølgelig politiske spørgsmål, og fornuftige svar og prioriteringer kræver en fornuftig ledelse, der tager de nødvendige strategiske beslutninger, og ikke blot forfalder til quick-fixes.


Kommentar af Bjarne Thyregod | 5. maj 2009 | 09:28

Hej Mikkel Når du svaret Morten T hører jeg et rungende ekko af Enhedslistens tidligere Mr. Økonomi Helge Bo Jensen. Det spørgsmål har været oppe i HB og på årsmøder op gennem tiden og altid med samme svar.

Formelt har du og Helge Bo helt ret i at Folketingets støtte er beregnet til FT arbejde, så kan man selvfølgelig ikke overføre penge til organisationen. Så langt så godt.

Der hvor organisationen har handlemulighed til at disponere over FT-støtte er altså ikke ved at flytte penge, men ved at flytte arbejde. Det handler om at beslutte hvad der præcist er Folketingsarbejde og hvem der er de egentlige besluttere af FT-gruppen og de ansattes arbejde. Hvis det besluttes at HB er den politiske ledelse, så er det HB der fastsætter FT-gruppens arbejde og dermed de ansattes arbejde og så er der flyttet midler indirekte. De ansatte leverer det nødvendige input/oplæg til brug for HB’s beslutninger som lægger linien for FT-gruppens arbejde Hokus - Pokus der er flyttet arbejdskraft indenfor lovens rammer.

Det vil hel klart rykke den parlamentariske strategi fra sagsbehandlere på komma-niveau (vi forholder os til alt) til politik på de mere overordnede strategiske linier.

Se det er jo i virkeligheden her det bliver interessant - hvad er det vi vil med vores politiske arbejde - hvilken parlamentarisk strategi skal vi lægge og hvem skal egentlig bestemme. Her vil der være store politiske uenigheder i stedet for diverse organisatoriske tiltag. Og så vil en reel magt i HB nok tiltrække endnu flere kompetente personer.


Kommentar af PH | 5. maj 2009 | 10:10

@ Bjarne

Min kritik af dig er skam baseret på væsentligt mere end 40 linier, nemlig en generel vurdering af dine reaktioner på visionær kritik af Enhedslisten - og såvidt jeg kan se rundt om i debatterne er jeg da vist ikke den eneste, der opfatter dig således.

For mig at se repræsenterer du den traditionelle "sådan-har-det-altid-været" linje, hvor du bruger mere energi på at skyde nye tanker ned end at gå konstruktivt ind i dem - endsige tænke nogen selv. Kom dog med DINE visioner og DIN gejst. Sæt gang i de nødvendige aktiviteter i dit lokalområde eller fagforening eller hvor du har lyst istedet for at vente på en bureaukratisk godkendelse. Glæd dig inderligt over den fornyede energi, der repræsenteres i disse debatter fra folk, der har ambitioner på deres partis vegne. Træk op i stedet for ned! Eller som Natasja sang det: "Kom nu, for fanden!"

At jeg gemmer bag initialer er der desværre en god grund til (heller ikke her er jeg den eneste), og at jeg deler forbogstaver med en afdød lampemager, kan du højst kritisere mine forældre for.


Kommentar af Mikkel Skov Petersen | 5. maj 2009 | 10:26

@Bjarne: Til din orientering, så beskriver du i store træk virkeligheden idag...

En af undtagelserne er, at FT-gruppen har arbejdsgiveransvar for de ansatte. Det skal der bestemt ikke ændres ved, da vi har rigeligt med arbejdsmiljøproblemer (stress mm.)i forvejen. Jeg tør slet ikke tænke hvordan det ville se ud hvis mere af dette ansvar flyttede væk fra sekretariatsgangen. Tværtom burde der ansættes/udpeges en sekretariatsleder.

Det ville så udfordre partiets modvilje mod mellemledere, men der er alligevel så meget der skal udfordres, så det går nok.


Kommentar af Malene V.K. | 5. maj 2009 | 12:43

Kaere Ulrik, Uden at kaste mig ind i den efterhaanden omfattende debat ville jeg bare sige mange tak for et klart og konkret indspark i debatten om Enhedslistens demokratiske struktur - et indspark som jeg er meget enig i.

Kammeratlige hilsner


Kommentar af Andreas | 5. maj 2009 | 12:44

Ulrik, jeg mente hvad jeg sagde i går. Jeg synes du har nogle skidegode pointer og nu melder jeg mig sgu ind i Enhedslisten.


Kommentar af Bjarne Thyregod | 5. maj 2009 | 13:36

Mikkel jeg ved godt at de ansatte i sekretariatet indirekte laver arbejde for organisationen - jeg har trods alt været aktiv i listen i 18 år, siddet i HB i flere perioder og i længere perioder haft min gang på Christiansborg.

Det jeg forsøgte at skrive var, at en HB der havde reel politisk ledelse ville kunne kræve meget mere af de ansatte - altså en nedprioritering af det parlamentariske "flueknepperi" og mere udformning af politiske oplæg på anfordring af ledelsen /HB. Ikke noget med at læsse flere opgaver over på de ansatte men en ændring af den politiske prioritering.

PH - jeg har i min tid i Enhedslisten været aktiv i afdelingsarbejdet bla opbygning af en velfungerende lokalafdeling, bestyrelsesarbejde, fagligt arbejde, parlamentarisk valgt repræsentant i region Hovedstaden, lokalpolitisk aktiv lokalråd/lokalforeninger, aktiv i anti-racistisk arbejde, ledighedsarbejde, beboerarbejde, miljøarbejde og så også i perioder HB-medlem. Jeg har været fællestillidsmand, HB-medlem i fagforeningen, beborforeningsformand + tusinde andre ting uden for listen.

At du ser mig som en "sådan har det altid været-mand" viser bare at du ikke læser hvad jeg skriver. Jeg skrev at man selvfølgelig kan lade være med at gøre som man plejer og istedet lade HB tage mere styring på prioritering af ressourcerne blandt listens ansatte så politikudviklingen flyttes til HB.

jeg har skrevet om at jeg har været hovedkraften i at skabe mere basisarbejde i Enhedslisten gennem forslaget om Dobbeltorganisering. Noget helt nyt - en ny platform for samarbejde og politikudvikling nedefra. (læs i øvrigt Rosas positive indlæg om faglige netværk http://www.modkraft.dk/spip.php?art... )

At du mener at jeg er mod forandringer - tja hvis det er kamp mod centralisering af magten du mener - så er det rigtigt den forandring er jeg stærkt modstander af.


Kommentar af Ulrik S. Kohl | 5. maj 2009 | 13:58

Hej alle:

Hold kæft hvor er jeg blevet glad for at se de mange konstruktive og fornuftige kommentarer - og den overvejende gode debatstil!

I jeres indspark er der mange ting at tage fat i - og jeg vil prøve at følge op på nogle af dem i de kommende timer og i løbet af i morgen.

Det er også super opmuntrende, at medlemmer og kandidater til Hovedbestyrelsen har lyst til her på Modkraft at løfte sløret for, hvordan I ser på mulighederne for at forbedre partiets struktur. Tak Mikkel, Vibeke, Malene, Christine og Bjarne!

Andreas: Det er sgu godt! Husk at der i maj måned er krisetilbud på medlemskab af Enhedslisten - det koster kun 100 kr.

:o)


Kommentar af Morten T | 5. maj 2009 | 17:11

Hold da op debatten flyver derudaf. Så er det med at holde tungen lige i munden, og fokusere på indhold frem for retorik (ja, det var også en opfordring til dig Bjarne).

Det bliver sagt at de to-årige HB perioder ikke vil øge kontinuiteten i HBs arbejde, men den køber jeg altså ikke. Det er korrekt at mange HB-medlemmer sidder mere end et år, men det er sådan set ikke det der er kernen. Grunden til det vil øge kontinuiteten er, at HB vil få en mere flydende arbejdsrytme, hvor man ikke skal starte fra bunden efter hvert årsmøde. Ligeledes kan man ikke komme uden om at når man er på valg op til et årsmøde, tager det både tid og kræfter for de gode HB-medlemmer.

To-årige perioder for valg af folketingskandidater kunne i øvrigt også styrke vores arbejde, da vi så kunne diskutere mere fremadrettet politik i stedet for at organisere urafstemninger og tage stilling til opstillingslister hvert forår.

Mvh Morten Torbjørn Andersen, Ø-KBH-NV

PS: Enhedslisten har ikke et (parti)bureaukrati. Bureaukrati er en organisationsform der ligger meget langt fra den måde Enhedslistens ansatte handler på. Udover det er bureaukrati i dag et skældsord der på en nem (og usmagelig) måde dæmoniserer folk der får penge for politisk arbejde...


Kommentar af Andreas | 5. maj 2009 | 17:14

Nu har jeg sgu udfyldt medlemsdimsen på enhedslistens hjemmeside, så er vi sgu blevet partikammerater Kohl!


Kommentar af Ulrik S. Kohl | 5. maj 2009 | 18:00

Hej Vibeke: du skriver at provinsen risikerer at blive dårligt repræsenteret, hvis Hovedbestyrelsen har færre end 25 medlemmer. Okay, der er klart en masse københavneri i Enhedslisten allerede. 3 ud af 5 medlemmer af partiet bor vist i Hovedstaden i dag – mens et stort flertal i befolkningen bor i provinsen.

Din pointe er vigtig, men tror du ikke at problemet – hvis det opstår – kan løses med en kvote-ordning? Var det fx ikke kvoter, der var med til at sikre end mere fair fordeling af pladser mellem mænd og kvinder?

Hej Mikkel (og Morten, Vibeke, Christine m.fl): 2-årige perioder i Hovedbestyrelsen lyder som en god idé for mig af følgende grund:

Lad os sige at jeg brænder for en bestemt sag og stiller op til Hovedbestyrelsen for at rykke på dén. Jeg fremlægger det åbent og bliver altså valgt med et mandat i ryggen. Det er der faktisk kandidater, som gør i dag, fx hvad angår arbejdet med partiets interne medier og dobbeltorganisering. Dén slags større og vigtige forbedringer kan ikke gennemføres på et enkelt år. Jeg synes ildsjæle skal have arbejdsro.

Hej Andreas: Velkommen ombord! Skummet sprøjter om boven, og orkanen raser - men forude kan vi skimte nyt land! Godt at folk som dig er med blandt besætningen.


Kommentar af Jan Hoby | 5. maj 2009 | 21:15

Hej partikammerater

Jeg deler Christine synspunkt omkring todeling af årsmødet. Som det fungere nu med årsmøde hvert år, hvor alle mulige kampagne søsættes og mange forskellige proklameringer skal forhandles på årsmødet gennem et utal af ændringsforslag, - er det ren dødvægt for enhedslisten. Det kan fremstår som om at årsmødet er de delegerets vigtigst begivenhed på året og ikke det der sker mellem årsmøderne.(det er dog prisværdigt at der er langt op til færre kampagner i år.)

To årige valgperioder,todelingen af årsmødet og færre kampagner og "programforhandlinger" vil kunne frigøre ressoucere til at partiet og partiets ledelse i langt højere grad kan forholde sig til virkeligheden og de politiske, ideologiske og organisatoriske svar. Iøvrigt tro jeg der er mange medlemmer som gerne ser en organisatorisk modernisering af enhedslisten a la ulrik, mikkel og co :-)

Hej Morten, alle partier og organisationer har et bureaukrati. Det er ikke en organisationsform man kan undgå at abonnere på, den eksistere i kimform i alle organisationsformer. I alle organisationer eksistere der magtstrukturer, magthireakier og implicite logikker, der produceres og reproduceres. Det er ikke et negativt begreb men et rimeligt videnskabligt begreb: Max Weber, Marx, Engels og nyere forskere som Richard Hyman har beskrevet det indgående. Jeg er som fagforeningsleder, en fagbureaukrat og en del af fagbureaukratiets social lag. Det gør mig dog ikke til hverken klasseforræder eller til en pamper, selv om der findes både klasseforrædere og pampere i fagbureaukratiet.


Kommentar af Vibeke Syppli Enrum | 5. maj 2009 | 22:03

Hej igen Ulrik

Sikring mod københavneri kunne ganske rigtigt sikres via en kvoteordning. Gerne som forsøgsordning. Det blev foreslået på sidste årsmøde og blev af både gode og mindre gode grunde stemt ned under gulvbrædderne.

Et HB med bredde: Arbejde (eller ikke) geografi, alder, køn, etnicitet m.m. er en vigtig forudsætning for en politikudvikling, der kan engagere og fange den brogede gruppe der er målet for vores politik. Erfaring er noget man kan få - med tiden.

jeg mener at vi skal passe på med ikke at få SF-syndromet indendøre: Smart, strømlinet og slanket ledelse. Det sparer tid - og skader den demokratiske udvikling.

Trods alt er det politikken der er vigtigst og den kommer kun gennem dialogen / slagsmålet.


Kommentar af Ulrik S. Kohl | 6. maj 2009 | 00:00

Mere om københavneri: Måske kan den fremragende Aktivistfabrik foregå i provinsen næste gang - det bliver dyrere, men at lokke københavnere ud i provins-virkeligheden er nok ikke nogen dårlig investering.

Om ledelse: Jeg efterlyser egentlig ikke "smart, strømlinet og slanket ledelse", men bare ledelse i det hele taget :o)


Kommentar af Nikolaj Villumsen | 6. maj 2009 | 10:47

Kære Ulrik

Jeg er enig i dine tre forslag. Fedt at du starter debatten om et bedre demokrati i Enhedslisten. Jeg tror en organisatorisk leder vil kunne sikre kontinuitet i HB/FUs arbejde og være et godt bindeled ud til medlemmerne i den daglige kamp.


Kommentar af Bjarne Thyregod | 6. maj 2009 | 12:31

Min position til de tre forslag. En organisatorisk leder i Enhedslisten, nej tak. Er problemet at der mangler et bindeled mellem HB og medlemmerne så er det fordi der er HB-medlemmer der ikke lever op til deres pligt som afdelingsansvarlige. Hvis det er et problem man er bekendt med bør man tage det op i HB og få gjort noget ved, ikke mindst hvis man selv er HB medlem.

Er den organisatoriske leder for at matche Christiansborg og de mange ansatte - så er det en ulige kamp. En ændret magtfordeling kræver anderledes store reformer i Listen.

Er den organisatoriske leder for at være talsperson overfor Pressen/medier ja så er det en dum og demokratiindskrænkende ting at gøre en person til Listens ansigt udadtil. (indirekte en partiformand)

Færre HB-medlemmer. Her er jeg uenig - jeg ønsker i stedet en større HB - men en HB uden "Nikke-dukker". Det skal være en HB med geografisk spredning, men også med en spredning på fag, uddannelse, køn mm. Men en større HB kræver at for at blive valgt til HB skal man opstille på et grundlag, hvor man præsenterer sine holdninger til en række politiske nøgleområder samt en oplistning af de områder man vil prioritere i den kommende HB periode.

To-årige valg perioder af HB-medlemmer har jeg ikke meget mod, men da de fleste HB-medlemmer allerede har mange års HB-erfaring er kontinuitet ikke problemet og gevinsten minimal. Blandt de nyere HB-medlemmer er der mere en tendens til enten ikke at fuldføre HB-perioden eller at stoppe efter en periode, så der skal ses på hvorfor det sker.

Jeg synes som Jan at HB bruger alt for megen tid på årsmøde-relaterede ting. Efter årsmødet arbejdet med arbejdsplanen og realisering af årsmøde beslutninger og før årsmødet - månedsvis af planlægning af det kommende årsmøde. Så hvordan årsmøder afvikles og deres indhold er en meget vigtig diskussion for det kommende HB. Vi skal som Ulrik skriver ikke diskutere de samme organisatoriske ting hvert år. 2-årige cyklusser hvor det er muligt - vil give luft til politiskediskussioner og vedtagelser som fører til handling.

Man kunne også effektivisere årsmøderne ved at begrænse antallet af resolutioner og papirvedtagelser, hvor der ikke ligger tilknyttede handlingsrettede aktiviteter.


Kommentar af Tobias C. | 7. maj 2009 | 00:37

Med fare for at lyde som et ekko af de mange andre indlæg vil jeg bare skrive, at jeg synes det er rigtig spændende og gode forslag der kommer på bordet.

Jeg synes det er en rigtig vigtig debat, og på trods af at det ikke er stillet nogle af forslagene til årsmødet, håber jeg inderligt, at der kan komme gang i en diskussion, om hvordan det organisatoriske fundament i Enhedslisten kan forbedres. Det vil jeg i hvertfald gerne være med til :)


Kommentar af Christine Lundgaard | 7. maj 2009 | 03:58

Dejligt at debatten nu både handler om Enhedslistens organisation - og om partiets politik, konkrete svar og fagligt arbejde. Lad os snakke videre om det hele!

Og kære Bjarne, tak for rettelsen. Jo, det var ren sjusk at jeg rettede den om parlamentarisme og aktivisme til dig, når den skal sendes til Jan Hoby!


Kommentar af Bare mig | 7. maj 2009 | 11:42

Hej alle

Tak for gode, positive udmeldinger. Lidt synd, at de kommer så sent ift. folk som allerede har forlagt partiet og søgt SF eller inaktiviteten, men godt ift. at opbygge en bred, stærk venstrefløj som kan hjælpe SF med at overtage Danmark ;-)

Også tak til Bjarne for at melde så klart ud IMOD de gode ændringsforslag. Jeg frygtede lidt, at du forsøgte at ride med på bølgen, og komme i HB som fornyer.


Kommentar af Jan Hoby | 7. maj 2009 | 11:51

Kære Christine Jeg ser ikke nogen modsætning mellem parlamenatarisme og aktivisme, tværtimod så ville det være absurd for revolutionære at frasige sig den parlamentariske kamparena: det er i centrum for det, folk opfatter som politik, og udgør et terræn, hvorpå debatter omkring samfundets retning kan finde sted. Når folk ønsker at få gjort noget ved en social dårligdom, forventer de normalt, at politikerne i parlamentet vil tage affære. Så selv om valgresultater ikke i sig selv kan skabe virkelig social forandring, kan de være målestok for folks ønsker om forandring. (som revolutionær fagforeningsleder agere jeg jo konstant i det spændingsfelt).

Ligeledes kan en valgkamp være med til at samle dem, der ønsker at ændre samfundet, og give dem mulighed for at præsentere deres ideer. Held til at få valgt bare et enkelt parlamentsmedlem eller byrådsmedlem kan give en platform for radikale synspunkter, som kan øve indflydelse på tusindvis mening.

Min problematisering gik på at enhedslisten ikke i særlig høj grad har haft og har det nødvendige blandingsforhold på plads. Men i det du skriver til Bjarne( som skulle være mig)understreger blot min pointe: "Jeg tror ikke på Bjarnes modsætning mellem parlamentarisme og aktivisme. Der er mange talerstole vi kan bruge for at lave samfundet om. Vi har ikke råd til at lade nogen stå tomme, folketinget er også en vigtig én. Vi skal bare have meget mere gang i de andre steder hvor Enhedslistens græsrødder arbejder: I fagbevægelsen, blandt studerende, blandt feminister, i solidaritetsbevægelsen og klimabevægelsen etc. Det er skidegodt at det faglige arbejde vinder mere plads i partiets konkrete arbejde og i vores selvforståelse. Det skal også præge folketingsgruppens arbejde" ...dette citat vidner om at du vel et eller andet sted er enig i at der har været og forsat er problemer, men vi er på rette vej :-). Så vores (eller din) uenig virker mere som en retorisk konstruktion.


Kommentar af Peter S. Nielsen | 7. maj 2009 | 14:57

Hej alle...

Det er helt klart en interessant debat hvad EL skal gøre for at kunne optage den plads på venstrefløjen, der i øjeblikket står så gabende tom. Personligt har jeg nok lidt en tendens til at insistere på den politiske side af dette spørgsmål og lade de organisatoriske og kommunikative dele af spørgsmålet blive til en konsekvens af den politiske orientering.

Er problemet i EL at der er for meget vægt på FT-gruppens arbejde, eller er problemet at dette arbejde bare ikke er revolutionært? Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst hørte en repræsentant for EL sige, at vi må gøre op med det nuværende system, at krisen beviste at kapitalismen havde spillet fallit eller opfordret arbejderklassen til direkte handlinger. Skævridningen af EL’s politiske mandat er en skævridning mellem det, som EL melder ud, og det som EL’s aktivister mener og taler med deres kammerater om.

Jeg har været på adskillige EL årsmøder og jeg er smerteligt bevidst om, at FT-gruppen ikke vælges som en politisk ledelse. Jeg er desværre også bevidst om, at FT-gruppen ikke tager dette seriøst. For så vidt, som FT-gruppen er en politisk ledelse (og det er blevet understreget af adskillige debattører), så er det også FT-gruppens ansvar at gøre sig politiske prioriteringer. Hurra for den udmelding om prioriteret arbejde, der kom for nylig (omend det var fremlæggelse af fakta), men buuh til at FT-gruppen ikke for længst har promoveret årsmødebeslutninger, har brugt FT til at tale til arbejderklassen og potentielle EL-medlemmer og til at den demokratiske kontrolinstans (HB) overhovedet ikke har reageret på dette.

Folk i DK ved jo godt, at FT er en narrehat - at alt, hvad der bliver diskuteret er klaret på forhånd og at debatterne er spil for galleriet, produktet af en svunden tid (måske endda en tid, som aldrig har været der...) Men denne almene indsigt, der er en vigtig årsag til politikerleden, bliver ikke udnyttet i EL. Vi opstiller i stedet en politisk struktur, hvor man skal være en del af et system (FT-jargon og -politik) som de fleste aktive medlemmer afskyr, for at kunne få indflydelse på politikken. Der foregår en professionalisering af EL, som udelukker de aktivister, der baserer sig i bevægelserne, som er aktive på gadeplan og de unge medlemmer, der ikke ønsker sig en "politiker-karriere".

Dette er ikke organisatoriske men politiske problemer. Forsøger vi at løse dem rent organisatorisk, så kan jeg godt dele Bjarnes bekymring for at vi får de samme resultater, men en dårligere proces. Til gengæld er jeg ikke enig med Bjarne i, at det blot er en anden organisatorisk løsning (ændring af arbejdsbeskrivelse for de ansatte), der skal til for at løse problemet.

Som Jan Hoby nævner, så er der stærke kræfter indenfor EL, som ikke ønsker, at vi skal være et arbejderparti. Desværre er det meget få af dem, der stiller sig frem og fremfører deres holdninger på et årsmøde. Det er mere opportunt, at holde tand for tunge, at markere sig på de store samlende sager og "gøre en god figur". Grundet manglende skoling, som en anden debattør også nævner, er det umuligt at få afklaret disse uenigheder i EL.

Dette giver sig konkret udslag i et væld af ligegyldigheder hver eneste gang EL skal beslutte sig for noget. I diskussionen om partiets forhold til religion fik enhver tosse med en holdning lov til at stille forslag, der var fuldstændigt ukvalificerede til debat. I partiets medlemsblad er læserbrevsspalterne åbne for de mest perfide og ligegyldige meningstilkendegivelser. Ingen politisk styring af EL’s debatter finder sted og når det sker, så ender vi op med ubrugelige kompromisforslag, der forsøger at samle modsatrettede holdninger. Tag f.eks. EL’s holdning til forbud mod sexkøb. Vi mener at sexkøb skal være forbudt, for så vidt som de sociale betingelser for sexkøb og salg af menneskekroppe er ophørt. Det er en fuldstændig håbløs position, hvor EL i sidste ende ikke mener noget - det samme er ved at ske med FN-debatten.

Så for at konkludere:

- Enhedslistens problem er ikke af organisatorisk, men af politisk art. Jeg bakker helt klart op om mere ledelse, men mere ledelse stiller straks spørgsmålet, mere af hvilken ledelse og til hvad? Mere antikapitalistisk ledelse, mere ledelse af kampe, mere ledelse i klassen og mere ledelse af partiet. Dette vil fortsat være et politisk slagsmål.

- Betingelserne for en fornyelse af partiets ledelsesstil er ikke at profesionalisere HB, men at politisere og skole EL. HB må afspejle partiets arbejde, prioriteringer og opgaver og tilføje arbejdet med disse retning og analyse. Det er i modsætning til et dårligt skolet og reaktivt HB, der ikke gennem egen aktivitet og eksempel kan anspore partiet til aktivitet.

- Det, der kan opnås på årsmødet er en klar antikapitalistisk markering. En opslutning til konkrete aktiviteter og kampe i DK (særligt klimakampen, krisen og forberedelserne til overenskomsterne - samt disses kobling til såvel EU som kommuner).

- Når denne udvikling er påbegyndt, så tror jeg, at diskussionen om organisatoriske tiltag bliver langt skarpere.

Kammeratlig hilsen

/Peter S. Nielsen

P.S. Jeg mener at de folk, der sidder på poster i EL gør et godt stykke arbejde og jeg er glad for den tid de bruger på projektet. Disse overvejelser er af ren politisk art.


Kommentar af Søren Guts | 7. maj 2009 | 16:05

Fin debat, en skam, at den ikke føres i medlemsbladet. Jeg mener, at EL har mindst tre organisatoriske problemer:

1: De alt for svage lokalafdelinger 2: Omstillingen til aktivist/elite-parti til et større parti 3: Dårlig ledelsesstruktur

Hvis man ser på listen med resultater fra urafstemningen, kan man konstatere, at der rundt omkring i parties ca. 70 afdelinger sidder en lille håndfuld hvert sted. At den aktive del af afdelingerne er meget lille. Dvs. betyder, at der reelt ikke på landsplan er ordentlige, stærke grundorganisationer, som kunne være modspil til en ledelse. Det betyder desværre også, at disse grundorganisationer ikke er særligt stærke til at føre vores politik ud lokalt, og det betyder at diskussionen rundt omkring ikke rigtigt bliver frugtbar. (dette sidste baseret på mine egne oplevelser i en lille afdeling. Det er muligt at det fungerer bedre i andre afdelinger af samme størrelse). EL har nogle få større afdelinger i Kbh., Århus, Odense, men også her kan man se, at det er en meget lille %-del, som kommer til møderne. De svager grundorganisationer er efter min mening det allerstørste organisatoriske problem for listen. Det bedste middel til at løse dette er jo flere medlemmer, især udenfor Kbh., men de kommer ikke bare sådan. Og de vil nemt blive skræmt væk af afdelingernes nuværende (s)tilstand. Det er et problem uden nemme løsninger, men HB bør være meget fokuseret på at støtte afdelingerne, og ikke blot ved at hælde uddelingsmaterialer i hovedet på dem. (og en opdeling af de få kæmpe afdelinger, vil nok heller ikke være dårligt).

2: EL er på ret kort tid gået fra 1000 til 4300 medlmmer. Man har ikke taget nogen konsekvenser heraf. Man vil gerne være et stort parti, men gør sig ingen overvejelser over, hvad det medfører. Efter min mening vil det uværgeligt betyde, at "vælgerforeningsdelen" vokser stærkere end aktivist-delen. Det er der for så vidt ikke noget ondt i. Man bør blot gøre sig klart, at man ikke kan forvente samme aktivitetsniveau, som tidligere. Man skal heller ikke tro, at man kan fyre en masse medlemsdebatter af på kort tid, og at alle vil forholde sig til dem. Det vil gå lidt langsommere. De nye medlemmer er nok heller ikke så skolede, som de gamle. De kunne man modvirke ved hjælp af medlemsbladet og ved kurser for de nye, som gerne vil være aktive. (skoling er vist blevet et fy-ord). Men det vigtige er, at ideen om et parti, hvor alle går på gaden samtidig, ikke holder længere.

3: Ledelsen. Vi har reelt et to-strenget ledelsessystem. HB og Folketingsgruppen/sekretariatet. Hvor den ene del er fritidspolitikere/aktivister og den anden del er professionelle. Det er vist klart at se, hvem der uværgeligt vil være stærkest. Vil man styrke partidemokratiet, skal man styrke HB/FU. En formand har ingen gang på jorden, men måske et formandsskab vil kunne glide ned hos den ret "konservative" aktivistdel af partiet. En anden løsning kunne være frikøbstimer til FU, så de havde bedre mulighed for at få deres hverdag til at hænge sammen, og FU ikke blot skal bestå af folk uden familie forpligtigelser.

Nå, det var vist ord nok for denne gang.


Kommentar af Jan Hoby | 7. maj 2009 | 17:12

Kære Peter S. Nielsen

Skide godt indlæg i debatten, - klart, enkelt og præcist :-). Selvom begrebet "professionel ledelse" er et af disse "new speak" udtryk hentet fra New Public Management-værktøjskassen, - så betyder professionel ledelse i mit optik, mere politisk ledelse men et klart antikapitalistisk klasseperspektiv. Men du har ret "professionel ledelse" er et tvetydigt og flertydigt begreb.


Kommentar af Christine Lundgaard | 7. maj 2009 | 17:13

Øj, den blir ved og ved! Vil I være med til også at debattere helt konkrete måder Enhedslisten kan lave jordnære forbedringer for flere mennesker, allerede i dag? Så vi måske blir så stort et parti at det virkelig blir nødvendigt at geare strukturen om og ha en klar ledelse?

Så vil jeg gerne invitere alle til at gi et indspark på denne blog: http://www.modkraft.dk/spip.php?art...

- eller: Hvis du er medlem af Enhedslisten og skal på årsmøde i weekenden, så duk op til en workshop om ’Rød Hverdag’, fredag kl. 19. Workshoppen hedder ”Styrk alternativet til venstre” og det er mig, der er tovholder...

’Rød hverdag’ dækker over konkrete forbedringer skabt nedefra af folk som os. Det kan måske blive spiren til en ny arbejdsstil for Enhedslisten. Hvis vi viser, at det med enkle midler kan la sig gøre at skabe mere konkret velfærd og velvære til folk, er der en chance for at flere folk får mod på at slås for det.

(Kære Jan: Jeg bruger ikke krudt på at være "retorisk uenig" med nogen, så det er da fedt hvis vi er enige om det grundlæggende hér: At det gælder om at satse på de konkrete kampe og gøre vores parti meget bedre til at kæmpe dem og koordinere dem. Og gøre ledelsen i stand til at lede og prioritere i en organisation der er bygget op så det faktisk kan la sig gøre. Jeg tror ikke det skal komme fra vores rep´er i folketinget. Deres opgave er at være effektive talspersoner. Det synes jeg også de er, og selvfølgelig skal de være bedre endnu, ligesom HB (mig selv inkl.) og alle mulige andre skal. Jeg synes også klart vores talspersoner og ledelse skal afspejle bedre hvordan resten af befolkningen ser ud.)


Kommentar af Mikkel Skov Petersen | 7. maj 2009 | 17:27

@Peter S. Nielsen: Hvad betyder skoling? Og hvem skal skoles af hvem?


Kommentar af Ulrik S. Kohl | 7. maj 2009 | 19:27

Hej alle: jeg har i den her blog givet mit bud på en styrkelse af partiets struktur. Som flere gør opmærksom på, er der andre problemer, som partiet bakser med. Det er jeg enig i. Jeg synes der er en hel del ting, vi skal lave grundigt om i den måde vi gør ting på og i den måde vi ser på os selv på. Men det her indspark har altså handlet om struktur.

Tak til alle der er kommet med konstruktive indlæg. Der er efterhånden så mange, at det er svært at gribe fat i hvert enkelt, selvom jeg har læst dem grundigt. Ser frem til at debatten fortsætter også andre steder end her på modkraft – og at alle ordene munder ud i handling.

Hej Søren: Enig i din præcise beskrivelse af 3 vigtige organisatoriske problemer. Og fuld af undren overfor hvorfor partiet ikke for længst har fået en formand/kvinde.

Jeg kan faktisk slet ikke forestille mig Enhedsliste-folk, som aktivt arbejder for at afskaffe formænd og forkvinder i de fagforeninger, andelsforeninger, sportsklubber og så videre, som de fleste af os også er medlemmer af. Så hvorfor skal vi lige præcis i vores eget parti ikke ha en ansvarlig, demokratisk valgt forkvinde/mand?

Hej Rosa: Vigtig pointe at leder-evner ikke er noget man bliver født med, men noget man kan lære. At arbejde for kammeratskab og indbyrdes solidaritet i ledelses-kollektivet hører efter min mening også med til at være en god leder i partiet.

Hej Christine: Ser frem til at folk fra Organisationsudvalget (som har arbejdet med disse spørgsmål i lang tid) samler op på den her debat og opstiller konkrete forslag til ændringer. Frem i lyset med udvalgets bud – og tak fordi du har smidt dine egne på banen!


Kommentar af Peter S. Nielsen | 8. maj 2009 | 12:54

@Mikkel: Jeg glemte vist lige, at "skoling" er et fy-ord på nogle dele af venstrefløjen. Men det påpeges flere steder i debatten hvad jeg mener med skoling:

- Udvikling af lederevner (Se Ulriks svar til Rosa)

- Udvikling af analyseevner

- Udvikling af taktiske og strategiske evner

- Teoretisk afklaring

Forestillingen om, at nogen skal skoles af nogen andre er forældet og opbrugt. Det er klart, at kammerater med særlig indsigt og erfaring skal uddanne resten, men det er samtidig klart, at sådan en uddannelse altid er en to-vejs proces. Den der lærer fra sig lærer naturligvis også selv, men det er nødvendigt at den slags læring organiseres.

I gamle dage blev den slags kaldt skoling, nu er der nogen, der kalder det kurser. Så længe det er det samme vi taler om er jeg ligeglad. Det eneste, der er værd at påpege er, at når der ikke foregår en demokratisk organiseret erfaringsdeling og uddannelse af medlemmer, så bliver det et demokratisk problem.

Kammeratlig hilsen

/Peter S. Nielsen


Kommentar af Alfred Lang | 8. maj 2009 | 14:14

Kommentar fra et ikke-medlem af Enhedslisten:

Jeg undrer mig over, at sådanne traditionelle organisatoriske normaliseringstiltag bliver fremstillet som vejen til fornyelse. På tysk har man et godt udtryk for dette: "Olle Karamellen" – gammel vin på nye flasker.... At udnævne en formand, ophæve rotationsordningen og andre lignende organisatoriske tiltag vil efter min mening IKKE bringe de nødvendige politiske fornyelser med sig. Det vil heller ikke give flere tilhængere for ikke at snakke om udbredelsen af samfundsalternativer.

Derimod vil det åbne sluserne for en yderligere hierarkisering af partiapparatet. Dette anskueliggøres til fulde af partierne fra SF, Socialdemokratiet og ud til højre. I stedet for sådadanne surrogat-initiativer burde Enhedslisten på den ene side turde springe ud i projekter, der tager udgangspunkt i de mange brændende problemer, de fleste mennesker idag bakser med hver for sig og skabe et politisk perspektiv, der sprænger de samfundsmæssige gængse rentabilitetsrammer.

Så som en offensiv kamp for indførelse af en borgerløn til alle (den marxistiske kamp for afskaffelsen af lønarbejdet), gratis offentlig transport, gratis boliger til alle (bare kald mig utopist! :-) ), gratis internet til alle, samfundsmæssiggørelse af energisektoren, bilfrie byer, beboerstyrede og samfundsfinansierede kreative værksteder i bykvarterene, autonome børne – og ungdomshuse, selvstyrede kvindekrisecentre, opløsning af alle asylcentre – åbne grænser for alle, etc., etc. Der er nok at tage fat på! ( Finansieringen? At bryde den gængse profitorienterede budgetlægning ved at ekspropriere finanskapitalens sektor og omlægge alt fra at være produktions/markeds orienteret til at blive økologisk forsvarlig BEHOVSorienteret. Vi er jo anti-kapitalister)

På det organisatoriske plan burde Enhedslisten organisere åbne og kontinuerlige VELFÆRDSFORA fra neden i bykvarterene, på arbejdspladserne, i forstæderne, i landdistrikterne - som permanent forbindelsesled og mobiliseringsbase. Det ville på sigt forandre det nuværende parlamentariske fokus til gavn for en basisorienteret mobiliserings- og politikudviklende arbejdsstil.

hilsener
- en gammel autonom og tidl. medlem af Venstresocialisterne


Kommentar af Et andet ikke-medlem | 8. maj 2009 | 21:30

Hej Alfred

Ærgerligt med den slags forudsigeligheder fra den autonome sidelinje...

I en anden blog har Mikkel Skov Petersen sådan set allerede svaret:

"Der er ikke nogen indbygget modsætning mellem utopier (eller kald det drømme, visioner, håb, forestillinger) og at gribe fat i dagligdagens problemer. Tværtimod vil jeg mene at de to bør være et par - og det endda i bedste dialektiske forstand.

Det er gennem utopierne vi ser anderledes på dagligdagen, og det i identifikationen af problemerne i dagligdagen, at vi formulerer utopierne.

En anden modstilling er dén mellem aktivisme/medlemmer/afdelinger og parlamentarismen. Ganske som ovenfor beskrevet står dette par i et dialektisk forhold til hinanden."

Læs resten her (3. kommentar): http://www.modkraft.dk/spip.php?art...


Kommentar af Alfred Lang | 9. maj 2009 | 01:43

- Det er ikke særlig konstruktivt at svare med sådan en indholdsløs floskel som ”ærgerligt forudsigeligt”, for hvilket svar forventer du på det?

- Hvordan kan du forudsætte, at jeg har læst et indlæg i en anden blog?

Efter jeg har læst indlægget, må jeg sige, at dette ikke er dækkende for mine kritiske bemærkninger om hierarkiseringstiltag versus politisk fornyelse.


PS.

Apropos :-) Interesserede vil jeg henvise til en artikel om kritikken af venstrefløjens udbredte systemimmanente forhold til LØNarbejdet: http://aktivist.nu/spip.php?article32


Kommentar af Et andet ikke-medlem | 9. maj 2009 | 03:16

Hej Alfred

Beklager misforståelsen. Jeg forudsatte ikke, at du havde læst den anden debat. Jeg henviste bare til den, fordi jeg synes, den svarer meget godt på din kritik.

Jeg synes, at din kritik er forudsigelig i den forstand, at den siger en masse "rigtigt": Det kunne være fedt, hvis det ikke var nødvendigt med organisation, hierarki, bureaukrati, mediestrategi, medlemspleje osv., osv. - men at det bare kørte automatisk, fordi der var ild i medlemmerne og alle ville det bedste for alle helt af sig selv.

Men det er nødvendigt. I hvert fald på for en del af en partiorganisations vedkommende - hvis man vel at mærke er interesseret i at vinde og ikke bare markere korrekte standpunkter for syns skyld.

Og det kan jeg ved den søde grød ikke ikke se er i modsætning til de ting, som du og anrdre bringer på banen ift. at Enhedslisten i højere grad bør være til stede i organisationerne, bevægelserne og folks hverdag. Det handler jo om at gå på to ben, og jeg synes netop, at Ulrik Kohl i dette indledende indlæg og "Pels på stangen" har understreget behoet for begge dele.

Det forudsigelige fra din side er efter min mening den omkostningsfrie kritik af en diskussion om en effektivisering af partiet, for du får det lynhurtigt til at lyde som om, det er det eneste, det handler om - og DET er netop en falsk påstand/modsætning ift. hvad der rent faktisk gives udtryk for. Derfor henvisningen til Mikkel Skov Petersens indlæg, der understreger denne pointe.

Christine Lundgaard har i et helt tredje indlæg påpeget, at Enhedslisten netop bør benytte sig af alle de talerstole, der findes, herunder den parlamentariske i Folketinget. Jeg kan ikke se, hvorfor man skulle undlade det, når nu os venstreradikale så ofte med stor patos ynder at citere Malcolm X for at sige, at vi skal kæmpe "by all means necessary".

Ligeså forkert det er at tro, at vi udelukkende kan ændre noget via Folketinget, er det at drømme om at al forandring kommer gennem gang i gaden. Kombinationen derimod - det er vejen!


Kommentar af Alfred Lang | 9. maj 2009 | 21:17

Tak for det mere nuancerede svar. Nu har jeg udelukkende taget højde for, hvad hierarkiserende tiltag som formand/mindre hovedbestyrelse/forretningsudvalg/ophævelse af rotationen, etc. betyder for en venstrefløjsorganisation, der i FORVEJEN har sit synlige omdrejningspunkt i folketingsarbejdet.

Disse debatter om organisationsstrukturelle opstramninger er på ingen måde nyt, men har hærget den revolutionære venstrefløj siden 1970’erne. Hver gang det gik skævt (og det gjorde det ganske ofte), er denne debat gået i selvsving – også i VS, hvor jeg en del år har haft mit aktivitets ståsted.

Det jeg har påpeget er, at sådanne tiltag ikke løser noget som helst, men som regel FORVÆRRER problemerne, fordi de ikke udvider basisdemokratiet men hierarkiserer organisationslivet yderligere.

Derudover mener jeg, at revolutionære organisationer i deres organiserings– og politikudvikling ALTID bør synliggøre, hvordan alternative strukturer i fremtiden kunne se ud på samfundsplan. At kopiere mere eller mindre de hierarkiske beslutningsstrukturer, som vi kender fra de politiske og erhvervsmæssige samfundsstøtter er ingen vej frem. Det understreger bare et yderligere ryk i tilpasningsprocessen (normaliseringen a la SF og før hen Socialdemokratiet).

At dette organisatoriske ledelseskoncept forsøges gjort mere acceptabelt ved at betone den nødvendige samordning med en politisk fornyelse, ændrer ikke på normaliseringskursen.


En bemærkning udenfor denne debats ramme:

Du kalder dig selv venstreradikal, men i min optik inkluderer en venstreradikal positionering bestemt ikke parlamentarisme. Jeg kender ingen venstreradikal strømning – hverken historisk set eller aktuelt - der opfatter den borgerlige parlamentarisme som del af en revolutionær strategi, hvor meget den internationale venstreradikale strømning end er præget af diversitet. Det giver bare ingen mening at kalde sig venstreradikal og samtidigt arbejde indenfor de parlamentariske rammer...sorry.

Et par modifikationer :
- Måske ville situationen være en anden, hvis en allerede eksisterende, stærk bevægelse kollektivt besluttede at udvide kampen også til de parlamentariske rammer, samtidigt med at en omfattende revolutionær proces var igang. Men disse forudsætninger er slet ikke til stede nogen steder.

- Kommunale repræsentationer kan under visse betingelser forholde sig anderledes, da disse kan foregå tættere til begivenhederne og derfor kan påvirkes i en dialektisk relation til eksisterende lokale basiskampe.

Den revolutionære venstrefløj har i historiens løb haft overvejende NEGATIVE erfaringer med deltagelse i de parlamentariske rammer. For det meste var det ensbetydende med en bevidst eller ubevidst nedprioritering af de folkelige og direkte kampe fra neden, til fordel for den parlamentariske dagsorden som aktiviteternes centrum. Altså en transformation af tidligere basisaktiviteter ind i de parlamentariske rammers præmisser.

Alt for ofte har det bevirket en udvikling til højre, en gradvis tilpasning i takt med fortoningen af de oprindelige socialistiske perspektiver, revolutionære strategier, systembrydende krav og visioner. Eksempler er der rigtig mange af. Af nyere dato : Rifondazione i Italien og partiet Die Linke i Berlin.

Derimod kender jeg ikke nogen eksempler på, at venstrefløjspartiers intregration i palamentariske rammer for alvor har rykket noget som helst. Gør du ?

Det er nøjagtig denne problemstilling, Enhedslisten permanent bakser med og bliver opslidt af ...


Kommentarfunktionen er lukket


skrev på denne blog fra 2008 til 2010. I den tid var han forvalter på Københavns Auktioner og arbejdede i Fagbevægelsen Mod Unionen, samtidigt med at han var medlem af 3F Lager, Post & Service og en del af græsrodsinitiativet Fighters+Lovers, som forsvarer politiske friheder mod angreb fra udemokratiske terrorlove.

I perioden var han endvidere kontaktperson for Enhedslisten på Vesterbro i København.

Ulrik S. Kohl indgår nu i Modkrafts nyhedsredaktion og er ikke længere aktiv blogger.




Blogarkiv

16. februar 2012
Med Modkraft mod højre?
22 kommentarer

2. februar 2012
Stands godhedsgøglet!
32 kommentarer

13. januar 2012
Rystende rødt angreb på ROJ TV
14 kommentarer

17. november 2011
Hår eller boller i suppen?
12 kommentarer

28. september 2011
Et grimt angreb på det frie ord
41 kommentarer

19. september 2011
Nu kommer kamelernes tid
38 kommentarer

27. maj 2010
Fremtiden er uskrevet

17. januar 2010
Farvel og tak til Enhedslisten!
17 kommentarer

2. september 2009
Odense Lufthavn
9 kommentarer

24. august 2009
Er enden nær for Enhedslisten? Svar og vind gammel rom fra Cuba
53 kommentarer

1 2 3 4 >

Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer