Vi er flyttet! modkraft.dk



Fangeoprør i klimafængsel

For anden dag i træk måtte politiet søndag aften bruge peberspray mod de indsatte i klimafængslet i Valby. Klimaaktivister smadrede bure og brugte bænke til at bryde døre op.

Af Rune Eltard-Sørensen/Monsun - 14. december 2009
Emneord · Lov & ret · Klima


Politiet udsender dagligt pressemeddelelser om seneste nyt omkring de mange anholdelser i forbindelse med protesterne mod COP15-topmødet. Men nogle historier kommer aldrig videre end til politiets ledelse og er udeladt fra de officielle referater.

Således blev der både lørdag og søndag brugt peberspray mod de indsatte i det såkaldte »klimafængsel« i Valby. Det skete i forbindelse med deciderede fangeoprør, som involverede flere hundrede anholdte.

Det fortæller klimaaktivister, som Modkraft.dk har snakket med.

– Stemningen var helt vild. Flere hundrede mennesker råbte og skreg i munden på hinanden og flere rev træbænke løs indeni metalburerne og slog og sparkede på dørerne, fortæller Mads som var blandt de anholdte efter søndagens »Hit The Production«-demonstration søndag eftermiddag på Østerbro i København.

»Man kunne se frygten i deres øjne«

Ved demonstrationen blev 257 demonstranter præventivt anholdt og ført til politiets detentionscentral, i daglige tale klimafængslet, i Valby søndag eftermiddag.

Mads fortæller at politiet i flere omgange brugte peberspray mod ham og de andre, som sad indespærret i metalbure på 5 gange 2,4 meter.

Hans historie bekræftes af to svenske piger, som Modkraft.dk har snakket med. De fortæller, at der var en »kaotisk stemning« i fængslet søndag aften hvor de ligeledes var anbragt i metalbure efter demonstrationen på Østerbro.

– Politiet stormede burerne og tog alt fra os. Tæpper, vandflasker og bænke blev fjernet. De brugte rigtig meget peberspray og det spredte sig hurtigt rundt i lokalet, siger Elli.

Hun fortæller, at det lykkedes en gruppe indsatte, at få smadret døren til en af burerne, så den til sidst åbnede sig. Det var ifølge Elli og hendes veninde Marta den episode, som udløste politiets aktion søndag aften.

– Man kunne se frygten i deres øjne. De var meget agressive. Og de blev ved med at true med at de ville sprøjte mere peberspray, siger Marta.

Som en reaktion på pebersprayen rev flere indsatte tæpper i stykker og brugte det til at dække øjnene med. De to piger beskriver oplevelsen som »traumatisk«, »ydmygende« og »dybt chokerende«.

– Mange folk gik i panik og blev bange. Det var jo ikke muligt at slippe væk, siger Marta.

Betjente med høreværn

På internetforumet Anarkistisk Debatforum beskriver Holst, en demonstrant, der også sad i fængslet i Valby søndag, forløbet således:

»Jeg var anholdt i dag, hvor de bænke, der er sat fast til væggene med strips, blev flået løs og brugt som rambukke mod dørene. Plastik flasker mod burenes tremmer og kampråb larmede så højt at mange fængselsbetjente gik med høreværn i Valby. Mange af de døre, som var blevet ødelagt lørdag, var erstattet af tykke træplader. Papirer med anholdtes rettigheder og liggeunderlag blev revet til konfetti.

Efter lang tid rykkede kampklædt politi ind i burene for at fjerne alle bænke (dem der ikke var revet løs blev klippet), liggeunderlag og vandflasker. De brugte peberspray for at komme ind i cellerne.

De sidste timer måtte folk sidde på beton gulvet og blive fodret med vand af betjente, gemmen tremmerne (ligesom hamstere).«

Også lørdag aften, efter politiets anholdelse af 968 demonstranter på Amagerbrogade, var der problemer i klima-fængslet. DR.dk beskrev situationen med disse ord:

»Inden i fængslet har flere af de tilbageholdte blandt andet revet gittervægge ned i de metalbure, som de er anbragt i. Flere bænkene fra burene er blevet fjernet, og de tilbageværende sidder nu på gulvet.

Under tumulten tog politibetjente et par politihunde med ind i hallen, men fortrød og gik ud med hundene igen«.

Betjent bidt i låret af politihund

En anden tilfangetagen kvinde fortæller Modkraft, at hun lørdag sad sammen med ti andre i et bur i Valby. På et tidspunkt »begyndte folk i buret at hænge tæpper op, så panserne ikke kunne se ind, hvilket fik dem til at komme ind og tage vores tæpper«.

Senere begyndte folk at sparke meget hårdt på døren til buret, så den springer op. Derefter bliver bænkene revet løs, og politiet kommer ind peberspray fremme. De tager de to personer, der sparkede på døren, lægger dem i stribs og fører dem til et bur, hvor der ikke er andre. Resten af fangerne i buret bliver flyttet til et nyt bur.

Episoden, som resten af de tilbageholdt kan se, udløser ifølge kvinden en vild larm, der ender med at politiet henter hunde ind i fangehallen. De fører dem rundt ved burerne, indtil en af hundene bliver så opgejlet, at den bider en betjent i låret.

Klager på vej

De to svenske piger blev ligesom Mads løsladt søndag aften efter flere timer i politiets varetægt og kørt til en nærliggende S-togsstation, hvor de blev sat af. Ingen af dem er sigtet for noget eller har fået en forklaring på hvorfor de i første omgang overhovedet blev anholdt.

De har alle tre valgt at klage over deres anholdelse og den efterfølgende behandling de fik. Ikke fordi de vil have erstatning, men fordi de ikke ønsker, at andre skal opleve det samme som dem.

– Jeg håber, at vores klage kan være med til at ændre systemet. Det kan ikke være rigtigt, at man kan anholde folk som intet har gjort og putte dem i bure ligesom dyr. Det er helt umenneskeligt og grænser til tortur, lyder det fra Elli.

Ifølge retshjælpen Rusk, som behandler klager fra demonstranter, så blev der også brugt peberspray mod indsatte lørdag d. 12. december i forbindelse med ligende fangeoptøjer i fængslet i Valby.

– Det er stærkt kritisabelt og efterlader et indtryk af at politiet ikke formår at håndtere disse situationer konstruktivt, siger talsmand for Rusk, Marc Jørgensen, til Modkraft.dk.

Politiet: vi sigtede ikke mod øjnene

Også aktivist-netværket Climate Justice Action, som arrangerer flere af de store ulydighedsaktioner i forbindelse med COP15-topmødet, er oprørte over politiets metoder.

»Politiets opførsel er fuldstændig uacceptabel. Politiet må bruge pebersprayen i stedet for at skyde og i disse situationer bruges det mod fængslede demonstranter, der på ingen måde kan udgøre en fare. Det er på tide at nogen skrider ind og stopper politiets afsindige opførsel«, skriver de i en pressemeddelelse.

Politiet mener derimod ikke, at de har handlet uforsvarligt.

– Det, jeg har fået oplyst, er, at der var et bur med ti indsatte, hvor fire til fem blev meget voldelige og brugte træbænkene som rambukke mod burene. Så valgte vi at sprøjte peberspray imod dem, men ikke direkte mod øjnene, siger politiets talsmand Henrik Suhr til politiken.dk, om episoden søndag aften.


De kommende dage


Modkraft FOTO
26. februar 2012 | Foto

Stop ACTA


20. februar 2012 | Foto

Fastelavn i Ungeren


6. februar 2012 | Foto

Anima blander sig i modeugen


11. januar 2012 | Foto

Roj TV i retten


4. januar 2012 | Foto

De hjemløses nytårskur



Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer