Vi er flyttet! modkraft.dk



Autonome og SF’ere efterlyser mere Modkraft

SF hører ikke hjemme på hverken venstrefløjen eller Modkraft, mener anti-parlamentariske aktivister. Regeringspartiets støtter er derimod begejstrede for Danmarks progressive internetportal. Det kom frem på velbesøgt debatmøde om emnet.

Af Rune Eltard-Sørensen/Monsun - 21. februar 2012
Emneord · Aktivister


Modsætninger mødtes, og heftig debat opstod, da Modkrafts støtteforening Medkraft torsdag aften den 16. februar samlede omkring 60 mennesker i kulturhuset Støberiet på Nørrebro til en diskussion over emnet »Er Modkraft for højredrejet?«.

Spørgsmål og kommentarer fra de fremmødte gjorde det tydeligt, at mens den anti-parlamentariske venstrefløj ser med stor bekymring på SF’s politiske udvikling og regeringspartiets plads på Modkraft, så er der langt fra stemning for at ekskludere det fra portalens blogsfære.

Derimod blev der efterlyst en mere kritisk journalistisk dækning og en diskussion af den nye regering på Modkraft.

Flere gav desuden udtryk for et ønske om, at portalen søsætter endnu flere initiativer og arrangementer, som gør det muligt for venstrefløjen at diskutere på tværs af grupper og sociale miljøer.

»En legitimeringsmaskine for regeringen«

Baggrunden for debatmødet i Støberiets café var Eskil Halbergs blog »Svære tider på Modkraft«, hvori han raser over, at »Modkraft i stigende grad er blevet en legitimeringsmaskine for regeringens politik«.

Han beskylder i samme åndedrag Socialdemokraterne og SF for at føre nyliberal politik og spørger, »om der skal være plads til disse nyliberale tanker på Modkraft?«

Læs bloggen »Svære tider på Modkraft« her.

Til at diskutere det spørgsmål – og Modkrafts udvikling generelt – havde Medkraft inviteret Eskil Halberg og den regeringskritiske blogger Pil Christensen til at sidde i debatpanel sammen med Mikkel Skov Petersen, der for 12 år siden var med til at grundlægge Modkraft.

Med i aftenens panel var også Modkraft-redaktør Ulrik Kohl og SF-blogger Leif Donbæk.

JPEG - 44.6 kb
Fra venstre: Eskil Halberg, Leif Donbæk, Pil Christensen, Mikkel Skov, Ulrik Kohl og ordstyrer Farhiya Khalid. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Den halvanden time lange debat blev åbnet med tre minutters oplæg fra hver af paneldeltagerne.

Her fortalte de om deres syn på portalens aktuelle tilstand og hvilken rolle, sitet ifølge dem bør spille på venstrefløjen i lyset af regeringsskiftet.

Hensynet til provinsen

Både Leif Donbæk, Mikkel Skov og Ulrik Kohl tog i deres oplæg udgangspunkt i personlige oplevelser, som understregede behovet for at tage hensyn til provinsen, når man taler om Modkrafts erklærede ambition om at være et medie for hele venstrefløjen.

– Modkraft er kommet ud af den skyttegrav, som den udenomsparlamentariske venstrefløj ofte befinder sig i. Man har åbnet op og gjort det muligt for folk udenfor Nørrebro og de rigtige aktivistiske cirkler at diskutere politik og engagere sig. Det er grundlæggende en positiv udvikling, sagde Leif Donbæk fra SF.

Læs Leif Donbæks blog »Modkraft, nu også for SF’ere?« og deltag i debatten her.

Modkraft-redaktør Ulrik Kohl fortalte om, hvordan han kom til København fra Jylland for snart mange år siden og blev involveret i lokalstationen TV Stop, ugeavisen Socialisten Weekend og bladet Den Råde Tråd.

Ifølge Ulrik Kohl er det muligt at uddrage en vigtig erfaring fra disse projekter.

– Et godt venstrefløjsmedie skal ikke være et menighedsrådsblad, der kun giver plads til de »rigtige holdninger«. Modkraft skal være en byggeplads, hvor venstrefløjen kan udvikle sig og skabe politik på trods af forskelle, lød det fra redaktøren.

Læs Ulrik Kohls blog »Med Modkraft mod højre?« og deltag i debatten her.

JPEG - 37.3 kb
Redaktør Ulrik Kohl forsvarer Modkrafts udvikling og argumenterer for, at portalen skal have plads til SF og Socialdemokraterne. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Mikkel Skov fortalte, at han i bogstaveligste forstand netop var ankommet med fire-toget efter en tur i provinsen, og konstaterede tørt:

– Om Modkraft er blevet mere højredrejet? Det havde man aldrig spurgt sig selv om provinsen.

Efter hans opfattelse er ikke kun Modkraft, men også resten af venstrefløjen blevet både kedeligere og en smule mere socialdemokratiske efter valget, som førte til VKO-regeringens endeligt.

– Problemet med Modkraft er ikke, at der er SF’ere blandt bloggerne. Til gengæld er det et problem, at nyhederne på sitet er for skarpt vinklet, kommer for sent, er for ligegyldige og for lange, sagde Mikkel Skov blandt andet.

I stedet for at brokke sig over regeringsstøtternes udbredelse i blogsfæren, så foreslog han, at Modkrafts brugere går sammen og giver deres bud på et politisk program for venstrefløjen.

Det kunne ifølge Mikkel Skov være et offensivt alternativ til SF og Enhedslisten, der aktuelt er i gang med at revidere deres principprogrammer.

Læg mere pres på regeringen

Da Eskil Halberg og Pil Christensen fik ordet, var det gennemgående tema, at både venstrefløjen og Modkraft står i en helt ny situation efter regeringsskiftet.

– Modkraft må være forpligtet til fortsat at være en platform for systemkritik, visionær politisk udvikling på trods af parlamentariske hensyn. Jeg mener ikke, at nogen bloggere skal udelukkes, men det er vigtigt at gå i flæsket på regeringen, sagde Pil Christensen.

Eskil Halberg forsvarede i sit indlæg sin blogkritik af Modkraft og fastholdt, at han mener, at det er vigtigt at rejse en debat om, hvorvidt SF og Socialdemokraterne stadig kan opfattes som venstreorienterede.

– Modkraft skal være et sted, hvor fantasien kan udfolde sig, ikke partiprogrammer. Spørgsmålet er, hvad der progressivt? Det er under forandring, hvad det vil sige at være venstreorienteret, og jeg mener grundlæggende ikke, at jeg har noget fælles projekt med SF og Socialdemokraterne, fortalte han inden diskussionen i salen gik i gang.

Debatten delte sig hurtigt i flere parallelle spor, som handlede om henholdsvis opfattelsen af SF og Modkrafts journalistiske linje samt, hvorvidt den nye regering var en vigtig sejr for venstrefløjen eller udtryk for en sørgelig højredrejning.

Ny regering, nye udfordringer

De fremmødte SF’ere afviste, måske ikke overraskende, at deres parti fører en ny-liberal politik og mindede om, at de kun udgør en ganske lille håndfuld bloggere på Modkraft.

– Hvis folk som Eskil er forvirret over, hvor SF er på vej hen, så hiv fat i os inde på Modkraft. Det skal jo gerne være en dialektisk proces, hvor vi bliver klogere af at diskutere med hinanden. Modkraft skal være en modkraft mod den kapitalistiske ideologi i samfundet og ikke kun mod regeringen, sagde Peter Westermann.

Læs Peter Westermanns blog »Beskidte hænder og ren socialisme« og deltag i debatten her.

JPEG - 58.8 kb
Klar, parat, debat. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Den holdning var der dog ikke fuld opbakning til.

– Før valget kunne alle blive enige om, at hvis der var et problem, så skulle vi bare vælte regeringen. Nu videreføres VKO-politikken med pænere ord, sagde en kvinde fra salen.

– Men vi skal glæde os over, at der i regeringens vælgerskare er mange med en baggrund på venstrefløjen. Vi skal diskutere med dem og flytte dem. Og fortsætte med at kritisere den nuværende regering, mente hun.

Også blandt de venstreradikale, som tog ordet, lød der en appel om ikke at glemme, hvad der foregår udenfor Christiansborg.

– Jeg tror, at mange på den udenomsparlamentariske venstrefløj har det ligesom mig. Vi vil slet ikke have noget med SF at gøre. Og det er vigtigt at huske på, hvis vi også i fremtiden skal kunne identificere os med Modkraft, sagde en yngre kvinde.

Der var dog andre, som fastholdt, at regeringsskiftet ikke ændrer på de grundlæggende politiske udfordringer for venstrefløjen.

– Vi er stadig med i EU, og derfor skal idéudviklingen ikke afhænge af hvem, der sidder i regeringslokalerne i Danmark. Det er fantasiløst, sagde en anden.


De kommende dage


Modkraft FOTO
26. februar 2012 | Foto

Stop ACTA


20. februar 2012 | Foto

Fastelavn i Ungeren


6. februar 2012 | Foto

Anima blander sig i modeugen


11. januar 2012 | Foto

Roj TV i retten


4. januar 2012 | Foto

De hjemløses nytårskur



Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer