Pippi Langstrømpe var med på Christiansborgs Slotsplads, da forældre og pædagoger torsdag protesterede mod afskaffelsen af fritidshjem og klubber som selvstændige institutioner.
Af Samuel Ben Israel - 19. november 2011
Emneord
· Aktivister
Selveste Pippi Langstrømpe var konferencier, og Christiansborgs Slotsplads var udsmykket med sorte balloner.
Anledningen var en protest-happening indkaldt af bred vifte af det pædagogiske personales faglige organisationer og forældre torsdag den 17. november.
De er vrede over, at en aftale om kommunernes økonomi i 2012, som Kommunernes Landsforening og den tidligere borgerlige regering indgik tidligere i år, betyder, at fritidshjem lægges ind under folkeskolen, mens klubberne kommer ind under ungdomsskolen.

– Det er ved at være fem i tolv, hvis vi skal afværge en børne- og værdipolitisk katastrofe. Der har siden 1960’erne været ført en kamp for børns ret til selv at definere deres fritid og deres kultur. Hvis det her gennemføres, vil skolificeringen vinde. Vi vil få moderne børnearbejde, hvor alt går op i tests, lektier og konkurrence, udtaler næstformand for Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) Jan Hoby til Modkraft.
Besøg Landsforeningen for Socialpædagoges hjemmeside.

Utilfredsheden deles af fagforeningerne LFS, BUPL og FOA samt Københavns Forældreorganisation og Forældrenes Landsorganisation, der alle betragter det som en katastrofe, hvis fritidshjem og klubber efter planen afskaffes som selvstændige institutioner.
Se LFS’s kampagnefilm her.
Det erklærede mål for aftalen mellem KL og den tidligere regering er på papiret at styrke »helheden i børnenes liv«.
Bestyrelsesmedlem i Københavns Forældreorganisation Nina Reffstrup er dog langt fra enig i, at aftalen gavner børnenes velfærd.
– Børn kan sagtens navigere i forskellige fora, og ofte kan det fysiske skift fra skolen til fritidshjemmet være en stor styrke for børnene. Fritidshjemmet adskilt fra skolen lægger vægt på andre værdier. Det er især vigtigt for børn, som ikke tilhører den boglige elite. Her kan de få anerkendelse og styrke, fordi de er gode til for eksempel fodbold eller rollespil, udtaler Nina Reffstrup til Modkraft.
Besøg Københavns Forældreorganisations hjemmeside.

Pædagoger og forældre appellerer nu til den nye SF-S-R-regering og Enhedslisten om, at aftalen rulles tilbage.
Uddannelsespolitisk ordfører for Enhedslisten, Rosa Lund, gjorde i sin tale på Christiansborg Slotsplads opmærksom på, at det endelige slag kommer til at stå, når lovgivningen skal ændres.
Aftalen mellem KL og den tidligere regering er nemlig ikke i sig selv nok, da afskaffelsen af fritidshjem og klubber kræver en ændring af dagtilbudsloven.

Rosa Lund opfordrede derfor pædagoger og forældre til at fortsætte kampen for at bevare fritidshjem og klubber som selvstændige institutioner og til at møde talstærkt op, når loven skal behandles i Folketinget.

Nye numre online:
International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.
28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.
19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)
27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.
27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.