Aktivister maler graffiti på Integrationsministeriet og Christiansborg Slotsplads i solidaritet med de afviste irakiske asylansøgere.
Af Martin Lindblom/Monsun - 9. september 2009
Emneord
· Aktivister
· Flygtninge & indvandrere
Aarhus møder anti-muslimer med fest og farver
Kurdisk-syrisk asylansøger begår selvmord
Iransk kvinde tvangsudvist af Danmark
Uafhængigt af hinanden har asylaktivister gennemført hver deres graffitiaktion i København i solidaritet med de afviste irakiske asylansøgere.
På Slotspladsen foran Christiansborg har Kirkeasyl med kridt tegnet 22 menneske-silhouetter, som dem man ser i kriminalfilm på gerningsstedet efter et drab. Ovenover står skrevet »Deres skæbne blev afgjort her«, og dermed er Christiansborg – ifølge en pressemeddelelse fra Kirkeasyl – forvandlet til et synligt gerningssted.
Asylaktivisterne vil med deres happening få politikerne til at handle, for de afviste irakeres skæbne ligger i netop politikernes hænder, som det hedder i pressemeddelelsen.

Et par gader fra Slotspladsen var det ikke kridt, men spraymaling, der blev brugt, da andre aktivister slog til mod Integrationsministeriet i Holbergsgade.
Ministeriet er i øjeblikket omgivet af et stillads med afdækningsplader på, og hen over ministeriets indgang omdøbte to kvinder Integrationsministeriet til »Ministeriet for statsracisme«.
Ifølge TV2-Nyhederne blev begge kvinder anholdt og sigtet for politisk hærværk inden de nåede at blive færdige, men på fotos fra ministeriet, der er lagt ud på Facebook, er graffitien færdiggjort – om end med anden farve. De to kvinder sigtes for politisk hærværk.

Sagen om de tvangsudviste irakere har også fået andre »kunstnere« til at udtrykke deres holdninger i det offentlige rum. For en uges tid siden blev den Lille Havfrue således udstyret med en maske af integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og et skilt med teksten »Send Birthe til Kina i stedet« – formentlig med henvisning til planerne om at låne den lille statue ud til Kina i forbindelse med Expo 2010.


Nye numre online:
International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.
28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.
19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)
27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.
27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.