Vi er flyttet! modkraft.dk



Goddag, mit navn er Erik Hansen

Jeg har tidligere levet som kvinde, men altid følt mig som en mand, fortæller queer-aktivisten Erik Hansen, der har to børn, og efter fire års kamp nu har fået Retslægerådets godkendelse til at få en kønsskifteoperation.

Af Freddy Hagen - 6. februar 2011
Emneord · Kultur & køn


Erik Hansen er en glad mand i dag.

Efter fire lange år, hvor han har gået til behandling på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, har han endelig fået Retslægerådets godkendelse til at få en kønsskifteoperation. Derefter vil han få et pas og et sygesikringsbevis, der fortæller, at han nu er en mand.

Erik Hansen har nemlig ikke altid været en mand i retslig forstand. Retten hertil opnår han i det øjeblik, hvor han gennem en operation får fjernet sine reproduktive kønsorganer. Fra da af kan Erik juridisk set tillade sig at præsentere sig som Erik Hansen.

– Selv om jeg tidligere har levet som kvinde, har jeg altid følt mig som en mand. Jeg har to dejlige børn og fortryder ikke, at jeg har været en del af en traditionel familie. Men jeg har altid vidst, at jeg var en mand i mit sind. Og kønnet sidder efter min overbevisning ikke mellem benene, men i hovedet, siger Erik Hansen.

Læs også artiklen »Erik Hansen, mor til to« hos Information.

Transkønnet queeraktivist

For Erik Hansen er kønsskifteoperationen klimaks på en lang periode, hvor han har kæmpet både med sig selv og omgivelserne for at føle sig anerkendt, som den han er. Et engagement i queer-miljøet har været en stor hjælp.

JPEG - 15.4 kb
Kønsskifte. Erik Hansen har efter fire års kamp fået ret til en kønsskifteoperation. For to år siden, hvor dette billede er fra, fik han fjernet sine bryster. Foto: Freddy Hagen.

Fra at være nødt til at tage anti-depressiv medicin og jævnligt blive indlagt på psykiatrisk hospital, lever Erik i dag uden medicin. Altså lige med undtagelse af de mandlige hormoner, som han har recept til.

– For omkring seks år siden kom jeg i kontakt med andre transpersoner. Vi dannede en lille forening, og vi mødtes tit for at hygge os og diskutere vores kønsidentitet. Jeg var meget indelukket, og jeg havde ikke andre venner eller bekendte, end dem. Men det har ændret sig kraftigt, fortæller Erik Hansen.

– Efter et besøg på Copenhagen Queer Festival blev jeg klar over, at jeg hørte til her. Siden har jeg holdt foredrag om min kønsidentitet, arrangeret fester for transer, transpersoner og queers i alle afskygninger og lavet en masse foreningsarbejde. Der går stort set ikke et øjeblik, hvor jeg er alene. Kort sagt: jeg er sprunget fuldgyldigt ud som transkønnet queeraktivist, smiler han.

Besøg WAREHOUSE9’s hjemmeside.

Besøg hjemmesiden Queer Jihad.

Retten til at kalde sig mand

Erik Hansen føler selv, at de fire sidste år har været meget hårde. Det skyldes blandt andet den danske lovgivning, der sætter transpersoner i en vanskelig situation.

JPEG - 50.5 kb
Aktivist. Erik Hansen er engageret i den danske queer-bevægelse, som blandt andet kæmper for transpersoners rettigheder. Foto: Freddy Hagen.

For overhovedet at komme i betragtning hos Retslægerådet skal du have levet som det modsatte køn i mindste et år. Men dette er ikke let, når man skal legitimere sig.

– Selv om det umiddelbart godt kan lyde logisk, at staten ikke vil give tilladelse til et retsligt kønsskifte, så længe man er i stand til at reproducere sig, så giver det ikke mening i mit tilfælde. Vi så jo alle, hvor meget forargelse det skabte, da en amerikansk transmand blev gravid. Men nu er det bare sådan, at jeg faktisk blev steriliseret, efter jeg fik mit andet barn. Hvad betyder det så, at jeg fysisk har nogle æggestokke i min krop?

For Erik Hansen har det fysiske indgreb ikke så stor betydning. Det er retten til at kalde sig mand, som er det væsentlige og betydningsfulde. Men hans kamp stopper ikke her. Der er meget, der skal gøres endnu, hvis man som transperson skal føle sig fuldt ud respekteret og forstået.

– I 2008 blev transpersoner langt om længe inkluderet i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Men jeg var selv lidt skeptisk i starten. Det er jo ligesom med Sexologisk Klinik: vi bliver set på, som om vi har en specifik seksuel orientering. Men det er ikke tilfældet. I princippet kan man være frigid, og samtidig være transperson. Derfor var jeg skeptisk, ligesom jeg ønsker at arbejde for, at vi ikke længere betegnes som transseksuelle, men som transkønnet eller transpersoner, siger Erik Hansen.

Kønsidentitetsforstyrrelse

I dag ser Erik ikke så firkantet på tingene. Han kan godt se, at Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, som foreningen nu hedder, er med til at skabe mere accept for transpersoner. Men der er andre forhold, der måske er endnu mere vigtige at få gjort op med.

Ifølge Erik skal den store kamp for accept gå gennem en retslig resolution, der stryger transkønnethed som en psykisk sygdom på WHO’s liste over psykiske lidelser − en liste, som Sexologisk Klinik anerkender.

JPEG - 15.8 kb
Accept. Rent juridisk betragter Danmark stadig transseksualitet som en mental lidelse. Foto: Freddy Hagen.

Frankrig fjernede transseksualitet fra deres liste over mentale lidelser i 2010. Men Danmark har ikke fulgt trop. Ifølge Erik Hansen er det beklageligt, at Danmark ikke længere er det førende land inden for accept og inklusion af transpersoner, når det nu var her i Danmark, i 1953, at den første kønsskifteoperation blev foretaget.

Det har været ydmygende for Erik Hansen at skulle søge om tilladelsen hos en psykolog, selv om han gerne vil indrømme, at samtalerne på Sexologisk Klinik har været gode.

– Det kan bare ikke være rigtigt, at en psykolog skal vurdere, om du skal have ret til et identifikationsbevis, samtidig med at han/hun arbejder med den tese, at man skal lide af en kønsidentitetsforstyrrelse for at kunne kvalificere sig til det.

Læs artiklen »I kønnenes grænseland« hos Information.

Besøg LGBT Danmark - Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner’s hjemmeside.

Dette er en let redigeret udgave af en artikel, som har været bragt i magasinet Out And About februar 2011.


De kommende dage


Modkraft FOTO
26. februar 2012 | Foto

Stop ACTA


20. februar 2012 | Foto

Fastelavn i Ungeren


6. februar 2012 | Foto

Anima blander sig i modeugen


11. januar 2012 | Foto

Roj TV i retten


4. januar 2012 | Foto

De hjemløses nytårskur



Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer