Hverken maveskind, korte kjoler eller røde læber kan undskylde en voldtægt. Det blev slået fast af omkring 50 letpåklædte århusianske aktivister af begge køn, da de fredag gik fra Rådhuspladsen til Botanisk Have i samlet slutwalk.
Af Jon Rostgaard Boiesen og Charlotte Lund - 11. juli 2011
Emneord
· Kultur & køn
»Nej betyder nej, hvor svært kan det være?«
Der var balder, kavalergange og nøgne mandemaver over hele linjen, da en gruppe sluts m/k trodsede regnen og gik i protestmarch mod luderstempler, chikane og mistænkeliggørelse af voldtægtsofre.
Se Århus Stifttidendes billeder af slutwalken her
Slutwalken gik gennem Århus Midtby og vakte en del opsigt, mest positiv i form af glade tilråb og dyt i hornet, men en enkelt mandlig deltager oplevede dog at blive spyttet efter og få fingeren fra en forbikørende bil.
Mange tog også imod Slutwalkens løbesedler, inklusiv en pornobiograf-ejer, der stod uden for sin butik og nød solen.
Læs artiklen »Slut Walk i Aarhus« hos Århus Stifttidende
– Det er aldrig offerets skyld, at hun bliver voldtaget. Og det kan hverken adfærd eller påklædning ændre på, fastslår Anne Hegelund, som var en af arrangørerne af Slutwalken, til Modkraft.
Ifølge arrangørerne var Slutwalken er succes, både når det kommer til antallet af sluts og til århusianernes reaktion.
Læs artiklen »Vi er sluts - og stolte af det« hos Modkraft
– På trods af dårligt vejr mødte der flere op end forventet. Og folk virkede generelt meget positive og interesserede, så vi mener, at det gik rigtigt godt, fortæller Anne Hegelund.
Hun tilføjer, at hun med slutwalken håber at kunne sætte nogle tanker i gang hos folk. Formålet er at erobre skældsordene tilbage og en gang for alle slå fast, at der aldrig er nogen, der selv beder om at blive voldtaget.
– Vi har vel allesammen oplevet mænd, der mener, det er i orden at råbe efter eller endog gramse på piger, som går i mindre tøj end gennemsnittet. Hvis vi med denne aktion kan få nogle af dem til at reflektere over deres opførsel, er vi nået langt.
Se Modkrafts billedserie fra den københavnske Slutwalk her
En af Slutwalkens væsentligste budskaber er, at påklædning aldrig kan bruges som forklaring på voldtægt. Og ifølge Anne Hegelund viser lederen i Århus Stiftidende dagen derpå, at der er god grund til at gentage det budskab.
Her hedder det blandt andet:
»Der er ingen tvivl om, at risikoen for at en kvinde bliver udsat for chikane eller voldtægt stiger, hvis hun er klædt ekstremt udfordrende. Derfor er der grund til at opfordre kvinderne til at tænke lidt over, hvilke signaler de sender med deres påklædning«.
Læs lederen »Tænk over påklædningen« hos Århus Stiftidende
Ifølge lederskribenten bør man som kvinde tænke over sin fremtoning, så hun undgår at sende sådanne signaler - også selvom det kommer til at diktere tøjvalget.
»Det er også fuldt forståeligt, at kvinder føler det groft nedværdigende og dybt urimeligt, at de ikke kan tage det tøj på eller optræde, som de har lyst til uden at skulle frygte overfald eller chikane. Men sådan er det desværre.«
Det synspunkt finder folkene bag Slutwalken stærkt betænkeligt.
»Det gør kun ondt værre, når man efter en voldtægt skal læse i Stiftidende, at man selv har en del af skylden, ved ikke at have ’tænkt sig om’. Om så alle Danmarks kvinder rendte rundt i burka, ville der nok stadig ske overfald. Så kan vi ikke please droppe den der, ’det er aldrig en kvindes egen skyld, MEN...’ og i stedet slå fast: det er ALDRIG en kvindes egen skyld. PUNKTUM!«, skriver Slutwalk-arrangør Maria Sloth i en kommentar til lederen på Århus Stiftstidendes hjemmeside.
Læs artiklen »SlutWalks Sweep The Nation« hos Huffington Post
– Vi ønsker at gøre op med slut-shaming og det luderstempel, der i yderste konsekvens bruges til at retfærdiggøre voldtægt. Vi ønsker at fortælle ofrene, at det ikke er deres skyld, men alene gerningsmandens, uddyber hun til Modkraft
Slutwalks er blevet en verdensomspændende protest mod forestillingen om, at kvinder, med deres påklædning, er medansvarlige for seksuel vold. Det startede som en reaktion mod en canadisk politibetjents udtalelser i april i år.
– Hvis man som kvinde vil undgå at blive voldtaget, skal man lade være med at klæde sig som en slut, sagde han til canadisk tv.
Efter Slutwalks mening gør han dermed offeret medansvarlig for seksuelle overgreb. En holdning som de er lodret imod. »Voldtægt er en fortsætlig voldsgerning foretaget imod et andet menneskes vilje. Der er ALDRIG noget, der hedder ’hun lagde selv op til det’,« hedder det blandt andet på slutwalks danske hjemmeside.
Læs artiklen »Sluts på gaden mod kvindevold« hos Modkraft
Siden april har der været Slutwalks i Canada, USA, England og Holland. Og nu også i Danmark, hvor både københavnere og århusianere er gået på gaden for at protestere med udtalelsen ved at klæde sig slutty for at understrege, at voldtægt aldrig er ofrets skyld. »A dress is not a yes«, som et af Slutwalks slogans lyder.
Hele ideen med at slut-stemple kvinder, som ikke opfører sig i overensstemmelse med de pæne normer, er både forældede og sexistiske. Og skal arkivers hurtigst muligt, mener folkene bag Slutwalken.
Og det skal den skam og fordømmelse, der alt for ofte rammer dem, som foretrækker stramtsiddende tøj eller et aktivt sexliv, i øvrigt også.
– Vi kan ikke være billige, for vi er slet ikke til salg. Uanset hvad vi gør med vores krop, tilhører den stadig os selv. Det burde være en indlysende sandhed, at intet retfærdiggør en voldtægt. Der er ikke rabat, hvis hun har make-up på, siger Eini Carina Grønvold, som arrangerede den københavnske slutwalk, til Modkraft.
Se billederne fra Slutwalk Toronto, som startede det hele
Det handler om at gøre op med luderstemplets negative ladning. Det er også derfor, at bevægelsen har valgt at bruge ordet slut – et engelsk udtryk, der kan oversættes til »skøge« – om sig selv.
Læs kronikken »SlutWalks and the future of feminism« hos Washinton Post
– Vi vil ophæve den negative betydning, som folk lægger i begrebet, på samme måde som queer-bevælgelsen ændrede et skældsord til et powerord. Slut er et konstrueret begreb, det er ikke noget, som man er. Det er noget, som folk kalder én ud fra nogle forældede normer. Og det er dem, vi skal udfordre, siger Eini Carina Grønvold.

Nye numre online:
International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.
28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.
19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)
27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.
27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.