Vi er flyttet! modkraft.dk



Aarhus møder anti-muslimer med fest og farver

Aarhus Byråd inviterer til folkefest for tolerance i protest mod højreekstrem march i byen. Venstrefløjen og fagbevægelsen holder demonstration med hjælp fra København og Aalborg. Men er fest og farver nok til at stoppe den yderste højrefløj?

Af Rune Eltard-Sørensen/Monsun - 27. februar 2012
Emneord · Aktivister


Når den anti-muslimske gruppe English Defence League og deres ligesindede fra Danmark og resten af Europa samles i Aarhus den 31. marts vil de blive mødt af en festlig demonstration med parolen »Aarhus for mangfoldighed«.

Protesten er indkaldt af paraplyorganisationen Anti-racistisk Netværk og anbefales af den lokale afdeling af 3F Ungdom, Dansk Socialdemokratisk Ungdom, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, LO Aarhus og Tømrer- og Bygningssnedkernes Klub i Aarhus.

– Højreekstremisterne i English Defense League vil bruge Aarhus som kulisse for at sprede deres budskaber om had og vold. Det vil vi gå imod ved at invitere til folkefest, hvor vi fejrer sammenhold, demokrati og mangfoldighed, fortæller Jonas Rasmussen fra initiativet Aarhus for Mangfoldighed.

Læs artiklen »Aarhus fester mod højreekstremister« hos Aarhus Stiftstidende.

Læs mere om »Aarhus for mangfoldighed« på Facebook.

Læs pressemeddelsen »Alle pædagogstuderende til Aarhus« hos Pædagogstuderendes Landssammenslutning.

Byråd på barrikaden

Også Aarhus Byråd har engageret sig i kampen mod højreekstremisternes stort anlagte march i den jyske hovedstad.

Læs artiklen »Ultra-nationalister fra hele Europa vil demonstrere i Aarhus« hos Modkraft.

JPEG - 75 kb
31. marts går Aarhus endnu en gang på gaden for mangfoldighed. Her gadefesten »Mejlgade for Mangfoldighed«, der sidste år samlede flere end 20.000 mennesker. Foto: Jakob Neerbek.

Byens politikere – fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti – inviterer »alle gode kræfter« til at deltage i en stor markering på FN’s internationale dag imod racisme den 21. marts.

Det sker som en utvetydig protest mod English Defence League og deres europæiske underafdelinger.

»Sådanne ekstremisters modbydelige menneskesyn må ikke stå uimodsagt – her eller andre steder. Aarhus vil ikke se passivt til, når vores by misbruges som platform for deres synspunkter,« skriver borgmester Jacob Bundsgaard (S) i et åbent brev forud for byrådets arrangement.

»Derfor har jeg, med opbakning fra samtlige partier i byrådet, taget initiativ til en tværpolitisk fejring af tolerance. Alle byens borgere, foreninger, organisationer og erhvervsliv med videre inviteres til at bakke op om dagen,« lyder det fra borgmesteren.

Læs artiklen »Aarhus står sammen i historisk tolerance-aktion« hos Aarhus Stiftstidende.

Læs pressemeddelelsen » Aarhus hylder tolerancen« hos Aarhus Kommune.

Se borgmester Jacob Bundsgaards videobesked.

Læs artiklen »Byråd med i kamp mod ekstremisme« hos Jyllands-Posten.

Besøg Facebookgruppen »Aarhus hylder tolerancen« her.

Konfrontation eller fest?

At byrådet laver deres egen markering i stedet for at bakke op om venstrefløjen og fagbevægelsens initiativ giver ikke anledning til sure miner.

Tværtimod.

– Vi bakker helhjertet op om byrådets initiativ. Det, at et samlet byråd tager afstand fra English Defence Leagues’ demonstration er afgørende. Vi synes, det er alle tiders, at vi ikke bare får en fornuftig markering, men hele to. Vi opfordrer alle borgere i Århus til at møde op og støtte markeringerne både den 21. og 31. marts, siger Jonas Rasmussen fra Aarhus for Mangfoldighed.

Derimod er der i Aarhus tilsyneladende bekymring for udsigten til, at militante venstrefløjsaktivister vil søge en konfrontation med de anti-muslimske demonstranter den 31. marts.

Den aarhusianske Modkraft-blogger Jakob Lindblom skriver således i et indlæg om de kommende protester, at det vil være »usolidarisk« hvis anti-racister udenbys fra skaber ballade.

»Faktum er, at hvis der sker så meget som det mindste lille blokadeforsøg eller konfrontationsforsøg, så risikerer vi at tabe det arbejde med at brede det antifascistiske arbejde bredt ud og imødegå politiets og pressens løgne, som mange af os har knoklet for. Vi eller rettere I risikerer kort sagt at give dem ret og bombe det antifascistiske arbejde i Århus mange år tilbage,« skriver Jakob Lindblom.

Læs Jacobs blog »Danish Defence League på tur i SFO’en« og deltag i debatten hos Modkraft.

JPEG - 97.1 kb
Antifacister i tusindtal forventes til Aarhus 31. marts. Det har udløst en debat om mål og midler på Modkrafts blogs. Foto: Peter Kristensen.

Hans opsang kommer efter. at enkelte debattører på Sarah Victoria-Brunns Modkraft-blog har efterlyst mere end bare symbolske protester mod den yderste højrefløjs march.

»Man skal så vidt muligt undgå konfrontation, men det er kun så længe, de bløde metoder virker. Jeg tror ikke, man kan tie DDL/EDL til tavshed bare ved at holde en stor fest et andet sted i byen. Hvad man kan frygte, er, at de føler, at deres demoer er en succes, og at de vil gøre Aarhus til et fast mødested, fordi de ikke virkelig får følelsen af at være uvelkomne,« skriver Erik Salsø fra Libertære Socialister.

»Jeg synes, der er et problem på venstrefløjen, hvor det hele udelukkende handler om bredde og god presse, på bekostning af målretningen og den direkte aktion,« mener debattøren.

Læs Sarah Victoria-Brunns blog »Nazi-march i Århus - hvad nu?« og deltag i debatten hos Modkraft.

I hovedstaden har initiativet »København for mangfoldighed« indkaldt til flere informationsmøder forud for en fælles bustur.

Læs om begivenheden »Info-møde: Bustur til Århus« hos Modkraft.

Besøg Facebook-gruppen »Bustur til Århus«.

I Aalborg har Anti-racistisk Netværk annonceret et større støtteshow den 16. marts, som blandt andet skal skabe opmærksomhed omkring en fælles afgang til Aarhus-demonstrationen.

Læs mere om begivenheden »Aalborg: Støtteshow for ARN Nord« hos Modkraft.


De kommende dage


Modkraft FOTO
26. februar 2012 | Foto

Stop ACTA


20. februar 2012 | Foto

Fastelavn i Ungeren


6. februar 2012 | Foto

Anima blander sig i modeugen


11. januar 2012 | Foto

Roj TV i retten


4. januar 2012 | Foto

De hjemløses nytårskur



Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer