Hvad er en rigtig mand?

Socialistisk UngdomsFront i Aarhus på gaden under parolen »Et rigtigt menneske? Nedbryd kønsstereotyper«. Forbipasserede fik mulighed for at vælte dåser med billeder af stereotype kønsopfattelser og få en snak om emnet.

Af Jon Rostgaard Boiesen - 28. november 2011
Emneord · Kultur & køn

– Også drenge bliver undertrykt.

Det mener Sally Karoline Olika Morks, der er medarrangører på »Et rigtigt menneske? Nedbryd kønsstereotyper«, der onsdag eftermiddag satte fokus på de traditionelle kønsroller med en happening på Lilletorv i Aarhus

Bag initiativet står Socialistisk UngdomsFronts afdeling i Aarhus, som igennem det seneste stykke tid har haft en oplægsrække om kvindekamp og ligesstilling.

Nu skulle argumenterne prøves af og budskabet udbredes.

Debat om køn i Aarhus. Foto: Emma Ærø-Larsen.

Vælt stereotyperne

Et banner med teksten »Et rigtigt menneske? Nedbryd kønsstereotyper« dannede bagtæppet for debatten med forbipasserende, der blev opfordret til at tage kritisk stilling til samfundets mande- og kvindeidealer.

Socialistisk UngdomsFront på gaden i Aarhus for at skabe debat om samfundets kønsroller. Foto: Emma Ærø-Larsen.

Aarhusianerne kunne for eksempel putte forskelligt farvede sodavand i glas for at tilkendegive deres holdning til typiske udsagn om hvad der kendetegner en »rigtig« mand og kvinde.

Og så kunne folk vælte dåser med påstande som »rigtige kvinder bruger make up« og »rigtige mænd har store overarme«.

Hvad er en »rigtig« mand? Og hvad er en »rigtig« kvinde? Foto: Emma Ærø-Larsen.

Fokus var med vilje lagt på begge køn, forklare Sally Karoline Olika Morks til Modkraft, da kønsstereotyper undertrykker begge køn og kampen for ligestilling derfor går begge veje.

– Ligestilling handler ikke kun om, at kvinder skal kunne det mænd kan, tilføjer hun.

Læs Mads Ananda Lodahls blog »Hvad er en mand?« hos Modkraft

»Løvinder og naturlige bryster«

En kvindelig forbipasserende, som kom fra Sverige, roste netop dette, at aktionen handlede om mennesker – og ikke kun kvinder.

Hun syntes det gav håb for fremtiden, at det var unge, der tog spørgsmålet op – og at det var både piger og drenge. Hun bemærkede i øvrigt forskellen på den danske og svenske kønsdebat.

– I Danmark betragtes feminisme som noget værre noget. Det ses som kvinders magtkamp. I Sverige er det et spørgsmål om ligestilling, og det ses ikke som noget aggressivt, sagde Emma.

Blandt de forbipasserende, var der delte menninger om de to køn, og om det er biologien eller samfundet, der skaber kønnet.

Anne på 61 år mente, at kønnet primært var biologisk, troede, at rigtige mænd ville have kød, mens en rigtig pædagog godt kunne have begge køn.

Foto: Emma Ærø-Larsen.

Der var John, der sammen med sin makker Carsten kom forbi med en elefantøl i hånden, absolut ikke enig i.

– Kvinder er de værste pædagoger! De er nogle løvinder, der kun bekymrer sig om at beskytte deres eget afkom, siger han.

Carsten mente til gengæld ikke, at den biologiske forskel på kønnene betød noget

»Vi kan jo lave en mand om til en kvinde, og en kvinde om til en mand«, som han udtrykte det. Til gengæld var han ikke meget for kvinder, der får lavet deres bryster større.

– De er jo forfærdelige at røre ved! Hvad er det for noget pjat – vi er jo skabt som vi er skabt!

Foto: Emma Ærø-Larsen.