Trods løfter om tilbagetrækning arbejder det britisk-danske sikkerhedsfirma G4S, der netop har opkøbt den danske rengøringsgigant ISS, endnu i israelske bosættelser på den besatte Vestbred.
Af Charlotte Lund - 17. oktober 2011
Emneord
· Lov & ret
· Politikere
Politiet erkender COP15-nederlag
Hans Kirk bibliografier nu skannet ind på Modkraft.dk
Død betalingsring skaber splid på venstrefløjen
»For at sikre, at vores forretningsaktiviteter er i overensstemmelse med vores etiske forretningspolitik, vil vi arbejde på at komme ud af et antal kontrakter«.
Sådan lød løftet fra den juridiske direktør i G4S, Søren Lundsberg, efter at avisen Kommunen tilbage i marts 2011 afslørede, at det danskejede sikkerhedsfirma havde adskillige kontrakter i en række ulovlige israelske bosættelser, fængsler og checkpoints.
Læs artiklen »Sikkerhedsfirma presset ud af Vestbredden efter fuprapport« hos Modkraft
Kommunen afslørede også, at G4S havde betalt juraprofessoren Hjalte Rasmussen for i en rapport at frikende israelske fængsler for brug af tortur, uden at han selv havde besøgt de pågældende fængsler.

Afsløringen medførte dengang løfter om bod og bedring fra G4S, der netop har opkøbt den danske rengøringsgigant ISS. Men syv måneder senere har firmaet endnu ikke trukket sig ud af én eneste kontrakt. Det skriver Danwatch.
Kontrakterne drejer sig blandt andet om udstyr og bevæbnede vagter ved checkpoints, fængsler, politistationer og i de israelske bosættelser på den besatte Vestbred.
Det sker til trods for at israelske fængsler anklages for systematisk anvendelse af tortur, og at bosættelserne er kendt ulovlige af FN.
Sikkerhedsfirmaet agter dog at fortsætte aktiviteterne i selve bosættelserne og i de fleste fængsler.
»G4S fortsætter også med at levere sikkerhedsudstyr til fire fængsler, der indeholder palæstinensiske sikkerhedsfanger. Aktuelt leverer de udstyr til Ofer fængslet på Vestbredden samt fire fængsler i Israel; Megiddo, Kishon, Ketziot og Damon, der ifølge IPA (Israeli Police Association) alle rummer palæstinensiske fanger fra Vestbredden. G4S trækker sig kun fra ét fængsel. Hvilket fængsel vil de ikke sige«, skriver Danwatch på sin hjemmeside.
Læs artiklen »G4S tilbagetog fra bosættelser trækker ud« hos Danwatch
Det får nu en række politikere til at reagere. Margrethe Auken, som sidder i Europaparlamentet for SF, og udenrigsordfører Christian Juhl fra Enhedslisten udtaler begge, at de på det kraftigste går ind for et totalt stop af kontrakter til virksomheder, der som G4S tilsidesætter menneskerettighederne.
Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) tøver dog.
– Virksomheder er imidlertid ikke bundet af dansk mellemøst-politik, men står selv til ansvar for deres dispositioner, da der ikke er vedtaget sanktioner i forhold til de besatte områder, siger han til Danwatch.

De nye oplysninger får heller ikke Københavns Kommune, der i foråret betingede sig at virksomheder med kommunal kontrakt skal leve op til en række »etiske retningslinjer« på baggrund af netop G4S-sagen, til at genoverveje sine kontrakter med sikkerhedsfirmaet.
Læs artiklen »Ø vil smide sikkerhedsfirma ud af København« hos Modkraft
»Der er fortsat ikke juridisk grundlag for at ophæve kontrakten med G4S, idet hverken kontrakten, udbudsbetingelserne og de gældende udbudsregler berettiger kommunen til dette pga. aktiviterne på Vestbredden. G4S har med andre ord ikke handlet i strid med de vilkår, der gælder i kontraktforholdet med kommunen«, skriver økonomiforvaltningen i et notat.
Sikkerhedsfirmaet oplyser dog til Danwatch, at de i løbet af en årrække fra 2012 til 2015 vil trække sig ud af udvalgte kontrakter. Det drejer sig om »servicering af sikkerhedsudstyr i et fængsel, i en politistation og ved grænse-checkpoints«.
G4S vil nu nedsætte en etisk kontrolinstans som kan vurdere kontrakterne i forhold til menneskerettighederne. Men selvom samtlige fængsler anklages for konventionsbrud af en række NGO’er er der altså kun tale om udtrækning fra et enkelt fængsel.
Læs artiklen »Studerende: G4S ud af vores universiteter« hos Modkraft
»Situationen i området er kompleks, og vores evaluering har styrket opfattelsen af, at koncernen ikke kan bygge sine forretningsbeslutninger på politiske perspektiver, men vi kan basere dem på forhold som menneskerettigheder og etik«, skriver G4S i et brev til Københavns Kommune.
Det har ikke været muligt for Danwatch at afgøre hvorvidt G4S har nedskrevet etiske retningslinjer, eftersom firmaet ikke vil offentliggøre den slags oplysninger.

Nye numre online:
International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.
28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.
19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)
27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.
27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.