Vi er flyttet! modkraft.dk



Homoseksuel vagthund har gøet for sidste gang

Danmarks ældste radiokanal for homo-, bi- og transseksuelle, Radio Rosa, drejer nøglen om og kritiserer samtidig det danske homomiljø for manglende opbakning til et projekt med kristisk journalistisk i højsædet. En beklagelig men naturlig udvikling, lyder det fra Landsorganisationen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

Af Rune Eltard-Sørensen/Monsun - 2. august 2010
Emneord · Medier · Kultur & køn


Den ikke-kommercielle lokalradio Radio Rosa sendte for sidste gang søndag den 1. august.

Hermed er det for altid slut for Danmarks ældste radio for homo-, bi- og transseksuelle, der siden 1983 har revset det danske homo-miljø og bedrevet kritisk journalistik båret af frivillig arbejdskraft.

Den direkte årsag til lukningen af Radio Rosa er nedskæringer i driftstilskuddet fra staten og mangel på frivillige medarbejdere, oplyser kanalens ledelse i en pressemeddelelse.

Folkene bag kanalen retter dog samtidig skytset mod homomiljøet i Danmark, som beskyldes for at have svigtet projektet og være præget af »splittelse og fragmentering«.

Splittelse eller spejderånd

Radio Rosa blev startet i 1983 af Landsorganisationen for Bøsser og Lesbiske, og sendte indtil i går nyheder, debat og musik over FM-båndet til lyttere i hovedstadsområdet.

Kanalen var i mange år et omdrejningspunkt for kritisk debat i det homoseksuelle miljø og havde forbindelse til Bøssernes Befrielsesfront og senere foreningen Dunst.

JPEG - 24.9 kb
Den daglige leder af Radio Rosa, Lars Stahlhut, kritiserer homo-miljøet for at være elitært og svigte Radio Rosa. Foto: Radio Rosa.

I 2008 valgte Landsorganisationen at bryde med kanalen, som en del af en større omlægning af organisationen. Siden har en bestyrelse og 12 frivillige forgæves forsøgt, at videreføre projektet blandt andet på internettet.

– Rettighedshaverne Koda & Gramex umuliggør reelt, at Danmark har et sundt marked for lokale internetradioer med deres voldsomme musikafgifter. Dette er også en af grundene til, at vi synes vejen fremad er for stejl, siger Kim Hansen, formand for Foreningen Radio Rosa.

Også den faldende økonomiske støtte fra staten har haft indflydelse på beslutningen.

– Økonomien bliver blot værre år for år, og det endelige tilsagn om driftstilskuddets størrelse kommer som regel altid først få dage før jul, så man har under 2 uger til at tilpasse radioen til en evt. yderligere reduktion i tilskuddet – det holder bare ikke, siger Kim Hansen

Ledelsen på radioen kritiserer dog også resten af det homoseksuelle miljø i Danmark i forbindelse med lukningen.

– Jeg er simpelthen drøntræt af og forarget over, at en lille elitær gruppe i vores allesammens homo-miljø skal sidde på uformelle møder og aftale, hvem man skal støtte, og hvem man skal lægge på is af både taktiske og personlige årsager, samtidig med at man foregiver overfor Københavns Kommunes politikere på Rådhuset, at man repræsenterer hele miljøet, når det reelt kun er andre folk og foreninger fra deres egne små cirkler, som er ”inde i varmen”, udtaler den daglige leder af Radio Rosa, Lars Stahlhut.

Beklageligt, men naturligt

Hos den tidligere ejer af kanalen, der også er Danmarks største interesseorganisation for de homoseksuelle og i dag bærer navnet Landsorganisationen for bøsser, lesbiske biseksuelle og transpersoner i Danmark (LGBT), beklager man lukningen af Radio Rosa.

Men man mener samtidig, at lukningen afspejler en naturlig udvikling både i samfundet og i det homoseksuelle miljø.

Den nye generation af homo, bi- og transseksuelle identificerer sig simpelthen ikke med endsige føler sig forpligtet overfor en samlet bevægelse båret af frivillig arbejde og samfundskritik, mener talsperson for LGBT, Hans Christian Seidelin.

JPEG - 21 kb
Internettet har overhalet radiomediet, men Radio Rosa vil alligevel blive savnet, mener talsperson for LGBT, Hans Christian Seidelin. Foto: LGBT.

– Der eksisterer ikke mere en spejderkorpsånd i det homoseksuelle miljø, hvor man automatisk bakker op omkring frivillige projekter som Radio Rosa. Radiomediet hører jo også en bestemt aldersgruppe til, lyder det fra Hans Christian Seidelin, formand for LGBT.

– Det er blevet mere almindeligt i særligt Københavns, at være homoseksuel hvilket betyder, at der ikke er det samme behov for tidligere for at stå sammen side i basisgrupper. Dertil kommer at internettet tilfredsstiller mange af de behov for debat og nyheder, som kanalen tidligere var alene om. Det er alt sammen en naturlig udvikling som også afspejler resten af samfundet. En udvikling som jeg faktisk mener er positiv, siger Hans Christian Seidelin.

En kritisk stemme mindre

De homoseksuelle lyttere kommer dog ikke til helt at undvære radio.

Samme dag som Radio Rosa lukkede og slukkede, kunne DR nemlig fortælle, at en anden radioakanal for homoseksuelle udvider deres sendetid på internettet.

– Siden starten af juli har Prideradio.dk udvidet sin times program til at være en internetbaseret radio der sender døgnet rundt med nyheder, livsstilsprogrammer og musik for homoseksuelle, bi- og transseksuelle og deres venner og familie. Vi er en masse frivillige der knokler rundt i hele landet for at sende god radio, siger Martin Adelskov, som er producent på Prideradio.dk, der holder til i Odsherred.

Ifølge Hans Christian Seidelin fra LGBT, så er der dog væsentlig forskel på de to kanaler.

– Prideradio satser mest på musik og nyheder. Så der kommer helt klart til at mangle en kritisk mediestemme, der kan skabe debat i det homoseksuelle miljø, siger talspersonen, som selv har haft fornøjelsen af at blive ristet af Radio Rosas kritiske studieværter.

JPEG - 85.9 kb
Queer-bevægelsen er kendt for at udfordre vanetænkningen i det homoseksuelle miljø. Foto: James Wagner.

– Med Radio Rosa forsvinder et medie med en lang hukommelse, og der findes ikke umiddelbart nogle andre til at overtage den rollen som uafhængig, kritisk vagthund og samfundsrevser. Det skulle måske lige være folk fra queer-miljøet eller transpersoner, som på mange måder står i en situation der minder om den de homoseksuelle befandt sig i for 30-40 år siden i forhold til accept fra resten af samfundet, mener Hans Christian Seidelin.

Læs pressemeddelelsen »Radio Rosa lukker og slukker søndag den 1. august 2010«.

Besøg Radio Rosa’s hjemmeside.

Besøg Prideradio’s hjemmeside.

Læs artiklen »Prideradio udvider når Radio Rosa lukker« hos DR.

Besøg LGBT’s hjemmeside.

Besøg Queer Jihads hjemmeside.

Besøg Modkrafts Queer-sektion, Queerkraft.

Læs mere om Bøssernes Befrielsesfront på Leksikon.org.

Besøg Dunst’s hjemmeside.


De kommende dage


Modkraft FOTO
26. februar 2012 | Foto

Stop ACTA


20. februar 2012 | Foto

Fastelavn i Ungeren


6. februar 2012 | Foto

Anima blander sig i modeugen


11. januar 2012 | Foto

Roj TV i retten


4. januar 2012 | Foto

De hjemløses nytårskur



Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer